Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Reymert til Theodor Reymert 1876-06-22

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Dette er et Norgesbrev fra NAHAs samlinger. Det er maskinlest med Transkribus, og er ikke ferdig korrekturlest. Se vår Norgesbrev i NAHAs samlinger for å finne ut hvordan du kan bidra. Ikke fjern denne malen når du er ferdig - sidene overvåkes, og vi bruker denne malen for å holde oversikt over arbeidet.

Norgesbrev fra Reymert til Theodor Reymert 1876-06-22

Norgesbrev fra Reymert til Theodor Reymert 1876-06-22
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1876-06-22
Sted: Trondheim, Sør-Trøndelag
Fra: Reymert
Til: Theodor Reymert
Nr. i samling: 1326
Samling: P0391, August Reymert papers
Oppbevaringssted: NAHA
Transkribert av: Nasjonalbiblioteket via Transkribus
Viktig: Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Trondhjem 22 Juni 1876.

Min kjære Theodor!

Jeg fik for nogle Dage siden et venligt

Brev fra Dig. Datoen det var skrevet (i Mai) ved

jeg nu ikke eftersom jeg strax blandt flere Breve

afsendte det til Vaage, hvor 4 af vore Kjære ere.

Det glæder os alle at Du nu er tilfreds med

Din Stilling i San Francisco, som saavidt jeg

kom skjønne jo er baade indbringende og re-

spectabel. Blot Du nu kan beholde dem;

ved tilbørlig Indsigt, Nøiagtighed og Paalidelighed

haaber jeg det vil ske, og at det vil have

Din Vei til større Fordeel og indflydelsesrige

Folks Agtelse og Venskab. At fuldkommen

Orden og røberhed i sine Forretninger ere

Betingelser under Concerter med Andre,

læser nok den at nedsee, hvis Lykke afhænger

af Andres Dom og gode Mening. Det glæder

mig derfor at vide, at Du har fundet det nød-

vendigt at frikventere et Collegium eller en

Skole, hvor Theoretisk og practisk Kundskab

kan erhverver, ligesom jeg seer at Din Haand-

skrift en forbedret. At skriv en smørke

Haandskrift - uden Kroller og Snirklin-

er ikke saa uvæsentligt, som mange mig

Herre antager. - Der er endeel unge Mennesker

som heller sagen sit Selskab blandt uvidende, lel-

sindige Jevnaldrende, af hvem de Intet kan

lære, hverken Inteligence eller god Tone, og som

skyer, eller egentlig er bange for at slutte sig til

ældre, mere erfarne og dygtige Mænd, hvis Dom De

ligesom frygte. Saadanne unge Mænd ville altid

forblive paa Samfundets interiøre Fries, og ikke erfor et

stige høiere og bryde sig en trædet og fordelagtig Stilling,

tilslut kun synke dybere i Smudset. Var jeg nu mig

og i Forhold som de havde Du under, da skulde jeg

vel lægge mine Planer saale at det ikke skulde

være min Skyld om Lykken ikke oplad sin Port

for mig. Selvbeherskelse, et roligt artigt og

beskedent Væsen mod alle Mennesker, samvit-

tighedsfuldt Forhold Høflighed og Ærbødighed

mod Foresatte og alle med hvem jeg kom i Ber-

relse, Forsagelse af alt slet eller respectabelt

Selskab og lave Adspreder, et fint høfligt

Væsen med Damer, gamle og unge, ingen Om-

gang med suspiste Individer af begge Kjør.

Dette i Forening mod Flid, Tarvelighed og Sparsom-

hed, skulde nok gjøre mig agtet og afholdt

af de Mennesker, hvis Mening kan have

saa stor, ja ofte en afgjørende Inflydelse

saa vel paa vor Lykke, som paa vor Tilfredshed

i Livet. O ja, min kjære Maader, et langt Livs

Erfaringer har lært mig hvorledes man bør

indrette sin Vandel, dersom man vil sig selv vil.

