Kjeldearkiv:Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1886-05-08
Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1886-05-08
| Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1886-05-08 | |
|---|---|
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1886-05-08 |
| Sted: | Fredrikstad |
| Fra: | Theodor Denoon Reymert |
| Til: | Theodor Reymert |
| Samling: | P0391, August Reymert papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Fredrikstad om 8de Mai 1886.
Min kjære Søn
Theodor
Det venlige Brev, Du under 1ste April d.a.
tilskrev mig, han glædet os alle særdeles meget da vi
deraf seer at Du er frisk, glad og tilfreds med Frug-
terne af Dine Bestræbelser for at blive en indepin-
det man i øconomisk Henseende naar Aarene
lægge sig paa Din Bog. Mig har Du isærdeleshed glædet
fordi Du har opfyldt min Anmodning om at give
vi lidt høiere Oplysning om Forholdene under Dit
Arbeide, Udfaldet af Dine Processen - som formentlig
har angaaet Kjøb og Salg mellem Dig og de Michigen mann
Du siger, at jeg categorisk har truet med at give Dig
alvorligt paa Pukkelen dersom Du ikke speciellere
indvier mig i dine Affærer, Din Situation i det Hele.
Saa lang er dog ikke hverken min Dyrendal eller
min Chambra at den kan række fra Norge til
Arizona, og Du er nu sikrere for mine corporlige
Attakker, end da jeg i Gutteaarene tog Dig i Nakken
i Fredrikshald og rystede Din syndige Krop net al-
vorligt, naar det var nødvendigt at klippe de lange
uformelige nægte, eller rettere Kløer, Du lod voxe frem
paa Dine Fødder, saa Du ikke var mig en Gorilla
hvad Underlabberne angik, - eller naar jeg maatte
vadske Din Hals, som ofte var lig en Mulats brune
ud; thi Du mindes maaske, at Du i Dringeaarme
leed af Vandskræk, og naar Du skulde ud for at
både det legeme aldrig gik længere ud i Søen end saavidt
at Vandet steg til Knæerne. - "Far, kjære Far! Du vil
dag ikke dræbe mig"? var altid dit stærke Udraab, naar
jeg om Søndagsmorgenerne kjæmpede med Dig for at faa an-
vendt Sæbe og Vand paa Din brune nakke.
Det billedlige Udtryk, Du i Dit sidste Brev tillægger mig – den Re-
plik: "om Du nu ikke strax svarer mig, skal jeg fanden lyse
mig hente Ridepidsen og saare Din syndige Ryg" - bringer
mig nu i Erindring alle de mange Morgenen i Fr.hald
da Du kom ind og tirrede mig op (medens jeg laa i min Seng.)
med Dine velvillige Raad og strænge Formaninger om hvad der
maatte anskaffes til Driften af Sørle, hvorledes det
Ene og det andet maatte og burde gjøres med og paa den
Gaard - det kjedelige Søste, som skaffede mig saa megen
Uleilighed og saa store Pengetab. Jeg tabte 800 Spd ved Salget
af den Eiendom da jeg flyttede til Trondhjem). Naar jeg ikke
kunde faa Dig til at lykke munden og til med Dine vel-
mente agronomiske Planer - Du minder det vel?) maatte
jeg jevnligen op af Sengen i bare Skjorte for at faa Dig
paa Dør. Ja, den gang havde Du megen Interesse af Jord-
bruget og Opdrætten af Kvæg paa Sørle. Husker Du det endnu?
Mindes Du dine Ord til Caroline: "Aa, Du Stygge, som
har kjøbt Gris! tror Du den kan leve paa Sørle uden Mad?"
ja - "De svandt de Barndoms Dage, kun Erindringen vi endnu
har tilbage." og den har ogsaa sin Interesse.
Nu har jeg ingen Ret til at befale noget over Dig, min kjære Theodor,
og er kun glad og taknemmelig for hvad Du vil meddele mig
om Dine Planer i Livet, og de Foretagende, der kan have Ind-
flydelse paa Din Lykke og Tilfredshed, som mellem Fader og
Søn aldrig kan være nogen ligegyldig Ting - naar man har
hinanden kjær. Gudske Lov og Tak - at jeg har Glæde af mine
Børn; det er en Nydelse, en Hjertets Fryd for en Fader. Og hvor
mange Forældre er der ikke, som maa savne den- og istedet
derfor kun har dybe Sorg og Bedrøvelse af Dem, som De har
saa inderlig kjære,
Siden Du kan har vor kjære August faaet sig en
elskværdig, brav fornuftig og flink Hustru, Georgia
Sweetser, som Elisa i sine Breve omtaler saaledes,
og som hun har kjendt som saadan i al den Tid hun
han været i Woodside. At dette er en stor Lykke for A.
