Kjeldearkiv:Nordre Hol i Vang på Hedmark Åstedsprotokol 1792

Nordre Hedemarken

Åstedsprotokoll 1. (Fol. 1. 39 b.)

Syns og Taxations Forretning paa Hoel i Wang. -

Aar 1792 Onsdagen den 20de Junii blev Retten nedsadt paa Gaarden Hoel No. 30 i Wangs Hoved Sogn som efter Rescriptet af 2den Sepbr.

1791 er udnevnt og bestemt til Boepæhl for Cheffen for det Östre Hedemarkenske Dragon Compagnie, for i Fölge allerhöjstbemeldte Rescript og Amtets Foranstaltning af 29de Octbr. nestefter, at afholde Lovformelig Syns og Taxations Forretning over denne Gaards Skov, Marke, Enge, Herligheder, Huuse-Bygninger og Skiegaarder med övrige Tilliggilser og hvortil var udnevnt de nu mödende 6 Eedsorne Laugrettes og Jordkyndige Mænd:

Peder Hafsahl, Ole Møystad, John Frogner, Mikkel Kaii, Johan Blæstad og Friderich Findboerud,

der alle sagde sig ubeslægtede og ubesvogrede til denne Gaards Beboer. - Hvorda! Blev oplæst Amtets forbenevnte Foranstaltning til denne Forretning, der her indtages saalydende. - Dernest den af Sorenskriveren til denne Forretnings Afholdelse under 28de Febr. sidstleden udstædde Indkaldelse og Berammelse som oplæst blev og her indtages, med sine Forkyndelses aaskrifter, saalydende :-. Af de Indvarslede var ved Forretningen tilstæde Hr. Oberst von Harboe, Hr. Ritmester v. Beichmand og Hr. Fogden Widerö, samt som Andgrændsende Hr. Pastor Ole Pihl for Lille Ingeberg, Anders Gutteberg, Jens Karset for sig og Enken Karie Hansdatter, og Peder Herset, men derimod mödte ikke Sogne Præsten Hr. Pihl og Hr. Cancellie Raad Wessell. - Hr. Oberst von Harboe med de övrige ventede alt lovligt ved Forretningen iagttaget og forbeholdt Erindring ved

given Anledning. - Sorenskriveren tilholdt Laugrettet at forholde sig efter Lov og Anordninger ved denne Forretning. Leilændingen herpaa Gaarden foreviste sin Skattebog, hvoraf blev befunden

at Gaarden skylder 2 Huder og 9 Skind, hvoraf de 2 Huder Wangs Præstebord beneficeret og de 9 Skind at være Hammergaards Gods, og Rescriptet nævner Gaarden af 2 Huders Skyld.

- Retten 1. Foretog sig at begrandske Gaardens Skov og Mark, der i Nord er beliggende fra sammes Huuse, omhegnet med Gierde og adskildt fra andre tilstödende Gaarders Eiendomme, hvoraf disse tilgrændser paa Östre Side Gaarden Gutteberg, paa Nordre Side Schvenkerud og Östre Narmoe, paa Væstre Side lille Ingeberg, og paa Söndre Side denne Gaards egen Ager Jord og Enge, inden hvilken Omkreds befandtes Ringe og Ubetydelig Huustömmer, eller een og anden smaae huuds tömmer Stokker som kand tiene til Huusernes Reparationer og aldeeles Intet at sælge; Huus-Brænde fandtes for det meste, saa og nogenlunde til Siegiærders Vedligeholdelse. - Skoven kunde ikke skiönnes mishandlet eller misbrugt.

