Byråkrater, checkuser, editaccount, Grensesnittadministratorer, staff, Sidefjernere, Administratorer
30 626
redigeringer
Ingen redigeringsforklaring |
m (lenkefiks) |
||
(3 mellomliggende versjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
<onlyinclude>{{thumb|Brandser, Christi (1861-1931).jpg|Christi Brandser|Ukjent/Skjåk historielag.}} | <onlyinclude>{{thumb|Brandser, Christi (1861-1931).jpg|Christi Brandser|Ukjent/Skjåk historielag.}} | ||
'''Christi Brandser''' (fødd 1861 i [[Skjåk kommune|Skjåk]], død 1931 i [[Heidal kommune|Heidal]] i nåverande [[Sel kommune]]) var lærar og gardbrukar. Han var også ein ivrig amatørfotograf, og dessutan kjend som oppfinnar. Førenamnet er stundom skrive Christie, Kristie og somme stader mistydd som Kristen.</onlyinclude> | '''[[Christi Brandser]]''' (fødd 1861 i [[Skjåk kommune|Skjåk]], død 1931 i [[Heidal kommune|Heidal]] i nåverande [[Sel kommune]]) var lærar og gardbrukar. Han var også ein ivrig amatørfotograf, og dessutan kjend som oppfinnar. Førenamnet er stundom skrive Christie, Kristie og somme stader mistydd som Kristen.</onlyinclude> | ||
== Bakgrunn og familie == | == Bakgrunn og familie == | ||
<onlyinclude>Han var fødd og oppvaksen på garden Nørdre Brandsar i Skjåk. Foreldra var gardbrukarparet Kristen Hansen på Brandsar (1830-1865) og Margrete Erlandsdotter frå Sygard Kvåle (1827-1907).</onlyinclude> Christi hadde tre brør. Den eine, [[Erland Brandser|Erland]] (f. 1855), vart i likskap med Christi lærar. [[Erik C. Brandser|Erik]] (f. 1865) var [[underoffiser]] og seinare gardbrukar etter foreldra. Eldste broren, Hans (f. 1852), er i folketeljinga 1875<ref>{{folketelling | <onlyinclude>Han var fødd og oppvaksen på garden Nørdre Brandsar i Skjåk. Foreldra var gardbrukarparet Kristen Hansen på Brandsar (1830-1865) og Margrete Erlandsdotter frå Sygard Kvåle (1827-1907).</onlyinclude> Christi hadde tre brør. Den eine, [[Erland Brandser|Erland]] (f. 1855), vart i likskap med Christi lærar. [[Erik C. Brandser|Erik]] (f. 1865) var [[underoffiser]] og seinare gardbrukar etter foreldra. Eldste broren, Hans (f. 1852), er i folketeljinga 1875<ref>{{folketelling|pf01052087002170|Hans Christensen, Brandser nordre|1875|Skjåk|nn}}</ref> registrert som «sygevogter» ved garnisonssjukehuset i Kristiania. Han dreiv sidan ymse forretningsverksemd i Kristiania, mellom anna hotelldrift, men flytta seinare i livet attende til Skjåk, der han kjøpte småbruket Hull (Nørdre Lykreholet). | ||
Christi gifta seg 8. januar 1897 med Gonetta Marie Olsdotter Faukstad (fødd 1863). I folketeljingane 1900 og 1910 er den oppgjevne fødestaden hennar Heidal. Men i eit innlegg på Dis Norges slektsforum er det nemnt at ho var fødd på Landgård i [[Øyer kommune|Øyer]].<ref>[http://www.disnorge.no/slektsforum/viewtopic.php?p=603823 Slektsforum Dis Norge.]</ref> Dei to fekk sonen Kristian (fødd i [[Vågå]] 1897) og dottera Magna Kristine (fødd i Rakkestad 1898). | Christi gifta seg 8. januar 1897 med Gonetta Marie Olsdotter Faukstad (fødd 1863). I folketeljingane 1900 og 1910 er den oppgjevne fødestaden hennar Heidal. Men i eit innlegg på Dis Norges slektsforum er det nemnt at ho var fødd på Landgård i [[Øyer kommune|Øyer]].<ref>[http://www.disnorge.no/slektsforum/viewtopic.php?p=603823 Slektsforum Dis Norge.]</ref> Dei to fekk sonen Kristian (fødd i [[Vågå]] 1897) og dottera Magna Kristine (fødd i Rakkestad 1898). | ||
