Kjeldearkiv:Fattigloven av 1845

Lov angaaende Fattigvæsenet paa Landet, af 20de September 1845.
Forsynet  med  opplysende  Anmærkninger (Tredie Oplag.)
Christiania  1846. Forlagt  af  A. D. Wulfsberg  &  Co.

Første Capitel. Om de Personer, der ere Gjenstand for Fattigforsørgelse.

§ 1. De Personer, der erkjendes ikke at besidde det Nødtørftige til Livsophold og ikke at kunne erhverve det saasom Gamle, Vanføre, Syge, Vanvittige, forældreløse Børn, skulle ved Fattigvæsenets Foranstaltning erholde den fornødne Bistand, Uconfirmerede tillige Opdragelse og Underviisning.Cfr. 4de Capitel.

§ 2. Til saadan Forsørgelse antages ikke Nogen, hvis Ægtefælle, Forældre, eller ægte Børn erkjendes at have Evne til at yde samme. Med Hensyn til Fædres Forpligtelse til at bidrage til uægte Børns Underholdning forholdes efter de derom gjældende Forskrifter.

§ 3. Tyende forsørges i Sygdomstilfælde at Husbonden, indtil de efter Opsigelse eller af anden lovlig Aarsag træde ud af deres Tjenesteforhold; dog ophører denne Husbondens Forpligtelse, naar Sygdommen varer længere end 4 Uger.

§ 4. Hvor Vedkommendes Kaar dertil maatte give Anledning, skal det være Fattigcommisionen overladt enten at indskrænke eller aldeles at ophæve den §§ 2 og 3 paabudne Forsørgelsespligt. Opfyldes ikke denne, overtager Fattigvæsenet Omsorgen for Angjældende, efter Omstændighederne mod Erstatning hos Vedkommende.

Andet Capitel. Om Fattigvæsens-Districter og deres indbyrdes Forhold.

§ 5. Ethvert District, der efter Lovgivningen skal have eget Formandskab, udgjør i Almindelighed et Fattigvæsens-District. Hvor for Tiden enten et Fattigvæsens-District indbefatter flere Formandskabs-Districtet, eller et Formandskabs-District flere Fattigvæsens-Districter, vedbliver Saadant, indtil anderledes af vedkommende Communebestyrelse med kongelig Approbation besluttes. Med kongl. Approbation kunne flere Fattigvæsens-Districter forenes til eet, og ligeledes eet Formandskabs-District deles i flere Fattigvæsens-Districter. At et Formandskabs-District saaledes er deelt eller deles, skal, med Undtagelse af de i § 19 omhandlede Tilfælde, ikke have nogen Indflydelse paa Hjemstavnsretten i Forhold til andre Fattigvæsens-Districter. Fremmede Communer holde sig i ethvert Tilfælde til Formandskabs-Districtet, hvor dette i Fattigvæsenets Anliggender er deelt. Fattige, der have erhvervet Hjemstavnsret i det hele Formandskabs-District, men ikke i noget enkelt af dettes Fattigvæsens-Districter, forsørges af Formandskabs-Districtet, saafremt ingen anden Regel Districterne imellem er eller vorder* vedtaget.

§ 6. Enhver her i Landet sig opholdende indfødt eller naturaliseret Person har i Almindelighed Hjemstavnsret i et af Rigets Fattigvæsensdistricter, d.e. Ret til i Trangstilfælde at erholde Understøttelse af dette Districts Fattigvæsen.

§ 7. Hjemstavnsretten er enten oprindelig eller erhvervet.

§ 8. Oprindelig Hjemstavnsret have Indfødte i det District, i hvilket Moderen (cfr. § 11) ved deres Fødsel havde Hjemstavnsret, og naturaliserede i det District, i hvilket de ved Udstedelsen* af Documentet om deres Naturalisation havde fast Opholdsted.

§ 9. Saavel Udlændinge som Indfødte erhverve Hjemstavnsret i et District ved efter det fyldte 15de Aar at have i 3 paa hinanden følgende Aar havt stadig Ophold i samme. Senere erhvervet Hjemstavnsret ophæver enhver tidligere saavel oprindelig som erhvervet. Den hjemstavnsret, Nogen har ved det fyldte 63de Aar, beholder han for sin øvrige Levetid.

§ 10. Tiden, i hvilken Hjemstavnsret erhverves, der for Indflyttede begynder fra den Dag, de tage stadigt Ophold i et Fattigvæsensdistrict, beregnes altid til den Dag, da de a) enten fraflytte dette District, b) eller søge om Understøttelse af Districtets Fattigvæsen, c) eller gjøre sig skyldig i Betleri.

