Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Ludvig Dahl til F.V. Mohn 1926-07-17
Norgesbrev fra Ludvig Dahl til F.V. Mohn 1926-07-17
| Norgesbrev fra Ludvig Dahl til F.V. Mohn 1926-07-17 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1926-07-17 |
| Sted: | Fredrikstad, Østfold |
| Fra: | Ludvig Dahl |
| Til: | F.V. Mohn |
| Nr. i samling: | 985 |
| Samling: | P0245, Fredrik Voss Mohn papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Fredikstad d. 17 Juli 1926
Kjære Jeg F.v. Mohn.
Jeg er oprigtig skamfuld over min sen-
drægtighet og maa begynde med at be Dem
tilgi mig at jeg ikke før har takket dem for
deres prægtige hjernefulde Brev. Det er kanske
snart lodset, men jeg maa følge min Trang
til at si Dem, at jeg tror de er et menneske
en de sjeldne som baade har Føde og Hjerte
paa ralle sted. Gid de vografisk var mig
nærmere. Den lange avstand virker deponerer
paa Initiativet for en Tankeudveksling, som
lider vilde være saa frugtbar for mig
hvis jeg baade dem antage til Ansigt, men
da mig så ikke lementere, maa prøve et
ei den lade tilbake med Deres egen Impul-
malet, de ser du er tysker. Jeg vilde
sagt; de er Bergenser; men hende
stikker der ikke saa lite er en tyske. Ber-
renteren, men Far, medicinaldirektør
Dahl var indfødt Berjenter. Og selv om
har indprentet mig gode freide for at han
ikke som Eenhedsmand kunde tænke sig at
tak tilbake til Fideligen, saa maa du
fikkert ha ligget en god det deiligt Kjærlighed
til han Barndom og Ungdommiteen
i hans Sætninger. Visit er det ialfald et
jeg fulgte ikke hans Anvisning. Jeg søkte mig
25 aar gammel, til Bergen i den nyoprettede
Byret. Og mine 4 Barne blev Bergensere
ialfald i Tungemaal i løpet av de 9 aar
var bosat der. Og jeg kan ikke negte
at just det var en av Bevæggrundene for mit
Valg, at jeg elsket den bergenske Sprogtone.
er jo lynnet ikke mindre og naturen men jeg maatte
derfra for økonomiens Skyld. Jeg ønsket mig
ogsaa en bergensk Svigerdatter, og Ludvig
lot til at dele min Smag forsaavidt. Dog
saa langt naade har altsaa ikke i sit
unge Jordeliv. Han druknet med 4 andre paa en Seiltur.
Jeg mærker jeg snakker mig bort i "Saken"
udkommende Ting. Først maa jeg nu
takke dem rigtig hjertelig for de værdifulde
antydninger er ønskelige Stil andringer i
Oversættelsen. De skal sikkert alle bli
tet ad notaen; men da mig prøve et ret
færdiggjøre mig lidt med Hensyn til Bruke
er havnet Kristiania. Jeg har slet ikke
noget mest Oslo-havnet. Som tativer
har jeg for det første altid til en Smule
vilje og at den ugrammetikalske
Endelse, så i en Alledning er navnet
Kristian, det skulde jo netop ha hedt
Kristiana. Nu det var jo en ringe Ting
og der var kanske dog noget febet origi-
alt i den dristige Omskrivning til
ania, men har taget for har ikke hat
ringeste Tilbøielighet til Ilagalitet om-
for det gamle historiske Oslo tion, hvor
Boken har brukt Kristianianavnet
saa har det sandelig ene og dem har
sin Grund i en - som de rimeligvis til
kalde pedantisk - høiagtighet eller
Korrekthet, nemlig fordi syr et
Kristiania endnu i 1924, da min Hustru
var derinde i mrs. Brittainseanserne.
men det skal sandt for dyden bli rettet i
den amerikande Utgave.
