276 671
redigeringer
Einar Dahl (samtale | bidrag) Ingen redigeringsforklaring |
m (Robot: Endrer mal: Thumb høyre) |
||
(12 mellomliggende versjoner av 4 brukere er ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{ | {{Thumb|Skansen ed2017.JPG|Skansen, Tromsøs eldste bebyggelse, var kommunens 1000-årssted og er godt tatt vare på.|Einar Dahl|2017}} | ||
{{ | {{Thumb|Skansen ed2017 (6).JPG|Borte er gjerdet og snart er også skuta på plenen borte; skipsverftet ble revet i 2017 og flyttet virksomheten til nord på øya.|Einar Dahl|2017}} | ||
{{ | {{Thumb|Skansen ed2017 (4).JPG|Hovedhuset brukes til kontorer og møter, i det lille huset er det en restaurant.|Einar Dahl|2017}} | ||
Skansen i [[Tromsø]] er et gammelt festningsverk med uklar opprinnelse. Adresse: Søndre Tollbodgate 8. - Gammelt | {{Thumb|Skansen 1890 Unimus.jpg|Skansen fra den tiden det ble brukt som lasarett for pasienter med smittsomme sykdommer. 1890. Skansenområdet var mye større da enn i dag.|Ukjent}} | ||
{{Thumb|Skansen 8 HAB.jpg|Det var mye vegetasjon på Skansen ca. 1960. Da gikk det også et gjerde rundt hele området.|H.A. Brandt}} | |||
{{Thumb|Skansen 7 HAB.jpg|I hovedhuset på Skansen hadde tolleren både bolig og kontor til utpå 1850-tallet. I 2015 er det festivalkontorer her. I bygget til venstre holder en restaurant hus. Ca. 1960.|H.A. Brandt}} | |||
{{Thumb|Skansen HAWold1991.jpg|I 1991 hadde Tromsø bymuseum overtatt Skansen og pusset opp området.|Helge A. Wold}} | |||
'''[[Skansen (Tromsø)|Skansen]]''' i [[Tromsø]] er et gammelt festningsverk med uklar opprinnelse. Adresse: Søndre Tollbodgate 8. - Gammelt [[matrikkelnr.]] 530. | |||
== Befestning == | == Befestning == | ||
''«Ved denne havn ud paa en odde sees endnu rudera af en gammel liden jord-skanse, hvoromkring graver have været. Denne skanse siunes at have været anlagd for at dekke havnen: Dog har den incommoditet, at nær ved skandsen ligge høye berge, baade paa øen i sig selv, og paa den anden side af havnen over sundet paa det faste ind-land. Aarsagen til denne skandse, og tiden af dens anlægg veed ingen af indvaanerne at sige: Dog er en gammel sagn, at den for Russens skyld skal være fundered.»'' | ''«Ved denne havn ud paa en odde sees endnu rudera af en gammel liden jord-skanse, hvoromkring graver have været. Denne skanse siunes at have været anlagd for at dekke havnen: Dog har den incommoditet, at nær ved skandsen ligge høye berge, baade paa øen i sig selv, og paa den anden side af havnen over sundet paa det faste ind-land. Aarsagen til denne skandse, og tiden af dens anlægg veed ingen af indvaanerne at sige: Dog er en gammel sagn, at den for Russens skyld skal være fundered.»'' | ||
Dette er første gang Skansen i Tromsø omtales, i «Major [[Peter Schnitler]] | Dette er første gang Skansen i Tromsø omtales, i «Major [[Peter Schnitler (1690–1751)|Peter Schnitlers]] grenseeksaminasjonsprotokoller 1742-45», kanskje fem hundre år etter at den ble bygd. | ||