§ 11. Hustruen har, saalænge Manden lever og Ægteskabet mellem dem* ikke er aldeles opløst, dennes Hjemstavnsret, hvilken hun ogsaa efter Mandens Død eller Ægteskabets Ophævelse beholder, indtil hun selv erhverver ny. Ægtefødte Børn have, saalænge ikke selvstændig Hjemstavnsret er erhvervet (§ 9), Faderens, hvis denne lever, men, hvis han er død, og Moderen lever, dennes. Døe begge Forældre, beholder Barnet den Hjemstavnsret, det havde ved den længstlevende af Forældrenes Død. Paa samme Maade have uægte Børn Moderens Hjemstavnsret.

§ 12. Søemænd og andre Personer, der befinde sig paa Rejser, nationale Militaire, der udcommanderes, samt Personer, der holdes i Varetægtsarrest eller Straffeanstalt, eller af andre Grunde midlertidig ere fraværende, ansees desuagtet at have opholdt sig der, hvor de sidst havde deres Bopæl.

§ 13. Hvervede Millitaire eller Fæstningsbetjente forsørges i Trangstilfælde tilligemed Hustruer og Børn af vedkommende Militairetat, naar Trangen indtræder under Tjenestetiden, og vedvarer i dette Tilfælde denne Forsørgelsespligt ogsaa efter Tjenestetidens Ophør, dog, om det paafordres, ved Stedets almindelige Fattigvæsens Bestyrelses Mellemkomst. Indtræder Trangen efterat Tjenesteforholdet er ophørt, falde bemeldte Personer med Hensyn til Forsørgelse et almindeligt Fattigvæsensdistrict til Last efter de i dette kapitel indeholdte Bestemmelser, saaledes at Tjenestetiden ansees som stadigt Ophold, (§ 9).

§ 14. Ved Bestemmelsen af Vanvittiges Hjemstavnsret tages den Tid, hvori deres Sindssygdom har vedvaret, ikke i Betragtning.

§ 15. Saalænge nogen nyder Understøttelse af et Fattigvæsensdistrict, kan han ikke erhverve Hjemstavnsret i et andet.

§ 16. Befindes Nogen, der ikke har Hjemstavnsret i det Fattigvæsensdistrict, hvor han opholder sig, trængende til Understøttelse, udredes denne foreløbig af dette District. De fornødne Oplysninger om Angjældendes Hjemstavn bør snarest muligt søges tilveiebragte, og oversendes inden 14 Dage, efterat de er erhvervede, til den Fattigbestyrelse, Forsørgelsen antages at vedkomme. For de efter Udløbet af dette Tidsrum, og indtil Oversendelsen skeer, forskudte Omkostninger tabes Ret til Erstatning hos Andre end den eller dem, hvem det maatte være at tilregne, at Anmeldelsen ikke til rette Tid er foregaaen. Den Fattigbestyrelse, som Oplysningerne ere tilstillede, har snarest muligt at afgive Erklæring angaaende disse samt at foranstalte det videre fornødne. I Tilfælde af Forsømmelse heraf bør de derved forvoldte Udgifter bæres af det Fattigdistrict, hvor Forsømmelsen er begaaet, imod Regres til Vedkommende. Alle Utgifter til den Fattiges Understøttelse og, i Tilfælde, Begravelsesomkostninger godtgjøres, naar foranførte Regler ere iagttagne, og forsaavidt angjældende i eet Aar eller derover har opholdt sig i det District, hvor Understøttelsen ydes, med tre Fjerdedeler af Hjemstavnsdistrictet²), hvorimod en Fjerdedeel bæres af det Fattigvæsens-District, hvor Trangen er opstaaet. I alle andre Tilfælde erstattes Understøttelsen af Hjemstavnsdistrictet. Naar antagelig Vished haves for, hvor hjemstavnen er, kan Angjeldende sendes derhen, saafremt hans Trang til Understøttelse ikke blot er temporair, og hans Helbredsforfatning tillader det. Forsaavidt Hjemsendelse skal finde Sted, og denne ei kan foregaae paa anden og mindre bekostelig Maade, foranstaltes den af vedkommende Politie, i Almindelighed dog uden personligt Følge af nogen ved Samme Ansat, og saaledes at Skyds kun benyttes, hvor Nødvendighed kræver det. De hermed forbundne Omkostninger (Angjældendes Underholdning paa Reiser derunder indbefattet) udredes af Hjemstavnsdistrictet. Omkostningerne ved trængende og i Udlandet forulykkede Søemænds Hjemsendelse udredes af Statscassen.

