Kjeldearkiv:Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1883-01-19
Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1883-01-19
| Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1883-01-19 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1883-01-19 |
| Sted: | Trondheim, Sør-Trøndelag |
| Fra: | T.D. Reymert |
| Til: | August (Doste) Reymert |
| Nr. i samling: | 1382 |
| Samling: | P0391, August Reymert papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Trondhjem 19de Januar 1883.
Min inderlig Kjære August!
Hvor ofte er ikke mine Tanker hos Eder, min kjære Børn i
America. Ingen Dag gaar uden at jeg ønsker at vide hvorledes I har
det, hvad I tænker, taler og gjør, hvad Glæde og Lykke I har i Livet.
Dette kan Du nok se af mine hyppige Breve, som jeg dalig længes efter
at se besvarede end lange indholdsrige Episler, der omhandler Alt, selv
det mindste, som angaar Ber. For mig, som er bleven gammel, og hvis
Liv i en liden By svinder ensformigt hen, er jo ikke interessante
Themaer at skrive om ofte for haanden; anderledes er det med Eder,
som lever i den brogede Vrimmel, hvor Mumerker og Ting farer forbi
Eder som Billederne i et Caleidoscop, - I har meget at tale om, meget
at meddele, som kan opmuntre og underholde os i vor Ensomhed, og vi
faar aldrig nok af hvad I maa kunne have at middele os. Vi vente
derfor altid naar Dørklokken ringer, at det er Postbudet som brin-
ger i Efterretninger faa vore kjære i America - men skuffer
desværre altfor ofte. For lang Tid siden, kjære August, sendte
jeg Dig en interessant og lærerig Bog-Prof. Monradi Tankeretninger
og siden har jeg sendt Dig en anden god Bog, om Guds Vidner i
Naturen". Om Du har modtaget disse aandelige Underholdnings-
midler har Du aldrig sagt mig et Ord. Jeg ønsker dog gjerne
at vide dette, og om disse Værker har skaffet Dig Nydelse for Aanden
Saadanne Reiser i Tankernes Regioner ere velgjørende, dannende
og udviklende for Aand og Hjerte i høiere Grad end Dagens Aviser,
med Deres Løgne og tendentiøse Forvrængelser af Sandhed og Ret.
Idag sender jeg Dig til Gjennemlæsning et Resumé af
den høit skattede Hertoriker, Franskmanden Taine's, Revolutio-
min Historie (1789), hvor den usminkede Sandhed angaaende
denne store Verdensbegivenhed er klart og interesseret langt
frem for Nutidens Menerker, som deraf kan lære meget om de
blot ville. Der er ingen Tvivl om at Taine har fremstillet Sagen
i Sand og rigtig Belysning, hvor forskjellig ham Dom end en fra hvad
vore Læsebøger, efter Partimænd og Sværmerig Referater, har lært at
tidligere. Tiden afkjøler Lidenskaberne, og Dommen om Menneskenes
Modtag hver især af Eder min kjærlige Hilsen – som
I af Faders Brev ser leve vi vel. Peter og J. ere ogsaa
raske heldigvis. Af Nyt herfra for Dig Elise er: Staff og Gram gaaet Fallit – din
Bekjendt Dagny Vangen er forlovet med den pene Hagerup som staar hos Matheson.
Hans Larsen – Rateheld (?) med Olga Rhode, Gamle Frk Sommerfeldt med Tekniker Weidemann
det har du kanske hørt Pauline og jeg begyndte i Gaar at læse Engelsk hos Aug. Hornes og det
skal blive morsomt. Vi har et mildt godt Vinterveir. Jenny skriver i sidste Brev at hun speculerer...
lurer sent og tidlig paa om hun har Mad til at leve paa den anden Side af Gangen en Leilighed
paa flere Værelser – thi nu kan hun ei balancere. Ja der er vel mang en urolig Stund for hende.
Handlinger og Bevæggerende luttres naar Bladet flyder roligt og stille.
