Torvstrøproduksjon i Eidsberg

Denne teksten om torvstrøproduksjon i Eidsberg er basert på materiale samlet av Ole Thøger Baggetorp og tekst renskrevet av Nils-Johan Undrum. Den beskriver produksjonen i tidligere Eidsberg kommune, men illustrerer også prosessen slik den var vanlig på store deler av Østlandet.

Torvstrøproduksjon 1880 – 1906

Utdypende artikkel: Torvstrø

I den første halvdel av 1880-årene økte jordbruksarealet her i landet mye. På Østlandet hogget man ned mye skog og brant bråte. Deretter sådde man rug år etter år. De første årene før stubbene var fjernet ble rugen raket ned med en bråte rive. Siden etter at stubbene var fjernet ble det pløyd og harvet før en sådde. Da disse «rugbråtene» sjelden eller aldri fikk noe husdyrgjødsel sluttet rugen etter noen år å gi noe avling. Da gikk man over til å så havre. Havren var ikke så kravfull som rugen og ga brukbar avling i noen år, men til slutt ble jorda ganske utpint. Man fikk det man kaller «havreskifter», for å få noe avling i det hele tatt måtte jorda ligge å hvile i ett eller to år. I denne tida vokste det bare ugras. Selskap for Norges vel og Landbruksselskapene gjorde hva de kunne for å få bøndene til å drive bedre jordbruk. Spesielt ble det gjort store anstrengelser i den siste halvdel av århundret. Man var da blitt klar over hvilke næringsemner som plantene trengte for å vokse.

Den største minimumsfaktoren var nitrogen. I husdyrgjødsla var det mye nitrogen, spesielt i urinen i form av ammoniakk. Blant bøndene var gjødsel-behandlingen elendig. Gjødsla ble kastet ut med fjøsveggen og lå for vær og vind og urinen ble ledet vekk gjennom hull i gulvet. For å ta bedre vare på husdyrgjødsla ble det anbefalt å blande gjødsla med jord, leire underst «for å få bunnen tett» og deretter myrjord lagvis i gjødselhaugen. I tillegg skulle en bygge hus over gjødselhaugen, eller aller best bygge gjødselkjeller, og landekom med tett bunn og vegger. Det var bare det at det var et problem som ikke var løst, og det var at ammoniakken fordampet så raskt og en hadde ikke funnet noe middel som kunne binde den. Noe hjalp det med å blande gjødselhaugen med jord, men det ble store tap av ammoniakken allerede inne i fjøset. For å hindre tap av ammoniakk der kom det mange forslag til strømidler , så som halm, sagflis, løv og skogsavfall som barnåler og granris. Noe hjalp det, men det ble også foreslått å la dyra gå på talle av myrjord.

De forskjellige strømidlers indsugningsevne.

Af ethvert strømiddel fordre, at det danner et varmt, blødt og rensligt leje for dyrene, at det så vel kvalitativt som kvantitativt forøger gjødselens værdi, og at det har størst mulig evne til at opsuge og fastholde de flydende gjødselbestanddele, samt give den faste gjødning en for gjæringen og sønderdelingen heldig beskaffenhed.

Halm er det strømiddel, som bedst tilfredsstiller alle disse fordringer, men da denne hos os ialmindelighed er tilgjængelig i så små mængder, at lidet eller intet kan afsees til strøelse, er vi nødt til at ty til brugen af forskjellige andre erstatningsmidler, så som myrjord, sagflis, løv, tang, jord osv. Ved valget af disse er det af viktighed at bringe i anvendelse det strømiddel, som bedst tilfredsstiller fordringende i forhold til dets kostende.En væsentlig lettelse ved dette valg er at have de forskjellige strømidlers insugnings-evne bestemt, fordi denne på de fleste steder er den vigtigste.

«Folketanker» kunne opplyse at det i Norge gikk 40 mil. Kr. tapt hvert år på grunn av dårlig gjødselbehandling. Det var ikke bare i Norge man var på jakt etter godt strømiddel men i hele Vest-Europa.

Torvstrø

Begynnelsen til å bruke kvitmose «Sphagnum» som strømiddel startet ved en ren tilfeldighet. En mann ved navn Hollmann som bodde ved Gifhorn i Hanover forsøkte i 1880 å lage papir av kvitmose. Dette forsøket mislykkedes og så tenkte han at det måtte være et godt strømiddel for husdyra, og dermed begynte snøballen å rulle. Denne hr. Hollmann var forresten ikke den første som tenkte på å strø med torv.

Brukspatron S.H. Samuelson fra Värmland kom med dette forslaget i 1860, men merkelig nok vant det den gang ikke gjenklang.

Etter 1880 kom det i gang mange torvstrøfabrikker både i Tyskland og Holland. Man ble tidlig klar over at torvstrø var et ypperlig strømiddel. Dr. Schneidwind gjorde et forsøk med halm som strø i sammenligning med torv. Han kom da fram til at med halm som strø var etter 24. timer 30,1 % av ammoniakken gått bort, men i torv var det intet tap etter 4 dager.

Nå spredte torvstrøfabrikker seg raskt over hele Europa. I Sverige startet den første torvstrøfabrikken i 1886. Den ble anlagt i Trozhult i Blekinge av Konsul Gustaf Petterson fra Karlskrona.

Stubberud torvstrøfabrikk i Ø. Aker ble anlagt av Halvard Young i 1884, to år før torvfabrik kasjonen startet i Sverige. I Norge spredde torvstrøproduksjonen seg forholdsvis sakte i de første ti årene. I følge Byrdes handelskalender skulle det være ni større og mindre anlegg i Norge i 1895.

Norge	Årstall
Stubberud, Østre Aker	1884
Trondhjem Renovasjonskompani, Heimdal	1890
Aspedammen Torvstrøinteresseselskap, Idd	1891
Lillestrøm Torvstrøfabrikk	1892
Randby Torvstrøfabrikk Ullensaker	?
Lier Aktie Torvstrøfabrikk	1893
Sundland Torvstrøfabrikk, Stokke	1893
Præstvengen Torvstrøanlegg	1894
Svarstad Torvstrøfabrikk Lærdal	1894
Båstad Torvstrøfabrikk ved Heiås i Båstad, anlagt av bestyrer A. Hauer	1895

Torvstrøproduksjonen ved Torvstrøfabrikkene den første tiden gikk etter Tysk mønster. Det gikk ut på å først grøfte myra systematisk, siden fjernet man det øverste laget med lyng og røtter og deretter ble mosen harvet mange ganger. Når så det øverste laget var tørt skubbet man det sammen i store hauger og kjørte det inn i fabrikken hvor det ble revet, presset, såldet og til slutt presset i baller. Dette ble kalt «Havingsmetoden». Harvingsmetoden gikk fint i Danmark og Europa hvor det var store vidder og stadig vind. Ikke alle torvstrøfabrikkene hadde presse, de minste fabrikkene leverte torva løst.

Her i Norge var det vanskelig å få torva tørr. Det kom mye klager over at fabrikkene leverte for rå torv. Tørr torv skulle kunne oppsuge fra 10 til 20 ganger sin egen vekt, helst ikke under ti ganger sin egen vekt avhengig av kvaliteten av torva. Mange kunne bedømme kvaliteten på torva på den måten at jo lysere og lettere jo bedre var den.

Aspedammen torvstrøfabrikk drev med «harvingsmetoden» i fire år. Fabrikken hadde heller ikke i den tiden noen torvriver, eller presse. I dette tidsrommet leverte fabrikken 49.000 hl. løst strø.

Nå gikk det over til «stikkingsmetoden» Fra sommeren 1894 ble det nyorganisering. Det ser ut som at det da kom engelsk kapital inn i bildet. Norsk Landm. blad skriver i 1895: Et nyt kompani «The Scandinavian Moss Litter Company» er i følge «Bratsb. Amtst». Nulig dannet i London for drift av torvmyrer i Smålenene, Jarlsberg og Bratsberg efter en norsk patentert metode. Aktiekapitalen er 1.350.000,-kr. Administrerende direktør i Norge er hr. Albert Lundqvist. Forretningen er basert på en årlig eksport av 30.000 tons. Konsumet alene i England er fordoblet i det siste år og utgjør nu omkring 150.000 tons. Smaalenenes Amts-tidene skriver 2.6.94: «For Aspedammens Torvstrølag skal der nu anskaffes maskiner saaledes at man kan levere torvstrø i baller til export. I interessentskabet er nå en ingeniør Nilson intraadt som Deleier og Bestyrer. Det kan ikke slå feil, at man fra Aspedammens Torv-strølag maa kunne faa en smuk export af Torvstrø paa London, forsendelsen av Torvstrø må kunne forbindes med Forsendelsen af Sten».

Samme dag står denne anonse i S:A: Lokomotivbile. Brukt men i god stand på ca. 10 hkr. Ønskes snarest kjøpt af Aspedammens Torvstrøintressentskab.

Eidsberg Torvstrølag opprettes

En del av landsmannslagets medlemmer med kaptein Grundt i spissen hadde lenge arbeidet med spørsmålet om dannelsen av et torvstrøinteressentskap. Først var det som nevnt, tale Eivind Haga og et aksjeselskap med en aksjekapital på 1700 kroner. Torvmose for uttaging av torv ble innkjøpt på Tangen i Hærland, og arbeidet med å ta ut torv blev påbegynt i løpet av året. Det kan nevnes at Eidsberg var en av de første bygder i fylket som tok op arbeidet med en mer rasjonell gjødselbehandling. Før ble det foretatt innkjøp av torvmose var Carl Klingenberg og Laurits Mysen i Rygge og så hvordan arbeidet med utvinnelse av torv var lagt an der. Det første styre for Eidsberg torvstrøselskap bestod av: Carl Klingenberg, Laurits Mysen og Kristian Andresen, Flaten. De foresto også innkjøpet av torvmosen. Den blev snart for liten og allerede i 1901 blev kjøpt nok en mose ved Rustad. Fylkesagronom Iversen arbeidet meget for torvsaken, og medvirket til at det eftervert blev oprettet mange torvstrølag i Eidsberg og bygdene omkring.

I Eidsberg er det nu 6-7 torvstrølag. Det største av lagene er Eidsberg torvstrølag som har 130 a 140 mål mose. Det er Tangemosen, Rustadmosen, Rud og Skinnerudmosen, alle i Hærland. Styret for torvstrølaget består nu av Paul Solberg, formann, og Holm Randem, sistnevnte som kasserer. Eidsberg er en av de bygder i fylket som er best utstyrt med torvmoser. De fleste av mosene er beliggende i Hærland.

Det ser ikke ut som de fikk kjøpt noen lokomobil på 10 hkr. Etter en beskrivelse som gårdbruker P. Haugen fra Ekne i N. Trøndelag har kommet med i 1897 så har fabrikken en lokomobil på 8 hkr.