§ 17. Overeenskomster om at hindre Indflytning fra andre Districter ere ugyldige.

§ 18. Enhver, der indflytter i et Fattigvæsens-District, skal forsaavidt Saadant af Fattigbestyrelsen fordres, inden en af denne fastsat Tid tilveiebringe fra Sognepræsten i det District, han fraflytter, for sig, og hvis Flytningen skeer med Familie, tillige for samtlige Familiemedlemmer en Attest, der meddeles uden Betaling, og som skal indeholde de Udflyttedes Navne, Alder, Fødested, hvorlænge de have opholdt sig i Districtet, og hvis de ere fødte udenfor det District, hvori Moderen ved deres Fødsel havde Hjemstavnsret, da tillige dette (§ 8). For hver Dag, som forløber efter den givne Frist, uden at Attesten afleveres til Fattigbestyrelsen, forfalder den Indflyttede i en Mulct af 12 Skilling, indtil Beløbet er steget til 2 Speciedaler. Er Attesten da ikke fremskaffet, blive de fornødne Oplysninger paa den Angjældendes Bekostning ved Fattigbestyrelsens Foranstaltning at tilveiebringe. Det paaligger den, hos hvem en Indflyttet tager Bopæl, inden 4 Uger at anmelde Saadant for Lensmannen, som herom igjen meddeler Fattigbestyrelsen Underretning. Forsømmes denne Anmeldelse, saa bødes 12 Skilling for hver Dag, indtil Boden er opløben til 2 Speciedaler.

§ 19.

• a) Ethvert Bjergverk danner et særskilt Fattigvæsens-District.
• b) Hjemstavnsret i et saadant District erhverves i Almindelighed ikke ved Ophold inden det Territorium, der hører til Verket, med ved Arbeide  i dettes Tjeneste, i Overensstemmelse med Lov angaaende Bjergverksdriften af 14de Juli 1842 § 61. Personer, der paa Verket eller paa det til Sammes Fattigvæsen efter Litr. f. henhørende Jordegods ere i Verkseierens, hans Betjentes eller Arbeideres private Tjeneste, erhverve Hjemstavnsret i Bjergverksdistrictet paa den i denne lov i Almindelighed foreskrevne Maade.
• c) Oprindelig Hjemstavnsret i et saadant District har den, hvis Moder ved hans Fødsel havde Hjemstavnsret i Districtet.
• d) Hjemstavnsret i et Verksdistrict, der erhverves i den sædvanlig Tid, tabes først, naar en ny er erhvervet.
• e) Med Hensyn til Arbeidere, der komme til Skade i Verkets Tjeneste, forholdes efter Lov af 14de Juli 1842 § 62.
• f) Er noget Verket tilhørende Jordegods kun for en Deel taget i Brug af Verkseieren, eller uddeelt til Verkets Betjente og Arbeidere, hører det, forsaavidt saadan Brug eller Uddeling ikke finder Sted, under det Districts Fattigvæsen, i hvilket det er beliggende.
• g) Forøvrigt gjælde de Bestemmelser angaaende Fattigvæsenet ved Bjergverkerne, Loven af 14de Juli 1842 indeholder. I Lighed med Bjergverkerne kunne ogsaa andre Brug af større Omfang danne særskilte Fattigvæsens-Districter, naar det til deres Oprettelse og Organisation erholdes kongelig tilladelse.

§ 20. Forsaavidt som Erhvervelse af Hjemstavnsret er paabegyndt, men ikke fuldendt, før denne Lovs Bekjendtgjørelse, bliver Tidsrummet for dens Fuldendelse at bestemme efter § 9.

Tredie Capitel. Om Fattigvæsenets Bestyrelse.

§ 21. I ethvert District bestyres Fattigvæsenet af en Commission, bestaaende af Sognepræsten, eller, hvor dette af Kongen maatte blive bestemt, den residerende Capellan som Ordfører, og saamange valgte Medlemmer, som Formænd og Repræsentanter bestemme. Valget paa disse Medlemmer skeer af Formænd og Repræsentanter enten i eller utenfor deres Midte blandt de i Districtet bosatte Mænd med Undtagelse af Overøvrighedspersoner. Bestaaer et Fattigvæsens-District af flere Kirkesogne, vælges eet eller flere Medlemmer fra hvert af disse efter det Forhold, som Formænd og Repræsentanter bestemme. Iøvrigt gjælde med Hensyn til de valgte Medlemmer de i Lov om Formandskaber af 14de Januar 1837 angaaende Formændenes Functionstid, Udtrædelse og Gjenvalg foreskrevne Regler. I Ordførerens Forfald vælger Commissionen et af sine Medlemmer til midlertidig Ordfører.

