Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Reymert til Theodor Reymert 1876-06-22
Norgesbrev fra Reymert til Theodor Reymert 1876-06-22
| Norgesbrev fra Reymert til Theodor Reymert 1876-06-22 | |
|---|---|
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1876-06-22 |
| Sted: | Trondheim, Sør-Trøndelag |
| Fra: | Reymert |
| Til: | Theodor Reymert |
| Nr. i samling: | 1326 |
| Samling: | P0391, August Reymert papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Trondhjem 22 Juni 1876.
Min kjære Theodor!
Jeg fik for nogle Dage siden et venligt
Brev fra Dig. Datoen det var skrevet (i Mai) ved
jeg nu ikke eftersom jeg strax blandt flere Breve
afsendte det til Vaage, hvor 4 af vore Kjære ere.
Det glæder os alle at Du nu er tilfreds med
Din Stilling i San Francisco, som saavidt jeg
kom skjønne jo er baade indbringende og re-
spectabel. Blot Du nu kan beholde dem;
ved tilbørlig Indsigt, Nøiagtighed og Paalidelighed
haaber jeg det vil ske, og at det vil have
Din Vei til større Fordeel og indflydelsesrige
Folks Agtelse og Venskab. At fuldkommen
Orden og røberhed i sine Forretninger ere
Betingelser under Concerter med Andre,
læser nok den at nedsee, hvis Lykke afhænger
af Andres Dom og gode Mening. Det glæder
mig derfor at vide, at Du har fundet det nød-
vendigt at frikventere et Collegium eller en
Skole, hvor Theoretisk og practisk Kundskab
kan erhverver, ligesom jeg seer at Din Haand-
skrift en forbedret. At skriv en smørke
Haandskrift - uden Kroller og Snirklin-
er ikke saa uvæsentligt, som mange mig
Herre antager. - Der er endeel unge Mennesker
som heller sagen sit Selskab blandt uvidende, lel-
sindige Jevnaldrende, af hvem de Intet kan
lære, hverken Inteligence eller god Tone, og som
skyer, eller egentlig er bange for at slutte sig til
ældre, mere erfarne og dygtige Mænd, hvis Dom De
ligesom frygte. Saadanne unge Mænd ville altid
forblive paa Samfundets interiøre Fries, og ikke erfor et
stige høiere og bryde sig en trædet og fordelagtig Stilling,
tilslut kun synke dybere i Smudset. Var jeg nu mig
og i Forhold som de havde Du under, da skulde jeg
vel lægge mine Planer saale at det ikke skulde
være min Skyld om Lykken ikke oplad sin Port
for mig. Selvbeherskelse, et roligt artigt og
beskedent Væsen mod alle Mennesker, samvit-
tighedsfuldt Forhold Høflighed og Ærbødighed
mod Foresatte og alle med hvem jeg kom i Ber-
relse, Forsagelse af alt slet eller respectabelt
Selskab og lave Adspreder, et fint høfligt
Væsen med Damer, gamle og unge, ingen Om-
gang med suspiste Individer af begge Kjør.
Dette i Forening mod Flid, Tarvelighed og Sparsom-
hed, skulde nok gjøre mig agtet og afholdt
af de Mennesker, hvis Mening kan have
saa stor, ja ofte en afgjørende Inflydelse
saa vel paa vor Lykke, som paa vor Tilfredshed
i Livet. O ja, min kjære Maader, et langt Livs
Erfaringer har lært mig hvorledes man bør
indrette sin Vandel, dersom man vil sig selv vil.