Ofte man man tænke over sig selv og sit Forhold

og daglig bør man bede til sin Gud faar hun

alene Forstanden og Kraften til det Rette og

Gode - og derved Lykken - kommer

O, betænk mange andre Mennesker Vandel og

Skjebne, blandt andre din Onkel Jane

Hvad var Frugten af al ham Stræben, Slid og

Man? Ogsaa kan holdt sig altfor meget paa de

lavere Sven i sin Omgang. Paa Mennsker.

og Pabels Bifald og Smiger fandt han Smag

i – og hvorledes blev ikke hans Forfængelighed dumme. i – og hvorledes blev ikke hans Forfængelighed

skuffet. Han kunde have hævet sig til Anseelse

og Rigdom og været en lykkelig Mand med en

pletfri Caracter; men han blad de sig altfor meget

med simple Folk, egennyttige og lumpen som

den Slags Mennesker ere i Almindelighed, han blev

bedøvet af deres flinkende Virak, blev bedragen

ved sin Forfængelighed og falske Tekjærlighed -

og lider nu sin haande Straf, allerede hernede.

"Excelsior" er et smukt Valgsprog. Opad, høiere,

bør vi altid stræbe! -

Min kjære (James) Theodor! Naar jeg hrr sidder stille og

tænkende i mit Kammer, da flyve mine Tænker

ofte, saa ofte hen til Eder mine stakkels Sønner,

som maaske skal kjære haardt og længe inden

Erkjendelsen af sunde og sand. Regler for Eders

Livsand, bliver Eders indom. Derfor ud-

taler jeg til Eder hvad jeg føler og tænker.

og bede Gud at I maatte forstaa at tænke ligeledes

Ak, jeg er saa ængstelig for at I skal lide Skibbund,

at alle mine Ønsker og Bønner for Eder skal skuffes.

Derfor maa Du tilgive mig – at jeg taler alvorligt,

og ikke kan underholde Dig med Dagen Nyheder.

Som Du veed ere Thorvald, Caroline, Juni

og lille Peter i Vaage, hvorhen jeg ledsagede dem.

Endnu have vi kun havt et var ufuldstændige

Breve fra Dem, og jeg er nede uvidende om

hvad Virkning Luften. Vaage har paa vor

Kjære svage Thorald. Det er slaae Opoffrelsen

samme Deres Reise og deres Ophold i Vaage fordrer,

jeg regner for min Ting over 200 Spd, men

mine Skillinger maa jerne formindsket om

Thorvald kan have godt deraf. De ere rigeligt

udskende herfra, og Alt hvor jeg formaar er gjort

for at gavne dem alle - . Elisa og jeg ere nu

da alene hjemme; at savne saamange af mine

Kjære Børn er tungt for mig, som i den senere

Tid er bleven trist og mismodig, - men vor kjære

Eleve er sød og gjør hvad hun kan for at behage mig

og Opmuntre mig -

Jeg har havt Brev fra August for nogle Dage siden

Forretningerne for ham en nok flaue, men

han taler om at indskrænke sine Udgifter

nu. Corse skal reise til Philadelphia til sin

Cousine Sr. Watson, siger han. Jeg er og bleven altid

lige klag paa hans Forhold ligeover for hende og

Jenny. Men han har paataget sig at forsørge

disse 2 Piger. Om han fremdeles boer sammen

med Dem eller ikke - derom siger han aldrig

noget Bestemt. Gud give August havde

mere Herredømme over sig selv, og kunde

lægge og for følge en klog og bestemt Livs-

plan. Han Hjerte og han øieblikkelige

Indskydelsen løbe af med han tror jeg og

jeg tvivler paa at han med Stadighed kan

forfølge en vel beregnet an. Pengene

sidde løse i hans Haand, han er vistnok

tilfreds med at leve for Dagen, og er let at

overtale og bedrage. Gid blot Onkelen

ikke faar fat, som og trækker ham ind

i letsindige Ramer. Jeg er saa bange

for August, nu da den sindige Thorvald

ikke er hos ham. Imidlertid haaber jeg dog

at han ikke formig sin Skjeben med Cassa,

vi da bliver hun en ulykkelig Mand, og

vil gjennem at helt Liv angav hvad han har

gjort. I dethele bør jo Mennesker som Du og

han bekjæmpe erotiske Tilbøieligheder, som

ikke Klogskab billiger. Først uafhængig og

Selvstændig kan en Mand blive lykkelig ved

at fore sin Skjelene med en Kvindes.

Taabelig Elskar har er en Lygtemand,

som har ledet Mange redningsløse i Slumpen.

Skannede brev

Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.