Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Nevø til Anne, faster og Farbroder 1886-02-25
Norgesbrev fra Nevø til Anne, faster og Farbroder 1886-02-25
| Norgesbrev fra Nevø til Anne, faster og Farbroder 1886-02-25 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1886-02-25 |
| Sted: | Skien, Telemark |
| Fra: | Nevø |
| Til: | Anne, faster og Farbroder |
| Nr. i samling: | 967 |
| Samling: | P0217, Hans and Ingebret Larson |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Skien den 25de Februa
Kjære Faster Anne og Farbroder!
Endsjønt vi jo aldrig har seet
hinanden saa er der dog et baand
som knytter os sammen uagtet
det store atlanterhav som er as
imellem ikke kan skille det.
Jeg vil da benytte mig af pennen
til at sende eder nogle linier om
hvorledes vi lever her i gamle Norge.
Der er faregaaet mange forandringer
siden I saa Skien kan De tro, her
er mange dampskiber som færdes baade
udover til Parsgrund og de andre smaa-
byer, ligesom ogsaa 2 større dampskiber
har fast rete mellem Kristiania og Skien-
Og opover til Thelemarken gaar du mange
dampskibe imellem Løvudkanalen
e ee en er er e ee e er ee
eee ee eee e e ere
e e eee i e e er e e
e i er ee e e e ee ae
Og saa har vi Junbanen som gaar imel-
lem Kristiania og Skien forbi Porsgrund
Laurvegog Drammen, og en Jenbanchnn er
ogsaa paa forslag i Starthinget mellem Skien-
og Kristiansand, saa det er hurtigt at kam - død
me frem her nu. Skien er ogsaa bleven
meget større, i udkanterne er der blevet
bygget meget især opover ved Duestien
som græns er til gjerpen, og paa Brækkegjør aar
det er der ogsaa bygget meget og en står
muret Latenskolebygning er opført ae
I Fællestad og Sandvigen som Jerbanen gaar
igjenein er der ogsaa bygget meget,
legeledes hernde paa Blegebakken bygger
man af og til. Paa Knud Mathisens Løkke,
her opfører man nu huse. Af kjendte Folk
som lever her nu vil jeg nævne Boet
de andre ere ogsaa døde
Eriksen hves Mand og 2 Sønner er bleven
barke paa Søen. Stina Sandhvismand
er død, hun mistede sin forstand for 20 aar
som grund til markedets nedlæggelse er det
at den ingen betydning har i handesomsætninger o
e e
siden og har siden ligget tilsengs hun
maren
bar hos Jens Sand. Rasmus Pedersen og kane
lever. Kristian Sand og kane er længe siden
(8de Januar 1885).
døde. Min master Karen er død Deres 2 børn
at kam - døde flere aar før hende, marbroder Jakote
lever, men begynder at blive gammel ved
sorgen over at miste sin kane og børn. -
Om Olaveis vil jeg fortælle lidt. I det sidste
ikkegjør aar kunde han ikke arbeide men saa
inde paa en bænk hvor han syslede
med at forfærdige Skibe nogle prægtige
Skibe kan 3 tro, deriblandt var et
stort Atlanterhaus Emigrantskibsom
var 11/2 Alen lang den var forsynet baade
med manskab og Pasagere baade Damer og
Herrer efter nyeste mode den stod inde i
en glæskasse, søen var af kit og var meget
naturlig, flere af dem havde han uae
paa latteri og tjente mange penge med
dem. Han talte ofte om Amenica og om
usaluger og at den verker fortæmelig for hingaan
men
faster Anne hvor snil hun var mod
han, havde han havt hilsen sagde ofte kan
havde han ikke bleven her i Norge men
reist tilbage igjen. Han laa blot tilsengs
en 6 Dage paa det sidste det var enmild
sygdom han havde man vaagede ikke
en eneste nat over ham, han slumrede
rolig og stille ind og som vi er føreisset
om i troen paa sin frelser den 4 Novenber
1882. Der har været flere større ildebrande
her i det sidse i häst brændte Kloster
gaarden med fløibygninger ned, og i
Vinter brændte 7 gaarde midt i byen
Den begyndte i en Meiengaard, før Ijeels
gaard som er ombygget, ret over for Raad-
huset, det brændke da i gaardene opover
bakken til Pustervegen hvor den starasede
4 bagerter nedbrændte. Her er opsat mange
fabrikker i den senere tid især træsli-
begger "Sagbryg, og man Her paa Blege
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
