Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Kaia Ringnes til Carl G.O. Hansen
Norgesbrev fra Kaia Ringnes til Carl G.O. Hansen
| Norgesbrev fra Kaia Ringnes til Carl G.O. Hansen | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Sted: | Oslo |
| Fra: | Kaia Ringnes |
| Til: | Carl G.O. Hansen |
| Nr. i samling: | 2622 |
| Samling: | P0543, Carl G. O. Hansen papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Oslo 25de April.
Kjære Carl Hansen!
Lad mig nu først takke Dem er
hjertelig før Deres deltagende og venlige
Brev.
Det har været en tung Tid baade
for mig og Børnene, da min kjære
Mand maatte gaa bort. Men vi
har allesammen var meget at
takke for. For det første og nærmeste
at min Mand slap fri for et langt
og smertefuldt Sygeleie. - Han gik
tilsengs Lørdag, havde lidt Feber
Søndag og Mandag, Tirsdag constatert
en let Lungebetændelse; men dog
han var vi kraftig og kjæk, havde
vi godt Haab ligetil Thorsdag Aften,
og saa døde han stille og rolig
fredag Aften. - Vi har ikke være
nok taknemmelige, fordi han fik
gaa bort, medens han endnu var i
fuld Virksomhed, daglig paa Kontoret og
hver Uge i et eller 2 Moder. Han var
jo hemmet ved til daarlige Syn og hørte
i det næste tor mindre, men han
havde de Gangsyn og kunde gaa alene
paa Gaden, og var havde han dette velsig-
nede gode Humør og sit lyse Livssyn.
Men tiltrods for at jeg maa takke for alt
dette og for det lange lykkelige Samvær,
saa føler jeg Tabet er smerteligt og kan
ligesom ikke finde mig tilrette uden ham.
Nu da jeg modtog Deres høielige Brev
med hvad de fortæller om vor fælles
Slægt, maa jeg tænke paa med hvilken
Interesse Ellef havde lært det. Han
var ligesom en trofast i enhver Hen-
seende og havde en vor stærk Slægt for-
lelse, ikke alene for Ringnesslægten
men ogsaa for hele min Familie.
Det er ikke saa ret længe siden jeg
ved en Anledning så til ham: Du
hænger mere ved Flekkefjord og Minder
ne derfra end jeg gjør. Og han svarede.
Ja, det er nu om jeg har levet mine
lykkeligste Dage der. - Jeg lever nok adskille
mere i Nutiden; jeg kom en ung fra Af-
og blev ligesom saa opslugt af alt det nye
og senere af den store Børneflok, hvis Interes-
ver jeg skulde dele. - Men det er indom
meligt hvor Minderne blir mere levende
med de aldre tor, og Deres Brev
bragte de gamle Skikkelser ligesom
lyslevende for mig.
Saa Deres kjære Morgen er vandret
bort. Jeg er sikker paa, de under hende
Hvilen om end Savnet er der.
Forbort Tid uden havde jeg skrivet med
Fotografierne fremme og tænkte de paa
hvorledes det stod til med Dem og
Deres. Det er morsomt at ha Fotografiet
Kommer De ikke til Oslo igjen-
Kanske vi enda engang kan nu-
Det skulde være mig en Glæde at
for en Visit af Deres Søn og Svigerdatter
naar de kommer hid.
Ved ikke om jeg blir at træffe i mit
gamle Hjem. Strax Ellef gik bort, havde
jeg Følelsen af, at her kunde jeg ikke bli
boende, jeg vilde føle Ensomheden i disse
store kun in værtet og synes desuden, at
Huset er altfor stort; det kræver en megen
Tjeneshjælp og formeget at tænke paa.
for nu vil vi forsøge at for leiet solgt
det og tænker de for at bygge et Hus
hvor min Søster og jeg kunde bo, Don var
og tillige 2 af mine andre gifte Børn
Vi har nu 11 gifte Børn alle borinden
de i Oslo. - Vi holder jo meget
sammen; Børnene besøger mig stadig
var selv om vi faar solgt Huset her
mod jeg skaffe mig en noken rummelig
Bolig, er jeg kan ha Plads for de mange
besøgende Børn. -
Skal hilse Dem fra min Datter
Kitty Domas, som netop var indom
mig nu. General Domaris bør og
anden Etage her.
Skulde nok gjerne net at en af mine
Børn kunde overtaget Huset her; men det
blir for stort og kostbart for dem
Lev nu vel og hils alle Deres fra
den ukjendte Tante Kaia, som hele
Slægten kalder mig for. Deres hengivne
Kaia Ringnes
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
