Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Marie Gaudesen til Anna 1905-07-02
Norgesbrev fra Marie Gaudesen til Anna 1905-07-02
| Norgesbrev fra Marie Gaudesen til Anna 1905-07-02 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1905-07-02 |
| Sted: | Stavanger, Rogaland |
| Fra: | Marie Gaudesen |
| Til: | Anna |
| Nr. i samling: | 1081 |
| Samling: | P0081, John Ellingsen papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Stavanger den 2 Juli 1909
Kjære Søster Anna!
Dit kjærkomne Brev har vi modtaget
og jeg maa nu først takke dig for hvad
du sente til Mor vi var meget bedrøvet
at høre du er saa daarlig med hilsen
mon det ikke er nerve gigt du har for
her og har veret saa underlig vinter og en
mengde Mennesker som har dødt baade unge-
og svert af gamle og alle klager di verker
i Armer Mor har havt saadan en verk
i helst den ene arm men nu er kun lit
bedre for jeg har maadtet hegte klederne
af og paa hende Moe har tabt svert dette
Aar hun har tat af meget og saa det har
gaaet fort nedad, men det er ikke at
undres paa for vi har havt det tungt
i lang tid nu da Far var begraven var
jeg ganske som lam og træt jeg syntes
vi havde ikke noget bryderi med ham
som var at klage over men det maa
have veret sorg og strev som har
gjort det Mor bare siger hvist kun
Jeg sender her en liden bede
af
Fars
ligkjole
Mor sagde til Gabriel har du ikke bedre Børn end du har Kone har
Mor
Pigernes sjuld (?) ingen
til bage i høst paa
skulde veret saa daarlig naar Far
hved hviste hun ikke hvorledes det
vilde gaaet kan tro vi savner Far meget
jeg synes jeg ser ham komme naar
jeg skal fere til mad saa tænker
jeg altid paa ham og da faar jeg
ganske ont for Brystet jeg tør ikke
sørge nu saa meget for da ved
jeg det er ganske forbi med mig
der er ingen ting som dreber ned
helbreden som sorg det var det som-
gjorde det da Bertha var did
og Vemmestad sagde til Bertha det.
var af sorg sygdommen brød ud
da hun sorged Ole første Morning.
efter Begravelsen jeg var og betalte
Avisen saa fik jeg ned og jeg kune
se den hvidklete han med Blomster
lyste mig umåde lang vei men kan
tro det var ikke saa gjilt at gaa
bort og tenke nu var han aldrig
mere her og Madam Ellingsen som
ikke saa grønne nu Stavanger at vi ikke forstod
tager som sit eget Barn du kan hilse Marie til Gustav at vi er
men det lykkes ikke altid for hende nu slipper hun
[…] in saa det blev nok andet af end hvad
[…] ar passeligt for dem ogsaa nu fik di
og Karoline og Marie som hun skulde […]
tage mer du med Far som hevn havde forta[…] og Mor og den stygge
Manden sin
ligger bare nogle Meter ifra Anna
Du maa ikke sørge saa meget for
Far enskjønt vi kan ikke for det
for vi gjorde det beste vi kunde
for ham og det sagde han selv
ogsaa vi var altid red for ham
og saa er jeg glad nu at han har
havt det saa roligt i sit eget hjem
for det saa jeg nu det havde ikke
veret saa gjelt om han skulde veret
iAmerika Ane sagde da hun kom
at Serina havde sagt at di maatte
tage Bestemor og Bestebar med sig
naar de kom tilbage men saa
lide ved var her aldrig nogen
som havde at vi lidte paa Anes
tale gave Mor sagde at det var
bare for han skulde faaet alt-
under sig men nei tak hun har
ingen ret her hun taalte aldrig
Far talte til hende jeg sagde
til Far aldrig tal til hende for
Karoline havde skrevet hun var saa lad hun sad bare og kommanderte
og gjorde ingen ting selv
Pigerne har nok skrevet forskjelligt hje[…]
Ane havde sagdt og læst dem men det v[…]
som lot sig lokke sligt baade Emma
han blev sint for alle ting jeg var
bare glad at hun ikke var her da
Far laa syg for der følgte hende
saadant et Brag vi fik 16 store
Kager og 5 Julebrød og en mengde Melk
og mange andre ting saa di alle havde
ikke seet saa meget Kager noget sted
Madam Jakobsen som eier Nilsens sit Hus
han er dater til Braten hun sagde hun
havde veret i saa meget Brullupper og
Begravelser men hun havde aldrig
Seet saa meget og hørt saa storartet
som Aalvig og Sand talte men hun
gaar jo aldrig og hører noget mine Veninder
Timens di kom og bødde sig til at
hoge og verte op og tog med sig saa
meget di havde at laane os og
Marie hun kom samme Aften
han hørte Fader var død og saa kledte
vi ham med det samme for jeg og
Andreas havde veret efter kler
og Kisten saa hjelpte Albret og Andre
ikke du meget et hjem
hun er ikke med sine 5 hun saa værre ud imellem som bor i Lervig
Til Karoline bad mig ikke skrive noget for
[...]en ligte hende og hvist hun nu kommer
faar di se hun er riktig gal alle kan tro
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
