Kjeldearkiv:1904-11-29 Brev frå Kleiven til Prestgard: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 26: Linje 26:
I alle Talebragder, som Boki tek med, kjem det nok med ein heil Flaum av Vaagaamaal, for Vaagaamaale er det Bygdamaale, Schjøtt har funne ut er det rikaste. Ja, og so Setisdalsmaali og du skulde aldri tru, kor like Vaagaamaale og Setisdalsmaali kan vera, ikkje i snaue Ordom men i Talebragdom! det er mangeingong eg hev lote spurt meg sjøl, um det kan vera ei sereige Skylde millom desse Bygdlagom, me ikkje veit um. – No skulde altid baade [[Ivar Aasen|Aasen]] og [[Hans Ross|Ross]] ha faat med allt i Nordølsmaalom, men det vantar det mykje paa, og difor kjem Ordboki aat Schjøtt med ikkje so faa nye Ord.
I alle Talebragder, som Boki tek med, kjem det nok med ein heil Flaum av Vaagaamaal, for Vaagaamaale er det Bygdamaale, Schjøtt har funne ut er det rikaste. Ja, og so Setisdalsmaali og du skulde aldri tru, kor like Vaagaamaale og Setisdalsmaali kan vera, ikkje i snaue Ordom men i Talebragdom! det er mangeingong eg hev lote spurt meg sjøl, um det kan vera ei sereige Skylde millom desse Bygdlagom, me ikkje veit um. – No skulde altid baade [[Ivar Aasen|Aasen]] og [[Hans Ross|Ross]] ha faat med allt i Nordølsmaalom, men det vantar det mykje paa, og difor kjem Ordboki aat Schjøtt med ikkje so faa nye Ord.
      
      
Schjøtt arbeider med reint frie Hender paa Ordboki, men for “Autoritetens” Skuld har han 2 Kveldar i Veka til aa gaa Arbeide etter med H. Ross og [[Marius Hægstad|Hægstad]]. Schjøtt er forutta Tvil det gløggaste Maaløyra me eig, og den som skriv Maale mest ægte (kanhende [[Alexander Seippel|Seippel]] er nerast honom) og dette Arbeide kom difor i dei rette Hender. Hadde [[Rasmus Flo|Flo]], [[Lars Eskeland|Eskeland]] og Hægstad kome til aa vorte ved Ordboki, hadde me faat ei endelaus Nylaging i Vestlands-Aand, for dei har alle slik Hug til aa skapa nytt, trast dei finn eit Hol og so trur dei no Aasens Maalform er den einaste me kan verta salige med –, Gudbrandsdalen og Austlande – det “er en Vederstyggelighed for Herren”.
Schjøtt arbeider med reint frie Hender paa Ordboki, men for “Autoritetens” Skuld har han 2 Kveldar i Veka til aa gaa Arbeide etter med H. Ross og [[Marius Hægstad|Hægstad]]. Schjøtt er forutta Tvil det gløggaste Maaløyra me eig, og den som skriv Maale mest ægte (kanhende [[Alexander Seippel|Seippel]] er nerast honom) og dette Arbeide kom difor i dei rette Hender. Hadde [[Rasmus Flo (1851–1905)|Flo]], [[Lars Eskeland|Eskeland]] og Hægstad kome til aa vorte ved Ordboki, hadde me faat ei endelaus Nylaging i Vestlands-Aand, for dei har alle slik Hug til aa skapa nytt, trast dei finn eit Hol og so trur dei no Aasens Maalform er den einaste me kan verta salige med –, Gudbrandsdalen og Austlande – det “er en Vederstyggelighed for Herren”.
      
      
I dei seinare Aar er det kome upp ei Maalform dei kallar Midlandsmaal og som held seg aat Telemarks- og Austlandsmaalom noko meir en Aasen. Det kastar a’en i Inf. av Verbe: skrive, kaste o. fl. og i Namnord som Jente, Rjupe o. s. v. Denne Formi brukar [[Arne Garborg|Garborg]], Schjøtt, Flo, [[Olav Madshus|Madshus]], [[Sven Moren|Svein Moren]] og no sist [[Anders Hovden|Hovden]] og vil du so reikne meg med, so er eg ogso Midlandsmaalmann. Enno er det ikkje vorte nokon Strid millom desse Flokkom og kanhende det ikkje vert nokon heller; men dei er no strie som Bust alle Vestlenningar og eg tykjes mestsom aa skyne, at dei ser lite kaldt paa meg og ottast for, at denne nye Ordboki skal verta eit Midlandsverk og at Nordre Gudbrandsdølane fær meir, en dei fortener. Nokon stor Kaldgufs kan eg just ikkje seja det har blaase paa meg enno, men “rette Trui” har eg no ikkje da, so heilt ein Broder i Herren kan eg ikkje godt um verta med dei gode Vestlenningom herinne.
I dei seinare Aar er det kome upp ei Maalform dei kallar Midlandsmaal og som held seg aat Telemarks- og Austlandsmaalom noko meir en Aasen. Det kastar a’en i Inf. av Verbe: skrive, kaste o. fl. og i Namnord som Jente, Rjupe o. s. v. Denne Formi brukar [[Arne Garborg|Garborg]], Schjøtt, Flo, [[Olav Madshus|Madshus]], [[Sven Moren|Svein Moren]] og no sist [[Anders Hovden|Hovden]] og vil du so reikne meg med, so er eg ogso Midlandsmaalmann. Enno er det ikkje vorte nokon Strid millom desse Flokkom og kanhende det ikkje vert nokon heller; men dei er no strie som Bust alle Vestlenningar og eg tykjes mestsom aa skyne, at dei ser lite kaldt paa meg og ottast for, at denne nye Ordboki skal verta eit Midlandsverk og at Nordre Gudbrandsdølane fær meir, en dei fortener. Nokon stor Kaldgufs kan eg just ikkje seja det har blaase paa meg enno, men “rette Trui” har eg no ikkje da, so heilt ein Broder i Herren kan eg ikkje godt um verta med dei gode Vestlenningom herinne.