Opprinnelsen til Skansen er ikke kjent og det har vært argumentert for at den ble bygd så tidlig som på 1000-tallet, men den mest vanlige oppfatning er at befestningen ble reist omkring år 1250 i forbindelse med at Mariakirken ble bygd i Tromsø. I 1250/52 ble det inngått en avtale mellom kong [[Håkon Håkonsson]] og storfyrste Aleksander Nevski i Novgorod hvor de fastsatte grensene for hvor hver av dem kunne innkreve skatt. En ny kirke i Tromsø og anleggelsen av en befestning ble dermed en markering av kongens makt og herredømme i området. | Opprinnelsen til Skansen er ikke kjent og det har vært argumentert for at den ble bygd så tidlig som på 1000-tallet, men den mest vanlige oppfatning er at befestningen ble reist omkring år 1250 i forbindelse med at Mariakirken ble bygd i Tromsø. I 1250/52 ble det inngått en avtale mellom kong [[Håkon Håkonsson]] og storfyrste Aleksander Nevski i Novgorod hvor de fastsatte grensene for hvor hver av dem kunne innkreve skatt. En ny kirke i Tromsø og anleggelsen av en befestning ble dermed en markering av kongens makt og herredømme i området. | ||
Linje 16: | Linje 20: | ||
== Tollstasjon == | == Tollstasjon == | ||
I 1794 fikk Tromsø status som kjøpstad og Skansen ble tatt i bruk som tollsted. Byens eldste bevarte hus er fremdeles den gamle tollstasjonen. Den første toller var dansken [[Niels Jacobsen]], han kom til byen våren 1789 og satte straks i gang med å oppføre en tollbygning på Skansen. Han skal ha vært en jovial og omgjengelig mann iflg. Ytreberg, men motgang og sykdom tok knekken på ham, han døde i januar 1791. Tollbetjent Chr. Christensen, fungerte etter ham, men også han døde tidlig, i 1795. Han ble etterfulgt av Georg Lidemark i 1796-1811. Han skal ha vært en pålitelig toller, men var også en kranglefant og stribukk. I et brev skrev amtmannen at tolleren «så vel ved denne som ved atskillige andre leiligheter – dem jeg ikke vil nevne – viser en særdeles lyst til å chicanere». Det var toller Lidemarck som fikk reist en stor flaggstang på Skansen i 1798 og utplasserte saluttkanonene i 1808. | I 1794 fikk Tromsø status som kjøpstad og Skansen ble tatt i bruk som tollsted. Byens eldste bevarte hus er fremdeles den gamle tollstasjonen. Den første toller var dansken [[Niels Jacobsen]], han kom til byen våren 1789 og satte straks i gang med å oppføre en tollbygning på Skansen. Han skal ha vært en jovial og omgjengelig mann iflg. Ytreberg, men motgang og sykdom tok knekken på ham, han døde i januar 1791. Tollbetjent Chr. Christensen, fungerte etter ham, men også han døde tidlig, i 1795. Han ble etterfulgt av Georg Lidemark i 1796-1811. Han skal ha vært en pålitelig toller, men var også en kranglefant og stribukk. I et brev skrev amtmannen at tolleren «så vel ved denne som ved atskillige andre leiligheter – dem jeg ikke vil nevne – viser en særdeles lyst til å chicanere». Det var toller Lidemarck som fikk reist en stor flaggstang på Skansen i 1798 og utplasserte saluttkanonene i 1808. | ||
I folketellingen 1801 oppgis disse beboerne: Toller Georg Kristofer Leideman med kona Ane Kristina Norager og to barn, tjenestefolkene Lars Zakariasen, Maria Jacobsdatter og Elen Ingebriktsdatter. | |||
Lidemarck ble etterfulgt av Tromsøborgerne [[Arnet Wadel]], [[Niels Steenstrup]] og [[Johan Chr. Brandt]] som alle var i stillingen i kort tid. | Lidemarck ble etterfulgt av Tromsøborgerne [[Arnet Wadel]], [[Niels Steenstrup]] og [[Johan Chr. Brandt]] som alle var i stillingen i kort tid. | ||
Linje 30: | Linje 36: | ||
== Lasarett == | == Lasarett == | ||
Skolen måtte flytte fordi man trengte huset til epidemilasarett i kampen mot difteri, tyfoid- og skarlagensfeber. | Skolen måtte flytte fordi man trengte huset til epidemilasarett i kampen mot difteri, tyfoid- og skarlagensfeber. | ||
I 1891: Karolene Mekkelsen, tjenestepikene Dorthea Andersen og Anne Knudsen, pasientene Toralf og Hildur Kristofersen og Signora Alfreda Lian. | |||
