Kjeldearkiv:Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1883-01-19

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Dette er et Norgesbrev fra NAHAs samlinger. Det er maskinlest med Transkribus, og er ikke ferdig korrekturlest. Se vår Norgesbrev i NAHAs samlinger for å finne ut hvordan du kan bidra. Ikke fjern denne malen når du er ferdig - sidene overvåkes, og vi bruker denne malen for å holde oversikt over arbeidet.

Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1883-01-19

Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1883-01-19
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1883-01-19
Sted: Trondheim, Sør-Trøndelag
Fra: T.D. Reymert
Til: August (Doste) Reymert
Nr. i samling: 1382
Samling: P0391, August Reymert papers
Oppbevaringssted: NAHA
Transkribert av: Nasjonalbiblioteket via Transkribus
Viktig: Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Trondhjem 19de Januar 1883.

Min inderlig Kjære August!

Hvor ofte er ikke mine Tanker hos Eder, min kjære Børn i

America. Ingen Dag gaar uden at jeg ønsker at vide hvorledes I har

det, hvad I tænker, taler og gjør, hvad Glæde og Lykke I har i Livet.

Dette kan Du nok se af mine hyppige Breve, som jeg dalig længes efter

at se besvarede end lange indholdsrige Episler, der omhandler Alt, selv

det mindste, som angaar Ber. For mig, som er bleven gammel, og hvis

Liv i en liden By svinder ensformigt hen, er jo ikke interessante

Themaer at skrive om ofte for haanden; anderledes er det med Eder,

som lever i den brogede Vrimmel, hvor Mumerker og Ting farer forbi

Eder som Billederne i et Caleidoscop, - I har meget at tale om, meget

at meddele, som kan opmuntre og underholde os i vor Ensomhed, og vi

faar aldrig nok af hvad I maa kunne have at middele os. Vi vente

derfor altid naar Dørklokken ringer, at det er Postbudet som brin-

ger i Efterretninger faa vore kjære i America - men skuffer

desværre altfor ofte. For lang Tid siden, kjære August, sendte

jeg Dig en interessant og lærerig Bog-Prof. Monradi Tankeretninger

og siden har jeg sendt Dig en anden god Bog, om Guds Vidner i

Naturen". Om Du har modtaget disse aandelige Underholdnings-

midler har Du aldrig sagt mig et Ord. Jeg ønsker dog gjerne

at vide dette, og om disse Værker har skaffet Dig Nydelse for Aanden

Saadanne Reiser i Tankernes Regioner ere velgjørende, dannende

og udviklende for Aand og Hjerte i høiere Grad end Dagens Aviser,

med Deres Løgne og tendentiøse Forvrængelser af Sandhed og Ret.

Idag sender jeg Dig til Gjennemlæsning et Resumé af

den høit skattede Hertoriker, Franskmanden Taine's, Revolutio-

min Historie (1789), hvor den usminkede Sandhed angaaende

denne store Verdensbegivenhed er klart og interesseret langt

frem for Nutidens Menerker, som deraf kan lære meget om de

blot ville. Der er ingen Tvivl om at Taine har fremstillet Sagen

i Sand og rigtig Belysning, hvor forskjellig ham Dom end en fra hvad

vore Læsebøger, efter Partimænd og Sværmerig Referater, har lært at

tidligere. Tiden afkjøler Lidenskaberne, og Dommen om Menneskenes

Modtag hver især af Eder min kjærlige Hilsen – som

I af Faders Brev ser leve vi vel. Peter og J. ere ogsaa

raske heldigvis. Af Nyt herfra for Dig Elise er: Staff og Gram gaaet Fallit – din

Bekjendt Dagny Vangen er forlovet med den pene Hagerup som staar hos Matheson.

Hans Larsen – Rateheld (?) med Olga Rhode, Gamle Frk Sommerfeldt med Tekniker Weidemann

det har du kanske hørt Pauline og jeg begyndte i Gaar at læse Engelsk hos Aug. Hornes og det

skal blive morsomt. Vi har et mildt godt Vinterveir. Jenny skriver i sidste Brev at hun speculerer...

lurer sent og tidlig paa om hun har Mad til at leve paa den anden Side af Gangen en Leilighed

paa flere Værelser – thi nu kan hun ei balancere. Ja der er vel mang en urolig Stund for hende.

Handlinger og Bevæggerende luttres naar Bladet flyder roligt og stille.

