Kjeldearkiv:Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1876-10-26

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Dette er et Norgesbrev fra NAHAs samlinger. Det er maskinlest med Transkribus, og er ikke ferdig korrekturlest. Se vår Norgesbrev i NAHAs samlinger for å finne ut hvordan du kan bidra. Ikke fjern denne malen når du er ferdig - sidene overvåkes, og vi bruker denne malen for å holde oversikt over arbeidet.

Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1876-10-26

Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1876-10-26
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1876-10-26
Sted: Trondheim
Fra: Theodor Denoon Reymert
Til: Theodor Reymert
Samling: P0391, August Reymert papers
Oppbevaringssted: NAHA
Transkribert av: Nasjonalbiblioteket via Transkribus
Viktig: Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Trondhjem 26de October 1876.

Min kjære Theodor!

Jeg har nylig modtaget Dit venlige

Brev, hvis Dato jeg desværre ikke en erindrer

eller kan komme til Kundskab om, da jeg har af-

sendt det til Vaage. Det var imidlertid omtrent

1 Maaned gammelt da jeg modtag det. For at con-

trollere om noget Brev er kommet bort, bør man altid

bemærke sig Datoen - ikke sandt? Dette hører til god

orden. Det glæder mig og os alle meget at

Du er frisk og for Tiden tilfreds med Din Stilling.

Ja Sandhed, det er en stor Ting at man er tilfreds

med sine ydre Forhold i Livet, og man bør inderlig

takke Gud for en saadan Naade. Desværre, der er

Millioner som ikke er det, - og man har ikke Fred

længere end Naboen vil, som Du veed. Man er dog oftest

sin egen største Fiende, hvor selvkjærlig man endog er,

det man tid selv forstyrrer sin Lykke, veed ei at hæve den

sidste Brev, som det ud som om denne tænker,

med Forstand. Af Dine, og endnu mere af August

paa at drage til San Trancisco - og, hvis jeg opfatter

ham rigtig, synes det ogsaa som om J. d. R. lad os

altid benævne Vedkommer saa) ogsaa har sine

at forlade sine Eiendomme i Chile og saa igaar

Californa. Og hvorlidet det hver mig om alle

i Mensker nu skulde søge sin Lykke sier

Sandhed jeg tror det vilde blive mindre end

behageligt for Dig, især om den gamle hensynsløse

Faer skulde etablere en eller anden Forretning

i Saa Fr. Desværre seer det ud som om vor kjære

August vil lade sig lokke i de garn, som uden Tvivl

ere udsatte for at fange ham, og at vor A. hellere

vil følge J.D.Rs forførene Stemme, end sin Faders

kjærlige Advarsler, og instændige Bønner. Han vil vel

neppe finde nogen Lærdom i Kuftningen om at født.

28/10 skal her i byen afsløres en Statue af Tordenskiold som er født i T.hjem

uværdigen har forladt sin Familie og ladet de Hjælpeløse

skikke sig selv, saa lang Tid, at han har forspilt sit gode

Navn og Rygte, saa de maa nøden, naar ham

Navn nævnes i deres Nærværelse som staar ham nær

ved Slegtskabsforhold. Mon ikke A. skulde skjønne

at den som saaledes ingen Agtelse viser for Menneskener

helligste Pligter, men som offrer alt for Tilfredsstil-

lelsen af sine egen personlige Lyster og Tilbøieligheden,

at han ikke er at tro og stole paa, og at enhver

som betror sig til ham vel blive taget ved Næsen?

Aug. fortæller Dig at hans og Th's Reise hertil har

foraarsaget en Udgift af 2000$. Er dette sandt da

viser det er jo, at Dumheden og letsindigheden hos Ved-

kommende gaar til Grændser som man ikke skulde

tænke sig muligt, og Haabet om Uafhængighed og

Lykke for saadanne Mennesker er for dem som elsker

Dem derved næsten tilintetgjort. Er man saa taabelig

og tankeløs naar man er omtr. 25 Aar gammel, da

er maa nogetsaanær incurabel, og det er tvivle

samt om den Nød og Modgang, Fremtiden utrættelig

vil bringe kan bringe En til Fornuft igjen.

Jeg har raadet Anug. til under ingensomhelst

Omstændigheder at indlade sig med J.Ær., men at

fly Alt hvad der vedkommer ham. Å har

et godt Navn og Rygte som er en Skat han af alle

Kræfter bør søge at bevare. Omgang og hvilkensom-

helst Befatning med berygtede Personen gjør

at man bedømmer i Lighed med dem, og hvor

baar og retskaffen man end kan være - falder der

dag en Mistanke og Skygge paa den, som har noget

at gjøre med Mennesker hvis gode Rygte er ødelagtig.

Skulde han komme til S. Fr. da see af alle

Kræfter at raade ham fra at indlade sig mod Jær.

Lykker dette ikke da vil det være en stor Sorg for mig

som hvor min August saa inderlig kjær. At han stil-

ting nu i N. Y. maa være meget precar for Tiden

tror jeg, men der maa saa være bedre Retninger at

Slaa ind paa end at gaa lige i Ulvens Gab.

