Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Helga Balstad til Daniel og Anna Jordahl 1934-12-08

Norgesbrev fra Helga Balstad til Daniel og Anna Jordahl 1934-12-08
Informasjon om brevet
Dato:	1934–12–08
Fra sted:	Møre og Romsdal, Kristiansund
Fra:	Helga Balstad
Til:	Daniel og Anna Jordahl
Til sted:	USA, Iowa
Nr. i samling:	1021
Samling:	Norgesbrev
Oppbevaringssted:	Andreas Jordahl Rhude
Tagger:	brevskriving, skolegang, bjørkenever, papirmangel, skrivefag, fortidsrefleksjoner, Alderdom, Kvinnekår, privatsøster, Barndom, Religiøsitet, husleie, priser, lønn, julebrev, Helse og sykdom, skriveferdigheter
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Kjære Daniel & Anna!

"Tiden den rinder Dagene svinder Snart har vi jul."

Nu må det bli, at mit brev kommer i posten, så det rekker frem til juleaften, som oftest blir det i sidste lag[?] jeg tar fat, og disuten er jeg bleven mere sen en før - ligner på far. Husker Du når han skrev til vor bror Christoffer? Han brugte 1 a 2 dage på en ark papir - slig strævet han stakker - for å få fine bogstaver og god indhold. Han fortalte ofte, om sin skoletid, at han var den eneste, som tog skrivefaget - og at det var småt om papir - det var jo for dyrebart, brugte isteden bjørk=næver å øve sig på. Synes det er interesant å mindes fortiden og slægten, så langt jeg mindes tilbake - hvor nøisom, fordringsløs, mere oprigtig aa trosjyldig mod hværandre, såvel i naboskap som fammelielivet i hjemmet. Anderledes nu,- også i vår gjevegrend. Mindre gjestfrihed og mindre velstand - hos en del i alfald - de snille gamle er borte, føler savnnet - Iva Sjyno, Ingeborg, Brit Vallen, Oppestua å flere. Jordal aller mest, vemodsfuldt - da jeg ifjorsom[mer] reiste med båten fra Øxendal, mine øine var optat på nøstubakken - alle mors vinduer stod oppe - Beret var gjemt i sin grav - intet mere for os på Jordal; alle er gjemt, men aldrig glemt. Undsjyld! Jeg er alt for langtrukken.

Nu lidt om os selv. Olof [Olaf?] er mere slap en før legemli, åndsevnen bedre, holder sængen langt over middag - Martinus klager for mange onder, ryggen å bena skrøppelig; høire arm sjelvende (trist). Tror det er lønnen for de tusinde glass han har løftet til munden, syndens løn. Ja, ofte har jeg sagt det til ham; - intet svar - han ser forresten godt ut for sin alder - blir 76 år til våren. Marie er fremdeles i Oslo privad søster ofte lite arbei, det er slig stor masse som går den vei, men hun har hidtil greiet sig bra, og enda glæder mig med pakker engang imellem. Hun tar sig så nær over Martinus hjemkomst, ønsker at jeg skal søke gamlehjemmet for ham; men det kan jeg ikke, så lenge jeg får være såpas frisk, at jeg greier det, jeg tror det vilde være synd og skam å søke om samme, selv om han har forvoldt mig så megen trengsel å sorg - som ingen vet, uden Gud alene, dog var det ikke bare mig som lidde. Barne følte det samme, når dem så mig gråte så følte dem dette - så trist, stakkels smågutter og Marie - et sårt minde fra barndommen.

Undsjyld, jeg burde ikke ha tat op igjen dette gamle, bare trist for Dere å høre og aller helst i et julebrev, men kom uvilkårlig med, og jeg må bare sende det allikevel. Må fortælle Dig, at min månedsgassi[=gasje] fra Anders standset sidstleden Mai, jeg skrev da til banken i Oslo og spurte om grunden, trodde nermest dem har glemt å sende, men fik til svar, at Jordahl havde ingen mere konto der, men at dem senere har underrettet ham. Måned gik å kom, jeg blev mest ængstelig for Ander[s], at noget har hent ham, men også bekymring for fremtiden, de sparepenge jeg har, vilde gå fort, når intet kom til - husleien kr. 440.00 pr år - og så alt andet. Skrev et brev til ham og takket for den store hjelp han har ydet mig i alle disse år o.s.v. Knapt en uke senere modtog jeg brev, meget hyggelig, men nevnner intet om penger, han har ikke fåt mit brev enda, og nogle dager senere fik jeg atter brev, med indlagt anvisning til Lillehammer bank på samme beløb som før. Han viste ikke at hans bankbog var tom. Brevet var hyggeligt og indeha hilsning fra fruen, Helen og hendes datter, som samme dag ha gebursdag 6 år. Du kan tro jeg blev gla. Skriver han ikke til Dere? Send ham julehilsen allikevel Du. Jeg glæder mig altid til dine julebrev, læser dem omigjen flere gang, altid like ny og ofte når vi flere er sammen-. Takk, for alle gange, håper og ønsker, at Du får overleve os 3 som er igjen. Du er jo den yngste den kjæreste for os alle. "Herre samle Du os alle, i din store kjærlighed." Ta mig med i dine bønner - jeg ønsker fremfor alt, å høre Herren til: men troen[?] så ofte er liten - fordi, jeg snubler gang på gang.

Kjærligste hilsen til Anne og Dig, alle barna - med ønske om en Velsignet julehøitid og det nye år. Husk jeg er hos Dere juleaften og lytter sangen "Et lidet barn." osv. jeg synes se gjennem tårer og smil Far og mor tar hinanden i hånden.

Nils Erstad, Enskogen, er gravlagt i dag bare 55 år, kræft. Bridt var her igår, vi er ofte sammen, hun er mindre optat en jeg, da hun har bare sig selv [...]</i_margen>