== Lærargjerning og bustader == | == Lærargjerning og bustader == | ||
Gjennomgådde kjelder viser ikkje kvar Christi hadde lærarutdanninga si frå, og opplysningane om hans tidlege yrkesår som lærar er også mangelfulle. Han var lærar på eit framhaldsskulekurs på Søre Hyrve i Skjåk i 1893, og fekk det året skipa det fyrste frilynde ungdomslaget i Skjåk, [[U.L. Bergtorskvål]].<ref>Hosar, Hans P. 1998:387.</ref> I tidsrommet 1898-1911 var han folkeskulelærar i [[Rakkestad]]. I folketeljingane både for 1900 og 1910 bur familien på Gjulum skule der.<ref>{{folketelling | Gjennomgådde kjelder viser ikkje kvar Christi hadde lærarutdanninga si frå, og opplysningane om hans tidlege yrkesår som lærar er også mangelfulle. Han var lærar på eit framhaldsskulekurs på Søre Hyrve i Skjåk i 1893, og fekk det året skipa det fyrste frilynde ungdomslaget i Skjåk, [[U.L. Bergtorskvål]].<ref>Hosar, Hans P. 1998:387.</ref> I tidsrommet 1898-1911 var han folkeskulelærar i [[Rakkestad]]. I folketeljingane både for 1900 og 1910 bur familien på Gjulum skule der.<ref>{{folketelling|pf01037010001431|Christi Brandser|1900|Rakkestad|nn}} og {{folketelling|pf01036353001699|Christi Brandser|1910|Rakkestad|nn}}.</ref> I 1910 tok kona att på odel gardsbruka Sygard Faukstad (gnr. 194.) og Nedre Faukstad (gnr. 194.9) i Heidal, og Christi fekk lærarstilling der i bygda. Dei måtte visstnok gå frå Sygard att, og budde og dreiv deretter Nedre Faukstad, der sonen Kristian følgde etter som gardbrukar.<ref>Norske gardsbruk bd. 10:348, Oslo 1953.</ref> | ||
== Oppfinnaren == | == Oppfinnaren == | ||
{{thumb|Brandser Chr patent skolepult.jpg|Brandsers patenterte skulepult.|Ukjent (Chr. Brandser?)/Skjåk Historielags fotosamling.}} | |||
I ettertid i Heidal har Christi Brandser vore minst like godt hugsa som fotograf og oppfinnar som lærar. Ein reportasje om Brandser i lokalavis ''[[Gudbrandsdølen]]'' 1924 har overskrifta «En opfinder fra Heidal. Cykelfabrikant Chr. Brandser». Blant oppfinningane som nemnest der er ein travkøyrarsulky med regulerbar sporvidde, ein snøskovl som kan påmonterast bilar for å hjelpe dei fram på snødekt veg, snøplog, ei festeordning for kuband som gjer det lettare å løyse krøter frå båsen f.ek. ved brann. Journalisten fekk også sjå ein modell til ein motor som kan drivast av bølgjekraft og tidevatn og ein også ein annan havstraumsmotor. | I ettertid i Heidal har Christi Brandser vore minst like godt hugsa som fotograf og oppfinnar som lærar. Ein reportasje om Brandser i lokalavis ''[[Gudbrandsdølen]]'' 1924 har overskrifta «En opfinder fra Heidal. Cykelfabrikant Chr. Brandser». Blant oppfinningane som nemnest der er ein travkøyrarsulky med regulerbar sporvidde, ein snøskovl som kan påmonterast bilar for å hjelpe dei fram på snødekt veg, snøplog, ei festeordning for kuband som gjer det lettare å løyse krøter frå båsen f.ek. ved brann. Journalisten fekk også sjå ein modell til ein motor som kan drivast av bølgjekraft og tidevatn og ein også ein annan havstraumsmotor. | ||
Gjennomgådde kjelder opplyser ikkje | Det er på det reine at Brandser hadde teke patent på oppfinningar. Gjennomgådde kjelder opplyser ikkje kva oppfinningar eller kor mange, og heller ikkje om dei vart tekne i praktisk bruk. | ||
Skjåk Historielag har nær 400 glasplater etter Christi Brandser si verksemd som amatørfotograf. | Skjåk Historielag har nær 400 glasplater etter Christi Brandser si verksemd som amatørfotograf. |
redigeringer