Johan Sebastian Welhaven: Forskjell mellom sideversjoner

{{sitat|Det tyndes i rækken af de mænd, der paa sine stærke skuldre have baaret det gjenfødte Norge frem gjennem barne- og yngligeaarenes første, urolig gjærende tid. Han, der nu er lagt paa baaren, hørte visseligen til de ypperste blant disse aandens djærve kjæmpere, der hjalp til at bygge Norges kongehalo p af aarhundreders grus og glemsel og brød aanden vei gjennem fordommens og uvidenhedens mørke. … I de sidste aar levde Welhaven som bekjendt at aldeles tilbagetrukket og stille liv i sin nærmeste families skjød. En haard sygdom havde nedbrudt hans sjels og legems kraft og tvunget ham til at søge ro efter de uafledelige kampe. I dette hjem var det, at han igaaraftes kl. 8 udaandede i sine døtres arme,  - hans sønner vare fraværende i udlandet – og hans sidste afskedshilsen til dem var ordet «godnat».}}