lokalhistoriewiki.no

Torbor Jermundsdatter (1667–1737)

(Omdirigert fra «Kjeldearkiv:Eremittkvinnen i skogen»)

Torbor Jermundsdatter (1667–1737) levde som eneboer i skogen under Li ved Klemetsrud i Christiania. Hun bodde i et sjølbygd trehus med jordgulv, men hadde ellers svært få eiendeler utover 8-10 kyr. Også klær hadde hun lite av, og når været tillot det klarte hun seg ofte uten. Om vinteren er det beskrevet at hun brukte en vadmelsbukse og en vadmelstrøye av den typen som vanligvis menn gikk med. Stellet var svært enkelt, og det fortelles at hun tygde umalt havre, og ellers klarte seg med det hun kunne sanke i skogen i tillegg til det hun fikk fra kyrne sine.

Torbor er kjent fra nedtegnelsene til sogneprest Oluf Christian Borchs nedtegnelser om Antiqviteter og Remarquable ting, basert på en befaring han foretok som nyutnevnt sogneprest til Aker i 1735. At hun var en virkelig person, og ikke en sagnskikkelse bekreftes ved at dødsfallet hennes er oppgitt i Ministerialbok for Aker prestegjeld 1734-1748.

Kildesitatet

Et Quinde Menneske med nafn Torbor Giermundsdatter fød i Numedal, havde ikke været gift, ej heller besvangret, befandtes at leve her som en Eremit, holdt til i Skoven som hører til Li, hvor hun uden nogenslags Tilladelse havde opbygt sig en Hytte og et lidet Træhus, hun kom ganske sjelden til Folk og oftest helst om Sommeren ganske nøgen, hendes Leie var noget bøs paa Jorden, som et Hunde-eller Svineleie, saasom der ikke var noget Gulv i hendes Hytte, der laa hun uden at have det mindste Plag paa sig, hun aad Havre heel umalet, naar hun slagtede en gammel Koe eller den styrtede for hende, aad hun Indvoldene deraf Stykke for Stykke som hun kunde behøve at æde saa længe det varede, og endskiønt hun havde lidet eller saa got som intet Jordveij at bruge, fødde hun 8 a 10 Kiør hvilke hun gjætede i Skoven, ikke kun om Sommeren, men endogsaa om Vinteren, da hun vadede for dem i Sneen og brød Riis og Sylje, Bjærk og deslige Træer til deres Føde. I Aaret 1735 om Sommeren var jeg oppe i Skoven hos hende; saae hendes Bolig og Leje, men hende fandt jeg omsider langt borte i Skoven hos Kvæget og som det den Dag var koldt Regnvejr havde hun paa sig et par gamle sorte Wajmels Boxer eg een fillede graae Karmands Wajmels Trøye, forresten intet mer af Ullet eller Linnet paa sit Legeme, var barfodet, barhovedet med et kort graat Haar som stod som Børster opefter, og saae ud som en Vildmand med et forstyrret og underligt Opsyn, og to Tænder i Munden stoed krumme ud som Svinetænder.”

Videre forteller presten at hun syntes ”der var saa trangt nede i bøjgden, der var saa megen banden der, saa hun ikke kunde trives der” og at hun fant oppholdet i skogen så ”behageligt og fornøieligt at hun aldeles ikke var at faa derfra enten med Forestillinger eller de bedste Tilbud, langt mindre med nogen Trudsel, og sagde hun vel vidste, at ingen kunde giøre saa stor Synd med Magt at tage hende derfra, ellers havde hun ikke synderlig Forstand eller Samling, havde været nogle Gange til Guds Bord, men nu var ikke ringeste Gudskundskab hos hende, hendes Kreaturer var det eneste hendes Hiærte og Kiærlighed var henvendt til.”

Da hun døde i en alder av 70 hadde hun vært sjuk en tid. I tillegg hadde huset henne brent ned, og hun hadde måttet flytte inn med kyrne.

Kilder

Hentet fra «https://lokalhistoriewiki.no/index.php?title=Torbor_Jermundsdatter_(1667–1737)&oldid=2851270»