II
Hvorledes jeg videre deres religiøse og politiske
(sociale) Betragtninger vil De kunne slutte om
til en mere Indledningsord i dette Brev. Dette
vil De vil finde er en vel summarisk næsten
at avfærdige disse spørsmaal paa - men
Saken er at paa det politiske og sociale om-
raade ligger sikkert Forholdene anderledes
an her ved over deres Samfund. Naturligvis,
menneskenaturen er den samme overalt, og trist
Fattiggdomsprædiken har evig Gyldighet tin-
men jeg tror vi har hjemme har været til-
bøielig til at overvurdere hellerende
er forfarshefter og mekanisk Reformere
vi styre og regjeres udpræget demokratisk.
Jeg satter Ordet i Anførselstige, fordi jeg
er saa ganske paa det reise med et et
sandt demokratisk Styre er det ideelle),
Du hersker en kulmenter paa Virkningen er
Straffetrudsler, mens de lægges liler Vægt
paa heller er et appellere til menneske.
naturen frie Opdrift og den personlige
ansvarsfølelse under frist mulige ri-
Former. Beskabningen har i den grad digte
paa et rømme de kibe, at det næsten
har fået Prag er Skattejagt, og ialfald har
til frembragt almindelig Skatteflugt som
og til betydelige Høiderrevet spart.
den saakaldte Kapital forsvinder.
Bedufterne syker han er mangel paa
Kredit Arbeiderne faar ledige i bisener
For mange Steder er der likefrem nød. Og de
som har arbeide vaander sig under dyrtid
de han Skatter. For Arbeiderne rammes
en Beskatningen da. De kan ikke, selv om
de vilde, undgaa at beskaftes for hele
sin beskedne Indtækt indtil sidste Krone.
Far da opgives nok saavillighetsfuldt av
driftsherrerne. At jeg føler naar jeg skriver
om dette noget er den deprimerende, lam-
mende Stemning som jeg har en Følelse av
gjør sig gjældende i vort hele Bedriftsliv
for Tiden, men tro ikke, at jeg tar de "Rikes"
Parti fordi om jeg klager over hvad jeg mener
er Følger er mislykkede Forsøk paa gjennem
Skattelovgivninger at komme disse "Rike" tillivs
det er nemlig kun disse som just under disse
Omstændigheder gaar klar av Beskatningen.
mener selvfølgelig dem er de kike, som
ikke gjør sig Samvittighet er et undergjennem
en midler, placere den i anonyen
Pund- og dollarkant. Anderledes med da
samvittighetsfulde. Jeg kjender exempelvis
en er mellemer, som betaler mere end
sin hele aars-indtægt i direkte Skatter, som
følge av den traader somhet
som vi har hat siden Krigen sluttet,
det er altsaa et Skridt hemmest konfirketer
den er jeg i og får sig ikke saa bange for.
en Samfundstilstande under Kapitalflukt
er i Sandhet pinlig
Derfor "praeterea censeo": jeg tror
ikke paa menneskehetens og Samfundets
moralske og økonomiske Forbedring ved
Tvangslove og Straffetrudsler. Nei: Lad
os prøve at gjøre Religionen levende
igjen. Selvsagt maa vi holde paa tit
demokratiske Samfundsstyre. Ingen privili-
gerte Klasser eller Stander, men: "Søker
først Guds Rike!" Vi maa finde
Gud igjen. Kundskap om Sandheden vil
III
tænde Guds Lys i menneskesjælen.