Vor kjære Theodor skrev mig engang til at han studerede Frankrigs Rivalers
Kønshistorie af Tiers, og at han var henrykt over denne saa berømte
Statsmænd og Literat brillante og gribende Skildringer af sin Na-
har unægtelig lagt for meget af deres eget Væsen, deres egne Følelser i
tiene Storhed, Patrialisme og Intelligent. Tiers ligesom Lamertine
sine Skildringer af historiske Begivenheden, hvad danne miskjendelig
er fri for. For nu at give vor Moder Anledning til at blive bekjendt
med Saines Mening og Dom, har jeg sendt omhandlede Bog til
Dig August, og jeg anmoder Dig om, naar Du har læst den, at sende
den til Skader, for hvem jeg antager at den har Interesse, da jeg med at
han til en Tid har syntes at Fransk og Frankrig var et non plus
Altså blandt Nationerne. Det er forøvrigt længe siden jeg hørte noget
directe fra Theader, han er maaske stødt paa mig; men at han sidste
Brev til Jenny - med hvem han viser sig broderlig god og venlig – vad jeg
at han lever vel. Af Aviserne seer jeg, at der i America arbeides stærkt
for at faa en Embedsstand ansat efter moralske Principer; men tvivl-
somt er det jo om den store talrige Nations Ønsker kan vinde i Kampen
med et Depareret Mindretal, hos hvem Egennytten er større end Fædre-
landskjærligheden og Agtelsen for han der er Ret og godt. Desværre,
saaledes er det jo mangestede i Verden, og saaledes bliver det vel altid.
Vaar som vel alle landet Aviser, saa overfyldte i denne Tid med Reflectionen
over Gamletta, og han hans Død vil have til Følge for Frankrig og Deres
De politiske Kandestøbere har travelt. Ja, selv i vort lillegutiske Norge
har et halvt Snes Revolutionære, med Sverdene i Spidsen, sendt en rørende
Condalenceskrivelse til det bedrøvede Frankrig! - og rimeligt er det
jo dog at dette vil trøste det sørgende la France. O! hvormeget
er her ikke i vor Tid og i vort Land at grine ud og at sørge over!
Vort Storthing - valgt for 3 Aar kommer snart sammen i Hovedstaden
første Tirsdag i Februar) og det vil snart vise sig om vore radikale vover
at sætte Tingene paa Spidsen (Carlamentarismen, Jury, Rigeret m.m.
Efter min Mening vil De snart blive nødte til at trække Hoveren
tilbage, jeg tror de har spillet ud sine høieste Trumfer. Kongen
kommer til Xania sidst i denne Maaned, og vil uden Tvivl ved et
længere Ophold der have stor Indflydelse paa vor inden Politik
Her dannes nu rundt om i Landet, til Modvægt mod Radikalisme
en heel Deel Conservative Grundlovs-Foreningen, og vi har her i
Thjem ogsaa nylig Constitueret en saadan Forening. Vaagner vore
Conservative og til Activitet, er det forbi med vore Revolutionære. Det er kun
de førster Letargi, som har kunnet lade Utøiet voxe saa frodigt blandt os.
Dette har imidlertid sat meget ondt Blod, i vor forførte uvidende "Folk",
og der vil unægtelig gaa adskillige Aar hen for Belgegangen vil sætte sig
En Tumult i Frankrig vilde være til Fordeel for os - ved Exemplets Magt.
Min Kjære August! Naar man som jeg der har levet saa længe i Verden, seer paa
"Beridernes Væsen" - det vil sige alle de Skuespillere som tumler sig paa
vore Dages store Scene, da skuer man klart Menneskenes Daarskaber,
og hvorledes den kne efter den anden forgjæves søger at løse det som altid
vil vedblive at være Gaader og Problemer, som ingen Ødipus kan løse.
Med Sværdet kan (efter Alexanders Manér) ikke løses de Knuder, som
omfatter Livets, Tilværelsens, store Hemmelighed. Og dog er der til
enhver Tid nok af dem, som ville rulle Sisyphus's Sten op ad Bjerget.
Dette gjælder ikke sætt Spørgsmaalet - hvorfor vi ere her, og hvad
der senere skal blive af os - det Vigtigste for ethvert tænkende Men
For min egen og alle mine Kjærer Skyld vil jeg ønske at vi maatte kunne
føle og tænke som Digteren Christian Richard i hans smukke Værk,
"Fra Betlehem til Golgatha"
Vor Tro den er vor Fortids Arv,
Den stander ei alene -,
En tusindaarig Eg, hvis Marv
End skyder friske Grene!
