Kjeldearkiv:Grensetvist mellom eierne av Fossesholm og eierne av Sending-gårdene i Sandsvær
Kilde: Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri/Tingbok I-71, fol.315a-320a
Avskrift v/Eiker gotisk gruppe - 23. februar 2006
Innhold:
Avhør og åstedsgranskning i grensetraktene mellom Eiker og Sandsvær den 16. juli 1737. Dette ble gjort i anledning av en grensetvist mellom eierne av Fossesholm og eierne av Sending-gårdene i Sandsvær, der bøndene på Sending blir anklaget for ulovlig hogst i Fossesholms skog og for å ha oppført bygninger på en setervoll som tilhører Fossesholm. Retten ble administrert av sorenskriveren, Giert Falch, og dessuten deltok lensmann Anders Qverne og lagrettemennene Anders Heningssøn Fossen, Anders Aarneberg, Anders Michelssøn Fossen, Claus Røgeberg, Hans Hals, Fridrich Hedenstad og Christopher Stenset. Eierne av Fossesholm - Jonas Biørnssøn og Gabriel von Cappelen - var representert av prokurator Robsahm, mens prokurator Hans Jacob Kyhn representerte Ole Halvorssøn og Kietel Povelssøn fra Øvre Sending samt Peder Kieldsøn fra Nedre Sending. Flere lokalkjente menn var innkalt som vitner for å fastslå grensene mellom disse eiendommene, som også var grensen mellom bygdene og prestegjeldene Eiker, Sandsvær og Hof.
_________________________________________________________________________Fol.315a
Ao 1737 den 16 July blev Rætten sadt og betient ved nogle Sætterhuuse
som skal være opsadt ved nogle Bønder af Sandsvær Præstegield og
boende paa en gaard Sending kaldet, hvilke huuse Fossesholms Gaards
Eyere paaanker at være opsadt paa den under bemte gaard Fossesholm
henhørende Eyendom, og til den Ende opkræved Rættens Middel her
paa Stædet og blev Rætten administreret ved mig Soren Skriver
Falch og effternefnte 8te eedsvorne Laug Rættes Mænd nafnlig Hans Ager,
Anders Heningssøn Fossen, Anders Aarneberg, Anders Michelssøn Fossen,
Claus Røgeberg, Hans Hals, Fridrich Hedenstad og Christopher Stenset.
Saa var og Bøygde Lænsmanden Anders Querne tilstæde. Citan-
terne Hr. Obrist Lieutnant Biørnssøn og Gabriel von Cappelen lod ved
Procurator Robsahm indgive den i Sagen udfærdigede Stefning dat
.
14 Juny sidstleden, hvis Forkyndelses Paateigning hand begiered, at
Stefne Vidnerne Anders Querne og Jacob Larssøn i Hougsund boende
maatte afhiemle, hvilke for Rætten fremstode og eedentlig afhiem-
lede forbemte Deris Forkyndelses Paaskift paa Stefningen.
Procurator Hans Jacob Kyhn som Fuldmægtig for Ole Halvorssøn og Kie-
tel Povelssøn Øfre samt Peder Kieldsøn Nedre Sending i Sansverd lod ved
Under Byefogden paa Bragenes, Mads Smit i hans Stæd og Forfald for-
medelst en ham opdragen Commission udj Arendahl, møde udj denne
Forrettning, som tilkiendegaf, at siden Sendings gaardens Bønderne
allerede til Laugtinged haver reist Sag, af denne Sag herrørende til
appellation saa og desunder d.4 May sidstleden udsted Stefnemaal
til Aasteds Begranskelse over deris formeentlig retmessig tilhø-
rende Eyendomme med videre betreffende de i denne Sag omtvi-
stende 11 tylter og 2 Stocker Saug Tømmer, hvilked Stefnemaal
Smit nu i Rætten anviiste, som efter dessen Paategning
_________________________________________________________________________Fol.315b
Udviiser at være Justits Raad og Laugmand Huitfelt d 18 Juny 1737 an-
viist, hvoreffter hand vilde formode at Rætten denne Sinde icke foretager
sig Sagen til nogen Fremgang, særlig da hoved Sagen fra Contra Parternes
Side er stilled en quæstione og desformeedelst saa meged mindre vilde vente
at nogen Vidnesbyrd i denne Sag bliver antagen eller anhørt, betragtende
at Vidner til selve Aastæden for Stædets Soren Skriver Hr= Jesper Glate
d 12 Augusty førstkommende er berammed at foretages, berørte Stefnemaal
hvorved Hr. Obrist Lieutnant Biørnssøn og Gabriel von Cappelen, saa vel
Stefnemaaled Dennem er vedkommende, vare indkaldet, Smit begiere
med Paateigning tilbage. Paa Hr. Major Harbous veigne mødte
tilstæde Jørgen Jensøn boende paa gaarden Holt i Jarlsberg Grevskab
udj Hof Sogn for at bivaane Strækningen og udviise Deelet for
Gaarden Holts Eyendom imellem bemte Gaards og Fossesholms Gaards
Eyedeele, saaledes som af gammel Tiid væred fuldt effter gyldig Beviis.