- 2. Befandtes Gaardens Ager og Eng af god, maadelig og fet Jord Art, vel dyrket og brugt, og paa saadan Maade behandlet, som her i Egnen brugelig og med faste Gierder at være indhegnet fra andre Gaarders Eiendomme, dertil stöder paa Östre Side Karset og Herset, paa Söndre Side Gutteberg, paa Væstre Side Lille Ingeberg og paa Gaardens Nordre Side tilstöder Gaardens eegen Skov og Mark. Herhos opgav Leilændingen at til Gaarden bestandig har været brugt fra gamle Tider et Engeslot Hoelsveen kaldet, Steent og reent fra Gaardens övrige Eiendeele, næsten 1/2 Miil i Nord og noget Östlig fra selve Gaardens Huuse beliggende, Indgierdet efter Leilændingens Opgivende med forsvarlige Gierder, og fra andre Gaarders Eiendomme fraskildt, af hvilke tilgrændser paa Östre og Nordre Side det saakaldede Syllieset under Tomter eller Skraastad, paa Væstre Side Gaarden Syllieset og paa Söndre Side, een Plads under Wangs Præstegaard Töndset kaldet. - Inden denne Strækning er ikkun Slaatteland med Lövtrær hist og her, derpaa opbygget een liden Stue, alleene indrettet for Gaarde Brugeren at være i naar hs. Kreature der Höst og Vaar havner, derudi en Stue med 2 smaae Fag Vinduer og en Skaarsteen, derved en Kaave, dette tækket med Spon- En Laave eller Höi-Lade med Spon Tag og Gulv. Disse Huuse sagde Leilændingen nu er og altiid skal befindes i lovlig Stand.

-3. Gaardens Huuse erfaredes at bestaae i fölgende: En Vaanings- Bygning, hvorudi en Rommelig Stue med 4re Fag Vindduer af Engelsk Facon, forsynet med Bordklædning inden i, og fra Grunden opfört en Skaarsteen, derved et Kiökken med Skaarsteen og et Fag lidet Vinddue, Svahl forand Indgangen og derved en Stue med Ildsted, 3de Fag smaae Vindduer. Ovenpaa Stuen en Sahl med 2de Fag smaae Vindduer, derved afdeelt et smalt Kammer eller Kaave med et lidet Fag

Vinddue. Oven Kiökkenet et lidet Kammer med et lidet Fag Vinddue derved paa Östre Side et Loft med et lidet Fag Vinddue udi. En Kielder under den Östre Stue-Bygningen klædt paa Söndre, Östre og Nordre Side tækket med Næver og Taarv, alt i forsvarlig Stand. Liige i Nord fra samme staaende/under et Tag, men forskiellige Tider opfört Bygning bestaaende fra Östre Ende af en Melkeboe, derved et Munderings Kammer, derved et Redskabs Kammer eller Boe, og videre et Foer eller Löv-Huus, saa og et afdeelt Veedskiul, og paa Ostre Ende videre et Slædes Skiul.  Forand Bygningen af underste Etage, Svahlgange, og ovenover Löv eller Foer Træve; dog Svahlgangene ikkun forand de 2de Rum. Denne Bygning i forsvarlig Stand og tækket med Spon. Et Störhuus med 3de smaae Vindduer, en Skaarsteen og Foder eller Löv Loft oven over, tækket

med Næver og Taarv i forsvarlig Stand. Længer fra Huusene et Bryggerhuus med Skaarsteen og Bagerovn, 2de smaae Vindduer udi tækket med Næver og paalagt smaae Graae Steen. En Staldbygning, indrettet til 6 Heste derved et Foder Rum, ovenpaa et Höi Træv, en Tærske Laave med Laave Broe til, og derved et Höi Gulv med Træv oven over til samme Brug. Forand en Höi eller Halm lange, tækket med Spon, i forsvarlig Stand. En Laave Bygning med 2de Foder og Löv Gulv, derimellem en Tærskel og under en Kast Laave med Laavebroe til, paa begge Sider deraf, tömrede Foder langer 0ver det Heele tækket med Spon, aldrende men i forsvarlig Stand. Et Fæhuus afdeelt i Midten, deri et Pande Huus, Fehuuset indrettet til omtrænt 20 stk. Fæe og Kalve-Binge, tækket med Spon, gammelagtig og i brugbar Stand. Et Soue eller Smaae Kreatur Huus under 2de Rum og ovenpaa et ditto tækket med Spon, i forsvarlig Stand. Et Sviine Huus inddeelt i 2de Rum, tækket med Spon og i forsvarlig Stand. Et andet ditto opfört med 4 Stolper bundet til hinanden og tækket med Bord og indrettet til at giöde Sviinene udi, i brugbar Stand. Et Stabur eller Stolpebod, det Söndre kaldet, med et Under og Over-Rum, tækket med Spon i forsvarlig Stand. Det Nordre Stabur med Over og Under Rum, tækket med Spon, i brugbar Stand. Et Sponhuus tækket mad Spon og i brugbar Stand. En Badstue eller Törke Huus med Ild Ovn udi, tækket med Spon, Væggene noget gamle, men Spon-Taget godt og i brugbar Stand. En Smiidde med Hohn og Bord-Tag, i Forsvarlig Stand. I Gaardens Ud-Enger 2de smaae Höi-Lader eller Liuer, tækket med Spon og i brugbar Stand.