Vor kjære Theodor skrev mig engang til at han studerede Frankrigs Rivalers

Kønshistorie af Tiers, og at han var henrykt over denne saa berømte

Statsmænd og Literat brillante og gribende Skildringer af sin Na-

har unægtelig lagt for meget af deres eget Væsen, deres egne Følelser i

tiene Storhed, Patrialisme og Intelligent. Tiers ligesom Lamertine

sine Skildringer af historiske Begivenheden, hvad danne miskjendelig

er fri for. For nu at give vor Moder Anledning til at blive bekjendt

med Saines Mening og Dom, har jeg sendt omhandlede Bog til

Dig August, og jeg anmoder Dig om, naar Du har læst den, at sende

den til Skader, for hvem jeg antager at den har Interesse, da jeg med at

han til en Tid har syntes at Fransk og Frankrig var et non plus

Altså blandt Nationerne. Det er forøvrigt længe siden jeg hørte noget

directe fra Theader, han er maaske stødt paa mig; men at han sidste

Brev til Jenny - med hvem han viser sig broderlig god og venlig – vad jeg

at han lever vel. Af Aviserne seer jeg, at der i America arbeides stærkt

for at faa en Embedsstand ansat efter moralske Principer; men tvivl-

somt er det jo om den store talrige Nations Ønsker kan vinde i Kampen

med et Depareret Mindretal, hos hvem Egennytten er større end Fædre-

landskjærligheden og Agtelsen for han der er Ret og godt. Desværre,

saaledes er det jo mangestede i Verden, og saaledes bliver det vel altid.

Vaar som vel alle landet Aviser, saa overfyldte i denne Tid med Reflectionen

over Gamletta, og han hans Død vil have til Følge for Frankrig og Deres

De politiske Kandestøbere har travelt. Ja, selv i vort lillegutiske Norge

har et halvt Snes Revolutionære, med Sverdene i Spidsen, sendt en rørende

Condalenceskrivelse til det bedrøvede Frankrig! - og rimeligt er det

jo dog at dette vil trøste det sørgende la France. O! hvormeget

er her ikke i vor Tid og i vort Land at grine ud og at sørge over!

Vort Storthing - valgt for 3 Aar kommer snart sammen i Hovedstaden

første Tirsdag i Februar) og det vil snart vise sig om vore radikale vover

at sætte Tingene paa Spidsen (Carlamentarismen, Jury, Rigeret m.m.

Efter min Mening vil De snart blive nødte til at trække Hoveren

tilbage, jeg tror de har spillet ud sine høieste Trumfer. Kongen

kommer til Xania sidst i denne Maaned, og vil uden Tvivl ved et

længere Ophold der have stor Indflydelse paa vor inden Politik

Her dannes nu rundt om i Landet, til Modvægt mod Radikalisme

en heel Deel Conservative Grundlovs-Foreningen, og vi har her i

Thjem ogsaa nylig Constitueret en saadan Forening. Vaagner vore

Conservative og til Activitet, er det forbi med vore Revolutionære. Det er kun

de førster Letargi, som har kunnet lade Utøiet voxe saa frodigt blandt os.

Dette har imidlertid sat meget ondt Blod, i vor forførte uvidende "Folk",

og der vil unægtelig gaa adskillige Aar hen for Belgegangen vil sætte sig

En Tumult i Frankrig vilde være til Fordeel for os - ved Exemplets Magt.

Min Kjære August! Naar man som jeg der har levet saa længe i Verden, seer paa

"Beridernes Væsen" - det vil sige alle de Skuespillere som tumler sig paa

vore Dages store Scene, da skuer man klart Menneskenes Daarskaber,

og hvorledes den kne efter den anden forgjæves søger at løse det som altid

vil vedblive at være Gaader og Problemer, som ingen Ødipus kan løse.

Med Sværdet kan (efter Alexanders Manér) ikke løses de Knuder, som

omfatter Livets, Tilværelsens, store Hemmelighed. Og dog er der til

enhver Tid nok af dem, som ville rulle Sisyphus's Sten op ad Bjerget.