Ole Gunildrud indfant sig nerværende, som en angrensende Eyer
for sin Gaard Gunildrud mod Fossesholms Eyendele som modstøder
ved Næss Fieldet. Robsahm imod den af Mads Smit indførte Protestation
eller Exception forklarede, at den Sag angaaende de 11ve Tylter 2 Stocker
Saug Tømmer, som Sendings Bønderne paa en dierv og dristig maade havde taged
fra Fossesholm Eyeres Huggere og henført det hele til Bache Sættern under
Gaarden Bache udj Komnes Annex i Sandsvær beliggende omtrent en Miil
Veigs er saavel af Under Rætten i Sandsvær, som af Mosse Laugtings Rætt
paakiendt og paadømt til Volds Bøders udreedelse, saa at den Sag aldels
icke vedkommer denne som nu af Citanterne de Fossesholms Eyere er reist og
allene Concernerer effter Stefnemaaleds Indhold den paaanket og inden
Fossesholms Eyedeler ved Sendings Bøndernes Tilladeldelse opbygde Sætter
og til dets opbygning forøvede Hugst, hvorhos Robsahm sagde, at det anviiste
Stefnemaal, der iligemaade indeholder en Aasteds Sag betreffende
samme 11ve Tylter 2 Stocker Tømmer, ingenlunde effter hans Formeening kand
eller bør hindre den nu af Citanterne reiste Sags Fremgang, thi her tales
icke om eller vorder examinered det ringeste som anrører nogen Hugst
som udj Sendings Bøndernes Eyendom i Sansverd skulde effter Foregivende
være forøved, men allene som meldt, om den Fornærmelse Fossesholms
Eyere formeener sig ved Sætterns Indrettelse og Bygning at være til-
føyed, og naar den anviiste Stefning kommer i Rætten, forbeholt Rob-
sahm sig paa sine Principalers Veigne derimod vedbørlig Indsigelse
i Følge Lov og Rætt, desaarsage Robsahm paastod, at Rætten vilde fort-
fare med Sagen og Vidnernes Examination paa Aastæden, særlig da
de angrensende til Fossesholms Eye nemlig Holt og Gunildrud har
ladet møde, sine Eyedeeler af udviise, for saa vidt samme til Fosses-
holm angrændser, til hvilken Ende Robsahm og forklarede, at hans
Principaler havde ladet Situations Cart ved Bygmesteren Burchard
paa Kongsberg, det hand nu fremlagde, forfærdiget og af hannem
efter foregaaende opmaaling utsted d 6 July sidstleden, hvoreffter Robsahm
begierede, at Rætten sig med de fornødne Vidner til det Stæd, som paa Cartets
_________________________________________________________________________Fol.316a
finds Nafngiven nemlig Gampe Dahlen paa den østerlige Side af Stor Øxne
Vandet, som er Deele Strækningen imellem Gaarden Holt og Fossesholms Eye,
Vilde forføye, da hand siden nermere agtede derfra at give den fornødne
Anviisning. Smit refererede sig til sit Forrige og hva det nu fremlagde
Situations Cart betreffer, da anmelt Comparenten effter den som giver Com-
mission, at Contra Parterne, som tillige nu for Rætten var tilstæde, til dess
opgang effter Forordningen icke hverken er tilkiendegived eller Louglig
Varsled, derfor Smit paastod Rættens Eragtning, at icke nogen Vidner den-
ne Sinde bliver førte eller afhørte, i anleedning af det fremviiste Stefne-
maal og Sagen dereffter udsat til en anden beleilig Tiid, som Rætten det
for got maatte eragte, særlig da Contra Parterne til den i det fremviiste
Stefnemaal berammede Tiid agter sin Sag Lougligere at beviise ved [....]
ge Citanters Fuldmægtig nu har behaged at lade forklare. Robsahm sagde,
at det tagne Situations Cart haver Citanterne af Frøgt for Sagens Anstand maatted
bekoste, hand sagde og, det hand icke fant, at Forordningen i saa maade byder, at
give Vedkommende nogen Varsel, men her er de Sendings Bønder varslede til ey
allene at bievaane den fornødne Stræknings opgang, at anhøre Vidner til
dens Belæg, bievaane Rættens Begranskning derover og at paasee Cartets
Confrontation, saa at de i saa maade har nødt ald den Fylde, som Loven udj 1 Bogs 4 Cap.