§ 22. Ethvert Fattigvæsensdistrict inddeles i saamange Underdistricter, som Formænd og Repræsentanter i Forening fastsætte, og disse Underdistricter kunne, naar Fattigcommissionen anseer det hensigtsmæssigt, inddeles i Roder. Af Fattigcommissionen udnævnes blandt Fattigdistrictets indvaanere for hvert Underdistrict en Fattigtilsynsmand og for hver Rode en Fattigrodemester. Saavel Tilsynsmænd som Rodemestere vedblive som saadanne i 4 Aar, og kunne imod deres Villie ikke vælges paany før efter ligesaa lang Tids Forløb. Ingen er forpligtet til at udføre nogen af disse Ombud efter at have fyldt det 60de Aar.

§ 23. Fattigcommissionen fastsætter selv Antallet af dens ordentlige aarlige Møder samt Tiden, naar og Stedet, hvor disse skulle afholdes, hvorom Bekjendtgjørelse skeer 8 Dage forud paa den for ethvert Sted sædvanlig Maade. Overordentlige Møder kunne, foruden af den samlede Commission, tillige af Sammes Ordfører bevirkes afholdte.

§ 24. Samtlige Commissionens Medlemmer saavelsom Tilsynsmændene og Rodemestrene, saa ofte de tilkaldes, samt andre af Fattigvæsensdistrictets Indvaanene, der af Ordføreren i bestemt opgiven Hensigt tilsiges, ere forpligtede til at afgive Møde i Fattigcommissionen under Mulct af en halv Spesiedaler, medmindre der opgives Forfald, som af Commissionen erkjendes gyldigt.

§ 25. Ingen gyldig Beslutning kan tages af Fattigcommissionen, medmindre over det halve antal af dens Medlemmer ere tilstede og afgive stemme i Sagen. Beslutningerne tages ved Stemmefleerhed. I Tilfælde af, at Stemmerne ere lige deelte, gjør Ordførerens Stemme Udslaget.

§ 26. Enhver Fattigcommission skal have følgende af Amtmanden autoriserede Protocoller, for hvis Førelse Commissionens Ordfører har at sørge: a. en Forhandlingsprotocol, der ved hvert Mødes Slutning underskrives af samtlige tilstedeværende Medlemmer; b. en Journal, hvori alle indkomne Sager extractviis indføres; c. en Copiebog for afgaaende Breve m. V.; d. forsaavidt Commissionen finder det nødvendigt, en Mandtalsprotocol over Fattiglemmerne, hvori tillige disses Afgang og Tilgang indføres.

§ 27. Det paaligger Fattigcommissionen i Almindelighed at bestyre Fattigvæsenets* Anliggender, og deriblandt navnligen: a. eengang aarlig i et ordentligt Møde, efter foretagen Undersøgelse af samtlige Fattiges Stilling og Trang, at fatte Beslutning om den Maade, hvorpaa disse for det følgende Aar, beregnet fra 1ste Januar til næste 31te December blive at forsørge, samt at fastsætte Fattigskattens Størrelse og Udligning for samme Tidsrum saavel i Penge som andre Ydelser. I samme Møde bliver desuden den fornødne Regulering af Lægdene, hvor saadanne haves, at foretage, samt de Fattige paa disse at fordele. Hvor Omstændighederne gjøre Afvigelser fra ovenstaaende Regler nødvendige, kunne disse med Amtmandens Approbation af Formænd og Repræsentanter besluttes. Nye Foretagender, der kræve forøgede Udgifter for Fattigvæsenet, kunne dog ikke sættes iverk uden Formændenes og Repræsentanternes Samtykke; b. i de øvrige Møder at fatte Beslutning angaaende de Forandringer i Fattigforsørgelsen, som i Aarets Løb indtræffende Omstændigheder maatte foranledige; c. at drage Omsorg for, at de med Hensyn til Fattigforsørgelsen fattede Beslutninger fuldbyrdes, at de Capitaler, Fattigvæsenet maatte eie, sikres* og gjøres frugtbringende, samt at dets Eiendomme tilbørlig vedligeholdes og benyttes.

