Kjeldearkiv:Norgesbrev fra K. Langeland til 1877-08-05
Norgesbrev fra K. Langeland til 1877-08-05
| Norgesbrev fra K. Langeland til 1877-08-05 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1877-08-05 |
| Sted: | Nordkapp, Finnmark |
| Fra: | K. Langeland |
| Nr. i samling: | 1005 |
| Samling: | P0204, Knud Langeland papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
No Cania Aug 5th 1877
Redattions
Den Artikel i Skandinaven angaaende nærse
Handidaler paa den republikangle Stalslisket i
Niscomso forekommer mig uheldig; allermegt
deri at den indfører Skalespørgs-aalet i vor
Blitk, uden forfaavidt at Hensiglen var, at
tilintetgjøre J. A. Johnsons Chance for
Vise Gavernor-Embedet. Artiklen er ogsaa
latterlig deri at dette intetsigende Embede
rafer som næsten det vigtigste i Statee med
en overordentlig rig Anledning til at hjælpe
sine Venner som i dønnende Stillinger! Det
er bekjendt at de amerikangle Polikikere Gjør løe
er bekjendt at de amerikangle Polikikere Gjør
at afspife Skandinaverne med dette denne
lille Pogt, medens Nu J. A. vist flet ikke
bryder sig om den, men for faavidt at han
naturligvis ønfker at blive valgt der faan han
uden selv at gjøre naget beiner udnærent. Dertel
Der synes at være en skjult, underfundig Omjdal
i denne Arkikel som ikke kan være Bladet til.
Ære har forstandige Folk. En anden Artikel,
med en Rolle Spørgsmaal til Hr. Reensland,
udgivende jeg for at komme fra en C.L. i
Karine, har gjort mig meslændt for at være
Spørgeren - man skulde dette ogsaa være berege en and Spørgeren - man skulde dette ogsaa være
skabsfuld Beregning? Lad nu aelt dette være faa
det vil. Jeg nævner det kun til Dig i privat for
trolighed, og Du vil selvfølgelig vide at tiadet
En andet ig maa jeg nu ogsaa i Fortrolighet.
for dig. Da dames forrige Smmer nu et Aar s
kom hjemi Ferien fortalle han mig at Du og Andersad
havde tilbudt ham at srive origisal haavy, pol ugentligt havde tilbudt ham at srive origisal haavy, pol
haal Arheles paa storst før Skandimonen, for hvilket
han skulde faa 810 pr. Maaned. Paa mit veloverme
de Baad. modtag han ikke Tilbudet og jeg er farer nu
at Du derover følte dig for normet for at bortfjærne
Misforslaaelsen vil jeg her pige, at jeg ansaa det for al-
deles ugjørligt at paatage sig at skrive faadanne
Artikler paa Norsk under paadanne Cendorrer
tom Sv. Nrekon og Dal Schagen. Jeg er jegser
paa at Du ikke havde givet Sagen nogen Opmærk-
famhed; thi det kunde ikke falde Dig med at ville.
infullere en ung Skaledreng med der hidtil itte
havde faaet tid til at læse et Ord i en palitige
Avis end sige fætte sig tlstræktelig ied i Landets
spandeske Stilling - med et saadant Tilbud og det i og Færligne spandeske Stilling
et Sprog som han, siden jeg forlod Chsago gangde
havde forfømt. Jeg aarfaa det ogsaa utelvaadeligt for ham
at fornørre jig med faa megen Skrivening paa drarja,
inden han havde beslaaet på Examen. Jeg siger flet iaa
at det var en klan lagt bag din Ryg forat latter liggjo
re Dringen i Publikums Øine og der med forspille
hans Frimtid en Fremtid som aligevel kan være tæt
nat besat med konne. Jeg haaber at Du ikke vil ha
tragte hans Afslag som en Fornærmelse naar Du far
Sagen i dette Lys. Havde der vært tale om dette Artik,
der faa inden for ham Erfaringstæreds og Overfættelser
at interesfante og belørende Indhold vilde Tilbudet hor
modtaget med Tak og forstaaet - som det uæenhejne
vor ment fra din Side - som et Forføg paa at hjælp
hane frem. - Naar den halvaarlige kaste af den dale er forfalden ha
D betale har Tboree o Ban, og haa din fornøvne Gryttering. D
le og haaber det famme er tilfædde med Dig og
Spørgsmaal hvad Præfterne møder frem med den
sland at det her gjælder vor Salighedsfag, at vor evig
velford skrov paa Spil, og at hvorom som forsvarer
Commonskolen er en Kristinfiender, en Modslandig
af Kørkr og Religion det nyker ille at snare hertil,
at Cammankamer en Slatsindretning, en borger.