2 Articul tillige med Forordningen byder og befaler, thi et Situations Cart er og bliver
vel ey andet, end en Afbildning paa Stædene, som enten Sag Søger eller Con-
tra Part haver at forestille, men ingenlunde uden Louglig Beviisligheder at
vinde Eyendomme effter, derfor ansaae Robsahm denne Instance angaaende Car-
tet aldeles unødvendig og allene begierede nu som forhen Sagens Fremgang
til hvilken Ende hand yderligere fremkaldede Jørgen Jensøn Holt, som har
anmeldet sig paa Hr. Major Harbous Veigne og tilspurde Hannem, om hand
icke forsaavidt gaarden Holtes Eyedeler omstøder imod Fossesholms Eye
fra Gampe Dahlen og til Miøl Vands Dals Bæcken, som paa Cartet finds
anteigned, vilde bievaane udviisningen, Vidnernes Examen og Stræknin-
gens Opgang. Smit uden at svare til Mr. Robsahms indførte denne Sinde
formeente, at hans Excæption og hvad hand i denne Sag forestilled haver, er
grundet paa Loven og Forordningen, til den Ende hand og nu som før be-
gierede Rættens Eragtning for enten noged videre effter Robsahms Paa-
stand udj Sagen fortfares. Jørgen Jensøn Holt declarerede, at hand
er villig at følge Rætten fra Gampedahlen og til Miøl Vands Dals Bæcken
som paa Cartet finds anteigned. Robsahm eskede Vidnernes Førelse og
Aastædes Begranskning i Følge Stefnemaalet, som hand meente
Rætten aldeles icke kunde afslaae ham enten effter Lov eller Forord-
ningen. Eragted. Denne Rætt finder icke at kunde med Forsvar næg-
te Citanterne deris Vidners Førelse paa Aastædet denne Sinde, aller-
mindst siden Contra Parterne tillige med deris Fuldmægtig nu per-
sonlig er tilstæde, og saaledes selv kand være overværende ved Aastæ-
dernes Befahring efter Vidnernes Udviisning og Deposition, thi om
saa er, at de ved det af Citanterne optagne Situations Cartes Confron
-
tation med Aastæderne skulde finde sig anleediged til nogen mod-
sigelse mod bemte Cart, skal der icke negtes Sagens Anstand paa
_________________________________________________________________________Fol.316b
saa lang Tiid, som for denne kunde eragtes, nødig til et Situations Cartes
tilveyebringelse fra deris Side, over alt er Situations Cartet en blot af-
bildning paa Aastædernes Situation med det vidre i saa Fald kand tiene
udj Rætterne til Oplysning, men det er formeenlig Louggyldige Vid-
nesbyrd og Beviisligheder, der bør hiemle enhver sin Eyendoms Beretti-
gelse. Hvad ellers angaar det udj Rætten fra Contra Parternes Side
anviiste Stefnemaal, da ligesom Rætten deraf ey kand see, at den
dereffter anlagde Sag kand udj noged hindre denne Sags Fremme, saa kand da
heller icke give Contra Partnernes skeede Indsigelse. I saa fald til Sa-
gens Anstand uten vidre Præcedens denne Seet, [...........] Biefald, men
Citanterne indvilliges deris Vidners Førelse [.......] Tiid Loug gemæss.
effterat denne Rættens Eragtning var aflæst, blev Contra Parternes
Fuldmegtig Mads Smit tilbage levered det forbemte anviiste Stefne-
maal, af Rætten paateignede Smit paa Kyhns Veigne reserverede
sig denne faldne Rættens Eragtning til Tiid og Sted, saavidt som angaar de
fra Citanternes Side indstefnte Vidners Førelse i denne Sag, saavelsom
at samme Vidner effter et uden louglig Varsel optagne Situations Cart
paa Aastæden skal Confronteres og i det øvrige udj Kyhns Fraværelse
som Fuldmægtig, for de Vedkommende begierende Sagens Anstand til Ul-
timo Septbr., da hand baade selv kand være tilstæde og fremføre de
fornødne Beviisligheder på hans Parts Side, saavel af Documenter
som Vidner til Sagens Befordring, imidlertid tilkiendegav Smit, at
hans Commission denne Sinde icke vidre har væred, end som i Protocollen
anført er, derfore lod hand det øvrige ankomme paa Rættens Loug for-
svarlige Behandling og Ansvar og derfore nu fra Rætten sig absente-
rede. Robsahm begierede at Rætten vilde behage at forføye sig hen til
Gampedahlen, hvorhelst hand agtede at fremstille de fornødne Vidner
angaaende det paastefnte Deele, og hvad den begierte Anstand betreffe
da sagde Robsahm, at han derom til Slutning vilde lade falde sin Be-
svarelse i Rætten dereffter begav sig hen til det Stæd, hvor Citanternes
Fuldmægtig anviiste at være Gampedahlen, hvilked Stæd er paa den østre
Side af Store Øxne Vandet, hvor Citanternes Fuldmægtig fremstillede
effternefnte Vidner nafnlig Anders Olssøn, som forklarede sig at være
ongefehr 80 Aar gl. og at være fød paa Fossesholms gaards Eye, hvor hand
og den Længste Tiid af hans Alder og Aar har væred og indtil hand for
ongefehr en Tii Aars Tiid fløtted derfra og nu haver sit Være Stæd hos
sin Daatter boende udj Hof Sogn paa gaarden Hesthamers Eye, Søren
Jensøn boende paa en Plads under Fossesholms Gaard og 63 Aar gl.