Om hele arbeidsprosessen skriver han: «Torven optages for det meste om høsten, da den ved at ligge vinteren over bliver lidt skjør og derfor lettere at tørke om foråret. Man passede nøie på at ikke torven blev for stor, da den derved have vanskeligere at tørke igjennom. En torvs alminnelige størrelse var 33x16x7,5 cm. Man kunde saaledes av 1.m3 mose erholde omkring 250 Stkr. torv, hvilket svarer til 1 ¼ balle, når hver Balle beregnes til 50 kg. Alt arbeide på Mosen var i reglen Akkordarbeid, saaledes ogsaa Oppstikking av Torv og herfor kunde de paa forskjellige Steder betales 20, til 35 øre pr. m3. I denne Akkord iberegnede ogsaa, at Torven skulle legges ut over Tørkeplassen og saaledes laa den da vinteren over. Naar det om Vaaren viste sig, at den var tørret nogenlunde paa Oversiden, blev den vendt og laa saaledes til den skulle reises. Reisningen foregik paa den maade, at fire Torv settes mod hinanden og en lagdes ovenpaa, eller ogsaa sattes der en paa kant og to paa hver side. Naar den var riktig tør, udlagdes der en Skinnegang bortover Mosen til Tørkepladsen, og Torven førtes da paa en tralle til et af Bindingsverk opført Tørrehus. Nu var den ferdig til at rives eller knuses.

Maskinene i en Torvstrøfabrik eller Indretningen i det Hele er meget Simpel. Knuseren, hvorpaa Torven rives, er anbrakt i høide med Gulvet, og har samme konstruktion som slageren i en Piggtræskemaskine men større og stærkere. Torvstrøet føres fra Knuseren i en Elvator op i 2. Etage, hvor den gaar paa et Sold(Sikt) for at sorteres og derfra gjennom et Hul i Loftet og ned i Pressen, og Ballene føres da fra Pressen paa et ligledes av Bindingsverk opført Lagerhus. Torvstrøet er nu ferdig til at sendes, hvor hen det skal være Knuseren og Pressen dreves av en paa Siden af Tørrehuset staaende Lokomobile paa 8 hestekrefter, der opfyredes med Brændtorv, som fandtes paa Mosen.» Gårdbruker P. Haugen hadde stipendium for å besøke torvstrøfabrikker i Sør-Norge. Han besøkte foruten Aspedammen også Lillestrøm og Randby Torvstrøfabrikk i Ullensaker på denne reisen. Om de andre fabrikkene forteller han at Lillestrøm var oppbygd på samme måte som Aspedammen men at på Lillestrøm var skinnegangen av plank i motsetningen til på Aspedammen der skinnegangen var jernbaneskinner. Både Aspedammen og Lillestrøm hadde to presser. Randby manglet både sold og presse. (De beste torvstrømaskiner fåes fra Norrahammar bruk, Norrahammer, Sverige.) Fabrikken leverte alt torvstrøet løst til bøndene i nærheten. Videre forteller han at alle fabrikkene hadde sluttet med harvemetoden, den falt også for dyr. I det store og hele fikk han det inntrykket at Fabrikkene har før vært en kummerlig tilværelse. Anleggene hadde kostet for mye og sette i gang. Han beregnet at et fabrikkanlegg med presse, sold, elevator, knuser og 7. h.kr. lokomobil kostet ca. 7,000 kr. Han mente at en lokomobil på 4. h. kr. kunne klare seg, og at en presse som klarte å presse 150 baller om dagen var nok.

Haugens konklusjon på turen var: «Den heldigste maade at ordne Anlæggene paa er etter min mening den, at der dannes Intressenskaber og saaledes, at enhver har Andel i Fabrikken efter Besætningens størelse og ikke lader Fabrikasjonen gaa over i Privatmænds Hender, for da er det en Selvfølge, at Torvsrtøet bliver dyrt, da enhver vil have mest mulig for sine varer.»

At fabrikkene hadde levd i en «kummerlig» tilværelse bekreftes ved at det ble dannet en «Torvstrøfabrikentenes forening». Foreningen ble stiftet i 1897. I Norsk Landm. blad sto det følgende annonse:

Torvstrøfabrikasjon. Torvstrøfabrikanter R. Bohn. H. Yong og A. Rom inbyr andre torvstrø-producenter i landet til et møte, tirsdag den 27. ds. Kl. 12 f.m. i hotel d’ Angleterre, hersteds til å Drøfte af torvstrøindustriens tarv.» Formann blev A. Rom fra Ullensaker.

Samme år bestemte staten at det skulle bli 50 øre i Toll pr. 100 kg. torvstrø, for å motvirke konkurranse fra Sverige.

Tidskr. for det norske landbruk 1895 står følgende om priser på torvstrø i de forskjellige fabrikker.

• Aspedammen: kr. 1,60 pr. balle vekt ca. 80 kg.
• Lillestrøm: kr. 1,80 for strø og kr. 2,00 for mull, alt pr. balle vekt 75.kg.
• Trondhjem: kr. 2.00 pr balle for muld og kr. 1.60 – 2.00 kr. for torvstrø alt etter partiets størrelse, vekt pr. balle 100-120 kg.
• Lier Aktie Torvstrøfabrikk: kr. 1,50 pr balle, vekt 80 kg.
• Priser fra andre fabrikkerer ikke oppgitt.

Vegledningstjenesten i landbruket var straks klar over at torv var et utmerket strømiddel. Det ble gjort store anstrengelser for å få bøndene til å strø med torv.

Ikke bare bøndene måtte bruke torv, men også byene. Det ble anbefalt å bruke torv i klosettene. Det ble hevdet at ved å bruke torv i klosettene hindret man utbredelse av mange smittsomme sykdommer, da torv var desinfiserende i tillegg hindret den lukt. Trondhjem var den første byen som gikk helt inn for det. Renholdsverket der startet i 1890 egen fabrikk. Senere ble Oslo den største arvtager av torvstrø. Alt i 1891 kunne J.H. Lundh co. Avertere «Lugtfrie Klossetter» til salgs. Stort sett må en si at fabrikken hadde dårlig avsetning for torva. Bøndene hevdet at selv om det var er ypperlig strømiddel så var prisen alt for høy. Med de dårlige kommunikasjonsmidlene på den tiden satte avstanden en naturlig stopper.

I Norsk Landbruks tidende 1897 står det under «spørsmål og svar»:

Torvmelasse - -torvstrø.

Er torvmelasse tjenligt og lønnende som kreaturfoder og i såfald og i såfald hvordan fremstilles den? Ole A. Oxhovd.

Svar

Torvmelasse har ved fodringsforsøg ved Ultuna i Sverige og i Kiel vist seg som et godt og billigt kraftfoder. I Kiel fandt man at det omtrent kunde erstatte hvedekliol. Torvmelasse består av torvtrevler og sukkermelasse. Det siste er affald fra sukkerfabrikationen.

Landbruksingeniør A. Stunmetz i Vennersborg forteller i et foredrag i 1891: « I Skaane bygges huse af Hvidmose, der optages og tørres i Mustensform, hvoraf dannes vegge i et Skjellet af Reisverk ved Torvteglens Murring med Murbrug af sand og Ler, ikke kalk. Yttersiden av huset maa altid bordklædes, Indersiden kan enten rappes med Kalkpuds eller bekledes med Bord. Da torven er en daarlig Varmeleder, er disse huse varme om Vinteren og kjølige om sommeren. Personer der bo i saadanne Huse opgive at de ikke behøver Overbrendsel i Sengen om vinteren, men at de må have det om Sommeren. Fremdeles anvendes tørket og i tynde Skiver optaget Hvidmose til ildtendere ved Kogning i Fotogen, Tjære og Harpix, den har også anvendelse ved Sukkerfabrikationen. Som følge av Hvidmosens ringe Varmeledningsevne er den et fortrekkelig Isoleringsmiddel, skikket til anvendelse ved Indredning af Iskjældere Ligesom til Bevaring af Is, den er også anvændelig ved Indpakning af Æg, Frugt og lignende. Sluttlig er den på Grund af sin antiseptiske Ægenskaper en udmerket Forbinding paa ondartede Saar og har paa denne Maade Andvendelse i Lasaretterne.»

Torvstrø

Af Landbrugsskolebestyrer K. Døhlen

I Norsk Landm. blad 1893

1. Torvstrøets tilvirkning til eget brug.

Torvstrø tillaves af Hvidmose, Sphagnum, idet den tørkes og derpå rives til en stryartet masse. Hvidmosen har før været anseet for unyttig; den har kun medbragt nattekulde og frost. Og hvor store hvidmosemyrer forekommer, får landskabet et øde, trist koldt og goldt udseende. Det er først i de senere år at man har lært at nyttiggjøre hvidmosen. Uagtet hvid-mosen er meget næringsfattig, har man dog i den senere tid på flere steder dyrket den og dyrket den med held. I Tyskland og til dels i Sverige skal der være dyrket adskillig hvidmoser. Hos os vil det komme til at hengå mange år, før man begynder at dyrke hvidmose. Dertil har man hos os endu altfor meget frugtbar jord at dyrke. Mindre stykker indimellem anden dyrket mark blir dog af og til dyrket, og den kan ved rigtig behandling og gjødsling gi store avlinger.

Den største og den mest værdigfulde benyttelse, hvidmosen i de senere år har fået, er til strø for vore husdyr og priveterne. Hertil er den også særlig godt skikket, idet den har stor opsugningsevne for vædsker. Betrakter man nemlig Sphagnum-mosene under mikro-skopet, så finder man en mængde tomme celler med spiral- eller ringformigt fortykkede vægge, som har en så stor mængde åbne porer. Herpå beror det, at hver enkelt plante, en mosedot er sammensat af, ved nærværelse af vand er omgit af og gjennemtrængt af fuktighed.

Disse eiendommeligheder hos Sphagnum-mosene øges ydeligere ved, at mosens enkelte dele er sammenfiltret til et tykt svampagtigt netværk, hvorved kapillærkraften blir ganske stor. Således kan en større hvidmosemyr være ganske betydelig høiere i midten end ved kanterne; men alligevel er hver enkelt mosedot gjennemtrængt af en mængde vann, hvilken man let kan overtydes om ved at trykke dem mellem hænderne. Idet man da vil kunne trykke du en mængde vand, får man en forholdsvis liden mosedot tilbage. Hvidmosen vokser forholdsvis hurtig, så længe dens kapillærkraft er istand til at løfte vandet op i de høiere lag. Men har mosen vokset til en høide, så at kappillærkraften ikke længer kan hæve vandet til dens øvre lag, vil den ophøre at vokse, den vil uddø og over- drages med et lag af lyng. Det samme vil bli tilfældet, når mosen grøftes.

Den lange, lyse, mindst forrådnede mose har den største kapillærkraft, altså også den største opsugningsevne for fuktighed, og det er den, som egner sig bedst til strø. Sådan hvid-mose kan suge i sig indtil 20 gange så meget fugtighed, som den selv veier, medens mere forrådnet og myragtig mose ikke engang kan suge i sig halvparten af denne mængde. Almindelig lufttørret mose, såkaldt torvstrø, ansees for godt, når det kan suge i sig 8-10 gange sin egen vægt med fuktighed. Kan det kun suge i sig en mindre mængde, er det enten for dårlig tørket, eller mosen er for simpel, altså for meget formuldnet.

Ved anlæg af torvstrøfabrik er det af stor betydning, at man er opmærksom på, at man har god tilgang på god mose, at der er tilstrækkelig tørkeplads, og at det ikke er for lang transport. Transporten har forresten ikke så meget at betyde, når man kun skal hente til egen forsyning; thi de forholdsvis små mængder, man har bruk for, kan man nok række med at kjøre, selv om veien er noget længere. Hovedsagen er, at mosen er god, og at den blir godt tørket.