Jeg sa nylige et Foredrag inde i Oslo:
giv menneskene Kundskap om menneske-
sjælens egen iboende guddommelige natur.
den er det som skal holdes frem. Dens egen
frie Opdrift. Og det sker ikke ved Trudsel
om Helvede eller Fortapelse, det sker ved
at Sjælen blir sig selv bevidst, faar For-
vissningen om at den er en uforgjængelig
Bestanddel av Guds eget Væsen, at alt
bunder i en guddommelig Kjærlighed, hvor
hver menneskesjæl utgjør en kan som
har en Væket og befalelse de vil
en nye Religion og den nye Videnskap bare
os, og hvorledes i denne Sjælens Ulfældelser.
ene ligger gjemt Speien til den deligheds-
tilstand som vi er blit forespeilet som fint
maal. Og som visselig er det. Ti naar Sjælen
er blit sig sin egen guddommelige natur be-
vidst, da sprænger den det er hvor
det egoistiske Selv er indkapslet. Og ser jo
det Under et Kjærligheten som i Sjælens ind-
bestede Tilstand var selvist o isoleret
utfalder sig til den glade hans intense
samfølelse. Frem til det maal et sprænge
sit eget skal skrive Sjelens Udvikling.
det er den maal her ton i Stærerne,
har vi naaet derhen at det egoistiske
ikke længer er Subjekl: naar min Bror
Jeg er min Sorg, men Søster Smerte
min egen, – ja da vil vi til gjengjeld
være blit delagtige i en alle Sjæles, en
vældig Fælles bevidsthets, Fryd, om hvis
Fylde og sitrende Jubel vi ikke er istand
til at gjøre os nogensomhelst Forestilling,
indesluttede som vi endnu er jeg vort eget
snevre Skal.
naar jeg skal prøve at gi dem nogle Prøver paa
hvad vi i den senere Tid har måttet i vor Forbindelse
med Gutten og Eva, maa jeg si at jeg staar lidt raadvild.
Helst vilde jeg sendt dem de samlede Verker. Det er
Helhetsbilledet som vi imponerende. Jeg har siden
Samleeberetningene i Saken min, altsaa fra Julen 1924,
er 600 tætskrevne sider i Optegnelser.
Lad mig vælge en liten uttalelse fra Eva d. 19/111925 i
Forbindelse med de Kommentarer som framhan i Presse
og underhaanden i Anledning min Sak. Hun sier:
Og dette at vi absolut skal paaduttes en bestemt Reli-
gion! man fastsatter et være katolik, man fortsætter de
være Prestent, at være Prof likesaavel som betropo-
get, indtil man lidt efter lidt erfarer et al dagene.
bunden Religion er helt overflødig, men oplever saa at
se din egentlige Religion i til Indre. Og denne
kelige er saare enkel, hun bygget paa Kjærlighed
og Harmoni. Jeg kom til at tænke paa dødstepapa
i denne Forbedelse, en Farfor altsaa fler
var strengt religiøs natur. Og at er den mildte
som nu utstraaler fra ham er ganske forunderlig
jeg bringer er til at føle ærefrygt i hans kjærtet.
paa har lært aldrig et dømme, og har taler
jente altid sende, naar jeg sier taler at
fra en Erfaring som går han for til at gi og
disse levereder. Nu forestaar der en hørte
hos os, hvor jeg træffer ham igjen blande
mange er de andre Skjønaander.
anledning er et saakaldt Kirkemile
som biler holde i Oslo i mars og hvor ufor-
drageligheden overfor der liberale Retning inden
Kirken rigtig hadde git sig passe utslag til
bedring d. 14 mar!
lærte de bare, at der i Virkeligheden ikke efter
seier nogen Protestantisme eller Katolicisme
"og hvad de nu heder alle disse Sekter. Jeg har
"fulgt med. Den sidste haabløse Strid. Det
"beror selvfølgelig dithen at alle fornuftige
"mennesker tager Afstand fra en saadan saa-
kaldt Kristendom. Forsaavidt er kanske igjen
"dette til Gavn. Engang læser nok ogsaa disse
IIII
"Sandheden at kjende og at der er en ret-
"færdig Gud. Selv giver de ikke dem som de saa
"smukt benævner fordømte - i Parentes bemerket
"et ufordrageligt ord - nogen chance. Det
"bedrøver og at se den ufordragelighed som
"gaar gjennem stort saa hele den ortodokse
"Kristendom. Og vor Bedrøvelse gjælder hele-
"tagt kun dem selv er paa dens vegne
med andre Ord. Det bliver nemlig bittert
for dem engang fra denne side at se
sagen i dens rette Belysning; det tager så
spalt ud. - Lille hans kanske paa en
maade telegade, men Du ved nok at vi
i Virkeligheden er saare ydmyg og et vi
ved at de heller ikke er Grund til andet.
