Gamal bondekultur i Gudbrandsdalen: Forskjell mellom sideversjoner

m
Robot: Endrer mal: Thumb høyre
m (Teksterstatting – «{{bokhylla|» til «{{nb.no|»)
m (Robot: Endrer mal: Thumb høyre)
 
Linje 1: Linje 1:
<onlyinclude>{{thumb høyre|Lom og Skjaak 1915.jpg|<small>Tittelbladet i ''Lom og Skjaak'', 1915, fyrste band av ''Gamal bondekultur i Gudbrandsdalen''.</small>}}'''[[Gamal bondekultur i Gudbrandsdalen]]''' er tittelen på eit lokalhistorisk samleverk som [[Ivar Kleiven]] (1854-1934) gav ut i tidsrommet 1915-1930. Det består av fem separate band bygdehistorie, og dekkjer fleirtalet av Gudbrandsdals-bygdene. Meininga var at kvar bygd ([[herad]], [[prestegjeld]]) i dalen – det gamle [[Gudbrandsdal fogderi]] - skulle få si bok, men det rokk ikkje Kleiven heilt å gjennomføre før han gjekk bort. Verket blir rekna som eitt av høgdepunkta frå denne pionertida for den moderne bygdeboksjangeren. Med god grunn blir det ofte jamført med dei samtidige [[Jakob Aaland|Jakob Aalands]] [[Nordfjord frå gamle dagar til no|Nordfjord-soge]] og [[Lorens Berg|Lorens Bergs]] [[Lorens Bergs Vestfold-historie|bygdebøker frå Vestfold]]. Ivar Kleivens arbeid skil seg likevel frå desse ved at gards- og slektshistorie er gjeve lite plass. Det er kulturhistoriske emne som dominerer.</onlyinclude>
<onlyinclude>{{Thumb|Lom og Skjaak 1915.jpg|<small>Tittelbladet i ''Lom og Skjaak'', 1915, fyrste band av ''Gamal bondekultur i Gudbrandsdalen''.</small>}}'''[[Gamal bondekultur i Gudbrandsdalen]]''' er tittelen på eit lokalhistorisk samleverk som [[Ivar Kleiven]] (1854-1934) gav ut i tidsrommet 1915-1930. Det består av fem separate band bygdehistorie, og dekkjer fleirtalet av Gudbrandsdals-bygdene. Meininga var at kvar bygd ([[herad]], [[prestegjeld]]) i dalen – det gamle [[Gudbrandsdal fogderi]] - skulle få si bok, men det rokk ikkje Kleiven heilt å gjennomføre før han gjekk bort. Verket blir rekna som eitt av høgdepunkta frå denne pionertida for den moderne bygdeboksjangeren. Med god grunn blir det ofte jamført med dei samtidige [[Jakob Aaland|Jakob Aalands]] [[Nordfjord frå gamle dagar til no|Nordfjord-soge]] og [[Lorens Berg|Lorens Bergs]] [[Lorens Bergs Vestfold-historie|bygdebøker frå Vestfold]]. Ivar Kleivens arbeid skil seg likevel frå desse ved at gards- og slektshistorie er gjeve lite plass. Det er kulturhistoriske emne som dominerer.</onlyinclude>
{{thumb høyre|Ivar Kleiven.jpg|Ivar Kleiven. Frå [[Årbok for Gudbrandsdalen]] 1954. Fotograf ukjent.}}
{{Thumb|Ivar Kleiven.jpg|Ivar Kleiven. Frå [[Årbok for Gudbrandsdalen]] 1954. Fotograf ukjent.}}
== Utgjevingane ==
== Utgjevingane ==
Det fyrste bandet av Gamal bondekultur... i dekkjer [[Lom]] og [[Skjåk]], dei to vestlegaste av dei tre herada i [[Ottadalen]], der Ivar Kleiven si heimbygd [[Vågå]]  er den tredje. (Også nåverande Sel kommune ligg delvis i Ottadalen, men var i Kleivens oppvekst (fram til 1907) ein del av Vågå herad.) Bandet kom ut i 1915. Deretter følgde gjennom dei neste 15 åra: ''Lesja og Dovre'' (1921), ''Østre og Vestre Gausdal'' (1928), ''Ringebu'' (1928) og ''Fronsbygdin'' (1930). Kleiven var eit godt stykke på veg med manuskript frå [[Øyer]] og [[Fåberg]] da han døydde.  
Det fyrste bandet av Gamal bondekultur... i dekkjer [[Lom]] og [[Skjåk]], dei to vestlegaste av dei tre herada i [[Ottadalen]], der Ivar Kleiven si heimbygd [[Vågå]]  er den tredje. (Også nåverande Sel kommune ligg delvis i Ottadalen, men var i Kleivens oppvekst (fram til 1907) ein del av Vågå herad.) Bandet kom ut i 1915. Deretter følgde gjennom dei neste 15 åra: ''Lesja og Dovre'' (1921), ''Østre og Vestre Gausdal'' (1928), ''Ringebu'' (1928) og ''Fronsbygdin'' (1930). Kleiven var eit godt stykke på veg med manuskript frå [[Øyer]] og [[Fåberg]] da han døydde.