Kjeldearkiv:Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1886-05-08

Dette er et Norgesbrev fra NAHAs samlinger. Det er maskinlest med Transkribus, og er ikke ferdig korrekturlest. Se vår Norgesbrev i NAHAs samlinger for å finne ut hvordan du kan bidra. Ikke fjern denne malen når du er ferdig - sidene overvåkes, og vi bruker denne malen for å holde oversikt over arbeidet.

Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1886-05-08

Brev fra Theodor D. Reymert til Theodor Reymert 1886-05-08
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1886-05-08
Sted: Fredrikstad
Fra: Theodor Denoon Reymert
Til: Theodor Reymert
Samling: P0391, August Reymert papers
Oppbevaringssted: NAHA
Transkribert av: Nasjonalbiblioteket via Transkribus
Viktig: Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Fredrikstad om 8de Mai 1886.

Min kjære Søn

Theodor

Det venlige Brev, Du under 1ste April d.a.

tilskrev mig, han glædet os alle særdeles meget da vi

deraf seer at Du er frisk, glad og tilfreds med Frug-

terne af Dine Bestræbelser for at blive en indepin-

det man i øconomisk Henseende naar Aarene

lægge sig paa Din Bog. Mig har Du isærdeleshed glædet

fordi Du har opfyldt min Anmodning om at give

vi lidt høiere Oplysning om Forholdene under Dit

Arbeide, Udfaldet af Dine Processen - som formentlig

har angaaet Kjøb og Salg mellem Dig og de Michigen mann

Du siger, at jeg categorisk har truet med at give Dig

alvorligt paa Pukkelen dersom Du ikke speciellere

indvier mig i dine Affærer, Din Situation i det Hele.

Saa lang er dog ikke hverken min Dyrendal eller

min Chambra at den kan række fra Norge til

Arizona, og Du er nu sikrere for mine corporlige

Attakker, end da jeg i Gutteaarene tog Dig i Nakken

i Fredrikshald og rystede Din syndige Krop net al-

vorligt, naar det var nødvendigt at klippe de lange

uformelige nægte, eller rettere Kløer, Du lod voxe frem

paa Dine Fødder, saa Du ikke var mig en Gorilla

hvad Underlabberne angik, - eller naar jeg maatte

vadske Din Hals, som ofte var lig en Mulats brune

ud; thi Du mindes maaske, at Du i Dringeaarme

leed af Vandskræk, og naar Du skulde ud for at

både det legeme aldrig gik længere ud i Søen end saavidt

at Vandet steg til Knæerne. - "Far, kjære Far! Du vil

dag ikke dræbe mig"? var altid dit stærke Udraab, naar

jeg om Søndagsmorgenerne kjæmpede med Dig for at faa an-

vendt Sæbe og Vand paa Din brune nakke.

Det billedlige Udtryk, Du i Dit sidste Brev tillægger mig – den Re-

plik: "om Du nu ikke strax svarer mig, skal jeg fanden lyse

mig hente Ridepidsen og saare Din syndige Ryg" - bringer

mig nu i Erindring alle de mange Morgenen i Fr.hald

da Du kom ind og tirrede mig op (medens jeg laa i min Seng.)

med Dine velvillige Raad og strænge Formaninger om hvad der

maatte anskaffes til Driften af Sørle, hvorledes det

Ene og det andet maatte og burde gjøres med og paa den

Gaard - det kjedelige Søste, som skaffede mig saa megen

Uleilighed og saa store Pengetab. Jeg tabte 800 Spd ved Salget

af den Eiendom da jeg flyttede til Trondhjem). Naar jeg ikke

kunde faa Dig til at lykke munden og til med Dine vel-

mente agronomiske Planer - Du minder det vel?) maatte

jeg jevnligen op af Sengen i bare Skjorte for at faa Dig

paa Dør. Ja, den gang havde Du megen Interesse af Jord-

bruget og Opdrætten af Kvæg paa Sørle. Husker Du det endnu?

Mindes Du dine Ord til Caroline: "Aa, Du Stygge, som

har kjøbt Gris! tror Du den kan leve paa Sørle uden Mad?"

ja - "De svandt de Barndoms Dage, kun Erindringen vi endnu

har tilbage." og den har ogsaa sin Interesse.

