Torvstrøproduksjon i Eidsberg: Forskjell mellom sideversjoner

== Torvstrøproduksjon 1880 – 1906 ==

I den første halvdel av 1880-årene økte jordbruksarealet her i landet mye. På Østlandet hogget man ned mye skog og brant bråte. Deretter sådde man rug år etter år. De første årene før stubbene var fjernet ble rugen raket ned med en bråte rive. Siden etter at stubbene var fjernet ble det pløyd og harvet før en sådde. Da disse «rugbråtene» sjelden eller aldri fikk noe husdyrgjødsel sluttet rugen etter noen år å gi noe avling. Da gikk man over til å så havre. Havren var ikke så kravfull som rugen og ga brukbar avling i noen år, men til slutt ble jorda ganske utpint. Man fikk det man kaller «havreskifter», for å få noe avling i det hele tatt måtte jorda ligge å hvile i ett eller to år. I denne tida vokste det bare ugras. Selskap for Norges vel og Landbruksselskapene gjorde hva de kunne for å få bøndene til å drive bedre jordbruk. Spesielt ble det gjort store anstrengelser i den siste halvdel av århundret. Man var da blitt klar over hvilke næringsemner som plantene trengte for å vokse.  

   

De forskjellige strømidlers indsugningsevne.  

Halm er det strømiddel, som bedst tilfredsstiller alle disse fordringer, men da denne hos os ialmindelighed er tilgjængelig i så små mængder, at lidet eller intet kan afsees til strøelse, er vi nødt til at ty til brugen af forskjellige andre erstatningsmidler, så som myrjord, sagflis, løv, tang, jord osv. Ved valget af disse er det af viktighed at bringe i anvendelse det strømiddel, som bedst tilfredsstiller fordringende i forhold til dets kostende.En væsentlig lettelse ved dette valg er at have de forskjellige strømidlers insugnings-evne bestemt, fordi denne på de fleste steder er den vigtigste.

   

Begynnelsen til å bruke kvitmose «Sphagnum» som strømiddel startet ved en ren tilfeldighet. En mann ved navn Hollmann som bodde ved Gifhorn i Hanover forsøkte i 1880 å lage papir av kvitmose. Dette forsøket mislykkedes og så tenkte han at det måtte være et godt strømiddel for husdyra, og dermed begynte snøballen å rulle. Denne hr. Hollmann var forresten ikke den første som tenkte på å strø med torv.

   

Nå spredte torvstrøfabrikker seg raskt over hele Europa. I Sverige startet den første torvstrøfabrikken i 1886. Den ble anlagt i Trozhult i Blekinge av Konsul Gustaf Petterson fra Karlskrona.  

Stubberud torvstrøfabrikk i Ø. Aker ble anlagt av Halvard Young i 1884, to år før torvfabrik kasjonen startet i Sverige. I Norge spredde torvstrøproduksjonen seg forholdsvis sakte i de første ti årene. I følge Byrdes handelskalender skulle det være ni større og mindre anlegg i Norge i 1895.

Brukt men i god stand på ca. 10 hkr. Ønskes snarest kjøpt af Aspedammens Torvstrøintressentskab.

   

En del av landsmannslagets medlemmer med kaptein Grundt i spissen hadde lenge arbeidet med spørsmålet om dannelsen av et torvstrøinteressentskap. Først var det som nevnt, tale  Eivind Haga og et aksjeselskap med en aksjekapital på 1700 kroner. Torvmose for uttaging av torv ble innkjøpt på Tangen i Hærland, og arbeidet med å ta ut torv blev påbegynt i løpet av året. Det kan nevnes at Eidsberg var en av de første bygder i fylket som tok op arbeidet med en mer rasjonell gjødselbehandling. Før ble det foretatt innkjøp av torvmose var Carl Klingenberg og Laurits Mysen i Rygge og så hvordan arbeidet med utvinnelse av torv var lagt an der. Det første styre for Eidsberg torvstrøselskap bestod av: Carl Klingenberg, Laurits Mysen og Kristian Andresen, Flaten. De foresto også innkjøpet av torvmosen. Den blev snart for liten og allerede i 1901 blev kjøpt nok en mose ved Rustad. Fylkesagronom Iversen arbeidet meget for torvsaken, og medvirket til at det eftervert blev oprettet mange torvstrølag i Eidsberg og bygdene omkring.  

