Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Ellef Kjøterøe til Anna 1887-02-10
Norgesbrev fra Ellef Kjøterøe til Anna 1887-02-10
| Norgesbrev fra Ellef Kjøterøe til Anna 1887-02-10 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1887-02-10 |
| Sted: | Tynset, Hedmark |
| Fra: | Ellef Kjøterøe |
| Til: | Anna |
| Nr. i samling: | 1050 |
| Samling: | P0062, Anne Dahlby |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Kvikne 10 Febr. 1887.
Min kjære Anna
Naar jeg nu endelig
engang skriver til Dig,
saa ved jeg, at Du længe
har ventet Brev fra mig.
Jeg har med Overlæg udsat
det saalænge af den Grund
at jeg skriv til Ingeborg,
hvilket Brev jeg nu antager
hun har modtaget og mente
jeg at ogsaa Du gjennem
hende kunde faa høre lit
fra os. Jeg siger Dig da
hjertelig Tak for Dit Brev
og de Penger, du sendte
os. Det er ikke alene
den store Nytte for os, men
det gjør saa godt at see
Eders gode Hjertelag. Tak
og aller Tak for Pengene.
For Bladet, Du har begyndt
at sende mig siger jeg Dig
ogsaa megen sæk. Det er et
gjennem hyggeligt og opby-
geligt Blad. Gamle Hanna
vil gjerne læse det og flere
til. Vi har ikke et saadant
Blad i Norge. Her er meget
knappe Tider for Folk. Vort
er det da for dem som har
stor Gjæld. Jeg er gudske
Tak! frisk og Mar ligesaa
dog er hun ikke mere den stærke
Hun plages tildeels af Gigt og
jeg tænker, Morsyge. Jeg
maa rentud tilstaa at jeg
nu hver min bedste Dage
efterat jeg blev frisk igjen.
Jeg er bestandig hjemme og
arbeider til som jeg er istand
til. Og naar jeg ingen Nød
lider, da har jeg, næst Gud
mine Børn at takke der
for. Saalænge vi er istand
til at drive Pladsen og be-
saare den aarlige Afgivt
lever vi godt. Dog hvad vil
jeg sige Sangen for dette
elendige Liv tager Overhaand
Vi glemmer det ene Fornødne
det at sørge for vor Gjel. Der-
om burde at vor Tanke dre
sig min kjære Anna. Glem
Du heller ikke at sørge for Din
Sjeld evige Vel. Bed ogsaa for
mig og Mor, at Herren af
Naade vil forlade os vor Synd
og bevare os i en sand Troe
indtil vor sidste Ende.
Jeg skal hilse Dig fra Frøken
Knaff og gamle Hanna og fra
Maret Rønningen, muligens
ogsaa fra flere. Frøken Knoff
har nok ondt for at glemme
lille Hanna. Det er nu snart
et Aar, siden hun døde. Her
har nu været stille for død
det sidste Aar. Mor har idag
sat op en vor vadmel, og
jeg maatte hjelpe hende og
holde i. Da skal Du tro hun
kommandericher. I Høst
slagtet i Danmark. Han
var 16 Aar. Lev nu vel min
kjære Anna og tænk altid
paa Enden saa synder Du
ikke evindelig. Kjærligen
hilset fra mig og Mor. Hils
Halvor og Ingeborg
Akjøtre
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