Bylege og lasarettbestyrer Jacob J. Lønning var her til 1893. Han ble etterfulgt av Kristian Igelsud som ble lege på amtsykehuset i 1896. Etter ham kom Peder Gottfried Lie. Han ble også lege for Arbeiderforeningens sykekasse og gjorde et stort arbeid for fattigstyret og vergerådet. | Bylege og lasarettbestyrer Jacob J. Lønning var her til 1893. Han ble etterfulgt av Kristian Igelsud som ble lege på amtsykehuset i 1896. Etter ham kom Peder Gottfried Lie. Han ble også lege for Arbeiderforeningens sykekasse og gjorde et stort arbeid for fattigstyret og vergerådet. | ||
Linje 39: | Linje 47: | ||
Diakonisse Anna Nergaard, tjenestepikene Elen Larsen og Margot Mathisen i 1916. | Diakonisse Anna Nergaard, tjenestepikene Elen Larsen og Margot Mathisen i 1916. | ||
Bestyrerinne Snefrid Seipel, (1940). | Bestyrerinne Snefrid Seipel, (1940), oversøster Jenny Zakariassen, (1946). | ||
Etter hvert som behovet for et lasarett ble mindre ble Skansen brukt som gamlehjem fram til slutten av 1950-årene. Bestyrerinne Inga Kristensen, avdelingspike Randi Eriksen, nattevakt Jenny Selliken, avdelingspike Helga Olsen, hushjelp Asbjørg Johannessen, (1957). | Etter hvert som behovet for et lasarett ble mindre ble Skansen brukt som gamlehjem fram til slutten av 1950-årene. Bestyrerinne Inga Kristensen, avdelingspike Randi Eriksen, nattevakt Jenny Selliken, avdelingspike Helga Olsen, hushjelp Asbjørg Johannessen, (1957). | ||
Linje 57: | Linje 65: | ||
* Major Peter Schnitlers grenseeksaminasjonsprotokoller 1742-1745. B.2. Oslo, 1929. | * Major Peter Schnitlers grenseeksaminasjonsprotokoller 1742-1745. B.2. Oslo, 1929. | ||
* Panteregister for Tromsø kommune. | * Panteregister for Tromsø kommune. | ||
* Folketellingene 1875 og 1910 for Tromsø. | * Folketellingene 1801,1875, 1891 og 1910 for Tromsø. | ||
* Karl Pettersen: Tromsøposten, 2. feb. 1878. | * Karl Pettersen: Tromsøposten, 2. feb. 1878. | ||
* Fortegnelse over faste eiendomme i Tromsø kjøbstad. Tromsø, 1904. | * Fortegnelse over faste eiendomme i Tromsø kjøbstad. Tromsø, 1904. | ||
Linje 64: | Linje 72: | ||
* Fortegnelse over faste eiendommer i Tromsø by med skattetakster og branntakster. Tromsø 1932. | * Fortegnelse over faste eiendommer i Tromsø by med skattetakster og branntakster. Tromsø 1932. | ||
* Adressebok for Troms fylke med skatteligninger. 10. utg. Oslo, Bryde, 1941. | * Adressebok for Troms fylke med skatteligninger. 10. utg. Oslo, Bryde, 1941. | ||
* Adressebok for Troms fylke med skatteligninger. 12. utg. Oslo, Bryde, 1946. Med ligningen for 1944/45. | |||
* Nils A. Ytreberg: Tromsø bys historie. B. 1- 3, 1946-71. | * Nils A. Ytreberg: Tromsø bys historie. B. 1- 3, 1946-71. | ||
* Adressebok for Troms fylke med skatteligninger. 18. utg. Oslo, Bryde, 1958. | * Adressebok for Troms fylke med skatteligninger. 18. utg. Oslo, Bryde, 1958. | ||
Linje 69: | Linje 78: | ||
* Telefonkatalogen for Troms og Finnmark 1972-99. | * Telefonkatalogen for Troms og Finnmark 1972-99. | ||
* Bertelsen/Chruickshank: Skansen i Tromsø. Tromsø 1991. | * Bertelsen/Chruickshank: Skansen i Tromsø. Tromsø 1991. | ||
* Tromsø gjennom 10.000 år. B. 1. Tromsø 1994. | * Tromsø gjennom 10.000 år. B. 1. Tromsø 1994. | ||
[[Kategori:Tromsø kommune]][[Kategori:Festningsverk]][[Kategori: | |||
[[Kategori:Tromsø kommune]] | |||
[[Kategori:Festningsverk]] | |||
[[Kategori:Museer]] | |||
{{bm}} |