Kjeldearkiv:Hans Grøn Bull: «Noget om Qvernæss og Grib paa Nordmøer»

«Noget om Qvernæss og Grib paa Nordmøer»
af Hans Grøn Bull,
residerende Capellan til Qvernæss og Sognepræsz [sic.] til Grib

Topografisk-Statistiske Samlinger
Udgivne af Det Kongelige Selskab for Norges Vel.
Anden Deels Andet Bind. Christiania 1817.
Trykt hos Jacob Lehmann.

Om nettutgåva

• Denne nettutgåva er avskrift frå ein fotokopi av førsteutgåva.
• Rettskriving og teiknsetting er uendra, med desse to unntaka: Lang og kort s er begge attgjevne som s; og stor I/J, som er identiske i originalen, er attgjevne som I eller J etter samanhengen. Ved initialar er det skrive J i tvilsfall.
• Originalen er i gotisk skrift. Der ord er skrivne med latinsk skrift, er det i staden bruka kursiv.
• [?] viser at ein bokstav var uleseleg i kjelda, [??] to bokstavar, osv.
• I fotnotane er det tillagt stikkord i [skarpe klammer].
• Overskrifter som ikkje er originale er lagt til i [skarpe klammer].
• Om du finn trykkfeil eller har andre kommentarar, send gjerne e-post.

Forerindring.