Til Gaarden er 2de Huusmands-Pladser, hvoraf det eene Schogsrud kaldet, derpaa en Stue-Bygning hvorudi en Stue med Skaarsteen og 3de smaae Vindduer, en Kaave derhos og Loftrum ovenpaa tækket med gammelagtig Spon, i brugbar Stand. En Laave-Bygning med Tærske-Laave og Loe-Gulv, samt en liden Foder Laave, tækket med Spon i forsvarlig Stand. Et Fæehuus muuret

af Steen, indrettet til 2 a 3 Nöds-Kreaturer og nogle Souer som paa Pladsen kand födes, Tömmeret 3 Omqvarv afdeelt til Træv ovenpaa, tækket med Spon, i forsvarlig Stand. En liden Badstue med Ovn i, tækket med Spon, gammel, men dog brugbar. Et lidet Stabur og Störhuus befandtes paa Pladsen men dette sagde Leilændingen at tilhöre Huusmanden Giert Allertsen, som nu nærværende, sagde at have tilkiöbt sig samme ved Pladsens Tiltrædelse af sin Formand Thord Christophersen.

- Den anden Plads Evenstuen kaldet, derpaa en liden Stue-Bygning med Stue og Kaave udi, deri een Skaarsteen og 2 smaae Fag Vindduer, tækket med Spon, gammel og i brugbar Stand. Denne sagde Leilændingen at Enken Elie Christophersdatters nu afdöde Mand Even Erichsen selv har

opbygget, men Tömmeret dertil taget i Gaardens Skov. Paa Pladsen kand födes, og til den har været opbygget et Fæehuus, som nu er forældet, men Leilændingen declarerede nu i denne Sommer at opföre nyt Fæehuus i dets Stæd. Laave-Bygning har ikke nogensinde været til dette Stæd. Disse forbemeldte 2de Pladser ere med Gierder hver for sig indgierdede.- Leilændingen sagde: at Gaardens Sæter kaldes Præstgaards Sætheren i Almindingen der haver han eegne Huuse bestaaende av et Störhuus, Melkebod, og Fæehuus tækket med Spon, og er samt skal befindes at være i Lovforsvarlig Stand; hvorved og befindes en Havne-Lökke- og

-4. Gaardens Gierder saavel om Ager og Eng som Skov Mark og Huusmands Pladserne, er i saa Lovforsvarlig Stand, som enhver brav Gaarde-Bruger her i Egnen er aarsaget at vedligeholde samme. - Leilændingen viidste ikke fleere Herligheder at tilhöre Gaarden end nu beskrevne ei heller til samme at være fleere Andgrændsende end de nu indkaldede; Og da denne Gaard med 2 Huuders Skyld er udlagt til Officer Boelig saa forbeholdt han alt lovligt til Tiid og Anledning gives i Henseende til den meere Skyld 9 Skind som er Hammers Gods. - Hr. Ritmester von Beichmann ansaae ikke denne Forretning forbindende for sig i Tilflöttelses Tilfælde, men i saa Maade forbeholdt alt Lovligt. - Paa Sorenskriverens Tilspörgende havde ingen Vedkommende Mödende videre ved denne Forretning at erindre, men enhver forbeholdt alt videre lovligt til

Tid og given Anledning.

- Da Intet videre ved denne Forretning var at iagttage, blev samme Sluttet og skal i lovlig Form

beskreven blive udstæd.

-----------------------------+---------------------------------

Fol. 92 a.

Besigtelse paa Gaarden Hoel i Wangs Sogn.