Når man har udseet mose og bestemt sig for tilvirkning, må man lægge en plan for bedriften, hvilken kan bli forsljellig efter dennes størrelse. I alle tilfælder består tilvirkningen i, at mosen først tørkes og siden rives og soldes. Tørkningen er det vigtigste arbeide, og jo tørre man kan få strøet, desto bedre blir det. Hidtil har tørkningen foregået i luften. Man har nok forsøgt at tørke mosen ved kunstig varme, men har frafaldt dette som for dyrt. Har man en bekvemt beliggende mose ved sin gård, kan torvstrø tilberedes på lignende måde, som man har gjort ved Ås landbrugsskole. På et beleiligt beliggende sted har man opført et hus med indkjøring i røstet for den tørrede mose. Hver vinter kjører man frem 6-700 læs mose, som aflæsses på en åben plads i nærheden af mosehuset, hvor den får anledning til at gjennemfryse, så den lettere lader sig tørke og smuldre påfølgende vår. De største mosestykker hakkes da i stykker, mosen jevnes så meget, at den kan harves med en valseharv eller en anden harv, og den kjøres så ind, eftersom den i overfladen blir tør, hvilket arbeide man fortsætter med udover sommeren. Skal man kjøre den en længere vei, så vil den miste adskilligt vand og således bli lettere at transportere, om man om sommeren og eftersommeren lægger dem op i koster eller stabler mellem de nedrammende pæle, eller også at lægge den op i kluft, som dannes ved, at 3 stager slåes ned i mosen i kors. Kosten gjøres på et hestelæs størrelse og under denne lægges ris eller rajer, for at den ikke skal fryse fast til underlaget. Oplagt på denne måde vil mosen efterhånden tørke en hel del; den kan da kjøres hjem på vinterføret og så påfølgende vår tørkes fuldstændig i en solbakke.

At grøfte mosen i regelmæssege teiger, rive den op med en plog og harv og så føre den sammen, når de er blet tør, er vist også en god måde, når kun mindre mængder skal tilvirkes. I alle disse tilfælder får man mosen løs og oprevet, og man har strøet færdigt, så det ikke trænger nogen behandling på rivemaskinen.

For mindre tilvirkning kan også følgende måde benyttes: Man stikker mosen i regel- mæssige stykker, 31 cm. lange, 16 cm. brede og 8 cm. tykke, og lægger dem i hylde til tørring. Hylderne gjøres av lægter og plankestubber. En hylde’s bredde består af 8 lægter, og da et torvstykke blir på 2 læter, blir det altså plads til 4 torvstykker i hyldens brædde. Torvens smalkant lægges på hyllen, og et lidet mellemrum lades åbent mellem hvert stykke. Omtrent 10 hylder lægges ovenpå hverandre, og mellem hver hylde lægges et 18 cm. bredt planke-stykke; afstanden mellem hylderne blir altså 18 cm. Tækket (taget) gjøres på følgende måde; Torvstykker lægges på fladsiden, ende mod ende og med et 8 cm mellemrum. Over mellemrummet lægges overliggere. Tækket blir på denne måde tæt og beskytter den under- liggende torv for regn. I tørveir vil nemlig den øverste torv tørkr så meget, at den i regnveir kan opsuge det vand, som da falder. Eftersom torven tørker, bringes den i hus eller stakkes på stedet og må senere rives f. eks. på en pigtræskemaskine.

De her beskrevne måder at tørke og tilberede torvstrøet på egner sig kun for mindre tilvirkning, f.eks. til eget brug, når man har en skikket mose i nærheden af sin gård.

2. Torvstrøets tilvirkning i større målestok.

Skal tilvirkningen gjøres i det større, tørkes torven som regel på selve mosen, og man går da frem på følgende måde med tørkningen: Mosen grøftes i regelmæssige teiger på 25 m.s afstand. Grøfterne graves i 2 m. dybe, og er mosen fast, så den har let for at stå, kan de tages smale og med nesten lodrette vægge. Vil grøfterne sige igjen, må grøftevæggen gjøres mere eller mindre skrå. Derefter fjernes lyng, busker og kjær, og overfladen jevnes. Så begynder opstikningen af torven på forskjellige steder langs grøfterne. Med dertil indrettede spader stikkes torven i regelmæssige stykker, 31 cm. lange, 16 cm. brede og 8 cm tykke, Spaderne er rette, tynde, 16 cm. brede, og den spade, hvormed man gjør det vandrette snit, er 31 cm. lang, medens den, man skal gjøre det lodrette snit med, er 47 cm lang. Eftersom torvstykkerne blir stukket, lægges de udover mosen til tørring. I noget hellende stilling sættes torvstykke til torv-stykke på enden i rader udover mosefladen. Sådan blir de stående til de er blet nogenlunde faste. Da sættes 4 torver mod hverandre i någet skrå retning med en torv i toppen som tække. Stået sådan en tid, såtes de, idet torvstykkerne lægges i cirkel på omkring 80 cm. i diameter og omtrent samme høyde. Torven lægges, så såten slutter godt sammen oventil. På denne måde blir torven liggende, til den er tør nok til høstning. I almindelighed stakkes den tørre torv på selve mosen. Stakken gjøres 4-kantet, f.eks. 8m. bred, 12m. lang og 4m. høi. For at stakken ikke skal ramle overende indlægges af og til bord i dens kanter, hvilke afstiver den. Stakken gjøres oventil tagformig og tækkes med bord. I stakken kan torven bli liggende, til den skal rives og presses. Det er heldig at stikke og opsætte torven til tørring om eftersommeren eller høsten: fordi den vil tørke meget om vinteren, og fornemmelig, fordi den får godt af den tørre og vindige luft på våren og forsommeren. Torven kan da høstes så tidlig, at man kan ha håb om en høsting til. Den tørrede torv er blet til en nokså hård og fast masse, og den må males eller rives i stykker, inden den kan benyttes. Bedst er det også, at den revne masse blir soldet, så det fine støv, der vilde være mindre behageligdt som strøelse i fjøs og stald, kan samles for sig og der længere og grovere for sig. Det sidste benyttes som strøelse for vore husdyr og kaldes torvstrø, medens det fine, der går gjennem soldet, kaldes torvmuld og benyttes i priveterne. Skal torvstrøet fragtes nogen længere vei, er det desuten nødvendigt at presse det i baller; thi i løs tilstand tar det nemlig stor plads; ligeledes er det heldigt, at det er i baller, når det skal sælges eller fordeles til flere eiere. Til en fuldstændig større torvstrøfabrik udfordres:

• 1 rivemaskine, større, 325 kr.
• 1 elevator med tilbehør, 275 kr.
• 1 sigt med tilbehør, 175 kr.
• 2 presser a 950, kr 1900 kr.
• Nødvendige lagere, aksler, remskiver
• Remmer etc., 600 kr.
• 1 sagramme til skjæring af lægter
• til presning, 50 kr.
• 1 6-hestes lokomobil, 3400 kr.
• Sum for maskiner, 6725 kr.

Hertil kommer maskinhus, hvori ureven og reven torv tillige opbevares, hus for dampmaskine samt hus til beboelsesrum for arbeidere. Regner man disse hus kr. 3000, og 275, til trillebører, spader etc. kommer fabriken i anlæg på kr. 10.000.

Så har man da kjøb av mose, grøftings -og planeringsarbeider på mosen, foreløbige undlæg til optagning, riving og presning af torv, inden nogen indtægt for salg af torvstrø kan påregnes. Hvor mange penge, der hertil trænges, må for hvert tilfælde beregnes.

De bedste torvstrømaskiner fåes for tidenfra Norrahammar bruk, Jønkøping i Sverige. En mindre rive maskinefor hånd- eller hestekraft koster kr. 125,00, og på denne skal man kunne rive ca. 2000 kg. om dagen. 1 river, 16 hestes. Lokomobil og forøvrigt som i beregningen anført skal kunne producere 12 500 kg. torvstrø på en 10 timers arbeidsdag. Til betjening trænges da: 1 mand og 2 gutter ved riveren, 1 mand ved sigten og 1 mand ved hver af presserne samt 1 mand ved lokomobilet, til sammen 5 mand og 2 gutter.

Torvstrøtilvirkningen er en forholdsvis ny bedrift; det er kun 12-15 år siden man i Tyskland begyndte at nyttiggjøre hvidmosen på denne måde. Men på denne tid har den fået en ganske betydelig udbredelse. I Tyskland, Sverige, Holland og flere lande er der nu i virksomhed et stort antal fabriker både større og mindre. I disse lande produceres ikke alene torvstrø og torvmuld til egen forsyning, men adskillig til eksport. Til England, Amerika, Danmark eksporteres adskillig torvstrø. Hos os har en fabrik på Stubberudmyren ved Kristiania været i drift i nogle år. Først i de sidste og det sidste år er der oprettet flere fabriker. En betydelig fabrik på Heimdalsmyren ved Trondhjem skal ha kostet i anlæg omkring kr. 20. 000, en fabrik i Lillestrøm er oprettet, ligeså 2 i Lier og 1 i Stokke i Jarlsberg. Den ene av fabrikerne i Lier er bygget af interesserede gårdbrugere til egen forsyning; de andre fabriker er spekulationsanlæg, som er bygget af enkeltmænd. Den af gårdbrugere i Lier oprettede fabrik er bygget på aktier. 1 aktie er sat til 100 kr. ; 1 ko eller hest, som kan holdes på gården, regnes for 8 kr., 12 ½ ko eller hest skulle altså repræsentere 1 aktie, 25 kjør eller heste 2 aktier, 6 kjør ½ aktie, 3 kjør ¼ aktie osv. På denne måde har man fået flere, også småbrugere, til at slutte sig om fore-tagendet.

Prisen på det færdige torvstrø og torvmold er forskjellig på de forskjellige steder. I Sverige skal den almideligste pris være 1.80 pr. 100 kg. På vore fabriker tror jeg den almindeligste pris er kr. 2.60 pr. 100 kg. Hollandsk torvstrø, som er indført f. eks. til Drammen, kom i denne by på kr. 2.25 pr. 100 kg. Alle disse meddelte priser er sandsynligvis for høie, idet vedkommende fabrik naturligvis vil tjene penge. En stor fabrik som forsyner Gøteborg by med torvstrø, leverer det for kr. 1.40 pr. 100 kg. på mosen. Byen betaler kr. 1,80, men kr. 0.40 er fragtudgifter.

For stikning og optagning af torv skal man på fabriker hos os betale kr.0.22 pr. m3. I Sverige skal man for samme arbeide betale fra kr. 0.17 – 0.20 pr m3. Trondhjemsfabrikken skal betale for stikning, optagning, tørkning og stakningaf torv kr. 0.90 pr m3.

Fra enkelte hold har jeg hørt opgit, at man skal kunne få srukket, tørket revet og presset en balle torvstrø á 80 kg. for kr. 0.60. Forholder dette sig riktig, så er de priser, som forlanges for torvstrø, fent for høie. Thi selv om man til denne betaling regner renter af anlægget, afdrag for slitage af redskaber og maskiner, opsyn etc. skulde 100 kg. torvstrø neppe komme på mere end kr. 1.20 – 1.40, d.v.s. når ingen fortjeneste medregnes. Og skal torvstrø få almindelig og stor udbredelse, hvilket det visselig fortjener, er betingelsen den, at det kan skaffes godt og billigst muligt. Det kan derfor ikke noksom anbefales kreatureiere at orde sig på lignende måde, som gårdbrugere i Lier har gjort.

