Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Lars L. Lenning 1900-06-12
| Norgesbrev fra Lars L. Lenning 1900-06-12 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1900-06-12 |
| Fra sted: | Rogaland, Stavanger, Langeland |
| Fra: | Lars L. Lenning |
| Til: | Kone, barn, mor og brødre |
| Til sted: | USA |
| Nr. i samling: | 1958 |
| Samling: | Norgesbrev |
| Oppbevaringssted: | Lars Idar Vegsund |
| Viktig: | Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Kjære kone og børen og moder og brødre
Min reises maal er naaet og jeg befinder mig nu i Norge, vi ankom til Stavanger søndags natten klokken 12, og vor jeg med underlige følelser stragst betraatte Norges grund. Vi har havt en behagelig reise va[d] veiret betreffer, men behanlingen ombord paa skibet Lucania er ikke noget at rose, alle 3je classes passagerer klagede over behanlingen ombord; jeg stod reisen udmærket gaat, jeg var ikke syg en eneste gang, og havde ingen faarnemmelse af søsygen. Fredag morgen den 8de juni klokken 5 - ¼ saa vi de første øer uden faar Irland, ved middags tider var vi i Qvinstown Irland og der gik mange Irlændere i land. Løverdags morgen at 4 ankom vi til Liverpol og blev der landsatte. Vi stoppede der til omtrent middag og fortsatte reisen over Engeland med jernbanen til New Castell og ankom dertil kloken 2 pm. Vi havde der middag, og saa gik vi ombord paa et norskt post damp skip som har navnet Vennus, og gik ud klokken 8 pm.
Søndag den 10de juni klokken ½ 3 eftermiddag fik vi norsk los ombord og klok[ken] 12 om natten lagde skibet til dampskibscaien i Stavanger og jeg steg i land, men det var med underlige følelser jeg betraatte Norges grunde og Gud være lovet, reisen er vel og lykkelig tilendebrakt, og jeg har været frisk paa hele reisen. Jeg er nu noget faarkjølet men jeg haaber det vil snart gaa over. Jeg var 3 dage i Stavanger og saa mig om og saa tog jeg med et lidet dampskib til Fogn vor jeg nu er. Stavanger har vogset uhyre meget siden jeg reiste saa det er kun paa faa steder jeg kjænder mig ijen. Paa Fogn er ogsaa faaregaaet en stor faarandring, de gamle er faar det meste døde. Dagfinn Langeland er død, Lars Bøe, Anders Gjællervig, Daniel Bøe, gamle Jacob Bøe og Martha, Ole Kleven og mange flere som jeg nu ikke kan opregne, og omskiftninger i mange retninger, men det som mest falder mig i øinene er de vældige bjærgmasser som jeg ser. Tænk nu er Strandscogen[?] tæt ind til Stavanger, Brufjældet tæt ind til Tungenæsset og de øvrige øer i faarhold, og nøgne og høie klipper rager høit i veiret. Fogn og de andre øer er efter min faarmening 4 gange høiere end jeg har tænkt mig dem at være, og saa bratte bjærgstier at jeg knapt kan komme frem.
Jeg stopper nu hos Malene Langeland, sidste nat var jeg hos Jacob Bøe og de var svert hyggelige og jeg maatte love ogsaa at komme igjen siden.
Dette er nu 3je dag jeg skriver paa disse linjer, da jeg ver gang er bleven afbrut ved besøg. Neste uge reiser jeg til Stavanger og derfra til Nerstrand og saa til Søvde, siden tager jeg til Røldal og Hardanger og videre er ingen bestæmmelser tagen.
Vad Norge angaar saa har jeg ikke set meget af det ennu saa jeg kan ikke udtale nogen faarmening derom. Skriv og lad mig faa vide vorledes det staar til om enver ting ogsaa avlingen. Vær da hilset alle sammen saa og moder og brødre og alle beslægtede og ligesaa naboerne.
L.L. Lenning