Den var min Fader Livsens Frø,
I den jeg saa min Moder dø!
I Fædres Skygge groer jeg -
Men ikke derfor tror jeg.
Med Verdens Visdom, fjern og nær
Jeg mødtes efter Evne, -
Og Tidens travle Spottehær
Har ogsaa sat mig Stevne.
Men Verdens Visdom var saa kold,
Og al dens Vantro var saa gold,
Dens Trøstløshed derfor jeg - ,
Dog derfor ikke tror jeg.
Men da jeg laae i Synd og Skam,
Og fik mig selv i Tale,
Da har jeg klynget mig til Ham,
Som gik i Jordan Dale.
Og intet Aasyn var som hans
Guds eget Væsens fulde Glands.
Trods Korset og dets Smerte
Han fyldte mig mit Hjerte
Og da jeg saae i Verden ud
Og med lutter Taager,
Som over Mulmet vaager:
Han lærte mig. Der er en Gud,
Som styrer gjennem Røg og Brand
sin Tugts, sin Maader Tvillingspand,
Mod Maalet i det Høie
Han salved mig mit Øie.
Og da jeg tankeløs og som
Flød med paa Døgnets Skuder,
Og sandhed med de andre aar
De gyldne Verdens guder
Han rørte med sin Helligaar
Min vrange Viljer svage Baand,
Til Stav der blev af Livet.
Han gav min Vilje Livet.
i
verte
x
Lev vel – lad os snart høre fra Eder – det er saadan Opfriskelse for os at faa America-
breve. I hilses venligst min kjære August, Theodor og Elise fra Eders Caroline
Det vilde gjøre mig ondt, hvis du skulde synes, at mine Breve "ere saa lange
og kjedelige" - at Du ikke vil læse dem ud "paa engang". De vise imidlertid
at jeg gjerne vil tale med Dig - fordi jeg har Dig kjær, og vi ere jo dog nu begge
saa gamle at vi kan underholde hinanden med andet end tomt Prat.
Synes Du ikke ogsaa det? Den er dag paa Bunden af vort Gemyt noget
Bedre end Dagens "on't dit". - n'est dé pas?
NB Naar Du sender "Den franske Revolutions Historie" til Theodor,
da kan Du ogsaa sende ham dette mit Brev, som indeholder Alt
hvad jeg nu kunde ønske at sige ham. -
Caroline og jeg leve roligt og stille i vort fredelige Hjem. Om Aften
nerne har vi lectioner i Tydsk og Engelske Forfattere, tale ofte
om Eder - og ofte lyder Udtrykket. Ja, imorgen faar vi Brun faa
America. Dagene er nu her korte og graa; dog have vi nu
mild Luft, og Qwiblerne begynde at blomstre i vore Vinduer,
Vinteren er lang - og Mimerker og Dyr længer efter Vaaren.
I Sommer August Maand) er det 50 Aar siden jeg blev Student.
og der vil blive et Møde i Xania (Jubilæum) af alle Studenter fra
1833 - som endnu ere ilive og kun komme til Hovedstaden.
Herom fik jeg igaar en Mindelse faa min gamle Ven og Comilitar
Brigadelæg Wilh. Preus i Xania. Lever jeg - saa reiser jeg derhen.
Og nu Farvel for iaften, kjære August, Fige Klien fra mig
og send dette Brev til Moder saa er Du snil.
Din hengivne Fader. ThRt
At tjene ham er idel
Fred.
Endog ved Afgrundens rand.
Og just fordi saa vist
jeg veed
At han og ingen anden
Er Kjærlighed og Sand-
heds Sal,
Og har en evig Konge-
stol - ,
Derfor til Korset
svor jeg, -
Derfor paa Christus
tror jeg -
Hvad er vel, kjære August,
alle Menneskenes Filosopherener
mod Christi Enfoldige
fromme og Kjærlighedsfulde
Lære? Intet kan som Chris-
tentroen bringe Glæde og Lykke
i Livet og Haab og Trøst
i Døden!
men dog saa
uendelig dybe
og vise -
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
