Kjeldearkiv:Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1889-06-12
Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1889-06-12
| Norgesbrev fra T.D. Reymert til August (Doste) Reymert 1889-06-12 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1889-06-12 |
| Sted: | Oslo |
| Fra: | T.D. Reymert |
| Til: | August (Doste) Reymert |
| Nr. i samling: | 1345 |
| Samling: | P0391, August Reymert papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Christiania 11 Juni 1889
Min inderlig
Kjære August!
Eleva, som stopper Gardiner, sidder
ligeover for mig ved vort store runde Bord. Det
er kun nogle faa Dage siden jeg kom hjem fra
Trondhjem, i hvis Nærhed jeg har udført Sessioner
i den sidste Maaneds Tid, - og nu skal og atter
om et Par Dage drage tilbage til Hjem for gjen-
en mange Maaneden at daage omkring - i
det store Brigadedistrikt, tillands og tilvand, at
bedømme værnepligtige unge Mandskaben Tjent-
dygtighed. Dette er for mig ingen besvarlige Forret-
ninger. Jeg har godt Selskab og god Forplevning.
Det værste er, at jeg saalænge maa savne mine
kjære Selskab. Men Noget maa man jo gjøre
for at have et saa mageligt Embede som mit er
Nu kom Aftenavisen - og Elisa
læser op, at en Arbeiderformand, og en Hest i
disse Dage her i Byen er død - at Solstik Ingo-
lation). Vi har nu snart i 2 Maaneder havt
en høistusædvanlig Sommer her i vort Land,
Daglig klar Himmel, Stille, og en brændende Hede
Næsten ingen Dag under 22-20% Reaumur i
Skyggen, og ikke en Regudraabe i al denne Tid.
Det er som vi var i Vest-Indien. I Thjems Stift
- ja jeg tror over hele Landet - ligesom her i Xania.
Man skulde tro, at Jordens klimatiske
Forhold er kommen aldeles ud af den sædvanlige
Orden; thi for 8 Dage siden skriver Skougaards
P.S. Idag 12/6 Eft. Kl. 5. Nu regner det godt efter 8 Ugers Tørke, Solskin og Hede!!!
Søster Anna (en ældre Dame) der medd et Selskab
Americanere, og Broderen Jens S. nu paa Mr.
Clarks Bekostning gjør en Reise i Spanien, -
hun skriver, at for 8 Dage siden var der i Granada
en saadan Kulde, og et saadant barskt Veir, at
hun maatte itrække sig 2 Uldskjorter/Trøier (eller Særker)
for at kunne udholde Kulden; - og Jens Skougaard,
som paa samme Tid med en Deel af Selskabet
gjorde en kort Tom fra Spanien til Marække,
maatte der itrække sig Uldstrømper, for ikke at
fryse paa Fadderne. Saaledes gaar det til i Verden
nutildags, min kjære August. Variatiodelestæt
sagde Fanden han dandsede i Glasbuger?
Men hvorom alting av - alle Mennesker her i
Norden ønsker nu og længes inderlig efter en
Forandring - og al Gaade paa Jorden vil føres af om
vi ikke snart faae Regn og kjøligere Luft
Jeg haaber, kjære Doste, at Du ikke er misfornøiet
med de Raad vi - alle ham har Dig saa kjære gav Dig
med Hensyn til Modtagelsen af en Consulpost i Lan-
dinavien? Du vilde under nærværende Forhold ikke
have havt nogen varig Glæde af for 4 Aar at faae
andre Din Livsstilling, om dette havde ladet sig gjøre.