lig Anordming under Landet Lov, fom vi alle fam,
men skylder at fæstre, oprit holde og forpare,
at den kke har mere med Kirke og Religian at
gjøre end Loven om Fabbako og Brændeviskab
kan vil ikke høre paa det Øre; det er bare tomme aldr
flugter og betyder fimpelt hen Vantro, Gudsforagt og
Fritænkeri. Det nytter ikke at indvende, at Raten
har givet alle kristne Samfund den fuldkomneste
Frilled og befkytter dem i alle Rettigheder ved like
rale og velgjørende Love, og at disse Samfund derfor
bør vore Staten taknemlige, og adlyde og amfatte med
Kjærlighed og hengivenhed alle de Love og Indretsning
fom figte til Folkets borgerlige Vilvære. Kirken me
Øke være tilfreds med dette; den vil have al Mnadamseent
dervisning i sin Magt og feln afgjøre hvad der skal
læres og ikke læres den paaslaar at Stalen træder ind
paa Kirkens Omraade, naar den befafter sig med Alu
derves ming i Læsning, skrivning tegning, Gram
matik, Geographi, g Hiflorie oju, kort sagt.
Statens Skaler ere ukriftelige og kn Kirkefamfun-
det kan ikke taale dem for sine Medlemmers Vedt
kommende. Der ligger en vis Ondskabfuldked i dette
atdjecter "ukriftene sor man tillægger lamman
skalen fordi den ikke vinderviser i Retegion, thi bog
slavelig kan man jogsige det er fandt, at den Skole
som ikke underviser i Kristendom er ukriftelig.
omen efter tit almindelige Begreb er ukrifielig
det samme sam ugndelig syndig og da ved man jo-
at det blever en veloverlagt Søgn ifort Villighedens kaa-
be. Naar man for øvrigt vel have al nedelig Aen,
Dervesing uider Kerkens Kontrol, maatte man
ligesaa gjerne deri indbefatte Underreisninge Mo-
mager Skrædder, eller Smedehaandværket og faa
videre ind over alle divels Gjerninger. Det nytter
ikke at fige, at der i vort Lands Lov itet er til hinder for
at foraldre afMenighed førge for den lavs
ofor Bøstneneaalede
lægger Cammangkolen Beslag paa mere af
Bornenes Tid end 6-6 Maaneder om Aaret. Al
den øvrige Tidstaar til Religionsgtolens Raaderlset
og dertil Aarets 52 Søndage. Man imådegaar dette med
den Paasland, at der ikke kan være Sædelighed og god Orden
i en Skale hvor der ikke læres Relipon, den er kun
til for Bedninger, ikke for lutherske Kristne, og de fam for.
paver saadanne Skoler, forsvarer Hedenskab og maastel-
der i Hlasse med Religiomforagtere, uden at deres kriftelige
Lin og Bekjendelse forøvrigt, tillægges nogen Vægt. Det
myk. ikke at komme med den Indvending, at Erfaring
viser, at der kan være, og er, lige god Orden og Sædeligned
i ammansdale sam i Raligionokolen, og De sam
har havt den bedste Anledning til at kunne bedømme
den Dag rigtig er de, som føler jeg mindst istand til
at sige, mvem af de to barer Prisen i denne Henfunde
Og naar det enkelt Gang hender at man indlader jig
paa at levere praktiske Beviser for sin Paasland,
kammer man snart ind paa et uhyggelig per-
sanligt Gebet, hvor begge Parter naturligvis ikke
mangl anledning til at fremdrage brhldige
Exenpler for Offemdligheden, hvor ved man snart
saaledes tilføler jeg at ingen længer vil være med
Vilde man nu være saavidt fornuflig og lægge
fra jig baade Bigottere, tanamme og Fritonkeri,
blev der faavidt jeg kan se kun tiden tilbage
at deentere om. Det vil jege hvormange Uger
sin Aaret der har tilglaaes Cammonfkalen og
hvormange Religianssolen; thi her er det egetlig
de to Inflemer kunne komme hinanden Tveien.
Jeg skali denne Sensende tillade mig at hende
vise til hvad en bran gammel krofe i Norge
for nogle Aa sidenrev om denne Sag
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