og Ole Jensøn boende paa Pladsen Marchnerud under berørte Fossesholm
hvilke Vidner giorde den eenstemmige Forklaring, at det af Fuld-
mægtigen anviiste Stæd er Gampedahlen, hvilked Stæd finds paa
Cartet anteigned ved samme Nafn. De forklarede og at den igiennem
samme Dal løbende Bæcke Tidsel er Deelet paa den Side Øxne Vandet
imellem Fossesholms Gaards Eye og Gaarden Holt i Hof Sogn, saa
at Fossesholms Eye er paa den Nørdre og Holts Eye paa den Søndre Side
_________________________________________________________________________Fol.317a
Paa dette Stæd indfant sig og nerværende Jørgen Jensøn Holt, som paa
Hr.=Major Harboes Veigne tilstod, at Holts Eyedeele støder her til Fossesholm
Eye udj Gampedahlen saaledes som Vidnerne nu forklared haver. Ellers
forklarede Vidnerne at Strækningen som deeler Fossesholms og Holts Eyendee-
le fra hin anden fra Gampedahlen; gaar derfra over Stor Øxne Vandet
lige til Miøvands Bæcken, som har sit Udløb af Miøevandet i bemelte Øxne Vand
hvilken Beck i sit Udløb finds paa Cartet beteignende Litera E, didhen
Rætten forføyde sig fra berørte Gampedahlen, og da mand der var
ankommen nemlig til det Stæd hvor Miølvands Bæcken har som forbemelt
sit Udløb i Store Øxne Vandet, fremstillede Robsahm allene de 3de-før
bemte Vidner mens endog Søren Halvorsøn boende paa Gaarden Hægstads
henhørende under Skielbred Gaard paa Eger, der forklarede sig at være
ved 47 Aar gl.og fød samt opdragen paa en Plads under Fossesholms
Gaard Mastebogen kaldet – som og Hans Syversøn boende paa gaarden Bag-
stevold paa Eger 74 Aar gl. Hvilke Vidner eenstemmig forklarede, at
denne Miøevands Bæck er Deele imellem Fossesholms og Holts Gaar-
dens Eyedeele, og har disse 2de=Gaarder stedse fra Vidnernes Minde Tiid
holt sig samme Deele med deris Hugst og Skoug Brug og Drift efter-
rettlig, saa at Fossesholm har hugged paa den Nordlige Side og Holts
Eyere paa den Syderlige Side af Bæcken, som og af selve Miøvandet ned-
til Miøvandsdals Bæcken, hvilken Bæck finds paa Cartet beteigned
Ved Lit. B, og sagde Vidned Anders Olssøn saavel som Søren Jensøn at de
Selv har hugged for Fossesholms Eyere efter denne omprovede Strækning
nemlig Anders Olssøn for meere end 50 Aar siden, hvilken hugst con-
tinuerede 21 Aar efter sin anden, og hørte hand aldrig i saadan Tiid
eller siden nogen Anke derpaa. Søren Jensøn forklarede, at det
er meere end 40 Aar siden hand begynte at hugge for Fossesholms
Eyere udj nest foromvunden Strækning, og hørte hand hverken
da ey heller efter den Tiid nogen Anke derpaa, eendskiønt hand ad-
skillige Aaringer hug der. Iligemaade provede Søren Hegstad, at hand
imedens hand tiente paa Fossesholm hos Otmor Jensøn for omtrent 28
Aar siden, da hug hand tillige med Ole Børressøn Ødegaarden og 2de=
andre Mænd Nafnlig Jon Hanssøn Orneberg og Peder Torgersøn Kolkiend
hvilke 2de= sidste ved Døden er afgaaen. For bemlte=Otmor Jensøn udj
5 Aar efter hin anden saavel norden for Miøevandet som omkring Lille
Øxne Vandet, Øre kiend, og til Utryg Vandet samt i Strækningender
derfra til KrogKiend og derforbi til Bæcken liggende strax ved
SvarteKiend og hørde ingen Kiæremaal derpaa. Robsahm derefter
begierede at Rætten vilde nu forføye sig tilbage til det Stæd
hvor den først i dag blev sadt ved den nye opbygde Sætter og da
mand der var ankomne bad hand Rætten vilde iagttage, at den
paa ankeede Sætter er beliggende paa den Nordre Side af den forbeskrev-
ne omprovede Strækning, som paa Cartet finds inteigned ved
det Nafn at den nye Sætter, hvilken Sætter Rætten forefant
at være beliggende paa den norderlige Side af Miøevands Bæcken
og lidet op fra samme Bæck efter Cartets nermeere udviisende er
_________________________________________________________________________Fol.317b
Robsahm derefter sagde, at som Dagen er forbi og det er langt ud paa
Aftenen, saa kunde hand icke bemøye Rætten eller Vidnerne med den
forlangede Stræknings yderligere Opgang, derfore hand begierede at Rætten
vilde forfløtte Sagen til i Morgen og foreholde Vidnerne, at de da Betids
møder, da hand og forbeholt sig videre Examination til Sagens nermeere
Oplysning. Af Rætten er Sagen herved udsat til i morgen tilig
til videre Føretagelse her atter, og tilholdes Vidnerne at de betiemelig
er tilstede, til deris videre Deposition, at sagen kand nyde sin
Vedbørlige Fremmen.