Imidlertid længer vi alle efter at faa høre hvad
Du har besluttet Dig til med Hensynlie denne Sag
Hvad min fremtidige Stilling angaar,
da hørte jeg idag af Generalkrungen, at jeg om nogle
Dage til - sammen med nogle ligestillede Colleger -
skal udnævner til Samtetsmajor - og at mit
Standkvarter bliver Trondhjem. Jeg har arbeidet
alt hvad jeg har kunnet for at blive boende her
i Xania, men (da min Post her - som jeg har indehavt
i de sidste 4 Aar - kun har været en Constitution) og
længe for jeg fik den var bestemt at den skulde inddrages -,
fordrer vor nye dumme og elendige nye Armorganisation, at jeg skal tilbage
til min faste Post i Trondhjem. Imidlertid haaber jeg
at gjøre saa meget godt som muligt af denne Til-
skikkelse som muligt. Var ikke Tingen ordnet
saaledes, maatte jeg dog finde mig i herefter i Re-
gelen hvert Aar at blive komanderet til Sessionen
i Trondhjems Brigadedistrikt, og Værre gaar det
ungdog ikke nu. Jeg haaber imidlertid at det vil
blive mig tilladt at bo (de fleste Maaneder af) om Vin-
teren her i Xania, med nu paa egen Bekostning -
at skaffe en Collega i T.hjem, som Vicarius for
mig og Udføren af de Embede forrætningen, jeg som
Brigadelæge og Samtetsmajor har at udføre i Trond-
hjems ganson om Vinteren (det er som Consulent
for Brigadechefen, Formand i Carsationskomissionsen,
og Meddeler af Ord fra Armekomand og Armedepar-
tement jeg da min Gage bliver forhøret, vil jeg derved
uden Tale kunne klare disse forige Udgifter. Den
alvorlige Gigtfeber (som jeg Gudsketak saa heldig har
overstaaet) vil tjene mig til Grund og Anbefaling
ved min Ansøgning om en saadan Ordning af mit
Vinterophold i Xania, eftedetfor i det veirbaande
Trondhjem. Saaledes ere mine Penner og For-
haabningen, kjære August. Men Mennesket spaa
og Gud raader for Fremstod - og Alt. -
Men nu kom Jenny - og jeg vil lægge Denne bort
for at slutte mig til hende og Elisa, som har grupperet
sig paa vor tækkelige, af Vild Vin omhyldede, Veranda
hvor der nu er kjøligt efter Solnedgangen, - og hvor
vi ville nyde vor Aftenmad. Farvel saalænge, min
Kjære August!
Din Papa
Kl. 10 1/2 Aften. Jenny og Elisa er nu, efter at vi har
spist, gaaede ud paa en liden Spadsertour, da Luften nu er bleven
kjøligere og Maanen staar høit som en blank Skive paa Himmelen
Jeg har - siddende i Skjorteærmerne igjen taget fat paa
mit Skriveri til Dig. - Idag havde vi Brev fra Theodor
dateret Mai. Han er Gudsketak frisk og fornøiet, siger
han, og har meget at gjøre. Han meddele, at J. B. har
kjøbt sig en elegant Resident, og nu holder Heste og
Vogn, og er bleven rig. Forøvrigt har Th. ingen
Directe) Fordeel af Onkelens mange Penge, og staar,
saavidt jeg kan skjønne, ikke i nogetsomhelst Aften
gighedsforhold til ham. Det er jo ogsaa godt at
var heder kan være fuldkommen selvstændig, og kan
staa paa sine egne Been, ved egen Dygtighed.
At Du, min kjære August, bør og maa betragte Dig
som en særdeles lykkelig Mand, med din brave, elsk-
værdige Hustru, og Eders to søde Børn forekommer
mig at være udenfor al Tvivl. Jeg veed dog ikke rigtigt
om Du ikke syner, at det var bedre og behageligen for Dig
om Du havde en Hustru, som glimrede ved Skjønhed og
i høi Grad udviklet Intellignets, og selskabelige Egenskaben,
O, hvilken daare Du vilde være om Du vilde anske
Dig en havdan Hustru! Hun vilde snart overfløie Dig
og gjøre Dit Ægteskab til den største Ulykke for sig, min Ven
Nei, August, Herlighed og Beskedenhed, Orden og Om-
hun for Mandens og Børnenes Hygge og Bekvemmelighed -
det er de bedste Egenskaber en gift Kvinde kan besidde,
og den Mand, som ikke forstaar at skatte disse Egenskaber
fortjener ikke at være en lykkelig Ægtemand. Jeg tror
at Du forstaar det - og at disse Dyder findes hos Din Kone.
Stor Skjønhed, Kunstneriske Talenter hos en gift Kvinde ere
ofte farlige Egenskaber, der undergraver den havde Familielykke
for mang en brav forstandig Mand -
Fornøielsessyge, Forfængelighed
Lyst at behage Herren.
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