Efter S. T. Herr Translateur Jens Krafts Anmodning om at meddele ham Efterretning om Qvernæss Præstegjelds Sogne paa Landet til hans udgivende geographisk-statistiske Verk over Norge, besvarede jeg i dette Efterfølgende de forelagte Spørgsmaal med nogen større Udførlighed i visse Poster, end forlangt, tilføiede Et og Andet, ogsaa Noget om Grib. Da jeg nu formodede, at velbemeldte Herr Krafts Plan ei vilde tillade, at det Skrevne kunde indføres in extenso i hans Verk, som ellers ønskedes, tilskrev jeg ham derom mine Tanker ved Fremsendelsen. I Ærede af 29de sidstafvigte Maaned har han havt den Godhed at melde mig: at han særdeles gjerne vilde have indrykket det Hele i sit Verk, naar dets Grændser havde tilladt en saadan Udførlighed. Da det Hele nu ikke der kan finde Sted, og det, vi havde om Kvernæss og Grib i Herr Sorenskriver Bings Beskrivelse over Norge og i mine Tillæg, er saagodtsom Intet, tager man sig herved den Frihed at fremsende dette Bidrag til den ærede Topographisk-Statistiske Classe af det Kongelige Selskab for Norges Vel, med Ønske, at Samme vilde værdige det Indrykkelse og Plads i sine Samlinger. Mange vilde maaskee tænke, at jeg til dette lidet Arbeide kunde benytte og har benyttet mig af sal. Kempes Samlinger til en Beskrivelse over Nordmøer, hvilke man veed at være til og i mit Eie; men, foruden at det ved Gjennemlæsning er indlysende, at Meget deraf maatte være ham ubekjendt, som død for næsten 46 Aar siden, og at man vel tiltroer mig selv saamegen Kundskab, som her vises, da jeg er født i Kaldet, har været 35 Aar Præst i Samme og havt lidt meer end almindelig Lyst til at kjende saavel Samme i Besynderlighed som mit hele kjære Fædreland i Almindelighed, forsikres, at ikkun saare faa Linier og Vink ere benyttede af hans Verk. Havde Mere været taget, som passende til min Hensigt, hverken jeg vilde eiheller burde have fortiet det, men skulde givet denne sande Hædersmand Æren for Samme. Hans Samlinger tilligemed mine Tillæg samt et af afgangne Major von Richelieu tegnet generelt Kort over Nordmøer og et specielt over Qvernæss og Grib tog jeg mig den Frihed ved Brev af 27de Juni 1810 at forære til det Kongl. Selskab for Norges Vel, som Samme vist skal erholde, om ei Ulykke indtræffer, enten før eller efter min Død, som det befaler. Hva sal. Prof. Schønning siger i sin Reise igjennem Norge, 2det Hefte, S. 64, efter selv at have gjennemseet hos min Fader Hr. Kempes Samlinger: «at han havde en Beskrivelse over Nordmøer under Arbeide, men døde, førend Samme blev ret begyndt», er dog ei meget urigtigt. Vel er Samlingen i en vis Henseende betydelig, som Hr. Professor og Ridder Rosted siger i den Topogr. Journals 23de Hefte, S. 198–99; men, naar man fraregner de mange hele Qvartsiders tætskrevne Excerpter af Schotti Physica curiosa og adskillige andre Skrifter, hvoraf Lidet eller Intet angaaer Nordmøer, svinder Samlingen meget ind. Planen var ypperlig lagt, og denne: Indledning om Nordmøer i Almindelighed, dets Grændser m. m. (Møre menes at komme af Mare, Hav). 1ste Capitel om Dyr, 2det Fugle, 3die Amphibier, 4de Fiske, 5te Insecter, 6te Orme, 7de Væxter, 8de verdslig Historie, 9de Kirke-Historie, 10de Mindesmærker og Oldsager, 11te Sproget, 12te Philosophie, 13de Klima, 14de Folket, 15de Jagt, Fiskerie, Agerdyrkning, 16de Topographie, 17de Mineraler, Jordarter, Frugtbarhed (burde maaskee fulgt paa det 7de), 18de Næringen og Levemaaden, 19de meteorologiske Iagttagelser. De 4 første Capitler indeholde ei noget Rart fremfor det, Professor Strøm har i Beskrivelsen over det ei langtfra liggende og med denne Egn i Meget overeensstemmende Søndmøer; dog i det 2det ved nogle faa Fugle Farven paa deres Æg. Det 5te synes nogenledes fuldstændigt; men om alle findes her i Egnen, vides ikke; i Entomologien er jeg desværre ikke hjemme. I 7de en god Deel Planter, dog ei i systematisk Orden. Ved hvert Kald vel de fleste Præsters Navne, dog eiheller meget Mere paa de fleste Steder; selv om ham selv kun en eneste Linie. Her anmærkes: at min kjære Svoger Hr. Justitsraad og Ridder Johan Lausen Bull forærede mig den 11te Novmbr. 1792 et Manuscript om Geistligheden i hele Trondhjems Stift fra Reformationen, forfattet av Provst Ebbe Carsten Tønder, Sognepræst til Strand paa Søndmøer; som døde den 4de Marts 1785. Samme er af mig tildeels rettet, forøget og efter Mulighed fortsat, samt skjenket den 17de Mai 1813 til det Kongl. Norske Videnskabers-Selskabs Bogsamling; ikkun udbad jeg mig at beholde og fortsætte Skriftet indtil videre; — dette indeholder adskilligt baade Interessant og Udførligt. I 16de anført af Nordmøers Matricul det hvert Kald tilhørende med en eller anden Anmærkning eller gamle Aarstal ved nogle Gaarde, da vel nævnte i gamle Skiftebreve eller Skjøder; ogsaa Afskrift af nogle Pergaments-Breve, samt noget Lidet hist og her om hvert Kald. Det 19de indeholder kun Iagttagelser fra 1ste Mai 1770 til Aarets Udgang, og saaledes i ethvert Capitel meer eller mindre Fragmenter; desuden saa smaat, abrevieret og compres skrevet, at det paa sine Steder er næsten, om ikke virkelig umuligt at læse, endog af mig, som kjender saa godt den sal. Mands Haand; og var vel dette, tilligemed det Meget saa ufuldstændige i Skriftet, Aarsag, at vor lærde og indsigtsfulde Hr. Berg, nu Justitiarius i Aggershuus Stifts Overret, som har meddeelt den Topographiske Journal adskillige Stykker, tilligemed sine ypperlige Anmærkninger, ei kunde komme synderlig tilrette hermed eller udgive det. Tungt, at Døden saa tidlig skulde bortrykke en saa arbeidsom, duelig og lærd Mand, som Hr. Kempe var, førend han kunde bringe dette sit forehavende Arbeide til nogen Fuldkommenhed; aldrig blev jeg istand til at skrive saa godt over denne Egn, som han, thi han besad sjelden Styrke i Naturlæren og Naturhistorien ligesom i andre til et saadant i alle Dele fuldkomment Arbeide fornødne Kundskaber. O! hvor gjerne vilde jeg reise ham et fortjent Æreminde ved at udgive hans Skrift, naar jeg vel kunde, og det ikke havde havt saa store Mangler. Skylden var ikke hans men hans svage Helbreds, som paaskyndte hans tidlige Død; Ingen kunde agte ham høiere end jeg, og, omendskjøndt endda ikkun en Dreng, da han gik ud af Verden, hørte jeg Beretningen om hans Død ned megen Bedrøvelse og taarefyldte Øine, thi han var ligesaa god og behagelig, som ophøiet over Mange i Videnskaberne. Naar han engang imellem besøgte mine Forældre, var Glæden almindelig; mig, som ikke ulærvillig, kunde han godt lide, og vilde taget mig til sig, men Døden skulde nu ogsaa forekomme dette, til mit Tab. Da jeg for Alvor skulde studere, sendte han mig til Foræring en god Udgave af Cornelius, og skrev foran: pellibus exiguis arctatum mitto Nepotem, tu fama eminens ad seros usque Nepotes! som min Fader strax oversatte saaledes: Jeg sender Dig Nepos, kun ringe af Værd; men læs, saa Du bliver navnkundig og Lærd! Vist et velmeent Ønske af denne ædle Mand, skjøndt ikke opfyldt. Den udødelige Biskop Gunnerus agtede ham meget; hans egenhændige Breve vise det, og i hans Flora Norvegica nævnes han paa flere Steder med Ros, som i 2den Deel, S. 123, i Anledning af Lichen Normöricus, “mihi a V. D. IIil. Hag. Kjempe (enjus præmaturam mortem impensius doleo) missus”. Hos de store Lærde Schønning og Strøm var han høit anskreven, og hvilken retskaffen Videnskabsmand, som kjendte denne beskedne, gode og saa fortrinlig oplyste Geistlige, skulde ikke agte og ære ham? Det være mig til Slutning tilladt, at anføre hans Levnetsløb.

