Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Ellef Kjøterøe til Ane 1885-05-03
Norgesbrev fra Ellef Kjøterøe til Ane 1885-05-03
| Norgesbrev fra Ellef Kjøterøe til Ane 1885-05-03 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1885-05-03 |
| Sted: | Tynset, Hedmark |
| Fra: | Ellef Kjøterøe |
| Til: | Ane |
| Nr. i samling: | 1056 |
| Samling: | P0062, Anne Dahlby |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Hagen 3 Mai 1885.
Kjære Ane!
Efterat jeg lenge havde
ventet fik jeg endelig for 3 Uger
i Dag siden Brev fra Dig, men
som jeg mindst ventede fra strer
ta. Jeg blev derfor ikke saa lidet
overrasket, da jeg modtog Dit Skriv-
Jeg havde nylig omtrent 8 dage før)
faaet Brev fra Ingeborg og det fore-
kom mig besynderligt, om hun nu
igjen skulde skrive. Jeg troede
mig næsten ikke selv, thi jeg
kunde aldrig falde paa at tænke
at Du var reist det, uden at nu
derrette mig derom først; men
jeg blev dog overbevist, og jeg
kan ikke tilbageholde, at det
var til min store Bedrøvelse,
Det vilde aldrig faldt mig ind
at sætte mig imod Din Reise, thi
jeg har gjort mig til Hegel, aldrig
at modsatte mig mine Børns Ven,
saalænge de ikke kom ind paa
tvivlsomme Vei, hvor jeg i
Egenskab af Fader maatte nødes
til at gjøre min Rigt. Derfor
har jeg hidtil. Gud vore Tak,
været forskaaret. Det er mig ikke om
at gjøre, hvor I ere i Verden,
dog vilde jeg helst, naar jeg fik
følge mit Hjertet Tilbøilighed,
at I skulde være i min Nærhed
men meget mere om hvorledes
I opfører Eder i Livet. Jeg er
saa bange for, at I kun lever
for denne Tid og glemmer Deres
Sjel, glemmer den sagt de har
svaret Gud, at forsøge Develen
verden og alle han Gjerninger og
Gamle Guri Grøtti er død. For-
øvrigt alt ved det vanlige her
Din Bestemor lever, men nu be-
gynder Alderdommen at mærke
hende svært. Gamle Hanna og
Frøken Koff, mine bedste Venner
for tiden, har bedet mig at hilse
Dig fra sig. Fra Brandeggen og
komningen og mange flere skal jeg
hilse. Tak for Maisonene, de
spiser nu alt. Mor beder, Du vil
sende hende nogle Blomsterfra
naar du skriver. Endelig vil
jeg bede Dig hilse Ingebor, Svend og
lille Karl fra os, samt Nils og An-
drias. I Kleven er alt vel.
Var da sidst kjerligst hilset
fra mig og Mor, idet jeg af mit
hele Hjertets Fylde, vil anbefale
Dig i Guds naadige Varetægt.
Frygt Gud og
hold hans Bud.
E F Kjølerøe
Det glæder mig at see at Reisen
gik godt for Dig og at Du vel
er kommen til kjendte Folk.
Jeg kan tro, at Ingebog blev glad,
da hun saa Dig i sit Hjem.
Hvad os angaar, saa har jeg den
Glæde at kunne meddele Dig, at
vi var friske og lever vel. Jeg
og ligesaa Mor har i længere tid
lidt af Forkjølelse, men jeg
haaber det er en Overgang.
Underretningen om at Du alt
var i Amerika, greb mig dybt.
Din Mor tag det med mere Roe.
Jeg takker for alt det Gode, Du
har vist mig i Særdeleshed under
min Sygdom og for den Hygge
Opofrelse og Hengivenhed, Du
viste mig den korte tid, Du var
hjemme. Taarerne overvælder
mig. Jeg kan ikke mere.
Naar Du min kjære Anne er saa
langt borte fra mig at jeg intet
kan høre om Dig og ikke mere her
i Livet faa see Dig eller person
ligen faar Anledning til at for
mane og advare Dig, da maa Du
faae mig at jeg stedse maa være
forvisset om, at Du vandrer paa
Dydens og Sandhedens Vei og
fremfor alt hader og skyer
Synden og strider med al den
Kraft, en af Naade faar, imod
Djævelen, Verden og Dit eget
Kjød. Sog Herren i Bøn og
i Tro i Oprigtighed og Ydmyg
hed og bed ham give Dig
af sin uforskylde Naade Kraft
til Striden og holder Du paa
den Maade trofast ud og for
nægter Dig selv og kjemper
mod det Onde, da er Seiren vis.
alt hans Væsen og tro paa Gud
Fader, Søn og Hellegaard og det
er mig en hjertelig Sorg, at jeg
har forsomt alvorligen at lægge
Eder disse dyrebare Sandheder
paa Hjerte. Dog er jeg overbevist
om at I ved det og det kan for
saavidt ikke blive min Skyld om
de forsætligen afviges derfra,
men det vil alligevel volde mig
Sorg. Jeg vil derfor denne Gang
min kjære Anne alvorligen bede
Dig, at Du kommer Din Daabes
Pagt ihu. Denne for Dig selv
for Tid og Evighed allerigtigste
Sag, vil jeg have Dig indskjærpet
som min første Hilsen til Dig
i Dit ny Hjemland. Hvor man
er i Verden er Gud at finde,
thi han er allesteds, eg er alleveg
ne den samme gode Gud.
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
