Kjeldearkiv:Føderådskontrakt 1843 fra Simen Larsen til Børre Christophersen og Anne Andersdatter

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk

Føderådskontrakt 1843 fra Simen Larsen til Børre Christophersen og Anne Andersdatter, Nedre Narmo i Vang på Hedmarken

Pantebok nr. 5a, 1839-1844, folio 347b[1] nr 18

Nr. 7 2Sp 48s 1843 Forskrivelse.

Undertegnede Simen Larsen, der ved Skjøde af Dags Dato er bleven Eier af Gaarden Nedre Narmoe, af nyt Matr No. 163 og Skyld 9 Daler 2 Ort 10 Skilling, i Vangs Præstegjeld, tilstaaer herved, at jeg i Anledning af denne Handel haver tilsagt, ligesom jeg herved tilsiger mine Svigerforældre Børre Christophersen og Anne Andersdatter af og paa fornævnte Gaard for deres Levetid følgende aarligt Fødraad:

1. af Laaven leveres dem 3 er tre Tønder Byg, 3 er tre Tønder Blandkorn, 1 ½ er een og en halv Tønde Rug, 1 er een Tønde Erter samt 2 ½ , er to een halv Tønde Havre, hvor Tønde beregnet til 9 Skjepper samt(?) Væggefaldskorn og af bedste Sort, som avles paa Gaarden, hvilke Korn varer tørkes, males og i spisefærdig Stand overleveres efter Føderaadstagernes nærmere Ordination, samt til de Tider og i de Qvantiteter, de maatte forlange. Saa tilvirker og Gaardbrugeren til Malt saameget af bemeldte Kornvarer, som de maatte behøve. Fremdeles leveres dem hvert Foraar 4 Tønder Potetes, tjenlig til Udsæd, ligeledes efter 9 Skjeppers Maal pr Tønde.

2. nyder de hver Vinter, saasnart Fdmt tilsteder det, 6 er sex Btt bedste Throndhjems Sild, 2 er to Btt bedste Tørfisk af Storufs, 2 er to Skjepper god(?) Salt, 1 er eet Btt sigtet Hvedemeel og fornøden Humle, samt hver Sommer 40 friske Hønsæg.

3. til Huserum overlades dem: a. den nye Stuebygning Nord i Gaarden med deri værende Under- og Overværelser samt Kjelder, alene med Undtagelse af Kjelderboden, af hvilken der dog gives fri Benyttelse til deres Fornødenhed; b. fri Adgang til og Benyttelse af Bryggerhuset med derværende Bagstegang, Brygger- og Brændeviinsredskab med tilhørende Ild- og Trækjørreler; c. ligeledes fri Adgang til og Benyttelse af Smidien med derværende Redskaber. Den Kul, som de behøver under deres Smidiearbeide, anskaffer Gaardbrugeren uden Godtgjørelse; d. den søndre Underlange i Tærskeloven til Oppebevaring af deres Høavling; e. beqvæmt Rum i Tærskeladens nordre Gulv for deres Kornavling, hvilken besørges optærsket for dem paa Gaardens Tærskelaave; f. Løvskoven i Dahlseng-Jordet, samt endelig g. fornødent Rum i Slædeskuret ved Stalden for deres Kjøreredskaber m.v. Samtlige Huusleiligheder vedligeholder Gaardbrugeren med Tag og Tække samt i andre fornødne Maader.

4. til Slagt leveres dem en Qvie, som har fulgt 2 Aar i Skoven, hvilken de selv udvælger af Gaardens Besætning i den Alder. Skulde Gaardbrugeren intet saadant Slagtecreatur eie, er han pligtig at anskaffe en Slagteqvie af benævnte Alder. Fremdeles nyder de aarlig et velgjødet friskt Ungsviin, der, naar Indvoldene ere udtagne, mindst skal veie 10 Btt. Slagtecreaturene nyder om Høsten fri Havning med Gaardbrugerens egne saavel paa Ruglæsten(?) som andetsteds, hvorhos forskaffes frit Huusrum til dem. Gaardbrugeren besørger Creaturene frit slagtede, reengjorte og i spisefærdig Stand tillavede efter Føderaadsfolkenes nærmere Forlangende, hvorhos saavel Huden af Qvieslagtet som Skindene af deres Kalve besørges forsvarlig barkede uden Godtgjørelse.