Fra Jenny og vesle Jaabek i Xania har vi ei haft Brev. Alt vel der.

Fra Thorvald og Caroline har jeg nyligt havt Par Det er

som om Th. er taalelig brav, men nogen væsentlig Bedring

tror jeg ikke paa. Hans Sygdom er kommen saa vidt at

jeg tør ei tro paa nogen Helbredelse. Desværre, han

Sundhed kommer nok aldrig tilbage - saaledes at ha

kan vende tilbage til Annie som en arbeidsfor-

Vor søde kjærlige Caroline har viet sig til Sygeple.

ske for sin Broder; Sygepleierske i saa lang Tid

er en ædel men ingen behagelig Beskjæftigelse.

den Erstatning hun faar en Bevidstheden om at

gjøre godt, og at affer al sin Ømhed for en kjær

syg Baader, hvis beklagelsesværdige Tilstand derved

bliver mindre tunge. At jeg søger at opmuntre

og glæde dem alt hvor det staar i min Magt

kan Du nok vide. Men Gud raader for Alt, og

ham Villie ske! Vi maa tage imod det Glæde og det

Tviste Livet eftersom han behager at bedele os det.

Min kjære Theodor, vi leve i en Tid der er truende

- og mørk ikke alene for Individet, men for Nationen.

Den hænger en frygtelig Tordensky over Europa og Aften

og Menneskeforstanden finder vel neppe den Ligeleder

er kan holde Ødelæggelsen korte Aviserne bringer

daglig Telegrammer - vel ogsaa til Dig - om at Krigen

mellem Rusland - Tyrkiet, og Gud veed hvem ellers -

er uundgaaelig, ja allerede er brudt ud. Hvem

og hvorledes vil den store orientalske kunde

blive løst eller overhugget? Og hvad vil Følgen

blive? Ingen Dødelig veed det. Men vist er det at

Ulykke, Død og Sorg vil komme over Millioner.

Gode er det at ingen af vore Kjære er inden Am-

raadet af den store Ødelæggelse denne Gang.

Vi have i over 3 Uger have Elisa Dietrichson hos os, og

alle disse Uger hvad en Forlovede Dr. Bøckens til Middag

og Aften. Dette - som har generet vor Elise og mig

i hos Grad, fik dag igaar en Ende, da Frøkenen reiste

til sit Hjem ved Levanger. Saa nu er vi alene.

og jeg ere Ønske tak friske, og hilser Dig kjærligen

Din (...)

Endnu for af ler afsender vil jeg havde Dig vor venlige

en - saa færsk som muligt. Alt er ved det gamle hos os.

Mange Regninger og Udgiften - og kun faa Penge.

Ogid jeg kunde søge Permission og drage lidt ud i Verden for

et forfriske mig ind og forage mine Indsigter i mit tag.

Alle mine Colleger have vift eller reise til Udlandet

for at gjøre sig bekjendte med Videnskabens friske Fremskrift-

Kun jeg maa ligge for Andres som en gammel raaden

Orlagsmand. Det er tungt, har altid været tungt for mig.

som ikke er blottet for Evnen og som daglig trykker af Be-

vidstheden om - at saa uendeligt meget staar tilbage

for mig at lære for at være og med min Viden-

skab og kunne samle op mod mange af mine

Colleger, som i Wien, Berlin og Paris tidt og ofte henter

Bekjendtskab til hvad nærværende Tid forden af en Læge.

Jeg føler dette Tryk daglig. Der skal noget til for med

Sandhed at kunne sige: "Mig Tonerne gjerne saa stikke

"Naar Raserne blomstre for Dig"

"Hvor var Kong David født" spurgte en Professor engang

en Treslag som var oppe til Examen. I Leyden (Holland)

svarede Candidaten. Gott behun uns udbrød Professoren

- Jo i Sandhed er det saa svarere Candidaten, thi

Kona David siger selv - i sine Salmer. Ich bin på

Leiden behören. - Paa denne Maade er jeg og mange

andre ført i bygden - thi vore Lidelsen er som kom-

Davids mange. Alle mine Børn reiser, dels for Nytte, dels

for Fornøielse; jeg kan kun reise i Embedspligten eller maa

sidde ved min Pult indtil hvert Haan paa mit Hoved

er graat eller affaldet. For Halvparten af hvad August

anvendte paa sin Reise kunde jeg have lært meget og tilfredsstil

let et dybt Savn. Men jeg maa trække mig Las, og Gun

ske Tak for at det ikke er tungere! Haabet om at min

kjære Børn med Guds Hjælp altid ville blive brave og faae en nogenlunds

lykkelig Skjelen i Livet holder mig oppe. De er nu alle i den alder

at de maa kunne - om de ville - indsee hvad der tjener til deres

Bedste. Jeg kan de give Dem Mammon, men jeg efterlader dem et

uplettet Rygte og min oprigtigste Kjærlighed. Gud glæde dem,

Han Maade være over dem. Lev vel min Kjære Stader,

skriv naar Du kan til Din Dig hengivne Fader

Skannede brev

Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.