Neste dagen den 17 July blev Rætten fremdeeles betient ved den for-
omrørte nye opbygde Sætter med samt det foranførte Laugrætt, hvor da
Procurator Robsahm eskede Sagen igien i Rætte og begierede, at Rætten vilde
fortfare med Strækningens Opgang langs Miøvands Bæcken og til Miøvan-
det, samt derfra til Miøvands Dahls Bæcken i følge med de allerede afhørte
og andre Mødende Vidner, som er Ole Ødegaarden, Jon Sundet, Ole Hou-
gen, Syver Mastebogen og Svend Gislerud og forebeholt sig da der at giøre ner-
mere Forklaring samt Anviisning saavel med disse Forestaaende som
fleere der mødende Vidner. Rætten derpaa foretog sig den nu for-
langte Opgang og da mand var ankomne til Miøvandet, hvor Bæcken
tager sit Udløb ned til Store Øxne Vandet udviiste de i gaar afhørte
Vidner, som have proved om den av dem paa Fossesholms Eyeres Veigne
ved Miøvands Bæcken samt sielve Miøvandet og de fleere Stæder for-
rettede Hugst, de Stæder, hvor samme Hugst, kand her ved bemlte=Miøvand
ligesom de og tilforn ved Opgangen udviiste Stæderne, hvor Hugsten af
Dem efter deris Provning i gaar var forretted. På det Stæd fremstillede
Robsahm og de ved Strækningens Opgang fra Øxne Vandet til Miøvandet
medfuldte Vidner nafnlig Ole Ødegaarden som sagde sig 69 Aar gl, Syver
Halvorsøn Mastebogen 45 Aar gl. og Svend Gislerud, hvilke forklarede at
de paa Fossesholms Eyerns Veigne have hugged Tømmer og Last i denne
Strækning ved Miøvandet, hvilken Hugst de udviiste, og sagde Ole
Ødegaarden at det er henved 40 Aar siden hand begynte at hugge der for
Fossesholms Eyere, og continuerede Hugsten baade paa dette samt fleere
Stæder under Stræckningen omtrent, en tredve Aars Tiid og indtil hand
for Alderdoms Skyld icke længere kunde vedblive samme Arbeide, som er
nu for ongefehr 8te a 9 Aar siden, hand declarerede og at hand de af Søren
Hegstad omprovede 5 Aar var med ham at forrette den af ham omwund-
ne Hugst, og da Rætten efter Robsahms Begiæring tilspurte de andre 2de
Vidner nafnlig Syver Mastebogen og Svend Gislerud, hvor lang Tiid de haver
Forretted deris omprovede Hugst ved Miøvandet og de øvrige Stæder inden
Stræckningen til Miøvands Dahls Bæcken og fremdeeles, sagde Syver Mas-
tebogen, at det er over Tyve Aar siden hand begynte at hugge og har
vedbleved Aarlig Hugsten for Fossesholms Eyere indtil denne Tiid paa
de forberørte Stæder som nu til deels ere udviiste og hand videre kand
udviise. Svend Gislerud forklarede, at have ongefehr 16 Aar forretted
Hugst paa Fossesholms Eyeres Veigne paa de foromrørte Stæder og
det aarlig til denne Tiid, hand vidste og, at hans fader Rasmus Gislerud
som nu er ved 80 Aar gl. har i mange Aar forhen hugged paa samme
Stæder og indtil hand blev saa svag, at hand ey længere kunde være
_________________________________________________________________________Fol.318a
ved saadant Arbeyde. Fra Miøvandet Rætten forføyde sig til Miøe
Vands dahls Bæcken, som af Vidnerne blev udviist og paa Cartet ved samme Nafn
findes anteigned, ved denne Opgang Vidnerne og udviiste de Stæder, hvor de af
den foromprovede Hugsten skeed var indtil det Stæd, samtlige Vidnerne
forklarede og tilligemed Jon Sundet som og, her indfant sig, er Mand af
?8 Aars Alder, at denne Miøevandsdahls Bæcken er Ende Mærked imellem
Gaarden Holt i Hof Sogn paa den eene og Fossesholm anden Side, hvor og
Gaarden Sending i Sandsverd dens Eyedeeler vedtager paa den anden Side
Miøevandsdahls Bæcken. Vidnerne udviiste og det Stæd, som paa Cartet
findes anført ved det Nafn Pyten, som er et ganske lidet Vand, hvori Miøevands-
Dahls Bæcken rinder og derigiennum i Miøevandet. Jørgen Jensøn Holt som
ved denne Stræcknings Opgang stedse havde væred Nerværende, declarerede
at belangende Vidnernes Forklaring om Ende Mærked mellem gaarden
Holt og Fossesholm, hvor Sandsverd vedtager nemlig ved Miøevandsdahls
Bæcken, da vedtog hand samme paa Hr. Major Harboes Veigne, efterdj det
sig saa i Sandhed forholder og Deelet saaledes imellem disse 2de= gaarder
nemlig Holt og Fossesholm at være fra den i gaar udviiste Gampedal
over Stor Øxne Vandet til Miøevands Bæckens udrinnelse derudj og
fremdeles Bæcken opefter til Miøevandet og dette Sted nemlig Miøe-
Vands Dahls Bæcken og som hand saaledes har væred tilstæde indtil En-
de Mærked for gaarden Holt, ansaae hand ufornøden længere at
medfølge alleneste hand tilspurte Vidnerne, om dem icke til fulds
er Vitterlig, at Deelet imellem berørte 2de= gaarders Eyedeele er effter
den af ham nu forklarede Stræckning, saaledes at Holt har sin Eye-
dom paa den Syderlige og Fossesholm paa den Norderlige Side af berørte
Stræckning. Da dette var protocollered sagde Robsahm, det hand paa sine
Principalers Veigne havde samme quæstion til Vidnerne at formere og som
Hand fornemmer at Jørgen Jensøn Holt ey holder fornøden længer at op-
halde sig ved Sagens Examination, saa var hand tilfreds med quæstio-
nens Besvarelse nu af Vidnerne paafuldte – Samtlige Vidnerne sva-
rede, at de aldrig har vidst anden Stræckning eend den nu omspurte
at være fuldt og med Hugst og Brug, hvorefter Jørgen Jensøn sig fra
Rætten absentered - Robsahm dernest forklarede, det hand holt ufornøden
at lade opgaae fra dette Stæd Stræckningen efter Situations Cartets videre
Anviisning til de derpaa anførte fleere Sogne Deele Stæder nemlig Bråten?