Salig Hr. Eiler Hagerup Kempe var født i Trondhjem 1733 den 15de October. Hans Fader Hr. Ole Kempe var Præst ved Hospitalet, hans Moder Birgitta Ross. Ved den Førstes Død var han kun 5 Aar og 8 Maaneder gammel; ved den Sidstes neppe 11 Aar. Han blev dimitteret fra Trondhjems Kathedralskole 1751 med ypperligt Testimonium af Biskop Dr. Fr. Nannestad til Universitetet; thi Rector Dass var da i Kjøbenhavn, og havde udvirket Afstaaelse til Schønning, som ogsaa var der; underkastede sig med Consistorit Tilladelse Examen philosophicum i Mai følgende Aar med Berømmelse, og den theologiske i Marts 1754 med Charakteer Haud illaudabilis (det blev først ved den nye Fundats for Kjøbenhavns Universitet af 7de Mai 1788 befalet, at Ingen maatte meer til denne Examen, som hidindtil var skeet, angive til en vis Charakteer); erholdte for Dimis-Prædiken under Professor Dr. Peder Holm ogsaa Charakteer Haud illaudabilis; informerede derpaa hos Consistorial-Raad siden Prof. theol. extraord. M. A. Haberdorff, da han var Sognepræst ved Nykirken i Bergen, paa 3die Aar; confirmeret til Capellan pro persona for Grøttens Præstegjeld i Romsdalen den 28de April 1758 hos Sognepræsten Hr. Jonas Jacobus Schanche, Søn af Rector Hans Schanche i Trondhjem; ordineret af Biskop Nannestad den 31te Mai; blev 1763 den 29de Juli residerende Capellan til Tingvold, 1764 Medlem af det Kgl. Norske Videnskabs-Selskab, og 1771 den 3die Mai Sognepræst for Ytterøens Præstegjeld ved Trondhjem. Da Brevet om denne Befordring indløb, laae han Lig; thi døde ugift den 12te samme Maaned, som var 6te Søndag efter Paaske, Kl. 1 om Natten, paa Gaarden Knudsæt i Battenfjorden; sengeliggende 12 Dage, og opnaaede saaledes ikkun en Alder af 37 Aar 6 Maaneder 27 Dage. Nylig før sin Død flyttede han fra Gaarden Torvig til Knudsæt, hvor Sognepræstens til Agerøen, salig Hr. Jens Lemvig Liisters Enke Anne Johanne Brun boede, med hvem han var forlovet. Hvad Sorg og Tab denne unge, deilige og eiegode Kone følede ved dette Dødsfald, kan man lettelig forestille sig. Hr. Kempe var stærk i de lærde Sprog, og vel bekjendt med de ypperlige Verker af en Scheuchzer, Dillenius, Ellis, Linnæus, Swammerdam, Musschenbroek, Oeder, Brunniche og Flere; han levede blot for sit Embede og Videnskaberne, læste uophørlig, og fortjener unegtelig en høi Plads iblandt Trondhjems Stifts Præster og Lærde.

Christiansund, den 21de November 1816.