Ofte man man tænke over sig selv og sit Forhold
og daglig bør man bede til sin Gud faar hun
alene Forstanden og Kraften til det Rette og
Gode - og derved Lykken - kommer
O, betænk mange andre Mennesker Vandel og
Skjebne, blandt andre din Onkel Jane
Hvad var Frugten af al ham Stræben, Slid og
Man? Ogsaa kan holdt sig altfor meget paa de
lavere Sven i sin Omgang. Paa Mennsker.
og Pabels Bifald og Smiger fandt han Smag
i – og hvorledes blev ikke hans Forfængelighed dumme. i – og hvorledes blev ikke hans Forfængelighed
skuffet. Han kunde have hævet sig til Anseelse
og Rigdom og været en lykkelig Mand med en
pletfri Caracter; men han blad de sig altfor meget
med simple Folk, egennyttige og lumpen som
den Slags Mennesker ere i Almindelighed, han blev
bedøvet af deres flinkende Virak, blev bedragen
ved sin Forfængelighed og falske Tekjærlighed -
og lider nu sin haande Straf, allerede hernede.
"Excelsior" er et smukt Valgsprog. Opad, høiere,
bør vi altid stræbe! -
Min kjære (James) Theodor! Naar jeg hrr sidder stille og
tænkende i mit Kammer, da flyve mine Tænker
ofte, saa ofte hen til Eder mine stakkels Sønner,
som maaske skal kjære haardt og længe inden
Erkjendelsen af sunde og sand. Regler for Eders
Livsand, bliver Eders indom. Derfor ud-
taler jeg til Eder hvad jeg føler og tænker.
og bede Gud at I maatte forstaa at tænke ligeledes
Ak, jeg er saa ængstelig for at I skal lide Skibbund,
at alle mine Ønsker og Bønner for Eder skal skuffes.
Derfor maa Du tilgive mig – at jeg taler alvorligt,
og ikke kan underholde Dig med Dagen Nyheder.
Som Du veed ere Thorvald, Caroline, Juni
og lille Peter i Vaage, hvorhen jeg ledsagede dem.
Endnu have vi kun havt et var ufuldstændige
Breve fra Dem, og jeg er nede uvidende om
hvad Virkning Luften. Vaage har paa vor
Kjære svage Thorald. Det er slaae Opoffrelsen
samme Deres Reise og deres Ophold i Vaage fordrer,
jeg regner for min Ting over 200 Spd, men
mine Skillinger maa jerne formindsket om
Thorvald kan have godt deraf. De ere rigeligt
udskende herfra, og Alt hvor jeg formaar er gjort
for at gavne dem alle - . Elisa og jeg ere nu
da alene hjemme; at savne saamange af mine
Kjære Børn er tungt for mig, som i den senere
Tid er bleven trist og mismodig, - men vor kjære
Eleve er sød og gjør hvad hun kan for at behage mig
og Opmuntre mig -
Jeg har havt Brev fra August for nogle Dage siden
Forretningerne for ham en nok flaue, men
han taler om at indskrænke sine Udgifter
nu. Corse skal reise til Philadelphia til sin
Cousine Sr. Watson, siger han. Jeg er og bleven altid
lige klag paa hans Forhold ligeover for hende og
Jenny. Men han har paataget sig at forsørge
disse 2 Piger. Om han fremdeles boer sammen
med Dem eller ikke - derom siger han aldrig
noget Bestemt. Gud give August havde
mere Herredømme over sig selv, og kunde
lægge og for følge en klog og bestemt Livs-
plan. Han Hjerte og han øieblikkelige
Indskydelsen løbe af med han tror jeg og
jeg tvivler paa at han med Stadighed kan
forfølge en vel beregnet an. Pengene
sidde løse i hans Haand, han er vistnok
tilfreds med at leve for Dagen, og er let at
overtale og bedrage. Gid blot Onkelen
ikke faar fat, som og trækker ham ind
i letsindige Ramer. Jeg er saa bange
for August, nu da den sindige Thorvald
ikke er hos ham. Imidlertid haaber jeg dog
at han ikke formig sin Skjeben med Cassa,
vi da bliver hun en ulykkelig Mand, og
vil gjennem at helt Liv angav hvad han har
gjort. I dethele bør jo Mennesker som Du og
han bekjæmpe erotiske Tilbøieligheder, som
ikke Klogskab billiger. Først uafhængig og
Selvstændig kan en Mand blive lykkelig ved
at fore sin Skjelene med en Kvindes.
Taabelig Elskar har er en Lygtemand,
som har ledet Mange redningsløse i Slumpen.
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.