Aar 1793 Torsdagen den 4de Julij, blev Retten nedsadt paa Gaarden Hoel i Wangs Hoved Sogn, for i Fölge Amtets Foranstaltning at tage denne Gaards Huuse, Gierder, Ager, Eng og Skov under nye Besigtelse, da samme siden den forrige afholdte er forfalden til Boepæhl for Cheffen for det Östre Hedem. Dragon Compagnie. Hertil var foranstaltet udnevnt efterskrevne 6 eedsorne Laugrettes Mænd af Stange Prestegield, Christen Ringnes, Christopher og Ole Goustad, Arne

og Ale Adtlungstad og Elias Kluften, der alle sagde sig ubeslægtet og ubesvogret til Forretningen anrörende Personer.

- Hvorda!

Lensmand Haagen Jocumsen lod ved Forkyndelses Vidnerne fremlægge det af Sorenskriveren under 1ste Junij sidstleden udstædde Indkaldelses Documente, der berammede denne Forretnings Afholdelse i Dag her paa Stædet. Samme blev oplæst og med sine Paategninger her indtages saalydende :-

Denne Indkaldelse befandtes egenhændig paategnet vedtaget at være forkyndt og anviist Hr.

Oberste von Harboe, Sogne Præsten Pihl, Ritmester von Beichmann, Krigs Commissair Hetting og Fogden Widerö. Anders og Christopher Krogstad bekræftede med Eed, Indkaldelsen og Berammelsen, saa lovlig forkyndt at være, som deres Paaskrift paa samme udviiser. - Hr. Listrud som Adjungered Foged Embedet mödte og fremlagde Amtets Foranstaltning af sidsl. 18. Maii til denne Forretnings Afholdelse i hvis Fölge han maatte beede Forretningen fremmet efter Indkaldelsen med Besigtelse og Taxation over Gaardens Huuse og Gierder og den fornödne Beskrivelse over det deraf, som kand tilkomme Leilændingen eller Beneficiarius at godtgiöre, som Bröstfeldigt eller forfalden. Det var Fogderiet ellers ubekiendt om Leilændingen eller Böxelmanden har siden sidste Forretning giort Paastand om Godtgiorelse og Forbedringer,

hvilket i Fölge Rescriptet af 2den September 1791 den 5te § kan have givet Anleedning til denne nye Besigtelse. - Hr. Oberste von Harboe var selv personlig ved Forretningen tilstede, men ikke Sogne Præsten Hr. Pihl. - Hr. Ritmester Beichmann var nærværende som i Betragtning af Omstendighederne tog alt lovligt Forbeholden, ligesom han længere hen under Forretningen

reserverer sig det Tilsvar han finder tienligt, bad nu alleene at det tilstædeværende Laugrette maatte tilholdes under denne intenderende Syns og Taxations Forretning at iagttage hvad Eed

og Pligt paalægger dem. - Forrige Böxelmand indkaldede Helge Larsen var selv ved Forretningen tilstæde, og tillige paa hans Vegne Procurator Petersen, som var af den Formeening, at denne

Forretning baade nu og i sin Tid vil blive overflödig og aldeeles ikke komme Helge Larsen til noget Ansvar da Comparenten troer at Forretningen af 20de Junij 1792 maae blive til Fölge; og allermindst kan denne nu anstillede svække den Förste, saasom de Mænd der den Tiid opmaalte Gierderne og besigtigede Huusene og afgav sine Taxter, ikke ere stevnte til at bievere denne, som om denne Forretning skulle have nogen Kraft burde været skeet efter Lovens 1 Bogs 4 Capt. om ikke dobbelt lend burde have havd Stæd som de ikke kunde, da Rescriptet af 2den September 1791 ikke dertil giver nogen Anledning, men Aarsagen maae alleene ligge derudi at hr. Ritmester von Beichmann har reqvireret denne Sidste, alleene for at have den til sin egen Efterretning uden at den samme kan blive forbindende for den fratraadte Leilænding eller komme ham til noged Ansvar. – Denne Sidste tog alt lovligt under Forbeholdenhed og nedlagde sin Indsigelse imod alt Ulovligt. Hr. Ritmester Beichmann sagde: Nu er just den Tiid for Haanden paa hvilken Gaardens iværende Tilstand skal bestemmes til Ansvar for den fratrædende Leilænding, og Sikkerhed for hr. Ritmesteren i sin Tid, den afholdte Besigtelses Forretning af 20de Junij 1792 bestemte alleene Gaardens da iværende Tilstand, derved finder Man ikke Spor til nogen speciel opgivet Maal paa de omkring Gaarden værende Skiegaarde og endnu mindre nogen Taxt paa det Bröstfeldige ansadt; og hvad Huuserne angaaer finder Man under Forskiæl Anförsel, nogle i god Stand, andre ikkun i brugbar Stand, i Henseende til det Sisste da kan vel et Huus være brugbart til et og andet, men derfor ikke sagt at Anvendelse til det rette Brug kan henregnes og som saadant i aabodsför Stand, alt dette vil nu give sig under denne Forretnings videre Fremme. - Petersen svarede alle de