3. Torvstrøets anvendelse.

Der anbefales nu med rette en kraftigere fodring, men skal denne lønne sig, fordres der gode kjør, et godt stel og et sundt opholdssted. Desuden er det navnlig ved kraftig fodring nødvendigt, at gjødselen tilvaretages fuldstændig. Vintergjødselen efter ko kan ved simpel fodring ikke værdsættes til mere end 25-30 kr., men fodrer man kraftig, kan den bli dobbelt så meget værd. Navnlig må man sørge for, at den flyende gjødsel fuldstændig opsamles. En ko gir 2-3000 liter urin om året, og da 1 liter har en gjødselværdig af omtrent 1 øre, blir urinen efter en ko værd 20-30 kr. Benyttes utilstrækkelig strø og blandingsjord, går største delen af urinen tilspilde. Som forholdene nu er på mange steder, kan man sikkert regne, at man lider et gjødseltap af 10-20 kr. pr. ko om året. Ved anvendelse af tilstrækkelig torvstrø kan gjødselen opsamles, luften holdes ren.

På mange, især mindre steder i visse trakter har man ikke gulv i sine fjøs, kun skantil og skantilstok af træ. Hver sommer gjøres fjøset rent, og et nyt lag jord lægges ind i bås og gjødselgang. På mange af de steder, man indretter sig på denne måde, lægges gjødselen inde for kortere eller længere tid ad gangen, idet den jevnes udover i gangen bag kreaturerne, og sand, granbar etc. benyttes som strø. Sanden har imidlertid lidet opsugningsevne for gjødselvand, og ofte blir det blødt, stygt or rent uhyggeligt i et sådant fjøs. Meget bedre, ja meget bra vilde det bli, om et tørt myr-jordlag blev lagt i bunden og derpå torvstrø anvendt i tilstrækkelig mængde. Megen og god gjødsel vilde man få.

Jeg har seet, at man har benyttet torvstrø til kreaturene på følgende måde: Under skantillen andbringes en dyb kasse, der fyldes med torvstrø. Ovenpå kassen lægges skantillens gjennemhullede bund, urinen som rinder ned i kassen, opsuges af strøet, og, når dette er gjennemblødt, kastes det du på gjødselspladsen og erstattes af nyt. Eller strøet kan benyttes i tykkere lag under kreaturerne og erstattes af nyt, eftersom det blir nødvendigt. Efter torvstrøets beskaffenhed trænges der 1-2 kg. pr. dag og dyr for hest og ko for fuldstændig opsamling af gjødselvandet.

I kalvebinger og binger for ungkreaturerne og føl er det et ypperligt strømiddel. Man kan da holde det tørt og rent hos kalven; den yderst ubehagelige lugt, som det ofte er i kalvebinger, kan da sandsynligvis helt borttages, og kalven kommer til at trives meget bedre.

Og hvordan er luften i mange svinehus? På gulvet står det større og mindre damme med gjødselvand, som ved stadig fordampning og gjæring gjør luften fugtig, varm, kvalm og følgelig rent usund for dyrenes trivsel. Fuktigheden er ofte så stor, at der er som en eneste tåge i huset, og fortættet vanddamp drypper fra himling og rinder nedad væggene.

På sådanne steder har jeg lagt mærke til, at svinene er skidne, og på deres stadige skrig og uro kan man mærke, at de ikke trives.

Smaalenenes amts Landhusholdningsselskap var tidlig ute og la mye arbeide i opplysningsarbeidet for å få bøndene til å begynne å utnytte torvmosene. På møte i Sarpsborg den 14 august 1894 besluttet landhusholdningsselskapet: «At anta agronom Peder Melleby af Rakkestad indtil vidre som veileder i tilvirkning af torvstrø og dets anvendelse ror gårdsbrug.»

Peder Melleby gjorde en betydelig innsats. Han reiste rundt i bygdene og snakket med bøndene og var rundt å så på torvmyrer. Den første tiden ser det ikke ut som det ble så mye resultater etter anstrengelsene. Grunnen var at de metodene som var kjent og anbefalt var både arbeidskrevende, dyre, og i tillegg veldig usikker hvis det var en regnfull sommer.

Mange forsøkte seg fram for å komme fram til en brukbar metode.

Landbr. skole best. K. Dølen på Kalnes forteller i 1894 at der på skolen hadde de en torvstrømyr. Den var 2. m. dyp. Den ble grøftet med ca. 20 m. avstand. Om vinteren, før det ble for mye frost, fjernet man lyng og røtter og deretter kjørte mann hjem til gården ca. 300 lass med torv. Denne ble lagt i et lag på ca. 50-80 cm tykkelse på en bergskråning mot sydøst like ved gården.

Om våren når telen var gått ut av torva, men før den hadde begynt å tørke, ble torva hakket i stykker og deretter harvet. Siden ble torva lagt opp i høye rygger hed en hyppeplog. Etter en tid ble ryggene kløvd med hyppeplogen. Dette fortsatte man med til torva var såpass tørr at de kunne kjøre den i hus.

Interessen var tilstede over hele landet og det ble gjort mange forskjellige eksperimenter. Fra Nordland fortelles det i «Landmanden» at det var gjort forsøk med å tørke torva på staur. Det ble også forsøkt å hesje torva, men stort sett ble «harvings metoden» anbefalt. Hesjing av torva var en gammel metode som enkelte brukte der de tok opp brendtorv, den ble også anbefalt av noen.

Den første som kom fram til det prinsippet som ble det endelige var amts-agronom A. Kjølstad sammen med 15 bønder i Frogn. Disse 15 bøndene dannet Torv-strøtilvirkningsselskapet i Frogn. Kjølstad forteller på slutten av sin beretning 1896: «Torvstrøtilvirkningsselskapet i Frogn» dannes med en aktiekapital af kr. 1000.- som fordeles på 20 aktier og 15 interessenter. Som tilvirkningsfelt forpaktes på 50 år et 50 tiårs stort stykke mosemyr i mod en godtgjørelse af 1 øre pa. Kubikkmeter oppstukket torv. Her sattes tilvirkningen i gang sommeren 1859, på grunn av særlige ugunstig værforhold og for sent på sommeren påbegynt stikking så ble også dette første års forsøk delvis mislykkedes. Derimot nu siste sommer tilberedningen et i alle deler gunstigt resultat.

Selve stikkingen foregaar efter «stikkingsmetoden» det vil sige, at først indeles mosen med paralelgrøfter i 30 m. afstand, og efter disse 1.m. dybe og 1. m. bredre grøfter, udstikkes eller stikkes torven i 30 cm. lange og 25 cm. brædde og 7 cm. tykkelse. Tørringen foregår på mosen langsmed stikkingsgrøfterne. Først utlegges de opstukne stykker på fladsidene, og i den stilling forblir de liggende indtil halvtørre og ganske faste, hvorpå to og to reises på høikant mod inanden og overdækkes af den tredje. Således behandlet vil torven være fuldstendig tørret i løbet af 2-3 uger, når veiret er gunstigt. Torvstykkerne samles derpå sammen og bringes ind i små hytter, der opsættes langs med grøfterne. Disse hytter gjøres ganske simple og billige, omtrent samme udseende som de der bruges ved Brændtorvfabrikerne. De gjøres alle af samme størelse, 8-10 m3 indhold. Pris mellem 8 og 10 kroner,- da dette i høi grad letter delingen af torvstrøet mellem intresenterne.

Hjemtransporten af torvstykkerne er meget lett og kan gjøres ved leilighed i høsten og vinterens løb. Tilbage står da knusing og rasping av torven som kan foretages hjemme på gården. Dette arbeidet kan gjøres med pigtræskemaskiner som aftages slagbroen og i stedet påsettes en trætrakt til fylling af torvstykkerne, eller ennu bedre er at anskaffe til brug særlig konstruert «Torvrasper» som drives ved hjælp af hestevandring. En sådan raspemaskine koster kr. 120.- og kan eies og benyttes af mange gårdbrukere i fællesskab.

Alt arbeide ved den her beskrevne tilvirkningsmåde bortsættespå akkord og ledes og bestyres af en eller et par af interessenterne. De priser der alminelig betales pr. kubikmeter mose er i opstekking 20- 25 øre, intransport i hytterne 8-10 øre. Om det nu regnes efter høieste priser på arbeidet, leie af mose, rente og vedligehold af redskaber og hytter, så fåes dog 1. kubikmeter torret og inbjerget torvstrø, der mod-svarer 1. balle fra fabrikerne, til den billige pris af 45-50 øre. Hertil må dog riktignok tillægges udgifter for raspinger, da denne foregår let og raskt, og kan udføres af gårdens egene folk og heste i vintertiden, så dette arbeide kan ikke ansættes meget høit.

På denne her angivende måde kan der altså skaffes et godt og billigt torvstrø til ethvert gårdsbrug. Før denne torvstrøtilvirkningsmåde var tilstrækkelig udsøgt i praksis, så var jeg meget varsom med at anbefale den, hvorimod nu da den foruden den på nævnte sted også i sommer med held er anvendt på Ås høiere landbrugsskole, så kan jeg trygt anbefale samme overalt, hvor der innen bygden findes det fornødende mosemateriale til tilvirkningen. Denne raporten var infatt i Norsk Land-mandsblad i 1897 og falt torvstrøfabrikanterne tungt for brystet.

Straks etter rykket en A. R. «antagelig formannen i Torvstrøfabrikantenes forening A.Rom» ut med en lengere artikkel i samme blad. Det siteres fra slutten av artikkelen:

Hr. amtsagronom Kjølsted i Akershus omtaler i sin siste beretning et Aktie-selskab han har fåt dannet i Frogn, og at dette selskab forskaffer sig torvstrø for 45-50 øre pr. balle. Dette høres jo nesten fabelaktig ut. Men forholder det sig så, så må man vistnok ta i betraktning det for tilberedning af torvstrø særdeles gunstige fjorår, samt som hr. Kjølstad siger, at han ikke regner så svært på arbeidet ved raspingene «pulveriseringen», hvilket arbeide for en fabrik dog volder adskillig udgift.

Hr. Kjølstad siger et andet sted i sin inberetning, at den største «vanskelighet ved at få det «torvstrø» alminlig inført som strømiddel i fornøden mengde ved ethvert gårdsbrug har tillige ligget i, at det har vært for kostbart.»

Jeg må gi hr. Kjølstad ret i dette, forsomvidt at som folk i almindelighed siger så, men et spørsmål er det om folk virkelig har ret til å si dette efter de nuværende fabrikpriser på torvstrø. Det torvstrø, fabrikerne har levert siste sæson, kan jeg anta veier 7. kg pr. hektoliter, som koster 14 øre. Regner man så at det absorberer 12 gange sin vægt vand, erholder man gjenom torvstrøet gjødselen for ca. kr. 1.80 pr ton. Tør jeg spøre: «Er dette for dyrt?» Øvre Romerike 25.4. 97. A.R.

Dannelsen av torvstrølag lot seg nå ikke stoppe. Nå kom skuddet, bøndene lå i startsgropa. Det første torvstrølag var: «Rygge Torvstrøinteressentskab.» Det ble stiftet 1898 og anlagt på Utgjerdsmyr, på gården Fredskjær. Utgjerdsmyr ble solgt til Rygge Torvstrøintressentskab i 1898 og skjøte utstedt 1902.

Like ved lå en torvstrømyr som het Stormose. Denne ble overtatt 1915 på 99 år for kr. 2919.- til Rygge Landmandsforening på vegne av Stormose torvstrølag. Begge disse torvstrømyrene var i drift til 1953 da de ble ekspropriert av Rygge Fly-stasjon.