Ikke bare bøndene måtte bruke torv, men også byene. Det ble anbefalt å bruke torv i klosettene. Det ble hevdet at ved å bruke torv i klosettene hindret man utbredelse av mange smittsomme sykdommer, da torv var desinfiserende i tillegg hindret den lukt. Trondhjem var den første byen som gikk helt inn for det. Renholdsverket der startet i 1890 egen fabrikk. Senere ble Oslo den største arvtager av torvstrø. Alt i 1891 kunne J.H. Lundh co. Avertere «Lugtfrie Klossetter» til salgs. Stort sett må en si at fabrikken hadde dårlig avsetning for torva. Bøndene hevdet at selv om det var er ypperlig strømiddel så var prisen alt for høy. Med de dårlige kommunikasjonsmidlene på den tiden satte avstanden en naturlig stopper.  

== 1. Torvstrøets tilvirkning til eget brug. ==

Antallet av torvstrølag steg nå voldsomt. I 1906 var det 44 torvstrølag i drift i Østfold. For hele landet var det i 1904-1905 167 torvstrøanlegg iberegnet torvstrøfabrikkene. Dette var en naturlig utvikling. Bøndene hadde fått øynene opp for at det var store penger å tjene ved bedre gjødselbehandling.  

== Gjødselbehandlingen. ==

Av torvstrølag er det nu i Eidsberg følgende:

{| class="wikitable"

|-

! Navn !! Naar stiftet !! Mosens navn !! Antall medlemmer !! Aarl.prod. i m3

|-

|-

|-

| Herland || 1903 || Bjerke || 18 || 530

| Skiptvedt||1912 || Tvetermosen ||  ||  

|-

== Maskiner ==

==== Maskine nr. 1. ====  

Olav Dalsaune, Trondhjem.

Denne maskinen ble prøvet med et lavt omdreiningstal, nemlig for at drives med haandkraft. Konstruktionen er i henhold til norsk patent nr. 13796 karakteriseret ved at piggerne er anbrakt paa den plane side af trommelen og i krom linie fra centrum udgaaende rader, saaledes at piggerne i andenhver rad har forskjellig afstand fra centrum. Endvidere er ilægget bevægelig, saant det kan stilles spidsere eller stumpere i forhold til planskiven,

Produktionsevnen pr. ehk.time er nogenlunde god, og maskinen egner sig vistnok til at drives med haandkraft, men som ovenfor nævnt var kraftforbruget under prøven høiere end det burde være, tiltrods for det lave omdreiningstal – 50 omdreininger pr.min.

==== Maskine. nr. 2 ====

H.Hansen, Aas.

KONSTRUKTIONEN er omtrent den sammme som den, der prøvedes f. a., nr. 9, men maskinen er mindre. Den var af fabrikanten bestemt til at drives med haandkraft og blev prøvet som saadan. Trommelen er forholdsvis land og af træ. Piggerne, der er meget smale, er af staalplade og fæstet til trommelen ved en jernplade, anbragt retlinjet.

==== Maskine nr. 3. ====

A/S Kullberg & Co., Kristiania.

Denne maskine er af svensk fabrikat og leveret fra «Marieholms mek. Verkstad». Ovennævnte firma er forhandler for samme. Maskinen er kun bestemt for haandkraft og blev derfor kun prøvet som saadan.  

==== Maskine nr. 5. ====

Fortuna mek. Værksted, Kristiania.

Ogsaa denne maskine er omtrent den samme som den i fjor prøvede nemlig nr. 8, men i stedet for at piggerne da var af staalplade  og i form af sagtænder, er de nu støbt i et med trommelen og pyramideformede (firesidede). Med enkelte forandringer er denne maskine en kopi af en tysk torvstrøriver for haandkraft fra R. Dulberg, Rostock i/M.

==== Maskine nr. 6. ====

H. Hansen, Aas.  

Denne maskine er af omtrent samme konstruktion som forannævnte nr. 2, men prøvedes med et høiere omdreiningstal. Dimensionerne er nogenlunde de samme, som i fjor prøvede nr 9. den er egentlig en kopi af en torvstrøriver fra A/S. Joh. Thermenius & Son, Hallsberg, Sverige.  

Omdreiningstallet var under prøvernefor høit, hvorfor kraftforbruget under selve produktionsprøven er større end det bør være for drift med en hestevandring. Under den paafølgende 10 min. kraftprøve, da der ikke madedes saa stærkt, blev kraftforbruget mindre i lighed med de fleste andre maskiner.  