udnævnte Chefs Qvarterer have været beboede og tildeels beboes af Bönder og med saadan Indretning som disse Folk lade sig nöje, og som over heele Landet i den Stand brugeligt er, bör slige Gaarde imodtages uden at Huuse og Gierder skal være gandske nye og indrettet til conditionerte Folk. Det heder at een saadan Gaard alleene skal være i brugbar Stand, og Comparenten troer at denne Gaard Hoel er det, og var det 20de Junii 1792, hvorfore hans Part vil vente sig befriet for alt Ansvar. - Hr. Krigs-Commissair Hetting befandtes ikke at möde. - De Indvarslede Angrændsende bleve paaraabte, men ingen meldte sig som Mödende. - Derefter begav Laugrettet sig hen til Gaardens Gierder for sammen at besee og taxere efter Hr. Ritmester von Beichmanns og forrige Gaardens Brugers Anviisning eller Medfölge, og befandtes samme af fölgende Mængde og Beskaffenhed: Uden og Inden Ager og Enge Jordene befandtes 91 Örklag Skiegierde, hvert Örklag beregnet til 90 Alen, deraf befunden 27 Örklag saa forsvarlige at ingen Mangel kan paasættes, og 37 Örklage i middelmaadig Stand,- som Laugrettet taxerede til sammes fuldkommen Istandsettelse 42 skl. pr Örklag, der udgior 16 rd. 18 skl. Samt 27 Örklag Cassabel Skiegierde der blev taxeret hvert Örklag for 84 Skl. Tilsammen 23 rd. 60 skl.

Om Gaardens Udmark og Skov samt derudi 2de indgierdede Slaat-Lökker, blev befunden at være omgierdet med 46 Örklag Skiegierde, hvoraf 13 dito i forsvarlig Stand, og 33 dito i Cassabel Stand, af hvilke sidste da samme er nærmere beliggende Skoven, til Gierde-fangs Erholdelse, Laugrettet taxerede hvert Örklag for 48 Skl., som bliver 16 rd. 48skl.

Reqvirenten hr. Ritmester Beichmann declarerede: at Gierderne om underliggende Hoels Sveen og derpaa staaende Huuse er i forsvarlig Stand, samt et Stökke Gierde Öst og Overst for Gaardens Skov, omtrent fra et Leed eller Grind, som nu ei blev opmaalt ligesaa at være i forsvarlig Stand. Petersen sagde, om endedisse forhen beskrevne og til Aaboed anslaaede passable og Cassable Gierder, nu ikke findes i den Complette Stand de burde, saa maae saadant ikke saa nöje komme under Betragtning, da de vist vare i een langt bædre Forfatning ved den forrige Besigtelse, og den Tid inciterede Helge Larsen forlod Gaarden; ligesom det er en bekjendt Sandhed at Gierder formedelst Storm og Uvejr endog er underkastet Ruin i en Hast. Comparenten ville altsaa formode at den bestemte Aaboed ikke kommer til at hvile paa

hans Part.

- Ritmester Beichmann sagde, Nu er sidst den Tiid Gierderne bör være i Aabodsföre Stand:

thi havde de veret det i dette Aars Foraar, saa forstaaer det sig Selv at de og nu burde være det, da saadan Forringelse som her forefunden ingenlunde kan statueres i det korte Mellemrum af en Waaneds Tiid, thi var det Ritmesteren paabandt forrige Leilending Helge Larsen al det deraf flydende Ansvar da hs. blotte og ubeviiste Foregivende ingenlunde kan fritage ham fra det Ansvar Lov og Anordninger paabinder ham. Petersen modsagde alt ubeviisligt og urigtigt og vedblev sit Forrige.