I 1903 foretok Oskar Landem fra Rakkestad en reise for å studere Torvstrø-tilvirkning. Han var på Aspedammen og Lillestrøm torvstrøfabrikk og i Rygge, tilslutt var han på Norges Landbruks høyskole. Etter studiereisen sendte han denne innberetning til Smaalenenes Amts Landhusholdningsselskab.

Til Smaalenenes Amts Landshusholdningsselskab.

Har herved den Ære at afgive Beretning om min Reise for at studere Torvstrø tilvirkning. Først besøgte jeg Aspedammens Torvstrøfabrik, hvor jeg ble omkring af Formanden, der velvilligst gav de Oplysninger, jeg ønskede. Mosen var her opdelt i Teige, hvorpaa den opstukne Torv ble tørret. Naar Torven var saapas tør, at den holdt godt sammen, blev den opreist, Hvilket blev gjort paa den Maade, at 4 Torver blev sat paa Enden i skraa Stilling mod hverandre med en 5te lagt over som Tag. Snaasnart Torven var tør, blev den paa Skinnegang ført ind i Hus, hvor den blev revet og presset. Rivningen og Presningen blev udført ved Damp. For midlertidig at opbevareden tørre Torv brugte man her at oplægge den i Form af Høsaater. Den tørreste Torv blev i disse Hauge lagt inderst, medens den mindre tørre blev anbragt i Udkanterne. I disse Hauge er Torven noksaa godt bevaret. De Torver, som ligger i Udkanterne, er jo udsat for Sol og Vind og tørker noksaa snart efter en Regnskur. De forskjellige Arbeider blev udført paa Akkord. For Opstikning og Udlægning betaltes 18 Øre pr. kubikmeter; Opreisning betaltes med 22 Øre pr. 100 kvadrat meter. Betalingen for Indbjergningen var forskjellig, eftersom Torven maatte fragtes kortere eller længre Vei. En Balle Torvstrø kostede oplæsset paa Aspedammen Station Kr. 1,50.

Fra Aspedammen reiste jeg til Lillestrømmens Torvstrøfabrik. Mosen var her opdelt i 14 M. brede Teige. Torven blev stukket og tørret som ved Aspedammen. Betalingen for de forskjellige Arbeider var ogsaa omtrent den samme som der. Fabriken havde 1 Rivemaskine og 2 Damppresser, med hvilke der daglig kunde tilberedes ca. 230-240 Baller.

Den længst bortliggende tørre Torv havde man lagt sammen i store hauge, der var tækket med Lemmer.

Havde hørt, at man i Rygge skulde have et godt drevet Torvstrøselskab, og da det nærmest var slige Selskabers Ordning og Driftsmaade jeg ønskede at sætte mig ind i, bestemte jeg mig til at aflægge Rygge Torvstrøinteressentskab et Besøg.

Af Selskabets forhenværende Formand fik jeg de ønskede Oplysninger vedkommende Selskabets Ordning og Driftsmaade. Interessenternes Andel i Selskabets er inddelt i Aktier paa 35 Kr. der blev indbetalt det første Driftsaar. Mosen er opdelt i 40 Meter brede Teige, og paa hver Teig er med 12 Meters Mellemrom opsat Hus, der rummer 12 kubikkmeter tør Torv.

Et sligt Hus er opsat for hver Aktie. For Stikning, Opreisning og Indbjergning betaltes henholdsvis 28,5 og 10 Øre. Hver Kubikmeter kommer altsaa paa indbjerget i Hus 43 øre. Stikningen af Torven udføres helst om Høsten, da den høststukne Torv tørker langt lettere end den, som bliver optaget om Vaaren. Om Høsten har man jo ogsaa bedre Tid til at udføre dette Arbeide. For at undgaa Misnøie hos de interesserede, bliver Husene, der er nummer- eret, fordelt ved Lodtrækning hvert Aar. Rivningen af Torven udføres paa Gaarden, paa en dertil anskaffet Maskine, der cirkulerer mellem Aktieeierne. Torven hjemkjøres paa Vinterføre; man kan da lægge store læs, og det spiller da ingen afgjørende Rolle, om Veien er lidt lang. Selskabets Ordning og Drift i det heletaget kan med Rette betegnes som udmerket, og jeg vil derfor anbefale enhver, som interesserer sig for Torvstrøtilvirkning, at besøge Rygge Torvstrøinteressentskab.

Norges Ladbrugshøiskole, som jeg besøgte, tilvirker Torvsrtøet paa samme Maade som i Rygge. For Opstikningen betaltes her 35 Øre pr. kubikmeter, De andre Arbeider blev udført for fast Dagløn.

Storerudsmosen, som er indkjøbt af Askim Torvstrøinteressentskab, besaa jeg som snarest. Da Selskabet først var kommet i Virksomhed i Sommer, havde man bare rukket at faa opstukket en Del Torv. Materialier til Hus skulde fremkjøres i Vinter, og Husene skulde opføres kommende Vaar. Et Aktiebrev med paatrykt Lov fik jeg mig tildelt af Formanden.

Rakkestad den 16de September 1903. Ærbødigst Oskar Lannem.

EIDSBERG

Det andre torvstrølaget som kom i drift i Østfold var «Eidsberg torvstrøselskap» som ble stiftet 1899. Torvproduksjonen foregikk på Tangen torvmose i Hærland.

I 1936 var det 100 år siden Eidsberg Sogneselskap ble stiftet. I den forbindelse ble det utarbeidet et festskrift som het: «Bondeorganisasjonen i Eidsber gjennom 100 år», skrevet av Henrik Vestreng. Der står alt om Eidsberg torvstrølag.

Eidsberg torvstrølag opprettes.

En del av landmannslagets medlemmer med kaptein Grundt i spissen hadde lenge arbeidet med spørsmålet om dannelsen av et torvstrøinteressentskap. Først var det som nevnt, tale om å opprette en torvstrøfabrikk, men den planen ble gitt opp. Imidlertid blev det dannet et aksjeselskap med en aksjekapital på 1700 kroner. Torvmose for uttagning av torv ble innkjøpt på Tangen i Hærland, og arbeidet med å ta ut torv ble påbegynt i løpet av året. Det kan nevnes at Eidsberg var en av de første bygder i fylket som tok opp arbeidet med en mer rasjonell gjødselbehandling. Før det ble foretatt innkjøp av torvmose var Carl Klingenberg og Laurits Mysen i Rygge og så hvordan arbeidet med utvinnelse av torv var lagt an der. Det første styret for Eidsberg torvstrøselskap besto av: Carl Klingenberg, Laurits Mysen og Kristian Andresen, Flaten. De foresto også innkjøpet av torvmosen. Den ble svart for liten og allerede i 1901 blev kjøpt nok en mose ved Rustad.

Fylkesagronom Iversen arbeidet meget for torvsaken, og medvirket til at det efter hvert blev opprettet mange torvstrølag i Eidsberg og bygdene omkring.

I Eidsberg er det nu 6-7 torvstrølag. Det største av lagene er Eidsberg torvstrø-lag som har 130-140 mål mose. Det er Tangenmosen, Rustadmosen, Rud og Skinnerudmosen, alle i Hærland. Styret for torvstrølaget består nu av Paul Solberg, formann, Eivind Haga og Holm Randem, sistvevnte som kasserer. Eidsberg er en av de bygder i fylket som er best utstyrt med torvmoser. De fleste av mosene er beliggende i Hærland.

Nå ble det stiftet torvstrølag raskt etter hverandre i forskjellige bygder i Østfold. Alt i 1903 var det stiftet 10 torvstrølagi Østfold.

For å hjelpe bøndene med å utarbeide vedtekter for torvstrølagene utarbeidet Sm. Amt. S. husselskap vedtekter som skulle være til hjelp for de nye torvstrølagene. Disse ble trykt i årsberetning i 1903.

Vedtægter

For

………………………………………………………………..Torvstrølag

§ 1.

Torvstrølaget er et uansvarligt Aktieselskab, hvis formaal er Tilvirkning af Torvstrø. Det er dannet paa Aktier, hver lydende paa kr…………..hvoraf Halvparten indbetales til Kassereren inden………………..og resten inden…………………… .

§2.

Laget begynder sin Virksomhed, naar der er tegnet …………Aktier. Senere kan der tegnes saa mange Aktier som Laget finder tilstedeligt. Selskapets Drift baseres paa Tilvirkning af Torvstrø til Interessenternes Behov uden forsaavidt som § 5 bestemmer.

§ 3.

Forretningen ledes af et Styre bestaaende af 3 Medlemmer, der vælges blant Aktie- eierne af den ordinære Generalforsamling. For hvert Styresmedlem vælges en Varamand. Styret vælger sig imellem Formand, Næstformand. (samt Kasserer). Styret fungerer i 3 Aar. Første og andet Aar bestemmes Udtrædelsen ved Lodtrækning. Styresmedlem kan undslaa sig sig for at fungere som saadan ligesaa lang Tid som han har fungeret sidste Gang.

§4.

Styret har paa Lagets Vegne at afslutte Kontrakt om Mose, besørge opbygget de nødvendige Huse til Torvens Opbevaring i den Udstrækning, som Aktiekapitalen tilsteder, sørge for Bortakkordering af Arbeiderne med Torvstrøets Høstning og Levering og forøvrigt lede Lagets Foretagender af enhver Art bedste Maade.

I Styresmøderne maa, for at gyldig Beslutning kan fattes, mindst to af Medlemmerne være tilstede. Over Forhandlingerne føres Protokol.

§ 5.

Den stukne og indhøstede Torv blir hver Høst at fordele paa bedste Maade mellem Aktieeierne i Forhold til Aktiernes Antal. Prisen blir at beregne efter de Udgifter, som i Aarets løb er medgaaet til Driften. Skulde nogen Aktieeier ikke ønske den paa hans Part faldende Strø, saa har de andre Interessenter Fortrinnsvis til at faa kjøbt den og efter den ordinære beregnende Pris. Torven blir at levere paa Tilvirkningsstedet inbjerget i Husene i hel Tilstand.

§ 6.

Fornødne Maskiner til Torvens Knusning blir at anskaffe for at cirkulere mellem Medlemmerne. De cirkulerer i den Orden, som Medlemmerne melder sig herom hos Styret, dog bør, for at undgaa unødig Transport, Maskinens Rute saavidt mulig lægges i den Orden, som Medlemmerne bor.

§ 7

Den ordinære Generalforsamling holdes hvert Aar inden Udgangen af Marts Maaned. For at opnaa gyldig Beslutning maa mindst 1/3 af Aktieeierne deltage i Afstemmningen. Til Lovforandring eller Lagets Opløsning udkræves 2/3 Stemme-flertall; enhver anden Sag afgjøres med simpelt Flertal. Er Stemmerne lige, gjør Formandens Stemme Udslaget. Paa Aarsmødet foretages:

• 1. Forelægges Styrets Beretning om Lagets Virksomhed i det forløbne Aar.
• 2. Decision af Regnskaberne.
• 3. Valg paa Medlemmer af Styret Samt Varamænd.
• 4. Valg paa Revisorer.
• 5. Behandle og afgjøre andre Sager angaande Laget, der forelægges enten af Aktie-eierne eller Styret. Andre Møder i Lagets Anliggender kan sammenkaldes saa ofte som Styret bestemmer, eller naar mindst 5 Aktieeiere stiller Forlangende herom. Over Forhandlingerne føres Protokol.

Antallet av torvstrølag steg nå voldsomt. I 1906 var det 44 torvstrølag i drift i Østfold. For hele landet var det i 1904-1905 167 torvstrøanlegg iberegnet torvstrøfabrikkene. Dette var en naturlig utvikling. Bøndene hadde fått øynene opp for at det var store penger å tjene ved bedre gjødselbehandling.