og at han burde gifte sig det har Du Theodor oftere ud-
talt for mig i Dine Breve. Jeg, og vi alle her, er i høi Grad
glade over at vor Agent kunde fatte og udføre den Beslut-
ning at tage sig en Hustru. Herved vil han sandsynligvis
kunne emancipere sig faa det besynderlige Formyn-
skab, hvori gamle Jenny saalænge har holdt ham,
herved vil han med Guds Hjælp blive en lykkeligere,
mere selvstændig Mand. Blot han nu kan faa sin
Cousine og hendes Seiebarn, som hun opdrager saa
uforstandigt - ud af Huset, bort fra sin daglige Omgang,
saa hendes Indflydelse og Ledelse kan afhøre, og Hu-
stauen bliver hvad hun bør være, Mandens bedste
Fortrolige, bedste Raadgiverinde, som ved de fælles
Interesser har Indflydelse paa hans Foretagende.
Da bleven var kjære August en lykkelig Mand, som vi
alle ønsker ham at være. Skal den intrigante Cousine
blive boende med sin Pleie, Datten i øverste Etage af
hans Huus, frygter jeg for at hun var ligtig Tale og
egenkjærlig Indflydelse paa A. efterhaanden vil formindske
hans lykkelige Forhold til Hustruen, og saganske til-
vende sig et Overherredømme som vil virke forstyrrende
August Hustru skal være en pen, godt udseende Dame,
denne er, som Du jo veed, usædvanligt grim (Stakkel!)
og Pleiebarnet rødhaaret og utækkelig. Synet af
Disse Mennesker kan saadant seer man ofte)
have den Indflydelse ved daglig dengang) at de Børn
som maaske kommer af August Ægteskab,
kan blive gamme, rødhaaned - og deilige.
De to kvinden bør derfor ikke bo og leve i August,
Huus. Nu er jo Causine overfladig for August -
Der er jo D. R. og Jenny egen forsvenske nærme-
ste Paarørende, som bør hjælpe hende i Fremtiden.
ligesom ang, om han dertil føler sig forpligtet i Frem-
tiden. Men formentlig har han nok at hjælpe om hans
tilkommende øconomiske Fremgang skal forøges. Om gamle
Jenny og Pleiebarnet flytter ud af hans Huus, vil jeg
for vor inderlig kjære Aug.s Skyld, være meget glad
thi da bliver han fuldkommen Herre i sit eget Huus, -
Som Du af dette Brev seer, kjære Theater, er jeg paa mine Pensions-
reiser - i Fredrikstad. Jeg kommer først tilbage til Xania
den 20de Dennes, og venter da der at træffe vor kjære Elisa,
om hvem var Jenny tilskriver mig at hun kan ventes, at
ville komme fra N. York til Xania i Morgen eller Over-
morgen. Hvor glad jeg og vi alle ville blive ved at have
hende hos os kan Du nok vide. Hun er, som Du siger, en
lød og prægtig Pige, og har vist havt en god Indflydelse
da
paa A. endskjønt hun har søgt at paavirke ham
om hun endog
ligeover for gamle Jenny, - og derved undertiden maaske
været ham til lidt Uleilighed. Han har hidtil alt for længe
undervidnet sig nu gamle Cousine, og savnet med til
at emancipe sig fra hendes Overlægenhed.
en og
Caroline vil med Guds Hjælp blive meget lykkelig i
til Ægteskab. Hun er nu Stedmoden for 2 Smaagutten
hvoraf den ældste henved 4 Aar gammel, en meget syge-
ligt og tilbage i Udviklingen.
Det glæder os alle, at Du finder vor Jennys Beslutning
at sende Peter til August heldig. Peter er en meget
vakker, snil og brav Gut, som med Guds Hjælp vil
gjøre sin Moder Ære og Glæde i Dag - den er kun Een
som raaden for Menneskenes Skjeben i Liv og Død,
til ham vil vi sætte vor Lid og vort Haab. -
Mine Tanker ere hver Dag hos Dig, min
kjære Hender, og jeg ønsker altid Guds Velsignelse over
Dig og over Alt som Dig angaar. Skriv mig ofte og
udførligt til - og Du vil derved glæde mig.
"Enden er nu god" - og Operationen har havt en
heldig Indflydelse paa mit Velbefindende,
Jeg er gammel, men rærk, og da er ikke
Mange som tror, at jeg er 7 Aar gammel
Jeg haaber at J. D. Rs Hebefindende er eller
rettere var forbigaaende, og at han nu er rask
Hils ham hjertelig fra mig.
Kjærlig Hilsen til En alle og faa vi alle
ved Din Dig hengivne Fader. Th. Rt
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.