Nu har jeg ingen Ret til at befale noget over Dig, min kjære Theodor,

og er kun glad og taknemmelig for hvad Du vil meddele mig

om Dine Planer i Livet, og de Foretagende, der kan have Ind-

flydelse paa Din Lykke og Tilfredshed, som mellem Fader og

Søn aldrig kan være nogen ligegyldig Ting - naar man har

hinanden kjær. Gudske Lov og Tak - at jeg har Glæde af mine

Børn; det er en Nydelse, en Hjertets Fryd for en Fader. Og hvor

mange Forældre er der ikke, som maa savne den- og istedet

derfor kun har dybe Sorg og Bedrøvelse af Dem, som De har

saa inderlig kjære,

Siden Du kan har vor kjære August faaet sig en

elskværdig, brav fornuftig og flink Hustru, Georgia

Sweetser, som Elisa i sine Breve omtaler saaledes,

og som hun har kjendt som saadan i al den Tid hun

han været i Woodside. At dette er en stor Lykke for A.

og at han burde gifte sig det har Du Theodor oftere ud-

talt for mig i Dine Breve. Jeg, og vi alle her, er i høi Grad

glade over at vor Agent kunde fatte og udføre den Beslut-

ning at tage sig en Hustru. Herved vil han sandsynligvis

kunne emancipere sig faa det besynderlige Formyn-

skab, hvori gamle Jenny saalænge har holdt ham,

herved vil han med Guds Hjælp blive en lykkeligere,

mere selvstændig Mand. Blot han nu kan faa sin

Cousine og hendes Seiebarn, som hun opdrager saa

uforstandigt - ud af Huset, bort fra sin daglige Omgang,

saa hendes Indflydelse og Ledelse kan afhøre, og Hu-

stauen bliver hvad hun bør være, Mandens bedste

Fortrolige, bedste Raadgiverinde, som ved de fælles

Interesser har Indflydelse paa hans Foretagende.

Da bleven var kjære August en lykkelig Mand, som vi

alle ønsker ham at være. Skal den intrigante Cousine

blive boende med sin Pleie, Datten i øverste Etage af

hans Huus, frygter jeg for at hun var ligtig Tale og

egenkjærlig Indflydelse paa A. efterhaanden vil formindske

hans lykkelige Forhold til Hustruen, og saganske til-

vende sig et Overherredømme som vil virke forstyrrende

August Hustru skal være en pen, godt udseende Dame,

denne er, som Du jo veed, usædvanligt grim (Stakkel!)

og Pleiebarnet rødhaaret og utækkelig. Synet af

Disse Mennesker kan saadant seer man ofte)

have den Indflydelse ved daglig dengang) at de Børn

som maaske kommer af August Ægteskab,

kan blive gamme, rødhaaned - og deilige.

De to kvinden bør derfor ikke bo og leve i August,

Huus. Nu er jo Causine overfladig for August -

Der er jo D. R. og Jenny egen forsvenske nærme-

ste Paarørende, som bør hjælpe hende i Fremtiden.

ligesom ang, om han dertil føler sig forpligtet i Frem-

tiden. Men formentlig har han nok at hjælpe om hans

tilkommende øconomiske Fremgang skal forøges. Om gamle

Jenny og Pleiebarnet flytter ud af hans Huus, vil jeg

for vor inderlig kjære Aug.s Skyld, være meget glad

thi da bliver han fuldkommen Herre i sit eget Huus, -

Som Du af dette Brev seer, kjære Theater, er jeg paa mine Pensions-

reiser - i Fredrikstad. Jeg kommer først tilbage til Xania

den 20de Dennes, og venter da der at træffe vor kjære Elisa,

om hvem var Jenny tilskriver mig at hun kan ventes, at

ville komme fra N. York til Xania i Morgen eller Over-

morgen. Hvor glad jeg og vi alle ville blive ved at have

hende hos os kan Du nok vide. Hun er, som Du siger, en

lød og prægtig Pige, og har vist havt en god Indflydelse

da

paa A. endskjønt hun har søgt at paavirke ham

om hun endog

ligeover for gamle Jenny, - og derved undertiden maaske

været ham til lidt Uleilighed. Han har hidtil alt for længe

undervidnet sig nu gamle Cousine, og savnet med til

at emancipe sig fra hendes Overlægenhed.

en og

Caroline vil med Guds Hjælp blive meget lykkelig i

til Ægteskab. Hun er nu Stedmoden for 2 Smaagutten

hvoraf den ældste henved 4 Aar gammel, en meget syge-

ligt og tilbage i Udviklingen.

Det glæder os alle, at Du finder vor Jennys Beslutning

at sende Peter til August heldig. Peter er en meget

vakker, snil og brav Gut, som med Guds Hjælp vil

gjøre sin Moder Ære og Glæde i Dag - den er kun Een

som raaden for Menneskenes Skjeben i Liv og Død,

til ham vil vi sætte vor Lid og vort Haab. -

Mine Tanker ere hver Dag hos Dig, min

kjære Hender, og jeg ønsker altid Guds Velsignelse over

Dig og over Alt som Dig angaar. Skriv mig ofte og

udførligt til - og Du vil derved glæde mig.

"Enden er nu god" - og Operationen har havt en

heldig Indflydelse paa mit Velbefindende,

Jeg er gammel, men rærk, og da er ikke

Mange som tror, at jeg er 7 Aar gammel

Jeg haaber at J. D. Rs Hebefindende er eller

rettere var forbigaaende, og at han nu er rask

Hils ham hjertelig fra mig.

Kjærlig Hilsen til En alle og faa vi alle

ved Din Dig hengivne Fader. Th. Rt

Skannede brev

Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.