Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Ole Olsen til Julius Berg Baumann 1916-02-22
Norgesbrev fra Ole Olsen til Julius Berg Baumann 1916-02-22
| Norgesbrev fra Ole Olsen til Julius Berg Baumann 1916-02-22 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1916-02-22 |
| Sted: | Oslo |
| Fra: | Ole Olsen |
| Til: | Julius Berg Baumann |
| Nr. i samling: | 329 |
| Samling: | P0029, Julius B. Baumann papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Kristiania 22/2 1916.
Inkognitogaden 32.
Hr Julius Berg Baumann!
For det første er De Nordmand for det andet er de Nord-
lænding for det tredie er de Digter, - til og med en
betydelig - altsaa er De min Ven. Punktum.
Det er ikke alletider lige Budskaber jeg faar fra de fri
Staten Land, de trykker nu, efter derover saa det er er
det, en Fryd, hvoraf mit Naar kan vorde att, mig
til ditto vaadt, - med Indtægt gaar det trakt, er mest
et Sag blot, - og saa, ja saa faar jeg gjennem
Deres Digte Viddevink og Vaarbrud. Ja for Digterne er
gode, jeg har læst dem med Glæde. Tak! Og vag
Dette hos Dem som hos Alle er derover, - denste stille
dulgte Længsel Understrøm til Moderlandet, den har
Dere allesammen. Gud ved om det ikke er Længselen
Som gjør dere til Dyberg, husk fatzer Skald
englemmerne, - han fik Bergen Gave, og saa bli
han Skald.
Tusen Tak for Nord-Norge af December 1915. Brev Hr
John Heitmann min Tak, ledsaget af en liden Prote-
for Indledningsdigter. Vort Nordland. Der gan-
Lie, Jonas Lie, Elias Blix, Anton Ban-
Dit var min Hjærtenen, - men helt ud Nordlændin-
var han ikke, han var født paa ker og kom Dem 10 aari,
Gid til frem. Men han har digtet Nordland stort akkurat
sin Sred Kaman. Fom og Berig paa min karang leg e rse
Aogne og umulige Paagaaenhed, (hvenfer jeg ogsaa vandrer endou
og venneløs om i Libof) Saa vilde det ha glædet mig om der hadde
Faatt: Lie, Sivert Nilsen, Elias Blix, Anton Rang
skulde Hr Heitmann af irriteret Digtentolthed ønske Duelt, Saa er
mine Specialvaaben, Halvekotteleter, Soptimer eller Uhiskyflasker.
er han Afholdsmand kan jeg imødekommende som jeg er
vælge som Vaaben en
Velflaske eller iderste Nød en
ikke Sfrække mig
ørterøt-buttet. Længere kan
Selvrøs Sinker.
ender De ikke allerede Lugten?
Ord? Jo det var min Salighed
gi. - Hvem skabte det
"Nord-
19
i Word.
Tiver
jeg, - viaf en Oqvæltstund i 1894
Villen
–landsforeningen som dengang hadde sine Zskaler i
Hotel Royal, Jernbanetorvet.
Taten kom paa den klodsede.
sammenstillen i Nordland og Finmarken. - End om vi
"Nora Nærre" va
kaldte det iWard-Norge» sa jeg
"Vi kalder det
Livert Nillen, og saa sprr-
de
N
det vidre. Det ble gjordt
Holderer
Dakken,
ja la 00
bed paa saa det var en d
ikke snakke om deriu
vis nngen lykkelig før han ligger
Fin Grav sa en græk
Vismand. Sivers Nilsen, han vi
Tød, - han er altsaa den Lykkeligt
jeg den levende,
Ulykkeligt
Kan godt nøie mig med
Hvad skal der ske.
ned en Bronce-Statue, eller et mindre Monumend,
syndelsen er allerede
fort her i Moderlandet.
aftrykker
Nrøndahl har fegnet
for 80 Øre.
Kante, Sender
som en madnyt
o vilde gjerne vide m.
derfor medfølgende litvære Untot, det kan maa ske
jene som lidt egnet oyld for Nord-Nerge. Tørst er det nu
Bogen om mig selv, skrevet af en anden. Dette er min Stolthed-
Saa er der andre Ting i Deres Brev, som heller ikke skal bli
upaatalt eller uberørt. Der er meget som tyder paa, at De
selv uden egentlig at ha tænkt over det, er et Stykke af
en Aanden piger for deri, - bli ikke sendt, nogen
kulturformørkede Nydannebedrage derover, Norsk-Amerika-
merne, - det er baade en staut og en stolt Opgave, - lys op-
De har Evne, De har servenlighed, - der trænges mere
derborte, kanske mere end vi her i Marlandet har
nelse om . Jeg skjønte det paa Orkeland, paa Din
paa Alfred Paulsen og mange andre.
Tak for en Bestræbelser, for en gode Vilje og Virke, det
faar man ikke, - det er noget om for dit kaldte
en blank Samvittighed - det er Omslagstegner som er
røber om vi, naar Opstillingen. Da kommer og
synerne blaarer forstemmig
Naar vi engang raaker, - og det gjør vi saa skal jeg kontrollere litt
om hvad Bjørnen kunde berette om sin Ørken vandring
mellem Farverne, der borte i Vesten. Men jeg kaster det
20 i mangt et Sind. Ja han og straalte
Der var en gjenkamerikansk Maler her under Udstillingen.
om. Ikke teknisk saa helt færdig, - kanske ogsaa
litt intimental, - men dog er betydelig varmhjærtet
gunstner, - han udstillede et Billede, - to gamle Folk, en
Mand og Kvinde Norske, som i væltelnedan stirre
udover Havst i hjemførsel vide og Sval, - det er
komme af disse to Gamle. De skal digte for og le og
for. - Børnene som er født derover og kom ikke har
Længselen ved over sig, men Haabet. Ude mod det fjerne 1
Kun Senes Husten
og
og
kommende hun herover saa virker min
Land som Forældrene forlod i sin Ungdom, det er
denne Generation som De skal leve og digte for trods at
Hoverarbeide som en yndig Digterdave kan være udsat
Far, Ole Olsen, nu kommer du i poetisk vin-
men
Tankerne falder i Pennen som Munden
naar Stemningen alle af Stoffet og Stunden.
kjære Baumann, - nu har De vært baade of og
sundt for mig, - derfor rabbler jeg og derfor fly
annen saa utidelig fort, - kan ikke følge med
ankerne, at de er nok saa tynde. Hvem fødtes vil
tykke Tanker, - ialfald ikke Older, - derfor tilgiv
i der noget som jeg herover kan være Dem til Nytte med
saa skriv, - prømt var som Regel selvfølgelig.
er ikke Digterdævelen, der igjen.
Jeg ser Deres Hustru hedder Marie,
det gjør saa min med Respekt af Til
vi kværker os selv i mandskjær Forgydelse
og møde i Motto i Maria Gebudet
4
med Udder om mulige Sampillekræfter
med Fruerne foran og Hænderne
efter
en
Olsen.
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