==== Maskine nr. 7. ====

Klingenberg mek. værksted, Tomter.  

I HVORVEL denne maskines konstruktion i principet er den samme som for de fleste andre torvstrørivere, er der dog den væsentlige forskjel, at slagbroen her er anbragt ovenfor centerlinien. Hestevandringsudvekslingen er placeret indeni stativet og forøvrigt beskyttet. Tragten er kun indrettet for et og et torvstykke ad gangen. Piggerne er anbragt i skruelinie, er forholdsvis korte og har ret bane stillet radielt.

I brug viste det sig at denne maskine var forholdsvis god, idet den greb torven uden vanskelighed, men paa grund af traktens form bliver madningen besværlig naar maskinen skal betjenes af en mand. Alt torvstrøet slngedes du i pilens retning, som paa tegningen antydet, medes derimod omkring 20 pct. af torvmulden blev fraskilt og slyngedes ned paa golvet, fornemmelig i den bagre ende af maskinen. Dette maa betraktes som en fordel.

   

==== Maskine nr. 8. ====  

==== Maskine nr. 9. ====  

Fortuna mek. værksted, Kristiania.  

Dette er en maskine for fabrikbrug og af den almindelige type. Slagbroen er, som det fremgaar af tegningen, stillbar. Tragtens form ansees heldig. Konstruktioen er derimod i enkelte andre henseender mindre tilfredsstillende. Afstanden mellem trommelens pigger, der er anbragt retlinjet, er for stor og antallet for lidet i forhold til slagbroens pigger, der er anbragt i tre rader. I slagbroens nederste piggerad staar piggerne saa tæt sammen, at slagbroens pigger, ikke kan passere alle mellemrum. Som følge heraf blev disse fulde af torvtrevler, der saa hinrede maskinens arbeide. Slagbroen synes at være anbragt vel høit oppe, men dette har muligens mindre betydning, naar ovennævnte konstruktionsfeil bliver rettet. Piggernes form er, som det vil sees, saadan, at slagbanen ikke danner en radial linie, men helder bagover. Hvorvidt dette er heldig eller ikke i dette tilfælde, kan ikke afgjøres med bestemthed paa grund af prøvernes forøvrigt lidet gunstige resultat, men produktets gode beskaffenhed skulde tyde paa, at formen er rigtig, naar undtages at toppen bør gives klaring.

Snithastigheden er ogsaa for stor, nemlig 13. 46 m. pr. sek. Med en trommel af en saa stor diameter som denne burde omdreiningstallet være lavere. Produktets beskaffenhed er nogenlunde god efter muldgehalt og meget godt efter udseendet, idet strøet blev, som det burde være, jevnt oprevet og uden klumper.

==== Maskine nr. 10. ====

Otto Heramb, mek. værksted, Elverum.

Maskinen er bestemt for fabrikbrug. Konstruktionen er i principet den samme som ved almindelige torvstrørivere, men med enkelte afgivelser i detaljer. Trommelen er opbygget af støbejernskiver i hver ende af akselen, forbundet ved fladjern, hvorpaa piggerne er anbragt i en ret linie. Trommelen er saaledes aaben. Tragten er stor og helt udført af jern.  

I brug var denne maskine meget tilfredstillende med hensyn til madningen, der foregik uden vanskelighed. Paa grund af den aabne trommel blev imidlertid torvstykkerne ved slagbroen til dels prest ind imellem flatjernene og slyngedes andetsteds af centrifugal-kraften urevne du af maskinen. Konstruktionen med den aabne trommel maa ansees som forkastelig. Den virkede ogsaa som vifte, der blaaste støv i ansigtet paa den mand, der madede maskinen. Selv om maskinen er bestemt til at mades af en elevator, hvortil den meget godt egner sig, saa vil dog den stærk støvdannelse virke generende i fabriken.

==== Maskine nr.11. ====  

Konstruktionen er, som det vil sees af tegningen, omtrent som den hos os almindelige benævnte «Norrahammar-type» og nogenlunde den samme som ovennævnte nr. 8 fra samme firma, men den er større, da den er bestemt for fabrikbrug. Den er en forbedring af den i fjor prøvede maskine nr. 2. Den eneste afvigelse fra konstruktionen af maskine nr. 9 er, at trommelens pigger er forholdsvis flere i antal. Slagbroen er ogsaa for denne maskine stillbar, hvilket kan være af betydning for regulering af muldgehalten.

== Kilder og Litteratur ==