§ 28. De Forretninger, som det efter Fattigcommissionens nærmere Anvisning paaligger Tilsynsmændene at udføre ere fornemmelig: a. at holde nøiagtigt Mandtal over samtlige til Forsørgelse antagne Fattige i Underdistrictet; b. at føre Tilsyn med de Fattige og gjøre sig bekjendte med deres Stilling, Trang og Vandel; c. hvor Lægdsunderstøttelse finder Sted, at gjøre sig bekjendte med, hvorledes de Fattige forsørges i Lægdet og opføre sig imod Lægdsyderen, samt naar mislighed i saa Henseende, der ikke ved mindelig Advarsel hæves, finder Sted, derom at gjøre Indberetning til Ordføreren; d. at gjøre Forslag til Fattigcommissionen om de Personer, der bør optages til Forsørgelse og Maaden, hvorpaa Understøttelsen hensigtsmæssigst meddeles, samt ligeledes om de Fattiglemmer, der formedelst forandrede Kaar eller af anden Aarsag bør Udgaae af Forsørgelsen, eller hvis Understøttelse bør nedsættes, forøges eller forandres; e. at sørge for, at Lægdslemmerne og andre Fattige ikke forsømmes i Sygdomstilfælde, samt at besørge afdøde Fattiglemmers Begravelse; f. at føre Tilsyn med, at saavel de udsatte Børn som de, der ere hjemme hos Forældre, der nyde Fattigunderstøttelse, holdes til Skolegang, nyde tilbørlig Forpleining og Opdragelse og saavidt gjørligt anbringes i Haandverkslære eller anden Tjeneste. Hvor Rodemestere tillige ere ansatte, bestemmer Fattigcommissionen ved Instrux, hvad heraf blive disse at overdrage, samt hvad de forøvrigt i Fattigvæsenets Anliggender have at iagttage.

§ 29. For Tilsidesættelse af de ved denne Lov paalagte Pligter kunne Tilsynsmændene og Rodemestrerne af Fattigcommissionen ilægges en Mulct af ½ til 5 Speciedaler.

§ 30. I de Ladesteder, som maatte udgjøre særskilte Fattigvæsens-Districter, bestyres Fattigvæsenet efter de for Landet gjældende Regler.

§ 31. Med Fattigvæsenets Bestyrelse ved Bjergverkerne forholdes efter Lov af 14de Juli 1842 § 63.

Fjerde Capitel. Om Forsørgelsesmaaden.

§ 32. Det er i Almindelighed overladt enhver Fattigcommission at bestemme den Forsørgelsesmaade, der paa ethvert Sted bliver at anvende efter de Fattiges Trang og Stilling samt andre forhaandenværende Omstændigheder.

§ 33. Med Hensyn til Understøttelsens Omfang og Maade inddeles de Fattige i tvende* Classer: 1. til første Classe henhøres alle de, der formedelst Alderdom, Sygdom, Legems- eller Forstands-Feil eller andre lignende Aarsager Intet kunne erhverve til deres Underholdning; 2. til anden Classe høre fattige Børn, der enten ere forældreløse eller ikke kunne betroes Forældre til Opfostring og Opdragelse, formedelst disses Sæders, Forstands eller Helbreds Beskaffenhed; 3. til tredie Classe henhøre de, der vel kunne erhverve noget, men ikke tilstrækkeligt til deres egen eller Families nødtørftige Underholdning.

§ 34. De Fattige af første Classe forsørges enten ved Lægd eller paa anden hensigtsmæssig Maade.

§ 35. De til anden Classe henhørende Børn maae kun da anbringes i Lægd, naar de antages at kunne forblive flere Aar efter hinanden paa samme Sted. Forøvrigt besørges de, forsaavidt Alder, Helbredstilstand og Omstændighederne tillade det, bortfæstede enten i Haandverkslære eller i anden Tjeneste til skikkelige Huusbonder. Hvor saadan Forsørgelse ikke kan anvendes, udsættes de til Opfostring og Opdragelse paa den Maade, som Fattigcommissionen anseer hensigtmæssig og betryggende. De, til hvem Omsorgen for saadanne Børn er anbetroet, have til de Tider og paa den Maade, Fattigcommissionen bestemmer, at godtgjøre, at disse erholde tilbørlig Underviisning.

§ 36. De til tredie Classe Henhørende understøttes med det fornødne Tilskud til deres nødtørftige Underholdning. Understøttelsen bør saavidt muligt skee i Naturalbidrag, og kan hvor det ansees hensigtsmæssigt, ydes som Betaling for Arbeide, enten i Fattigarbeidshuse eller paa anden Maade efter Fattigcommissionens Foranstaltning. Personer af denne Classe kunne ogsaa, hvor Fattigcommissionen finder det hensigtsmessigt, forsørges ved Lægd.