H. G. Bull

Om Qvernæss Præstegjelds 3 Sogne paa Landet.

Qvernæss Præstegjeld er det sydvestligste paa Nordmøer, og grændser imod Syd og Øst til Tingvold og Edøe, imod Nord til Havet, imod Vest til Agerøe og Boe i Romsdalen; det bekjendte høie Fjeld Stemshest er Grændseskjel paa denne Kant imellem Fogderierne Romsdal og Nordmøer. Præstegjeldets Længde fra Øst til Vest udgjør omtrent 3 Miile, og Breden fra Syd til Nord 1 ½ Miil. Det ligger ved Havet, og bestaaer af 4 Kirkesogne, nemlig Qvernæss Hovedsogn, med Annexerne Bremsnæss, Kornstad og Christiansund; denne Sidste er 1 Miil i Nord fra Hovedkirken, de andre 3 Kirker ligge paa Præstegjeldets største Øe Averøen, som er omtrent 4 Mile i Qvadrat, og tillige en af de største i Fogderiet, nemlig Hovedkirken paa Præstegaarden, Bremsnæss 1 kort Miil derfra i Nordvest og 1 ¼ Miil fra Christiansund i Sydvest, og Kornstad fra Hovedkirken 1 ½ Miil i Sydvest. Præstegjeldet udgjør næsten en Trediedeel af Gimnæss Tinglaug, nemlig 42 Matricul-Nummere til Lands og hele Megs Tinglaug til Søes, paa 3 Gaarde nær, nemlig 114 Matricul-Nummere, som i første Tinglaug udgjøre i Jordskyld 48 Spand 18 Marklav, hvoraf affældt 3 Spand 2 Øre 12 Mkl., og i det sidste, naar Gaardene Godal, Sandblost og Slottem, som høre til Hustad Sogn under Boe, men betale Skatter til Nordmøers Foged, fragaae, 129 Sp. 2 Øre 9 Mkl., hvoraf affældt 5 Sp. 1 Øre 2 Mkl. Det af Kaldets beneficerede Gods, som ligger i Samme, er, iberegnet Præstegaarden og Enkesædet, med Samme tillagte Gaarde: Kippervig 6 Mkl. og Veisæt 1 Spd., begge med L. og B., 18 Spd. 18 Mkl. med Bygsel og 16 Spd. 2 Øre 16 Mkl. med Landskyld; desuden tilligger Tingvolds Præstebord 6 Spd. 2 Øre med B. og 7 Spd. 1 Øre 12 Mkl. med L.; Oure Præstebord 2 Øre 12 Mkl., hvoraf 1 Øre 12 Mkl. uden B.; Trondhjems Bispestol 1 Øre 12 Mkl., efter Affælding, med L.; Frue-Sognekald i Trondheim 2 Spd. 112 Mkl. B. og L., samt det residerende Capellanie ved Trondhjems Domkirke 1 Spd. B. og L. Kirkernes Jordegods, for det Meste i Sognene beliggende, er med og uden Bygsel 14 Spand 18 ⅜ Mkl. Proprietair-Godset beløber sig for nærværende Tid, 1816, i Gimnæss Tinglaug til 9 Spd. 10 Mkl. med B. og 7 Spd. 2 Øre 17 Mkl. med L., samt i Megs Tinglaug til 41 Spd. 2 Øre 10 ½ Mkl. med B. og 38 Spd. 1 Øre 23 ½ Mkl. med L.

Præstegjeldet bestaaer deels af Fastland, deels af mange Øer: Hovedsognet af Noget af det Første og den indre Deel af Averøen; Bremsnæss Annex af en Deel af denne Øe og adskillige andre Øer udenfor Samme ved Havet og længer hen i Nordost, men Intet af det faste Land; Kornstad af den øvrige Deel af Averøen, en Mængde smaae Øer fra Grændserne af Hustad-Sogn ved Stemshest og nordefter, til Bremsnæss Sogn begynder, og desuden af 1 ½ Miils Strækning af Fastlandet. Qvernæss har 85 Decimantere, Bremsnæss 83, Kornstad 163, tilsammen 331, foruden et betydeligt Antal Huusmænd og Strandsiddere i de 2de sidste Sogne; i Hovedsognet ere ikkun 13.