Dette gjælder ikke sætt Spørgsmaalet - hvorfor vi ere her, og hvad

der senere skal blive af os - det Vigtigste for ethvert tænkende Men

For min egen og alle mine Kjærer Skyld vil jeg ønske at vi maatte kunne

føle og tænke som Digteren Christian Richard i hans smukke Værk,

"Fra Betlehem til Golgatha"

Vor Tro den er vor Fortids Arv,

Den stander ei alene -,

En tusindaarig Eg, hvis Marv

End skyder friske Grene!

Den var min Fader Livsens Frø,

I den jeg saa min Moder dø!

I Fædres Skygge groer jeg -

Men ikke derfor tror jeg.

Med Verdens Visdom, fjern og nær

Jeg mødtes efter Evne, -

Og Tidens travle Spottehær

Har ogsaa sat mig Stevne.

Men Verdens Visdom var saa kold,

Og al dens Vantro var saa gold,

Dens Trøstløshed derfor jeg - ,

Dog derfor ikke tror jeg.

Men da jeg laae i Synd og Skam,

Og fik mig selv i Tale,

Da har jeg klynget mig til Ham,

Som gik i Jordan Dale.

Og intet Aasyn var som hans

Guds eget Væsens fulde Glands.

Trods Korset og dets Smerte

Han fyldte mig mit Hjerte

Og da jeg saae i Verden ud

Og med lutter Taager,

Som over Mulmet vaager:

Han lærte mig. Der er en Gud,

Som styrer gjennem Røg og Brand

sin Tugts, sin Maader Tvillingspand,

Mod Maalet i det Høie

Han salved mig mit Øie.

Og da jeg tankeløs og som

Flød med paa Døgnets Skuder,

Og sandhed med de andre aar

De gyldne Verdens guder

Han rørte med sin Helligaar

Min vrange Viljer svage Baand,

Til Stav der blev af Livet.

Han gav min Vilje Livet.

i

verte

x

Lev vel – lad os snart høre fra Eder – det er saadan Opfriskelse for os at faa America-

breve. I hilses venligst min kjære August, Theodor og Elise fra Eders Caroline

Det vilde gjøre mig ondt, hvis du skulde synes, at mine Breve "ere saa lange

og kjedelige" - at Du ikke vil læse dem ud "paa engang". De vise imidlertid

at jeg gjerne vil tale med Dig - fordi jeg har Dig kjær, og vi ere jo dog nu begge

saa gamle at vi kan underholde hinanden med andet end tomt Prat.

Synes Du ikke ogsaa det? Den er dag paa Bunden af vort Gemyt noget

Bedre end Dagens "on't dit". - n'est  dé pas?

NB  Naar Du sender "Den franske Revolutions Historie" til Theodor,

da kan Du ogsaa sende ham dette mit Brev, som indeholder Alt

hvad jeg nu kunde ønske at sige ham. -

Caroline og jeg leve roligt og stille i vort fredelige Hjem. Om Aften

nerne har vi lectioner i Tydsk og Engelske Forfattere, tale ofte

om Eder - og ofte lyder Udtrykket. Ja, imorgen faar vi Brun faa

America. Dagene er nu her korte og graa; dog have vi nu

mild Luft, og Qwiblerne begynde at blomstre i vore Vinduer,

Vinteren er lang - og Mimerker og Dyr længer efter Vaaren.

I Sommer August Maand) er det 50 Aar siden jeg blev Student.

og der vil blive et Møde i Xania (Jubilæum) af alle Studenter fra

1833 - som endnu ere ilive og kun komme til Hovedstaden.

Herom fik jeg igaar en Mindelse faa min gamle Ven og Comilitar

Brigadelæg Wilh. Preus i Xania. Lever jeg - saa reiser jeg derhen.

Og nu Farvel for iaften, kjære August, Fige Klien fra mig

og send dette Brev til Moder saa er Du snil.

Din hengivne Fader. ThRt

At tjene ham er idel

Fred.

Endog ved Afgrundens rand.

Og just fordi saa vist

jeg veed

At han og ingen anden

Er Kjærlighed og Sand-

heds Sal,

Og har en evig Konge-

stol - ,

Derfor til Korset

svor jeg, -

Derfor paa Christus

tror jeg -

Hvad er vel, kjære August,

alle Menneskenes Filosopherener

mod Christi Enfoldige

fromme og Kjærlighedsfulde

Lære? Intet kan som Chris-

tentroen bringe Glæde og Lykke

i Livet og Haab og Trøst

i Døden!

men dog saa

uendelig dybe

og vise -

Skannede brev

Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.