§ 37. Efter enhver Regulering af Lægderne meddeles hvert Lægdslem en Lægdsseddel, der indeholder, hvor han skal nyde sit Lægd i det følgende Aar, samt, forsaavidt det er paa flere Gaarde, da i hvilken Orden og hvor lang Tid paa hver. Ved Lægdfordelingen iagttages, at Lægdlemerne underkastes Flytning saa sjelden som muligt.

§ 38. Med Fattigcommissionens Samtykke er det Lægdsyderne tilladt at bortleie Lægdet.

§ 39. De Personer, der nyde Naturalbidrag, meddeles at Fattigcommissionen en skriftlig Fortegnelse over Bidragenes Art og Størrelse, samt Underretning om, naar og hvor disse skulle afhentes.

§ 40. Naar Ligning eller Omregulering af Lægd har fundet Sted, meddeles vedkommende Lensmand Afskrift af Forretningen, hvorefter han bekjendtgjør samme sogneviis fra Kirkebakkerne første Søndag, da Gudstjeneste efter Ligningsforretningen finder Sted i vedkommende Sogn. Efter denne Bekjendtgjørelse henlægges Afskriften til Eftersyn paa et bequemt Sted i 4 uger.

§ 41. Lægdlemmer ere pligtige til at udføre det Arbeide for Lægdsyderne, som de formaae.

§ 42. Behandler en Lægdyder den Fattige uforsvarligt, kan Fattigcommissionen lade Lægdslemmet paa den Skyldiges Bekostning forsørge af Andre.

§ 43. Omkostningerne ved Fattiglemmets Begravelse udredes paa den Maade; som af Fattigcommissionen bestemmes, dog uden udgift til Kirken eller dens Betjente.

Femte Capitel. Om Tvangsarbeidshuse samt om Redningsanstalter for vanartede Børn.

§ 44. Enkelte Communer eller flere i Fælledsskab kunne paa de i dette Capitel anførte Betingelser oprette Tvangsarbeidshuse til Optagelse af de i §§ 50 og 51 nævnte Personer, samt Redningsanstalter for vanartede Børn.

§ 45. Førend saadanne Tvangsarbeidshuse eller Redningsanstalter oprettes, maa der paa den Maade, som af Kongen nærmere bestemmes, erhverves Stadfæstelse paa en for samme udkastet Plan, der indeholder: a. Regler for Indretningens Organisation og Bestyrelse samt Controllen dermed; b. Angivelse af de Midler, hvorved den skal begrundes og vedligeholdes, - og c. Maaden, hvorpaa de i Indretningen optagne Lemmer skulle behandles og beskæftiges.

§ 46. Saavel i Arbeidshusene som Redningsanstalterne afsondres Lemmerne efter Kjøn, og den quindelige Afdeling stilles under umiddelbart quindeligt Opsyn. Arbeidstiden maa ikke udstrækkes over 12 Timer daglig.

§ 47. For Dovenskab, Opsætsighed mod foresatte, Kivagtighed, Forvanskning af Arbeidsmaterialer eller andre Forseelser imod god Orden og Sædelighed er Bestyrelsen berettiget til at anvende Correctionsstraffe, bestaaende af Fængsel paa Vand og Brød indtil 5 Dage, eensomt Fængsel i lys Celle indtil 8 Dage eller i mørk Celle indtil 3 Dage. Forøvrigt staae Lemmerne under almindelige Huustugt.

Sjette Capitel. Om Betlerie og Fattigvæsenets Politie.

§ 48. For Betlerie ansees det, naar Nogen ved Ord eller Gebærder eller ved at fremvise legemlige Bræk anholder om almisse.

§ 49. I overordentlige Ulykkestilfælde kan Fattigcommissionen meddele Trængende skriftlig Tilladelse til i en vis Tid, dog ikke over 3 Maaneder, at søge Hjælp ved frivillige Bidrag inden Fattigvæsens-Districtet.