Fjeldene i Hovedsognet ere paa Averøen: Meek-knoken og Nedalskammen; pa det faste Land, som og kaldes Storlandet: Grønsætsnipa, Storfjeldet og Ørnstolen; i Bremsnæss Sogn: Engviklien, Bjøshoelkammen og Sørviglien, Alle paa Averøen; Freikollen paa Fredøe, af hvilken den vestlige og nordlige Deel hører til Bremsnæss; i Kornstad paa Averøen: Fagerfjeldet, af hvilken Guldtanden er en Green, og Hagehornet; paa det faste Land omkring og i Isingvaagen: Harstadfjeldet, Galten, Skrefjeldet, Kjøltua, Stortussen, Sør- eller Lille-Tussen, Hekkelfjeldet, Storknibben, Nonsfjeldet, Nossatinden, og lidt længer ud Sildsætfjeldet.

Vandene: i Hovedsognet paa Averøen Taraldsvandet paa sydvestre Side af Meek-Knoken; af Samme udspringer Mork-Elven ved en Gaard af samme Navn, som er den Sidste og Sydvestligste af dette Sogn paa Grændsen af Kornstad; oppe paa Grønsætsnipa ogsaa et lidet Vand, hvoraf Svart-Aaen nedløber; — i Bremsnæss Sogn Steensvigvandet, de 2de Strømsvande, Haukaasvandet, Hosætvandet, Alle paa Averøen, samt Bolgvandet paa Fredøe; i Kornstad paa Averøen Aae-Vandet, Follandsvandet, Vasdalsvandet, og paa det faste Land Galtvandet, Kjølvandet, Vasgorvandet, Troldalsvandet, Bjørndalsvandet, Nossvandet, hvilket er det største af Vandene i Isingvaagen, en liden halv Miil langt fra nederste Gaard Voxbøen til den øverste Gaard Andorlien, som er den første Gaard i Romsdalen og Hustad-Sogn; paa alle Sider af dette Vand ligge Gaarde. Paa Sildsætfjeldet er det lille Viisnæssvand, længer ned Storviisnæss-Vandet, Lyngstadvandet og Goutstadvandet yderst ved Stemshest, i hvilket Sidste Svaner næsten altid opholde sig, naar det er aabent; men, vil Veiret blive nordligt, søge de Nordost til Vaagene under Gaarden Vaagan i samme Sogn. I de Største gives Øret, her kaldet Oure, Vasoure, saasom: Salmo Trutta & Umbla, Artedi gen., 9 Spec., 9 & 10, og maaskee flere Sorter.

Elve: Strands vulgo Sørstrands, Lyngstads og Uttems i Kornstad-Sogn, Bolgens i Bremsnæss. Af Strømme maa anmærkes: Hendestrømmen ved Gaarden Henden i sidstanførte Sogn, en af de voldsomste paa Nordmøer, kan ikke fares ud eller ind i faldende Søe, løber ud paa Grændsen til Goutsundet i Kornstad-Sogn.

De fleste Aee, som findes i Præstegjeldet, ere saa smaae, at man kan gaae over dem, naar ikke stærkt Regn eller Skybrud indtræffer. Med saadanne Bække er den største Deel af Gaarderne forsynet, hvorudi Bonden har indrettet sig smaae Møller eller Qværnehuse, hvor han kan male sit Korn, naar det haves tørret og færdigt, enten naar Sneen optøer om Foraaret, eller Regn indfalder; det er til stor Lettelse for Vedkommende, hvor saadanne Bække findes, da ei alene de Penge spares, man ellers maatte udgive i Mølleløn paa andre Steder, men ogsaa Tiden, som saaledes kan anvendes paa andre nyttige Arbeider.