de juli 1925 kommer bedrig end paa
den forskjellige Bedømmelse av menneskelige
Handlinger, set reise fra til hensidige og
faa vort fordiske Synspunkt. Han søger bl.a.
Og tænk paa de stakkars Forbrydere! Han
man igrunden fortænke Dem i hvad de
i gjør mange forge. Og tisk, da bliver
taget paa med milde sender her. Der er
i ialfald mennesker som straffes langt strenger
i her end disse, Samfundets Ulykkelige. Vi er
sammen med mange forhenværende saa-
kaldte Forbrydere. Og det er de bedste
mennesker, de kommer med umaadelig
smaa Tanker en sig selv og saa forbløffede
over den modtagelse de faar. Om dere kunde
"se en saadan Scene! Det er saa usigelig rø-
"rende mange Gange. Selvsagt faar disse
"mennesker en Prøvetid. Og ikke uden Strabadser
"- aandelige Strabadser mener jeg - for det
"er jo netop det de har overseet og tilsidesat
i Livet."
Jeg maa endnu citere lidet fra deres
Jul derover. Det er Ludvig som d. 6/1 sier:
"Jeg kommer til at tænke paa noget a proper
"jul. Hvis jeg i gamle Dage havde læst eller
"hørt at maa over paa den anden Side ogsaa
"feirede jul, vilde jeg visselig ha tilladt
" mig et lidet skeptisk Smil. Og dog er jo
det mere naturlig end nær sagt alt andet
For han for hvem Julen feries, han følger
jo alle sine Barn. Og hvorfor skulde ikke
ogsaa vi som jo ogsaa er det, fornemme
det samme, ja have i langt høiere Grad.
Tidspunktet har jo der intet at sige. Han
ved at dere da indes ham, og de bliver der
Fest overalt. Og hos mig han nærmere en
dere, derved at vi kan se og - ja jeg maa
jo sige høre ham. Det er et Straakke
som dere neppe fatter. En Skikkelse som ikke
han beskrevet bare tier og fales. Han er
et menneske, men med Guddommen i ti
en repræsenterer for os den Gud som er
at i alle. her er mennesker som har
en anden Repræsentant, det ved der net-
men disse er dog besjælet af det samme
vidunderlige som heder Kjærlighed, så
jo er udsprunget fra Gud.
Og altsaa den aften sin interer
for Julaften, der feirer ogsaa vi, dere
har godt hos til at søge samtidig. Han
taler til os alle. Selvfølgelig kan vi ikke
træde indenfor hans fære, men bal-
ningen er stor. Han aabenbarer jeg
mod andre Ord for os. Vi er nok i en
i haven fære end vor egen da
ser de misliker "Kurlationer"
Flirt sat i Forbindelse med det hinsidige.
jeg antar at hvad man i sin Jordtilstand
er færdig med, vil man ikke bli plaget
med det hensidige. Der er næmlig Forskjel
i midisin for den som gaar over i ung alder
med alle jordiske drifter og tyngsler u-
tilfredsstillede og paa dem som har gjennem-
Levet et helt Jordeliv, det er nok meget som dermed er undergjort.
Og dette med kur og Flint har nok en anden karakter der end her
tænker jeg. Vi maa nok ikke oppfatte bokstavelig, hvad der fra noen
medier er git som analogier og selvfølgelig (hvad vi jo vet at der
ikke mangler hos dem) cum grano salis.
Deres hengivne Ludvig Dahl
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
