Kjeldearkiv:Conrad Schwachs besøk i Enebakk

Dette er en gjengivelse av en artikkel eller del av artikkel som i ettertid er blitt lagt ut på Nettbiblioteket. Lokalhistoriewiki dupliserer som hovedregel ikke lenger tekster fra Nettbiblioteket, men oppfordrer i stedet til å bruke sitater og lenker.

Følgende utdrag fra Erindringer af mit Liv, memoarene til dikteren Conrad Nicolai Schwach (1793-1860) omhandler noen av hans mange besøk på Romerike. Her er han på besøk hos kusinen Lise og hennes mann Jens Aars, Prest i Enebakk. Schwach som var jurist var i en periode ansatt hos prestens bror, advokaten Niels Aars (1785–1842).

«Fra Bredderne af Øieren ved Mørkfossen roede jeg over til Enebakstranden paa Øierens vestre Bred, og gik til Enebak Prestegaard hvor dengang den ovenfor nævnte Jens Aars, gift med min Cousine, Lars Nielsens ældste Datter, Lise, da var Præst. Denne Aars var en meget smuk, velbegavet Mand, og en yderst behagelig Vært. Jeg besøgte ham senere flere gange. Engang havde hans Brødre, Niels Aars, død som Høiesterettsassessor, og Jonathan, Casserer ved den almindelige norske Enkecasse, Maleren Munch og den oftere nævnte Hagbarth Falsen samt nogle flere hvoriblandt jeg, en Vinter besøgt ham. Under dette Besøg havde Munch medbragt alle Apparater til at gjøre en Luftballon. En Kat blev fastbundet i en Kurv under Ballonen og denne opsendt. Den gik temmelig høit og faldt ned paa en Gaard en Fjerdingvei fra Præstegaarden uden den mindste skade for Katten, som vel med nogen Skræk havde kjøbt den Ære at være rimeligviis den første luftseilende Kat. En nat under dette Besøg, da de fleste af Gjæsterne temmelig besjænkede vare gangne tilsengs, men Værten selv, der taalte overmaade meget Viin, og jeg, som ungt Menneske holdt mig mere tilbage ved Driken og ei af Værten blev saledes forceret som de Ældre, paa hvilke han, naar de svigtede, fyrede med papiirpropper fra bitte smaae Tinkanoner, som paa sine Lavetter stode paa Bordet (en av Gjæsterne havde ved dette Besøg nær mistet et Øie), endda oppe og ei berusede, kom endeel Christianiensere, der paa samme Tid vare Gjæster hos Kjøbmand Otto Collett, paa Fladebye, i Enebak Sogn, i halvberuset Tilstand til Præstegaarden. Nu blev bordet paany besat med Flasker, og Gjæsterne maatte tømme svære Pokaler. Medens dette foregikk, havde jeg efter Værtens Ordre ladet en Flaskekurv med Rødviin placere i Sneen lige udenfor den Grind, hvorigjennem de nykomne Gjæster maatte passere, naar de reiste hjem. Da dette skede, stod Værten selv, der var en stærk Mand, ved den ene Side af Grinden og hans ikke mindre kraftfulde Tjener ved den anden. Og nu maatte enhver af Gjæsterne, nolens volens, siddende i Slæden tømme en meget stor Pokal med iiskold Rødvin, som det blev min Forretning at skjænke og kredentse. Men at de ikke længe beholdt den i Maven, det beviste de mange røde Partier paa Sneen langs med Veien, som næste Morgen saaes ikke ret langt fra Grinden. Efter et Par Dages Ophold hos Aars gik jeg tilbage til Christiania.»

Schwach forteller også om et annet møte med den livlige Enebakkpresten, i et selskap hjemme hos broren Niels Aars:

«I et muntert Midagsselskab der jeg var kommen til at sidde ved Siden af den forhen omtalte, med min Cousine gifte Præst Jens Aars. Da vinen havde muntret Gemytterne, sagde han til mig: ‘Det er dog en Skam at vi, som ere Fættere og godt Kjendte, sige De til hinanden. Lad os drikke Duus!’. Dertil var jeg meget villig og fyldte mit Glas. ‘Nei, ikke saa! Naar jeg drikker Duus med en skikkerlig Mand, tømmer hver sin Flaske’. Nu lod han Tjeneren bringe to fulde Flasker Rødviin, satte den ene for Munden og rakte mig den anden. Han drak sin ud i eet Drag, og jeg maatte gjøre ligesaa; men blev af denne Tilgift til det før nydte saa ør i Hovedet, at jeg formerlig tumlede ned af Stolen, da min nye Duusbroder, som var meget muskelstærk, gav mig det ved Duusdrikken almindelige Klap, der vel har været drøiere end han havde tiltænkt mig det»