- Dernest tog Laugrettet Gaardens Huuse under Syn og Begrandskning og befandt:  1. At Hoved-Stue-Bygningen mangled noget Never paa Mönet paa Taget, og Underlaget paa Østre, Væstre og Nordre Væg at vere forrådnet; Til sammes Istandsættelse ansadte de for 8 rd.

2. Laave eller Lade Bygningen befandtes noget af Sponen at vere Lös eller Urigtig paa Taget, for samme = 24 skl. Hvorhos Sponen paa samme Tag befandtes nu forsvarligen, men dog længe paalagt.

3. Feehuuset, paa samme befandtes Træe Veeden paa den eene Siide fordervet, 2de Aase paa

Söndre Ende at vere af, samt noget af Indredningen paa samme Ende, eller ald Indredningen, Sou Bingen undtagen, samt noget paa Midten og Væstre Siide at være nedsynket, til sammes Istandsettelse foruden Nedsynkningen ansattes, NB. Sponen eldre end paa Laden - 3 Rd.

4. Staldbyningen, Indredningen i Stalden maae omgiores og Loftet forhöjes med nye Bielker,

dette at istandsette - 5 Rd. 

5. Badstue-Bygningen er nedsynket paa det eene Laft, Ringveden borte og Taget maae omtækkes, som taxeres for 3 Rd.

6. En Kielder under Bord-Byningen, Lundene over samme er forraadnet, for samme at paalægge - 1 Rd. 48 Skl.

7. Höe-Laden i överste Rödning, dets Tag forfaldet og for samme at tække med Spon - 1 Rd. 24 Skl. - I Pladsen Schougsruds Stue var Gulvet noget forfaret, men da de övrige Huuse var i saa god

Stand blev paa samme ikke skiönned Aaboed.

8. Eet Fæehuus paa Huusværet Evenstuen er nyt opbygget av Barke Læsting, men alleene tækket med Troe Veed og Bark, til sammes Spon Tækning ansettes 1 Rd. 48 Skl. - Og fleere Huuse fandtes ikke paa denne Plads.

De övrige Huuse saavel paa selve Gaarden, som Huusmands Pladsen, befandtes i Lovlig forsvarlig Stand. - Stue Bygningen paa Pladsen Evenstad er i forrige Forretning af 20de Junii 1792, forklaret saaledes: at Tömmeret dertil skulde være taget i Gaardens Skov, men nu declarerede forrige Bruger Helge Myhr, at Enken Elie som sidder i samme Stue, har selv forskaffet sig Tömmeret dertil andensteds fra, saa Stuen selv tilhörer hende i det Heele.

9. Til at opföre en Stue Bygning paa Pladsen Evenstuen, hvor ingen er, vil koste 20 Rd. og for en passende Laave Bygning at opföre sammestæds 14 Rd., naar Tömmeret til begge Deele tages i Gaardens Skov, tilsammen 34 Rd.

Petersen sagde: at han selv af egen Erfaring, som nu en gammel Gaard Bruger har aseed denne Gaards Huuse, og skiönner Intet bedre, end at de samme i den heele Massa ere fortrinlige gode fremfor Bönder Gaarder i Almindelighed. - Han anmærker at her ansettes Taxter paa de mindste Mangler, saa at ingen Defect skal være enten paa Huuse eller Gierder; og saa ganske troer Comparenten ikke at hans Part er forpligtet, men at ethvert Chefs Qvarteer bör andtages naar det findes beboelig og i brugbar Stand, saaledes som Bönder have havt det til denne Tiid; hvilket og Petersen syntes, at Rescriptet af 2den September 1791 förer baade i Aand og Skiold. At paabinde den fratrædende Böxel Mand at bygge Stue og Lade Bygning paa et Stæd Evenstuen kaldet, hvor han har giort et nyt Etablissement, med at opbygge et Stuehuus og et lidet Fæehuus,