I «Eidsberg Herred» av Hermann Thoresen i 1914, skriver amtsagronom Johs. Iversen om hvordan gjødselbehandlingen hadde vært i Østfold.

Gjødselbehandlingen.

Naar dette begrænsede omraade specielt nævnes her, saa er det fordi at intetsteds markeres forholdet med jordens vedlikehold sterkere end her, og fordi intet bedre belyser en befolknings virkelige kulturstandpunkt end forstaaelse og indsigtfuldhet i sin næringsveis basis.

Naar den dyrkede jord saa gjennemgaaende har været i daarlig kultur og intet ydende, saa skyldes dette væsentlig dels bruksmaaten og dels gjødselbehandlingen.

Hvad gjødselbehandlingen angaar, saa var den reglementerte skik, at den fik ligge som en avfaldsdynge for «lut og koldt vand». Hus for dens opbevaring var omtrendt ukjendt. Den laa utsat for den almindelige nedbør, samt for takvand og tilstrømmende overvand, saa utvaskningen var formelig helt sat i system. Dertil kommer, at hvor gjødselspladsens bund tilfældigvisikke var utæt saa den av vandet opløste gjødsel ikke forvandt ret ned i under- grunden blev det ledet væk gjennem grøfter. Urinen, gjødselens største værdistof, blev almindelig fjærnet allerede inde ifjøset.

Var ikke skantillen tilstrækkelig utæt, blev urinen tappet væk gjennen huller i skantellen eller «sloren». Hullerne holdtes aapne med en til dette bruk speciel kjæp. De tørre gjødselslag hest- og sauegjødselen led meget ved forbrænding.

Denne aarsikre ødelæggelse av gjødselen i firbindelse med den utstrakte havre- dyrkning er grundaarsakerne til den utpining, som har foregaat med den dyrkede jord.

Nu har forholdet begyndt at bedres meget, baade ved forbedring av gjødselpladserne og med anskaffelse av strømidler.

Av torvstrølag er det nu i Eidsberg følgende:

Navn	Naar stiftet	Mosens navn	Antall medlemmer	Aarl.prod. i m3
Eidsberg	1899	Tangen	28	880
Eidsberg	1901	Rustad
Herland	1903	Bjerke	18	530
Trømborg	1904	Tue		765
Østby	1905	Østbymosen
Lundeby	1905	Lundebymosen
Grønmyr	1906	Grønmyr
Skogdalen	1906	Skogdalen
Skiptvedt	1912	Tvetermosen

Maskiner

Maskiner til å rive torva på kom tidlig i bruk. Allerede i 1895 hadde Heimdal maskin- forretning en «Torvstrørivningsmaskine» for handkraft til salgs. I 1897 kunne få kjøpt en «Torvrisper» drevet av hestevandring for en pris av kr. 120.- Mot slutten av 1880 årene, da det begynte å bli snakk om torvstrøproduksjon ble det foreslått å bruke piggtreskemaskinen til å rive torva på. Ved å skru brua så langt fra slageren som mulig skulle en kunne rive torva på den.

Senere foreslo man å fjerne brua og erstatte den med ei kasse «trakt» som en putta torva opp i. Dette prinsippet ble brukt på mange gårder og fungerte ganske bra.

KONKURRENCEPRØVE OM DEN BEDSTE TORVSTRØRIVER

GRUPPE 1 TORVSTRØRIVERE FOR HAANDKRAFT

Maskine nr. 1.

Olav Dalsaune, Trondhjem.

torvstrømaskin

Foto: fotograf/Olav Dalsaune, Trondhjem

Denne maskinen ble prøvet med et lavt omdreiningstal, nemlig for at drives med haandkraft. Konstruktionen er i henhold til norsk patent nr. 13796 karakteriseret ved at piggerne er anbrakt paa den plane side af trommelen og i krom linie fra centrum udgaaende rader, saaledes at piggerne i andenhver rad har forskjellig afstand fra centrum. Endvidere er ilægget bevægelig, saant det kan stilles spidsere eller stumpere i forhold til planskiven,

Hvorved maskinens kraftforbrug og arbeidsevne kan reguleres. Trakten er kun beregnet paa at lægge i et og et torvstykke ad gangen.

I brug var maskinen ogsaa denne gang mindre tilfredstillende, idet torven satte sig fast i de forholdsvis korte og fremoverbøiede pigger, saaat planskiven efterhanden blev aldeles fuld af torvtrevler, hvorved piggerne ikke kom til at arbeide som de skulde. Denne ophobning af torv mellem piggerne bremsede maskinen en smule, saaat kraftforbruget blev forholdsvis stort for en torvstrøriver, der skal drives med haandkraft. Tomgangsarbeidet burde have været saa lidet, at der ikke kunde observeres.

Produktets beskaffenhed er nogenlunde god med hensyn til muldgehalt, men mindre god efter udseendet, idet der blev adskillige store urevende stykker. For en stor del beror dette paa mangelen paa pigger eller anden modstand i slagbroen. Naar slagbroen anvendes som bevægelig vilde torvskiver gjerne gaa urevne igjennem, ligesom der da let bremsede saa stærkt, at maskinen vilde stoppe.

Produktionsevnen pr. ehk.time er nogenlunde god, og maskinen egner sig vistnok til at drives med haandkraft, men som ovenfor nævnt var kraftforbruget under prøven høiere end det burde være, tiltrods for det lave omdreiningstal – 50 omdreininger pr.min.

Maskinen blev ogsaa prøvet ved et høiere omdreiningstal, tilsvarende drift ved heste-vandring, men resultatet blev da ugunstligere. Den tekniske udførelse og holdbarheden maa betegnes som mindre god. Planskiven er af træ og piggerne er befæstigede til skiven kun ved at slaaes ind. Slagbroen er kun et fladt træstykke.

Maskine. nr. 2

H.Hansen, Aas.

KONSTRUKTIONEN er omtrent den sammme som den, der prøvedes f. a., nr. 9, men maskinen er mindre. Den var af fabrikanten bestemt til at drives med haandkraft og blev prøvet som saadan. Trommelen er forholdsvis land og af træ. Piggerne, der er meget smale, er af staalplade og fæstet til trommelen ved en jernplade, anbragt retlinjet.

Prøven gav et ugunstigt resultat sammenlignet med de øvrig torvstrørivere for haand kraft. Tiltrods for det lave omdreiningstal blev kraftforbruget altfor uforholdsmæssig stort, hvorfor denne konstruktion neppe egner sig for at drives med haandkraft. I brug var maskinen ikke heldig ved dette omdreiningstal, idet den vanskelig lod sig made.

Produktets beskaffenhed var mindre god baade med hensyn til muldgehalt og efter udseendet. Produktionsevnen var heller ikke tilfresstillende. Den tekniske udførelse og holdbarheden er mindre god. Trommelen er af træ, piggernes befæstigelse mindre sikker og akseldiameteren liden. Maskinen blev ikke prøvet med et høiere omdreiningstal, idet den efter fabrikantens opgave er for let bygget til at kunne drives med hestevandring.

Maskine nr. 3.

A/S Kullberg & Co., Kristiania.

Torvstrømaskin

Foto: /kildeA/S Kulberg & Co., Kristianis

Denne maskine er af svensk fabrikat og leveret fra «Marieholms mek. Verkstad». Ovennævnte firma er forhandler for samme. Maskinen er kun bestemt for haandkraft og blev derfor kun prøvet som saadan. Den væsenligste afgivelse fra andre konstruktioner er, at den i stedet for slagbro er forsynet med to fødevalser, der fører torvstykket imod trommelen med en hastighed, der modsvarer trommelens snidthastighed, saaat rivningen foregaar jevnt og regelmæssig uafhænging af et variabelt omdreiningstal. Den øverste fødevalse er lagret i glideklodse, der af fjærvægt holdes nede imod den underste valse, men kan løfte sig og derved afpasse mellemrummet efter torvstykkernes forskjellige tykkelser.

Piggerne er faststøbt i trommelen, er anbragt i skruelinie og som det sees indrettet for at skjære torven i stedet at rive den. I brug er maskinen meget god, men hvert torvstykke maa af arbeideren føres til fødevalserne. Produktionsevnen er overordentlig høi og kraftforbruget meget lidet. Tomgangsarbeidet var ubetydeligt og kunne ikke med tilstrækkelig nøiaktighed aflæses paa kilowatttimemaaleren for en saa kort periode som 5 min.

Produktets beskaffenhed er udmerket god efter muldgehalt, idet der praktisk talt ikke blev synderlig torvmuld (kun 17,4 pct.). Efter udseendet blev derimod produktet mindre heldig, idet der var altfor mange klumper, hvilket som oftest vil være tilfældet med maskiner, der kun skjærer og ikke river torven i stykker.

Den tekniske udførelse og holdbarheden maa betragtes som god, naar der tages hensyn til, at maskinen kun skal anvendes for haandkraft. Trommelen er som nævnt af støbejern med faststøbte pigger, der ikke er synderlig stærke, hvorfor det ikke kan anbefales at benytte hestevandring til at drive en saadan maskine, ialfald ikke med mere end en hest og kun med et omdreiningstal af ca. 70.

Da det i programmet for prøverne er bestemt, at kun maskiner, der er gjenstand for fabrikation her i riget, kan komme i betragning ved tildeling af diplom, er altsaa maskinen udenfor konkurrence i saa hensende. Det viste sig imidlertid under prøven at være den bedste torvstrøriver for haandkraft og kan derfor trygt anbefales som saadan.

GRUPPE II TORVSTRØRIVERE FOR HESTEVANDRING

Maskine nr. 4.

A/S. Aadals Brug,Aadalsbrug.

Den til prøve anmeldte maskine var omtrent af samme konstruktion som maskine nr. 5 i fjor, men ikke saa stor, idet trommelen er kortere og har en mindre diameter. Konstrukt-ionen er den almindelige for torvstrørivere, - en roterende trommel med pigger, der arbeider imod en fast slagbro, som ogsaa er forsynet med pigger.

Piggerne, der paa trommelen er anbragt i skruelinie, har form som en afstumpet pyramide og viste sig ikke at være saa heldige som sidst. I brug var derfor maskinen mindre tilfredsstillende, og den lod sig ikke made saa let som forrige gang.

Produktets beskaffenhed var nogenlunde tilfredsstillende efter muldgehalt, men mindre god efter udseendet, idet det var en del klumper. Kraftforbruget er derimod betydelig lavere end i fjor, hvorfor produktionen pr. ehk.time er høiere. Maskinen blev prøvet med og uden hestevandringsudveksling, men med omtrent samme omdreiningstal, saaat resultatet af de nu foretagne prøver er omtrent lige.

Omdreiningstallet maa ansees som heldig for en torvstrøriver, der skal drives med hestevandring. Den tekniske udførelse er nogenlunde god, men holdbarheden mindre paa grund af en konstruktionsfeil, idet hestevandringsudvekslingen er anbrakt paa fri ende af akselen, saaat denne under prøverne bøide sig. Trommelen der i fjor var udført af jern- plader, er nu af støbejern med fastskruede udløsbare pigger af staal og slagbroen ligesaa. Hvis der skal kunne opnaaes gunstigere resultater end prøverne viser, maa piggernes form først og fremst forbedres.

Maskine nr. 5.

Fortuna mek. Værksted, Kristiania.

