Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Dina Væhler til Søster 1875-05-12
Norgesbrev fra Dina Væhler til Søster 1875-05-12
| Norgesbrev fra Dina Væhler til Søster 1875-05-12 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1875-05-12 |
| Sted: | Nordre Land, Oppland |
| Fra: | Dina Væhler |
| Til: | Søster |
| Nr. i samling: | 954 |
| Samling: | P0194, Andrew Johnson |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Væhler 12/5 75
Kjer Børen og Børnebørn
28/4 modtog vi Eders Brev.
og glæden over at faa no-
gle Linner fra Dem, er al-
tid stor, og det var den og
saa denne gang. Det beste
af alt er at den gode gud
skjenke os hilsen? Ti ved
ser vi her i Verden som
kan glæde os naar hilsen
er blidt skral. Da stun-
der vi helst bast fra Ver-
den og til det sted som
var kjen Frelser har be-
redt os! Der var ingen
Sarg mere klammer.
Den Barmhjertige gud
satte en prøve paa os i Vin-
ter. Søndag 14ter Dage før
Kyndelsmes blev min kjer
Kape meget heftig angreben
af Lungebetendelse. Min
Søster Lina grøndes kun
her den Søndagen og alle var
vi glade over hendes Munsten,
men gladen blev on Aftenen
furvaaldt til Sorg. Din Mod-
der fulgte Lina ud paa
gaarden da hun skulde læg-
ge sig; men da hun kom
ud paa gaarden syntes hun
det gik kvolde gysninger i
hendes Legeme. Mun gik
strax en igjen, men begynte
let fryse og laa hele datten
sig frør saa hun disse i Ven-
gen. Oel for Brystet fik
høm Strax. Vi viste at Jehn
Daktor kalbjemten skulde
komme til Å Kind den Do-
gen, men han kun er. Om
Tersdags Mergenen gik min
Søn Mares Doved til Daktoren
og Mein igjen um. Natten med
Medisiner, men Sagdammen blev
voser og væsse. Om Tassdagen gik
gutten til Daktesen Atter og koen-
samme Aften tilbage. Sygdommen
sesde lige heftigt i 11 Dagn siden
nogen forandring eller tegn til be-
dring. Med Afisengen blev det
galt. Ingjene Mietenz var her-
flere gange medens min Kans var
syg, der hun kan en Spreit
det rætte en Klyrte med. Sprøi-
den fik vi laandt saa jeg brugte
den selv; naen der tilbængter. Jeg
kan aldrig fullakke Instana Me-
teng for at den tjenste hu gjerde
et meden men kune var syg, hun
kum her nu og da for aet se til
den den Mæder um det var no-
get hun kunde hjelpe hende i,
jeg desnider fler at træxt og atte.
Det 1it Døgner din Moder var
syg var fysfene her her hele Nol-
den, hun havde før trortig mig
med at men kjære Ven nek kunde
og saa det, men den amteelt aldat
tabte Instanse og ak Jaab. Din
Moder laa da ganske stille lange
stunder. Julsen var gaa svag aet den-
nesten ikke kunde morkes. Hustru
og Nasjen ig kræstet hørte og da
trodi jeg ganske vist at den tun-
ge stun var nær for Mlaanden et
jeg skrilde sige mine Nye Kunn-
et Jasvel som hvn da neppe tro
vær kræfter til fatte alle fosstaa.
Endelig paa Massen gillen begyn-
te hum aller til at haste, og siden
ker det gaaer let til bedrine, og
nu medens jeg gidete og skrever His-
si Linnee kommer dere Meir en fra
Fjuses slig som du saa hende da du
sagde hende Fervel for aldrig mere
det se hende her i Verden. Svager
kun ee, og andet kan vi ikke
Vente efter en saa hvard Sygdom, men
gud høste mine kønne jeg fik de
beholde hende inn nogle Dage!
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