for der efter hans Udsigt, for .. der at have kundet vundet en Huusmands Plads i sin Tiid, synes Comp. at være formeget begiæret. Han troer og at den paa Huusene anslaaede Aaboed vil blive uden Kraft og Fölge, allerhelst han vil formode at Laugrettes-Mændene vil besande, at denne Gaards Huuse Bygninger ere i den Tilstand, som de sielden ere paa andre Bönder Gaarder, i det

mindste ikke paa de fleeste. Administrator vilde behage herom at indhente de 6 Mænds Svar. For det Övrige tog Comp. sin Parts Ret forbeholden, saavel for et paa nye Tomt opbygget Brygger-Huus til Opretnings Nydelse; ligesom hd. i ald Fald i Tiid og Tilfælde, reserverede sig baade at före Vidner, producere Documenter og med dobbelte Mænd af faae Gierderne og Huuserne med

videre beskiönnede og atter til andre Taxter bestemte Dog han troer hans Part vil blive besparet for dette, naar Vedkommende behagentl. betragter det emanerede Rescript og Forretningen af

20de Junii 1792, som her maae gielde og blive til Regen efter Petersens Formeening.

- Ritmester Beichmann ansaae det ligesaa ufornödent som upassende for ham at besvare den af Procurator Sr.Petersen fremsatte vidtlöftige Procedure, og troede paa Grund af det allernaadigste Rescript af 2den September 1791 at bemeldte Sr. Petersen var et ufornödent Lem ved denne Forretning, henholdt sig for Resten til Laugrettes Mendenes Taxt paa de anförte Skiegierder og Huuse; Skulde det ellers ansees fornödent eller blive bevilget ved dobbelt Laugrette, troede han det billigt at samme maatte anordnes fra et andet eller fremmet Sogn, forbeholdende sig for Resten alt Lovligt, og iövrigt exciperede mod Petersens Pröcedure i det Heele.

- Laugrettet svarede, at de her i Wangs Sogn ikke ere saa nöje bekjendte, men saavidt de i Dag har erfaret og i Böjgden med andre Gaarde kan være bekiendt, da synes de at denne Gaard i Huuse og andet er saa forsvarlig som brugelig iblandt andre Bönder Gaarder, da Mangel hos dem findes ligesaavel som her. Derunder ikke forstaaet de Huuse og Gierder som nu ere taxerede.

Ritmester Beichmann sagde: Et er en Eiendoms og Odels Jord, og et andet en beneficeret Gaard og især in Casue som her, i sidste Tilfelde er en Leilænding forbunden at aflevere den Fratrædende Gaard i Aabodsför Stand; det bliver ikke Qvæstionen hvad enten andre Gaarde ere bædre eller værre, men det gielder her at de forefundne og taxerede Mangler bör erstattes og saaledes er ald den store Vidtlöftighed Acten alleene til fylde. Han protesterede mod alt som ikke har Hiemmel af Lov og Beviis, med Reservation af sin lovlige Ret i alle Deele. - Listrud havde intet meere ved Forretningen at erindre beede samme saasnart som mueligt beskreven og Fogderiet in Duplo meddeelt, for at tilstilles Amtet.

- Tilsammen de nu andsatte Taxter 113 Rd.78 Skl. Siger Eet Hundrede Tretten Rigsdaler 78 Skl. - Da ingen havde Forretningen Meere at tilföre blev samme hermed sluttet, og saasnart mueligt i lovlig Form blive beskreven udsted. -

Kilde

Dette dokumentet er bygget på transkribert avskrift i dokument som Helge Hafsahl Karset besitter. Vi antar at transkriberingen er gjort av arkivfullmektig Leif Midthaug. Vang historielag har redigert dokumentet litt ved innlegging av avsnitt og tydeliggjøring av overskrifter.

Denne siden er en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Prosjektet er en videreføring av den trykte Vangsboka b. 1–5. Denne digitale utgaven av gards- og slektshistoria for tidligere Vang kommune er et samarbeid mellom Vang historielag og Norsk lokalhistorisk institutt – Nasjonalbiblioteket. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Du kan også ta direkte kontakt med Vang historielag. Se også: Om prosjektet • Matrikkelgarder