Hvad Jordbunden, Klima og Beqvemhed til Agerdyrkning angaaer, da er Jorden paa de fleste Steder stenet, mager eller moradsig, bestaaende deels af Aur (Gruus), Sand, Leer eller Myr; dog er den første Jordart den prædominerende. De mange Stene, større og mindre, hvormed Jorden paa de fleste Steder er opfyldt, gjør Agerdyrkningen meget besværlig. Paa mangfoldige Steder, saavel paa Øerne som det faste Land, gives ogsaa store, flade, dybe Myrer eller Moser, omringede af Klipper og Forhøininger, hvor Vandet enten ikke eller ei uden stort Arbeide kan udtappes; dog vilde det paa mange Steder lade sig gjøre, ligesom det tildeels i senere Tid er gjort i det Smaae, og sikkert lønner Umagen. Naar ny Jord skal optages til Agerland, kan det ikke her paa de fleste Steder skee med Ploug og Heste, som i saamange andre Egne, men maa skee med Spader, Øxe og Hakker, og ved mangfoldige Grøfter paalangs og paatværs. Klimatet er ikke af de ublideste, og Kulden i Almindelighed ei langvarig streng, da Stedet ligger i Nærheden af Havet; men Taage og Fugtighed standser ofte herude Jordens Væxter, naar Solskin og tørt Veir driver Samme i de indenfor liggende Egne; i særdeles hede Sommere, som eller ere de færreste, kan Havets Fugtighed have sin Nytte for Jordens Grøde. Den indre Side af Averøen, som er en Deel af Qvernæss Sogn, ligger meget fordeelagtig for Kornavling, lige imod Syd; ogsaa adskillige Gaarde indenfor og omkring Kornstad-Kirke. Her fryser Kornet næsten aldrig. Paa den modsatte Side af Qvernæss Fjord eller saakaldte Storland ligger Gaarderne tildeels i Baglie, og mere udsatte for den skadelige Nordenvind; dog ere ogsaa de Fleste her temmelig kornvisse. En liden Bygd af Averøen, Bodalen kaldet, hvor alle Gaarde, paa de 3 øverste nær, som høre til Qvernæss, ligge til Bremsnæss Sogn, er ofte udsat for Frost, formedelst Fjelde, Myrer, smaae Elve og Vindstille; men den øverste nærmest Qvernæsseidet, Nedal kaldet, dog ganske sikker. De paa den ydre Side af Averøen ved Havet liggende Gaarde, som søge til Bremsnæss og Kornstad, ere i Almindelighed ei saa kornvisse, medmindre Jordarten er Sand eller Aur, og de ligge frit for Veir og Vind, som Engvig, Strøms Gaarderne, Røsand, Bremsnæss, den smukke matriculerede Øe Ekkelsøe, Fladsæt og Søfstad i Bremsnæss Sogn, den store Gaard Folland, Sto-Løvøen og flere i Kornstad. I dette sidste Sogn gjør Nattekulde tidt Skade paa Sæden i den saakaldte Isingvaag, hvor Sneen længe ligger om Foraaret, Solens Skin hindres af Fjelde i Efteraaret, Myrer, Vande og Elve skade. Sørsæt og Voxbøe ere de usikreste Gaarde, og paa adskillige Steder i Høiden, saasom: Findsæter, Halaas, Brandsæter, Sandnæss og Bollie-Gaarderne, vil Kornet ei alletider modnes; men de have derimod megen god Sommerhavn til Creaturene. Paa nogle Øer ved Havet saaes Intet eller saare Ubetydelig; men paa de fleste dog lidt Havre, efter Stedets Beqvemhed og Opsidderens Dristighed; Søbruget er her alene Hovedsyssel. Averøen er i det Hele meget mager til Græsgang; her ere for det Meste, næst nøgne Bjerge, vaade Myrer og stenige Strækninger, beklædte med et tyndt Dække af Jord, naar undtages nogle faa Gaarde i Bodalen, som have temmelig god Sommerhavn. Øen har 77 matriculerede Nummere, og paa mange 4 eller flere Opsiddere; naar da Alles Creature, store og smaae, gaae overalt omkring, kunne de neppe opholde Livet i kolde og tørre Sommere, saa Nytten af dem bliver saare liden. Ihenseende til Kornvished har vel Hovedsognet, som ellers er det mindste af Strækning og Folketal, Fortrin for Bremsnæss og Kornstad Sogne, og dette sidste, som det folkerigste og vidløftigste, de fleste til Kornavl usikre Steder, deimod Noget forud for hine ihenseende til Græsning, hvor Qvægavlen kunde blive indbringende Næringsvei, og Producterne afsættes med Fordeel. I gode Aaringer kan dn største Deel af Gaarmændene avle saameget Korn, at de med streng Oekonomie og ved Hjælp af Søen kunne have Livsophold Aaret om; men her gives tillige mange Strandsiddere, Huusmænd og Inderster, som maae kjøbe deres Føde for den største Deel af Aaret, og, om de end, ved at tuske med Fiskevarer, kunne faae overladt Noget hos en eller anden Gaardmand, behøve de dog Meget fra Kjøbstaden. Nogle Jordbrugere have i de senere Aar, formedelst mislykkde Fiskerier og overdreven Priis paa Fiskeredskaber, ikke søgt Fiskeværene i Vaarfisket, men hellere opholdt sig hjemme paa Gaarderne, og søgt at forbedre dem.

Meir kjem her...

Om Grib.

Meir kjem her...