5. fødes, rygtes og stelles for dem hele Aaret igjennem forsvarlig og lige med Gaardbrugerens egne Creature 2 Kjøer og 3 Souver, hvilke Sidstes Lam følge Mødrene til Høsten. Den ene Ko havnes hjemme om Sommeren med Gaardbrugerens Hjemkjøer, hvorimod den anden følger med til Sæteren, hvor den stilles og rygtes forsvarlig af Gaardbrugerens Budeie, ligesom den af samme faldende Bomad fragtes frit og i rette Tid hjem. Skulde Føderaadstagerne ville paasætte en Griis om Vaaren, da nyder den fri Sommerhavn paa Gaarden. De Creaturer, som Føderaadstagerne føder ved Hjelp af deres brugelige Føderaad gives frit Rum i Fæhuset, og tillades det dem til disse Creaturer at tage af Laagen(?), som benyttes til Brugerens egne Creaturer. Saa skal og disse Creaturer saavel Vinter som Sommer besørges stellede og rygtede paa samme Maade som de egentlige Føderaadscreaturer, ligesom de Vaar og Høst nyder Havning paa Gaarden, hvorimod de om Sommeren følge med til Sæteren. For- al tid for deres Creaturers Rygt vies Føderaadstagerne til enhver Tid fri Adgang til Fæhuset. Naar ingen af Føderaadskjærene melker er Gaardbrugeren pligtig at levere Føderaadstagerne daglig en Pot nysilt Melk, dog kuns forsaavidt han selv er forsynet med denne Artikel.

6. leveres dem hver Høst 1 er eet Btt samfængt Liin og 1 er eet Btt samfængt Hamp, begge Dele af bedste Sort som avles paa Gaarden. Skulde Brugeren ikke have udfaaet Liin eller Hampfrør eller og Avlingen mislykkes, der er Brugeren pligtig at anskaffe begge Dele fra Byen.

7. forskaffes dem sønderhuggen og indbaaren fornøden Brændeveed og Tyrie, samt ligeledes indbaaret det udfordrende rene Vand, naar saadant maatte forlanges.

8. Saavel i Sundheds, som fornemmelig i Sygdoms- og Alderdomsdage gives dem al fornøden og sømmelig Opvartning og Pleie.

9. forskaffes dem til og fra Kirken samt paa deres øvrige fornødne Reiser og Ærinder fri Hest med tilhørende Kjøreredskab efter Aarstidens Beskaffenhed. Ligesaa nyder de fri Hest med fornøden Redskab til det andet Brug, de maatte have paa Gaarden.

10. overlades dem til fri Brug og Afbenyttelse: a. den halve Deel af Kaalhagen, hvilken forsvarlig gjødsles med Staldgjødsel. Hvert Foraar leveres dem de til Kaalhagens Besætning fornødne Planter af Hove Kaal og Røtter. b. den saakaldede Kaalageren(?) i Dahlsengjordet tillligemed en lille Ager i Lillejordet, hvilke aarlig paakjøres 10 forsvarlige Læs Husegjødsel og 10 Ditto Koegjødsel. c. det forrige Føderaads Slaatteland tilligemed 2 Sktt(?) bedste Sæterhøe og 1 Sktt Høe af bedste Avling hjemme paa Gaarden. d. Løvskoven i Dahlseng og Lillejordet tilligemed al Skoven i Gammelrødnings-Sveen. e. 2de Skovstykker i Hemkrosveen, navnlig et Stykke i Øst fra Pladsens Løkke og det andet imellem Engen og Gaarden øvre Narmoes Fæhage, hvilke Stykker begge ere afmærkede. Alt Arbeide, saavel ved Vaaraandgjøren og Indhøstning som ved Nedgravning af Sæden i Sveelandet samt ved Opførelse og Vedligeholdelse i forsvarlig Stand af de fornødne Gjerder om dette sidste, besørger Gaardbrugeren udført efter Føderaadstagerens nærmere Bestemmelse, ligesom han leverer de dertil fornødne Heste og Redskaber. Det samme skal være Tilfældet med Bortkjøring, inden Præstegjeldet, af den Veed, som hugges paa overnævnte Skovstykker. Forsaavidt disse ere tjenlige til Sveeland haver Føderaadstagerne Ret til at benytte dem i saadan Hensigt.