og Næs Fieldet, efter de samme findes at være efter denne Sags Omstændighed
ey nødig, allene hand tilspurte Vidnerne, om de nogen Tiid har vidst,
Veed eller har hørt andet end at Sogne Deelet imellem Hof Sogn eller
Holt gaard i Hof Sogn samt Sending i Sandsverd og Fossesholms Eyedeeler
paa Eger falder efter Stræckningen fra Grøn Kiend Kollen over Miøe-
Vands Dahls Bæcken ved Enden af Utryg Vandet forbi Krog Kiend til
Brecken over Svarte Kiend i Næsfieldet indtil gaarden Gunildruds Eye,
deele vedtager, hvilke Stæder alle paa Cartet findes anteignede. Vidner-
ne svarede de aldrig har vidst eller hørt andet Deele disse gaarder imel-
lem, hvilked Deele de og med Hugst og Brug for Fossesholm har stedse holt
sig efterrettlig, har og ingensinde hørt nogen slags Anke derpaa.
Ole Gunildrud der som en angrensende til Fossesholm var indkaldt
og nu tilstæde, sagde for Rætten, at hans gaards Gunildruds Eyedeele
_________________________________________________________________________Fol.318b
vedtager mot Fossesholms Eyer udj Næs Fieldet, dette sagde hand at være alt hva
hand havde at anmelde. Robsahm derefter begierede Rætten vilde begive
sig herfra hen at tage Lille Øxne Vandet udj øye siun, saa vel som ansee den
Udviisning paa den Hugst som Vidnerne har omproved at være skeed i deris
Tiid fra Miøevands Dahls Bæcken og fremdeeles til bemlte= Lille Øxne Vand
og der omkring. Rætten begav sig da hen til Lille Øxne Vandet som af
Vidnerne blev udviist, som og de Stæder, der omkring, hvor deris om-
provede Hugster Tiid efter anden til nerværende Tiid skeed er, her samme
Steds indfant sig og Vidned Ole Hougen 70 Aar gl. som og forklarede at
have ved og omkring Lille Øxne Vandet, samt og ved Store Øxne Vandet
der strax ved beliggende, nemlig mellem begge Vandene hugged Tømmer
for Fossesholms Eyere, henved 30 Aars Tiid, hvilken Hugst af ham er
skeed Aar efter andet indtil nerværende Tiide. Robsahm tilspurte
de øvrige Vidner, om de icke ligeledes i de af dem omprovede Tiider har
hugged Tømmer for Fossesholms Eyere imellem begge Øxne Vandene. Vidner-
ne hertil svarede Ja – Videre fremstillede Robsahm paa dette Stæd Chris-
ten Jacobsøn boende paa Gaarden Braatten i Millesvig Fierdingen paa Eger
og Claus Larsøn boende paa Gaarden Korvald samme steds, hvilke hand begierede
maatte vorde afhørte angaaende eendehl af dem udj Fossesholms Eye deele for,
forrettet hugst, hvilke 2de=Vidner eenstemmig forklarede, at for ongefehr 37
Aar siden blev de tillige med fleere nafnlig Peder Skiestad, Børger Skiestad
og Erich Tvetten indsat af Niels Madsøn Norup da boende paa Strømsøe at
hugge Bielker mellem begge Øxne Vandene og der omkring, og da disse
Vidner havde for sin Deel hugged enhver ongefehr 5 Tylter blev af Fosses-
holms Opsiddre giort Forbud paa samme Hugst, fordj den var skeed i Fos-
sesholms Eyedom, hvorover Vidnerne ey torde hugge videre, men
forlod Hugsten og de af dem hugne Bielker, hvilke Fossesholms
opsiddere lod fremdrive til Egeren og beholt samme Bielker tillige
med de øvrige som af de andre Mænd hugne var, hvilke Mænd nu
ved Døden ere afgaaene, ellers forklarede Vidnerne, at den Hugst som
af dem skeed for Niels Madsøn Norup, skulde efter aftale imellem ham
og Sendings Bønderne forrettes i deris gaarders nemlig Sendings gaar-
ders Eyedeele, og udviiste Sendings Bønderne dem sielv de Stæder hvor
de Hugsten skulde forrette, hvilked sidste det eene Vidne Christen Braa-
ten sagde sig tilfulde tillige med det foromprovede at kunde erindre
men Vidned Claus Korvald forklarede, at hand ey egentlig kunde er-