§ 50. De, som gjøre sig skyldige i Betlerie, kunne, hvor Tvangsarbeidshuse haves, og naar Omstændigherne forøvrigt tillade det, inddømmes i disse, første Gang i 2 Maaneder, anden Gang i 4 Maaneder, og saaledes for hver Gang, de gjøre sig skyldige i Betlerie, med et Tillæg af 2 Maaneder indtil 1 Aar. Hvor saadan Inddømmelse i Arbeidshuse ikke kan finde Sted, straffes de med Fængsel paa Vand og Brød, første Gang i 3 – 7 Dage, anden Gang i 5 – 10 Dage, og siden for hver Gang i 8 – 15 Dage. Betlere, som vandre om fra Sted til Sted i Flok og Følge, belægges for Betlerie med den dobbelte af den i denne § fastsatte Straf. Tvangsarbeidshuse kunne ikke anvendes til Inddømmelse af Betlere, medmindre Samtykke dertil erhverves af vedkommende Bestyrelse. Efter Overeenskomst med denne kunne ogsaa Betlere fra fremmede Districter inddømmes i Arbeidshuset. Sager angaaende Betlerie paakjendes ved Politieret.

§ 51. I de foregaaende § omhandlede Tvangarbeidshuse kunne med Bestyrelsenes Samtykke ved Politiets Foranstaltning indsættes saadanne Personer, der ere hengivne til Ørkesløshed eller Drukkenskab og ikke kunne lovlig ernære sig. Ingen saadanne Personer kunne af Politiet indsættes paa længere Tid end 6 Maaneder; hvorhos det tillige er overladt til Arbeidshusets Bestyrelse at løslade dem før den bestemte Tid, naar de enten godtgjøre, at Adgang til lovlig Næringsvei er aabnet for dem, eller Bestyrelsen finder, at deres Opførsel giver grundet Haab om Forbedring. Forsaavidt som Løsgængere ikke ifølge forestaaende Bestemmelser indsættes i Tvangsarbeidshuse, blive de efter Tiltale ved Politieret at straffe med Fængsel, hvorimod alle ældre Bestemmelser om Straf for Løsgjængerie og Rettergangsmaaden i Sager desangaaende bortfalde.

§ 52. I Tvangsarbeidshuse kan Ingen indsættes, der er under 15 Aar.

§ 53. Befale eller tillade Forældre, Bedsteforældre eller Pleieforældre deres Børn under 15 Aar at betle, blive hine, men ikke disse, at straffe for Betlerie med fængsel paa Vand og Brød efter de foregaaende Regler.

§ 54. Drengebørn mellom 10 og 15 Aar samt Pigebørn mellom 10 og 12 Aar, der mod dered Foresattes Vidende og Villie gjøre sig skyldige i Betlerie, straffes, naar Advarsel forgjæves er anvendt, med Riis. Ligeledes bliver den almindelige Straf af fængsel paa Vand og Brød uanset at anvende paa)* Pigebørn i en alder af 12 til 15 Aar, hvilke …..* skulle idømmes Fængsel paa sædvanlig Fangekost fra 4 ….* Dage.

§ 55. I Redningsanstalter (§ 44) kunne efter vedkommende Fattigcommissions Foranstaltning indsættes saadanne vanartede Børn af begge Kjøn under 16 Aar, der enten intet Tilhold have, eller hvis Opdragelse forsømmes af deres Forsørgere. Tiden, i hvilken de forblive i disse Anstalter, bestemmes af Bestyrelsen, dog at den ikke overskrider deres 18de Aar

§ 56. Arbeidsføre fremmede Betlere, der have udstaaet deres Straf som saadanne, meddeles Pas til deres Hjemsted, hvorhen de have at begive sig, saafremt de ikke godtgjøre, at de kunne lovligen ernære sig paa det Sted, hvor de anholdes. Fremmede Betlere, der erkjendes ikke at kunne ernære sig selv, behandles efter § 16.

§ 57. I de Disticter, hvor Fattigcommissionen finder det nødvendigt, ansættes een eller flere lønnede Fattigvægtere, der have at rette sig efter den dem af Fattigcommissionen meddeelte Instrux.

Syvende Capitel. Almindelige Bestemmelser.

§ 58. Den Understøttelse, som Nogen efter sit 18de Aar har oppebaaret af Fattigvæsenet, kan Fattigbestyrelsen, forsaavidt den finder det hensigtsmæssigt, af ham fordre erstattet, naar han kommer i den Stilling, at han uden at savne Udkomme kan afsee de til Erstatningen fornødne Midler. Ved den Forsørgedes Død bliver Intet at arve, forinden Fattigcassen har faaet Erstatning for sine Bidrag.