11. Besørger Gaardbrugeren paa nærmere Forlangende deres Liinklæder vadskede og blegede.

12. Kommer Slægtninger eller Andre i Besøg til Føderaadstagerne og medbringer Heste, da forsyner Gaardbrugeren disse med fornøden Fourage og Staldrum om Vinteren samt Havning om Sommeren.

13. Fornuden det i 10de Post ommeldte brugelige Føderaad nyder de tillige aarlig et Maal Sveeland efter deres egen Udviisning, paa det Sted, hvor Gaardbrugeren har tillavet Svee, og besørger han den fornødne Sæd paa samme nedgravet samt i rette Tid høstet og indkjørt. Denne Rettighed bortfalder dog naar en af Føderaadstagerne ved Døden afgaaer.

14. Skulde de vorde tilsinds at fraflytte Gaarden Nedre Narmoe, da er Brugeren pligtig frit at levere de foran betingede Artikler, forsaavidt de ere Gjenstand for Flytning, paa det Sted inden Præstegjeldet, hvor de tager deres nye Bopæl. Alle andre Artikler og Rettigheder godtgjøres med Penge efter uvillige Mænds Taxt. Skulde Føderaadstageren finde forgodt senere atter at tilflytte Gaarden, da skal saadant være dem ufornevnt(?), og indladte de da i samme Rettigheder som før Fraflytningen.

15. Naar en af Føderaadstagerne ved Døden afgaaer, bortfalder for den  Længstlevende Brugen og Afbenyttelsen af Skoven i Gammelrødnings-Sveen af Agerlandet samt af Slaattelandet i Gammelrødningen saavelsom det ene Skippund Hjemhøe, hvorimod den Længstlevende nyder et Tillæg af 2 Tønder Poteter, altsaa i det Hele 6 Tønder. Forøvrigt bliver Føderaadet uforandret. 16. Naar Føderaadsfolkene ved Døden afgaar, overlader Gaardbrugeren uden Erstatning det til deres Begravelse udfordrende Huuserum, Brændeveed, Folkehjelp og Opvarning samt Fourage om Vinteren og Havning om Sommeren til Gjeternes Heste. De øvrige Udgifter til deres Begravelse bekostes af deres Efterladenskaber. Nærværende Forskrivelse skal saalænge nogen af Føderaadstagerne lever, som en prioriteret Heftelse paahvile Gaarden Nedre Narmoe i hvis Eie og Besiddelse der end i Fremtiden maatte komme.

Dette til Bekræftelse under min Haand i Vitterlighedsvidners Overvær.

Gaarden nedre Narmoe den 1ste August 1843.

Simen Larsen.

Til Vitterlighed: J. C. Falsen. Pedersen.-

Kilde:


Vang historielag Hedmark logo.JPG Denne siden er en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Prosjektet er en videreføring av den trykte Vangsboka b. 1–5. Denne digitale utgaven av gards- og slektshistoria for tidligere Vang kommune er et samarbeid mellom Vang historielag og Norsk lokalhistorisk institutt – Nasjonalbiblioteket. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Du kan også ta direkte kontakt med Vang historielag.

Se også: Om prosjektetMatrikkelgarder