indre om Sendings Bønderne selve anviiste ham Stæderne hvor hand
hug, men at Hugsten skulde forrettes i deris Eyendom nemlig Sendings
Gaarders Skoug det veed Vidned – Fremdeeles forklarede Vidned Christen
Braatten, at hand efterat den omprovede Hugst var passered, hug udj 3de=Aar
Bielker for Niels Madsøn Norup i Gaarden Sendings Skoug, og det tillige
med andre fleere nafnlig Rasmus Wigen, Halvor Nesthorne, Tore Winnes-
vald, Amund Horne, Amun Skalpe, med fleere som ved Døden nu er afgaaene
men disse Spesificerede lever endnu og kand de icke med Hugsten meere
paa de foromprovede Stæder i Fossesholms Eyedom, men holt sig
udj Sendings Gaarders egen Eyedom. Robsahm sagde, at hand icke havde
_________________________________________________________________________Fol.319a
efter sidstførte 2de Vidner videre at tilspørge, efter udj deris Udviisning paa
Hugsten af de dem fratagne Bielker var skeed, men hand tilspurte de øvrige
videre 1. om de ere vidende eller haver seet, at de Sendings Bønder eller no-
gen paa deris Veigne udj ald den af dem omprovede Tiid har haftt nogen Hugst
eller Brug enten af Bielker eller Tømmer fra Miøl Vands Dahls Bæcken til
Lille Øxne Vandet eller imellem Øxne Vandene undtagen alleene den Last
som Vidnerne Christen Braatten og Claus Korvald nu omproved haver.
Vidnerne svarede, de aldrig har seet, hørt eller formeened at Sendings
Bønderne har haft nogen Hugst paa de omspurte Stæder, undtagen for
saa vidt den af Christen Braatten og Claus Korvald omvundne Hugst
angaar, som bemte Vidner har forklared blev Sendings Bønderne fra-
taged. 2det om Vidnerne veed, har seed eller hørt, at Sendings Bønderne
har haftt nogen Hugst eller Brug imellem Miølvandet og Stor Øxne Van-
det enten af Bielker eller Saug Tømmer i deris Minde Tiid. Vidnerne
svarede de aldrig har vidst eller fornummed at Sendings Bønderne har hafft
nogen saadan Hugst eller Brugs Drifft paa de Stæder fra Miølvandet til
Store Øxne Vandet. 3de tilspurte Robsahm Vidnerne Hans Bagstevald, Søren
Jensøn og Ole Ødegaarden om de icke veed og har hørt af gammel Tiid, at Fos-
sesholm eyer og tilhører 3de fiskegarn Sætt udj den Nordlige Ende af Miøl-
Vandet til det Stæd, hvor Bæcken deraf udrinder til Stor Øxne Vandet.
Vidnerne svarede, at de stedse har hørt det saa at være, veed og at Fos-
sesholm har tilholt sig Brugerligheden deraf, hvilked sidste Søren Jensøn for-
klarede, som sagde sig at have adskillige gange fisked der. Robsahm begierede saa,
at Rætten ville forføye sig tilbage til de paaankede Sætter Huuse og tage samme
udj Øyesiun, og da mand der var ankomne forlangede Citanternes Fuldmæg-
tig fremdeeles, at det Tømmer som befindes udj de der opbygde Huuse maatte op-
telles, saavel det som er i Veggerne som i Gulved og Taged, for deraf at udfin-
de, hvor meged Tømmer dertil er medgaaed, Thi blev samme forlangte
optelling foretaged over Tømmered udj de paa bemte Sætter befindende Nye-
opbygde Huuse, hvilke Huuse ere bestaaende udj en Sætterboe af 6 Lafft
hvorudj er 3de Værelser, samt 2de Fæhuuse, og befantes udj samme 3de
Huuse Bygninger at være medgaaed til Væggerne samt Gulvene i Fæ-
Huusene i alt Femten Tylter Tømmer af 3, 4 og 5 Faufners Længde, hvilked
Tømmer er af Gran, Sætterboens Tag befantes at være tæcked med Furu-
Spon som kunde ansees at være ongefehr 2de Faufner, men Fæhuus Tage-
ne var lagt med Kløfninger af Furu, Gran og Aske Trær, som var tilsam-
men af Kløfningen 16 Tylter, effter det eeneeste og nøyeste overslag mand
i saa fald har kundet giøre, og fantes ey fleere huuse paa denne Sætter.