§ 59. Matriculerede Grundeiendomme skulle ikke være frie for Fattigskat, om de endog ere ubebyggede eller ubeboede. Af Verksbrug, Fabrikker og andre deslige Anlæg, hvis Eier eller Bruger ikke boer inden det Fattigdistrict, hvor de ere beliggende, erlægges Fattigskat, saaledes at Bruget regnes lige med en Jordeiendom af saamange Skylddaler, som det Tal, der fremkommer ved at dividere den paa Anlægget af Fattigcommissionen i Speciesdaler ansatte Værdie med 400. Foranstaaende Bestemmelser ere ogsaa anvendelige paa andre faste Eiendomme paa Landet, hvortil knytter sig lov- eller taxt-bestemte Indtægter.

§ 60. Kjøbstadsborgere, der, skjønt boende paa Landet, ere skattepligtige til en Kjøbstads eller et Ladesteds Fattigcasse, paalignes kun Bidrag til Opholdsstedets Fattigcasse af den Næring, de drive inden Fattigdistrictet, og af de Eiendomme de der have.

§ 61. Den Fritagelse for at modtage Lægd, der er tilstaaet Gaardbrugende udenfor Bondestanden, bortfalder for Eftertiden.

§ 62. Bestemmelserne i Reskriptet af 13de August 1790 for Trondhjems Stift skulle ikke være til Hinder for at Fattigskat, foruden som hidtil at fordeles efter Matriculskylden, paalægges Gaardbrugere af den Indtægt de have fra andre Kilder, saavelsom Personer, der ikke bruge matriculeret Jord.

§ 63. Forpligtelsen til at svare Fattigskat til et District bestemmes efter det Forhold, hvori nogen staaer til Samme 3 Maaneder før Begyndelsen af det Skatteaar, for hvilket Skatten lignes.

§ 64. De ilignede Pengebidrag ere forfaldne til Betaling 3 Maaneder efterat Ligningen er bekjentgjort fra Kirkebakken. Samtlige Ydelser inddrives i Mangel af Betaling ved Udpantning

§ 65. Forøvrigt har det med Hensyn til Fattigskatten sit Forblivende ved de hidtil gjældende Bestemmelser.

§ 66. Tvistigheder mellem forskjellige Fattigvæsensdistricter eller mellem en Fattigcommission og Private angaaende Forsørgelsespligten kunne, naar Parterne ere enige om at voldgive Sagen, endelig afgjøres enten af Stiftsdirectionen, saafremt samtlige Parter henhøre til samme Stift, eller i andet Fald af den Autoritet, som Kongen bestemmer.

§ 67. Alle ved denne Lov bestemte Mulcter tilfalde Districtets Fattigvæsen, med Undtagelse af dem, der paalægges Eiere eller Bestyrere af Bergværker eller andre private………………* have særskilt Fattigvæsen, hvilke Mulcter …………* cassen.

§ 68. …….* Mulcter inddrives ved Udpantning, med- …….* (V)* edkommende inden 4 Uger, efterat det er dem (tilkjen)*degivet, at de ere mulcterede, forlange Sagen paakjendt ved Domstolene, da den i saa Fald ved Politieret behandles.

§ 69. Alle Fattigvæsenets Eiendomme, som det selv har i Brug, ere fritagne for Skatter, Afgifter, Indqvartering og andet Paalæg.

§ 70. Det paaligger Embeds-, Ombuds- og Bestillingsmænd i Almindelighed, hver i sin Stilling, og navnlig Politiets Vedkommende, at yde Fattigvæsenets-Bestyrelsen Bistand i dens Virksomhed, uden at der i denne Anledning bliver at erlægge Betaling for de Oplysninger, Attester, Designationer, o.s.v., som meddeles, eller for de Forretninger og Bekjendtgjørelser, som iøvrigt udføres.

§ 71. Med Hensyn til Kongsbergs offentlige Fattigvæsen, Fattigvæsenet paa Røraas og ved Statens militaire Etablissementer forholdes efter derfor gjældende specielle Bestemmelser, dog saaledes at deres Forhold til andre Fattigvæsens-Districter afgjøres efter denne Lovs Forskrifter.

§ 72. De Modificationer, som med Hensyn til Fattigvæsenets Bestyrelse paa Grund af særegne Forhold maatte befindes nødvendige, kunne, naar Communens Vedkommende derom andrage*, fastsættes af Kongen.

§ 73. Forsaavidt som ingen anden Tidsgrændse for denne Lovs Virksomhed er fastsat, træder den i Kraft den 1ste Januar næste Aar, fra hvilken Tid Alt, hvad der i de hidtil gjældende Love og Anordninger maatte være stridende mod samme, skal være ophævet.