Torvstrømaskin!!/kilde Fortuna mek. Værksted, Kristiania.

Ogsaa denne maskine er omtrent den samme som den i fjor prøvede nemlig nr. 8, men i stedet for at piggerne da var af staalplade og i form af sagtænder, er de nu støbt i et med trommelen og pyramideformede (firesidede). Med enkelte forandringer er denne maskine en kopi af en tysk torvstrøriver for haandkraft fra R. Dulberg, Rostock i/M.

Konstruktionen er høyst forskjellig fra almindelige torvstrørivere, idet der i stedet for en trommel, der arbeider imod en fast slagbro, er to tromler, der arbeider mod hinannen med forskjellig hastighed. Forholdet er omtrent 5 til 1. Den hurtigstsgaaende trommel, eller selve rivetrommelen, arbeider altsaa imod en rotende slagbro, og en del af drivkraften overføres altså til denne, hvorved kraftforbruget ved forrige prøve blev meget lidet.

Denne gang blev imidlertid resultatet det modsatte, hvilket for det første maa tilskrives, at udvekslingsforholdet mellem tromlerne, der paa den orginale tyske maskine er 8 til 1, nu kun 5 til 1. Som følge heraf havde den den roterende slagbro en for stor periferi-hastighed, nemlig 1, 09 m. pr. sek., hvilket er mere end snithasigheten for en torvstrøriver, der drives med haandkraft. Torvstykkerne blev af denne trommel grepet altfor let, ja til dels presset eller valset mellem de to tromler, saaat de kom ud i store kager. Hertil krævedes selvfølgelig et stort kraftforbrug. Dernæst er ikke de pyramideformede pigge istand til at rive, enmindre skjære torven, men vil derimod snarere knuse den i stykker, hvilket ogsaa fordrer mere kraft. Desuden var stativet for svagt, saaat det ble trukket skjævt under prøverne, hvorved der blev bend i lagerne, saaat tomgangsarbeidet blev 1,27 ehk. Tomgangs maaling for prøverne viste 0, 40 ehk.

Betjeningen var derimot meget tilfredsstillende, idet den var overordentlig let at made. Trakten har ogsaa en heldigere form end i fjor. Produktets beskaffenhed var nogen lunde god efter muldgehalt, men paa grund af de store urevne torvstykker, der pressedes mellem tromlerne, lidet tilfredsstillende efter udseendet. Produksjonsevnen pr. ehk.time er paa grund af det store kraftforbruk forholdsvis ugunstig.

Den tekniske udførelse og holdbarheden maa betegnes som mindre god. Trommel-akslernes lagere var kun skruede fast til træstativet uden anden forbindelse, saaat de paa grund af det stærke pres mellem tromlerene blev kjøvet fra hinannen ved prøvernes begyn-nelse, og lagerne maatte derfor forbindes med flade jernstykker, forinden prøverne kunde fortsættes. Stativet var ikke tilstrækkelig afstivet, saaat det ble trukket skjævt af remtrykket.

Tromlerne er som ovenfor nævnt af støbejern, og piggerne er støbt i er med samme, hvilket maa ansees som mindre heldig. Havde fabrikanten beholdt samme type af tromler og pigger som i fjor, men gjort sidsnævnte bredere, som allerede da paapeget, vilde han vistnok have opnaaet et gunstigere fesultat.

Maskine nr. 6.

H. Hansen, Aas.

Torvstrøriver

Foto: /kilde H.Hansen, Aas

Denne maskine er af omtrent samme konstruktion som forannævnte nr. 2, men prøvedes med et høiere omdreiningstal. Dimensionerne er nogenlunde de samme, som i fjor prøvede nr 9. den er egentlig en kopi af en torvstrøriver fra A/S. Joh. Thermenius & Son, Hallsberg, Sverige.

Trommelen er forholdsvis lang, dog noget kortere end i fjor. Ligeledes er piggerne nu bredere og slagbroen, der bestaar af flere fladjern, er heldigere. Forøvrigt er maskinen udført som ovennævnte maskine nr. 2. Prøveresultatet er det gunstigste af de maskiner, der skal drives med hestevandring. I brug var maskinen upaaklagelig.

Produktes beskaffenhed er nogenlunde god efter muldgehalt og meget god efter udseendet, idet de i fjor erholdte store flade kager er helt undgaaet. Produktionsevnen er udmerket god. Maskinen blev indsendt til prøve med remskive direkte paa trommelakselen, medens den burde være prøvet med den for hestevandring tilhørende udveksling.

Omdreiningstallet var under prøvernefor høit, hvorfor kraftforbruget under selve produktionsprøven er større end det bør være for drift med en hestevandring. Under den paafølgende 10 min. kraftprøve, da der ikke madedes saa stærkt, blev kraftforbruget mindre i lighed med de fleste andre maskiner.

Den tekniske udførelse og holdbarheden er adskillig bedre end i fjor, særlig hva stativet angaar. Dog vil man anbefale, at maskinen gjennemgaaende udføres solidere. Prisen vil da sandsynligvis blive noget høiere. Forøvrigt viste prøven betydelig bedre resultat end i fjor.

Maskine nr. 7.

Klingenberg mek. værksted, Tomter.

Torvstrøriver

Foto: kilde Klingenberg mek. værksted, Tomter.

I HVORVEL denne maskines konstruktion i principet er den samme som for de fleste andre torvstrørivere, er der dog den væsentlige forskjel, at slagbroen her er anbragt ovenfor centerlinien. Hestevandringsudvekslingen er placeret indeni stativet og forøvrigt beskyttet. Tragten er kun indrettet for et og et torvstykke ad gangen. Piggerne er anbragt i skruelinie, er forholdsvis korte og har ret bane stillet radielt.

I brug viste det sig at denne maskine var forholdsvis god, idet den greb torven uden vanskelighed, men paa grund af traktens form bliver madningen besværlig naar maskinen skal betjenes af en mand. Alt torvstrøet slngedes du i pilens retning, som paa tegningen antydet, medes derimod omkring 20 pct. af torvmulden blev fraskilt og slyngedes ned paa golvet, fornemmelig i den bagre ende af maskinen. Dette maa betraktes som en fordel.

Pruduktets beskaffenhed var daarlig med hensyn til muldgehalt, men god efter udseendet, idet det var omtrent frit for klumper. Produktionsevnen blev god, men da omdreiningstallet var for høit for drift ved hestevandring, blev kraftforbruget større end det burde være. Den tekniske udførelse er god, men holdbarheden derimod mindre, idet specielt trommelakselen er vel smækker. Trommelen er udført af støbejern med udløsbare pigger af staal.

Maskine nr. 8.

S.H. Lundh & Co., Kristiania og Trondhjem.

Konstruktionen er omtrent som den i fjor prøvede nr. 1. Piggerne er anbrakt i skrulinie med stærk stigning, men afstanden mellem samme er stor og antallet lidet. Piggerne har flad slagbane og ikke, som forrige gang udhulet. Nederste del af tragten er i lighed med slagbroen stilbar.

I brug var denne maskine ligesom sidst mindre tilfredsstillende. Under den første prøve var omdreiningstallet for høit og slagbroen stillet for nær trommelen. Muldgehalten blev derved altfor høi, ligesom ogsaa produktionsevnen blev daarlig. Efter udseendet var heller ikke produktet helt tilfredsstillende, idet der var adskillige klumper.

Ved den anden prøve – med lavere omdreiningstal – blev resultatet i flere henseender bedre, hvilket vil sees ved at sammenligne tallene i tabellen. Imidlertid var kraft-forbruget i begge tilfælde høiere end tilladelig for drift med hestevandring. Ligeledes var kraftforbruget ved tomgang forholdsvis høit.

Den tekniske udførelse og holdbarheden lod intet tilbage at ønske. Trommelen og slagbroen er af støbejern med fastskruede udløsbare pigger af staal. Udenom svinghjulet er paakrympet en smedejernsring for at hindre brud.

=== GRUPPE III TORVSTRØRIVERE FOR MASKINKRAFT ===

Maskine nr. 9.

Fortuna mek. værksted, Kristiania.

Torvstrøriver

Foto: kilde Fortuna mek. værksted, Kristiania.

Dette er en maskine for fabrikbrug og af den almindelige type. Slagbroen er, som det fremgaar af tegningen, stillbar. Tragtens form ansees heldig. Konstruktioen er derimod i enkelte andre henseender mindre tilfredsstillende. Afstanden mellem trommelens pigger, der er anbragt retlinjet, er for stor og antallet for lidet i forhold til slagbroens pigger, der er anbragt i tre rader. I slagbroens nederste piggerad staar piggerne saa tæt sammen, at slagbroens pigger, ikke kan passere alle mellemrum. Som følge heraf blev disse fulde af torvtrevler, der saa hinrede maskinens arbeide. Slagbroen synes at være anbragt vel høit oppe, men dette har muligens mindre betydning, naar ovennævnte konstruktionsfeil bliver rettet. Piggernes form er, som det vil sees, saadan, at slagbanen ikke danner en radial linie, men helder bagover. Hvorvidt dette er heldig eller ikke i dette tilfælde, kan ikke afgjøres med bestemthed paa grund af prøvernes forøvrigt lidet gunstige resultat, men produktets gode beskaffenhed skulde tyde paa, at formen er rigtig, naar undtages at toppen bør gives klaring.

Maskinen blev meget daarlig i brug paa grund af ovevnævnte konstruktionsfeil, der tilsyneladende kan ansees som ubetydelige at rette paa, men i virkeligheden ble afgjørende for prøveresultatet.

Kraftforbruget er ogsaa meget høit, og endmere uforholdsmæssig er tomgangs- arbeidet. Dette blev nemlig, som ovenfor nævnt, for samtlige maskiner maalt efterat produktionsprøven var foretaget. Da maskinen saa stoppedes, viste det sig, at mellem- rummet mellem de pigger i slagbroen, der ikke kunde renses af trommelens pigger, var fulde at torvtrevler, der bremsede trommelen saa stærkt, at denne var ganske varm, hvorfor kraft-forbruget naturligvis maatte blive stort.

Snithastigheden er ogsaa for stor, nemlig 13. 46 m. pr. sek. Med en trommel af en saa stor diameter som denne burde omdreiningstallet være lavere. Produktets beskaffenhed er nogenlunde god efter muldgehalt og meget godt efter udseendet, idet strøet blev, som det burde være, jevnt oprevet og uden klumper.

Produktionsevnen er af ovennævnte grunde daarlig. Den tekniske udførelse og holdbarheden maa ansees som nogenlunde tilfredsstillende. Trommelen er af støbejern med fastskruede udløsbare pigger af staal. Det samme er tilfældet med slagbroen.

Maskine nr. 10.

Otto Heramb, mek. værksted, Elverum.

Torvstrøriver

Foto: /kilde Otto Heramb, mek. værksted, Elverum.

Maskinen er bestemt for fabrikbrug. Konstruktionen er i principet den samme som ved almindelige torvstrørivere, men med enkelte afgivelser i detaljer. Trommelen er opbygget af støbejernskiver i hver ende af akselen, forbundet ved fladjern, hvorpaa piggerne er anbragt i en ret linie. Trommelen er saaledes aaben. Tragten er stor og helt udført af jern.