Robsahm begierede saa, at Vidnerne Syver Maste Bogen og Søren Jensøn maat-
te tilspørges, om der icke til Tæcke paa de 2de Fæhuuse forud Kløvningnene
er bleven huggen og paalagt er afflaaed Barken af en Tylt 8te Trær af Voxter-
lig grane Trær omkring Sætteren staaende, hvilked bemte Vidner har effter-
seed eftertaalt forgagne Aar in Augusty, da Huusene vare bygde. Vidner
besvarede, at det sig saa i Sandhed forholder, og udviiste de nu Deels af
samme Trær omkring og ved Sættern bestaaende, ligesaa blev af disse
2de Vidner, som og af Ole Jensøn Martnerud udviist paa Robsahms
_________________________________________________________________________Fol.319b
forlangende de Stæder, hvor Hugsten til de paa Settern opbygde Huuse
skeed er, der formeenlig er omkring Sættern saa og op effter til Miølvandets
item paa den Kant af Sættern som vender til Stor Øxne Vandet. Robsahm
fant fornøden med videre at tilspørge saavel disse som alle de øvrige Vidner
om de har vidst, at her paa Stædet, hvor de paa ankede Sætter Huuse er bygged
nogen Sinde har af formaals Tiider væred nogen Sætter Huuse, saa og om
de kand see eller skiønne, at der nogensinde forhen væred haver nogen Sætter-
Vold. Vidnerne svarede alle eenstemmig, at de aldrig har vidst eller no-
gensinde hørt, at paa dette Stæd forhen har væred nogen Sætter Huuse, det
er og Øyensynlig, at paa dette bemte Stæd indted mindst tegn er at finde
at af formaals Tiid nogen Sætter her haver væred eller Sættervold.
Hvoreffter Robsahm declarerede, det hand nu icke havde videre at Examinere
indbemte afhørte Vidner, ey heller fant fornøden at lade dennem giøre
videre udviisninger end allerede i denne Sag skeed er, hvorfore hand begi-
rede og paastod samme Vidners Eedfæstelse de effter Loven, hvilke nafnlig An-
ders Olssøn, Søren Jensøn, Søren Hegstad, Ole Jenssøn, Hans Bagstevold, Ole
Ødegaarden, Jon Sundet, Ole Hougen, Syver Mastebogen, Svend Gislerud,
Christen Braatten og Claus Korvald bleven af Rætten alvorlige erindre-
de om nu ligesom og forhen ved deris aflagde Provning skeed er
at vel iagt tage deris Siæle Tarv i henseende til deris Provemaade,
saa at i Fald de forinden de nu bliver tagne udj Eed, kunde have ved ner-
mere Efftertanke noged at erindre ved deris aflagde Provning, da saa-
dant at tilkiendegive nu, til den Ende og Eedens Forklaring blev der
af Lou Bogen forelæst, men de vedbleve fastelig hvis af dem forhen
proved og for Rætten udsagt, samt udviist er, og derpaa med opragte
Fingre og Corporlig Eed for Rætten besandet saavel deris Provning som
den skeede Udviisning. Robsahm sagde derefter, at endskiønt hand den
vel kunde procequere Sagen ved Forklaringer og Paastand under Dom, saa
dog siden Contra Parterne har paaberaabt sig at føre Vidner og ellers
forlanged Anstand, maatte hand derved nerværende Tiid indeholt under
Reservation af sine Principalers Rætt for derved tilføyede ophold indtil saa-
dan Tiid som Rætten finder forsvarlig og beleylig at optage Sagen, men
saa lang Tiid som Contra Parterne har ladet anføye, accorderede hand i in-
gen maade, deels fordj at dette er en Aasteds og Aavirke Sag som Straxen paa
Aasteden efter hans Formeening burde paadømmes, hvortil Contra Parterne
har nødt fuldkommen Varsels Tiid og Frist, deels og fordj at Sagen og dens
omstændigheder saadant icke taaler, mindre tillader Aareds Saision paa
den Tiid at Folk i Rættergang, saa langt i Skoug og Mark, derfore hand meen-
te, at Sagen kunde og burde igien foretages medio Augusty førstkommende
til hvilken Tiid Contra Parterne maatte forelægges at møde og indfinde sig her
paa Aastædet, saasom Robsahm sagde, at hans Principaler til Sagens Befor-
dring vilde antage til saadan Tiid Varsel af mindre end 8te Dage, dog forbe-
holt hand sig iligemaade til Udsettelse Tiiden at føre hvis fleere Vidner hand
eragter fornøden og nerværende Tiid er udeblevne, videre havde hand denne
Sinde ey at anmelde. Af Rætten er denne Sag herved udsat til d. 29de
Augusty anstundende til videre Foretagelse da her paa Stædet, og
forelægges Contra Parterne nafnlig Peder Kielssøn, Poul Kiøstelsøn og
Ole Halvorssøn Sending til saadan Tiid at udkomme med deris for-
nødige eragtende Tilsvar. Denne Rættens Forelæggelse Citanterne
_________________________________________________________________________Fol.320a
anføyer de forbemte Vedkommende Louglig Ankyndiged til deris vedbørlige
Effterretning, at Sagen desformeedelst ey ved neste Samling skulde lide noged
Ophold.
Originaldokument
Digitalarkivet:SAKO, Eiker, Modum og Sigdal sorenskriveri, F/Fa/Faa/L0071: Tingbok, 1735-1737, s. 315