I brug var denne maskine meget tilfredstillende med hensyn til madningen, der foregik uden vanskelighed. Paa grund af den aabne trommel blev imidlertid torvstykkerne ved slagbroen til dels prest ind imellem flatjernene og slyngedes andetsteds af centrifugal-kraften urevne du af maskinen. Konstruktionen med den aabne trommel maa ansees som forkastelig. Den virkede ogsaa som vifte, der blaaste støv i ansigtet paa den mand, der madede maskinen. Selv om maskinen er bestemt til at mades af en elevator, hvortil den meget godt egner sig, saa vil dog den stærk støvdannelse virke generende i fabriken.

Produktets beskaffenhed blev mindre god saavel med hensyn til muldgehalt som efter udseendet. Produktionsevnen er tilfredsstillende og kraftforbruget som torvstrøriver for maskinkraft betragtet forholdsvis lidet. Den tekniske udførelse og holdbarheden er god. Piggerne er af staal og udløsbare. Slagbroen er af støbejern med udløsbare pigger af staal.

Maskine nr.11.

S.H. Lundh & Co., Kristiania og Trondhjem.

Torvstrømaskin

Foto: S.H. Lundh & Co., Kristiania og Trondhjem.

Konstruktionen er, som det vil sees af tegningen, omtrent som den hos os almindelige benævnte «Norrahammar-type» og nogenlunde den samme som ovennævnte nr. 8 fra samme firma, men den er større, da den er bestemt for fabrikbrug. Den er en forbedring af den i fjor prøvede maskine nr. 2. Den eneste afvigelse fra konstruktionen af maskine nr. 9 er, at trommelens pigger er forholdsvis flere i antal. Slagbroen er ogsaa for denne maskine stillbar, hvilket kan være af betydning for regulering af muldgehalten.

I brug var maskinen meget god i enhver henseende. Muldgehalten var nogenlunde tilfredsstillende, men efter udseendet var torvstrøet ikke som det burde være, idet det var en del klumper. Produktionsevnen er udmerket god og kraftforbruget lidet for en torvstrø-river, der skal drives med maskinkraft.

Den tekniske udførelse og holdbarheden er førsteklasses. Trommelen og slagbroen er af støbejern med fastskruede udløsbare pigger af staal. Svinghjulet er paakrympet en smede-jernsring. Prisen er vistnok høi i forhold til de øvrige maskiner, men neppe i forhold til denne torvstrørivers gode egenskaper forøvrigt.

HVILKE FORDRINGER BØR MAN STILLE TIL EN GOD TORVSTRØRIVER?

EN TORVSTRØRIVERS OPGAVE er at sønderrive den tørre strøtorv paa en saadan maade, at torvstrøet bliver en elastisk masse, der bereder kreaturene et mygt og bekvemt leie. Torvstrøet bør derfor være frit for klumper, og samtidig bør muldgehalten være mindst mulig, idet torvmulden i de sjeldneste tilfælde sigtes fra torvstrøet og virker derfor skadelig i flere henseender.

De fordringer, som kan opstilles for en god torvstrøriver, er foruden hensynet til en lav muldgehalt følgende:

Torvstrøriveren bør være let at made, saaat man ikke behøver at benytte haanden til at trykke torven ned i tragten, hvorved let ulykker kan indtræffe. Man bør kunne skufle torv-stykkerne op i tragten, og maskinen bør da kunne gribe disse, sønderrive dem og levere strøet fra sig, uden at der bliver nogen hvælvdannelse eller forstopning i tragten og uden at torvstrøet ophobes i udløpet. Tragtens form er ogsaa af betydning herfor.

Torvstrøriveren bør være holdbar, saaat den kan taale endog uvøren behandling uden at gaa i stykker. Særlig bør trommelakselen have tilstrækkelige dimensioner. Det anbefales, at svinghjulet er solid med stor levende kraft, hvilket ikke har vist sig at være tilfældet med alle maskiner under de hittil foretagne prøver. Piggernes befæsteligste til trommelen bør være forsvarlig, og de bør helst være udløsbare.

Kraftforbruget er særlig for mindre torvstrørivere af stor betydning. Torvstrørivere for haandkraft bør ikke have større kraftforbrug end 0,2 ehk. Torvstrørivere for 2-hestes kjørevandring bør ikke have større kraftforbrug end 1,5 ehk.

Piggernes form og anbringelse viser sig at have stor indflydelse saavel paa beskaffenhed som paa maskinens arbeide forøvrigt. De prøvede maskiners pigger er, som det vil sees, høist forskjellige. Enkelte er indrettet for at skjære, andre for at rive og atter andre for at knuse torven i stykker. Enkelte former tør siges at foraarage en kombination af saavel skjæring som rivning eller knusning. De hidtil foretagne prøver er imidlertid udtil-strækkelige til med bestemthed at paapege, hvilken form der i et givet tilfælde er heldigst. For at kunne sammenligne de forskjellige pigger med prøveresultaterne er de sammenstillet og illustreret i tabel II. Med hensyn til piggernes andbringelse viser det sig, at for enkelte typer af torvstrørivere er anbringelse i skruelinie paa trommelen heldig, medens dette for andre typer er mindre paakrevet.

Omdreiningstallet og dermed snithastigheden spiller en stor rolle. Med jo mindre hastighed en torvstrøriver kan arbeide, desto mindre bliver kraftforbruget og som regel ogsaa muldgehalten. Samtidig bliver produktionen høiere i forhold til den anvendte kraft. For at belyse dette henvises til tabellen over prøveresultaterne, hvoraf frempaar:

Maskine nr. 1 fik ved 50 omdr. pr.min. et kraftforbrug at 0,236 pct. og produktion 416,9 kg. pr. ehk.time. Ved 160 omdr. blev kraftforbruget 0,64 ehk., muldgehalten 43 pct og produktioen 397,5 kg. pr. ehk.time. Maskine nr. 8 fik ved 490 omdr. pr. min. et kraftforbrug af 2,8 ehk., muldgehalt 29,7 pct. og produktionen 601,7 kg. pr. ehk.time. Ved 580 omdr. blev kraftforbruget 2,95 ehk, muldgehalten 50.4 pct. og produktionen 495,8 kg. pr. ehk.time. I det sidste tilfældet var maskinen vanskeligere at made, og den saameget høiere muldgehalt maa fornemmelig tilskrives, at slagbroen var stillet nærmere trommelen end ved det lavere omdreiningstal.

Maskine nr. 2 fik ved 65 omdr. pr. min. er kraftforbrug af 0,68 ehk., muldgehalt 38,4 pct. og produktion 257,6 kg. pr. ehk.time.

Maskine nr.6, der er af omtrent samme konstruktion som nr 2, men større, fik ved 500 omdr. et kraftforbrug af 2,13 ehk., muldgehalt 33 pct og produktionsevne 847,3 kg. pr. ehk.time. Dette synes at tyde paa, at der er en grænse for saavel den høieste som for den laveste hastighed. Det for hver enkelt maskine gunstigste omdreiningstal maatte nærmere bestemmes ved en række forsøg.

Torvstrøriverens pris er ogsaa af betydning. Mange vil ikke gjerne betale meget for en saadan maskine, selv om andre heller giver nogle kroner mere for at være sikker paa at faa en torvstrøriver, som er brugbar og solid.

SLUTNINGSBEMÆRKNINGER

PRØVERNE MED TORVSTRØRIVERE har over det hele land været fulgt med stor intresse. Talrige er de forespørgsler, som er indkommet desangaaende. Alle tre prøvedage havde intresserede indfundet sig paa prøvestedet. – endog langveisfra – for at overvære prøverne. Mange i den hensigt at se de forskjellige maskiner i arbeide, forinden man bestemte sig for, hvilken man vilde kjøbe.

Den anden dag blev prøverne taget i øiesyn af stortingets landbrukskomite, som samme dag aflagte Norges landbrugshøiskole et besøg.

Det er vort haab, at de nu foretagne prøver vil kunne bidrage til, at vore torvstrørivere kan blive endu bedre. Antallet af vort landstorvstrøanlæg er i stadig stigende. Vi har nu henimod 200 anlæg, Men har vistnok behov for mange gange flere, saat maskin-fabrikanter, der kan levere gode torvstrørivere, vil kunne gjøre regning paa at sælge mange saadanne.

Norges landbrugshøiskole, Aas den 24de november 1906. U. Sverdrup. M. Langballe. Ole Hillestad. J.G. Thaulow.

Dannelsen av torvstrølag gikk nå fram med stormskritt. I 1914 var det 64 torvstrølag i gang i Østfold.

«Det store tap av plantenæring ved den dårlige opsamling og behandling av husdyrgjødselen begynder nu at minke. Arbeidet med gjennemføringen af en rationel behandling av husdyrgjødselen er blit meget mer påaktet en tidligere. Den gode tilgang på billig torvstrø i forbindelse med premiering af god gjødselbehandling er her en god hjelper.»

A.Th.Kiær: Smaalenenes Amt 1814-1914.

Det som kanskje huskes best var hjemkjøringa av torva. De lange rekkene mad hester trekkende på store torvlass, og de frossende kjørekarene med de svære ullsterene. Det var en sur jobb. Hjemkjøringa måtte skje på etterjulsvinteren, etter at myra var frosset såpass at den kunne bære hest og lass. Torvmosene lå gjerne i utkanten av bygda, så noen kunne ha opptil 2 mil eller mer å kjøre til torvstrømyra.

Det verste var kanskje at lassene hadde så lett for å velte. I den første tiden brukte de høyvogna som de fjernet hjulene på og plasserte vogna på en gjeitedonning. Disse lassa var smale nede og høye oppe. Det hendte ikke så sjelden at en så merker i veirenna etter lass som hadde veltet, men for det meste gikk det bra. I de siste åra kom det på moten å lage kasser «vagger» som en plasserte på gjeitedoningen. Disse var lengere og lavere og hadde ikke så lett for å velte.

Da det tok slutt med å ta opp torv i slutten av 1950 årene, var det i Østfold knapt en eneste torvmose som lå så noenlunde framkommelig til som ikke var utnyttet. Grunnen til at det tok slutt med å ta opp torv til strø i fjøs og stall var at arbeidslønningene hadde steget så mye at bøndene ikke fant det regningssvarende å fortsette. Det kunne heller ikke ha fortsatt i så mange år til, da de fleste torvstrømosene på det nærmeste var tomme. Nå ligger de fleste torvhyttene nede, og på torvmyra er det begynt å vokse skog. Bare enkelte torv- fabrikker er i gang. Disse leverer gjødslet torv til bruk i hager og gartnerier.

Kilder og Litteratur

• H. Chr. Asbjørnsen, Torv og torvdrift 1868
• Tidskrift for det norske Landbrug 1894
• II 1895
  • II 1897
• Norsk Landm. blad 1887
  • II 1888
  • II 1891
  • II 1892
  • II 1893
  • II 1894
  • II 1895
  • II 1896
  • II 1897
• Landbr. direktionens årsberetning 1898
• Beretn om Sm. Amts Landh. selsk. virksomhed 1895
  • II 1898
  • II 1903
  • II 1906
  • II 1918
• N. Ødegaard, Jordbrukslære 1897
• Smaalenenes Amtstidene 1894
• Herman Thoresen: Eidsberg Herred 1914
• T.H. Kjer: Smaalenene Amt 1814-1914
• H.Bakke: Id herred 1915
• Smaalenenes Amt: Katalog på jubileumsutstillingen 1914
• Henrik Vestreng: Bondeorganisasjon i Eidsberg gjennem 100 år. 1936
• Meddelelser fra Det Norske Myrselskab 1904
  • II 1905
  • II 1906
• Torvstrølags regnskap (protokoller til Torvstrølag)
• Samtaler med gamle bønder