Kjeldearkiv:Norgesbrev fra T.D. Reymert til Thorvald og August Reymert 1875-01-26
Norgesbrev fra T.D. Reymert til Thorvald og August Reymert 1875-01-26
| Norgesbrev fra T.D. Reymert til Thorvald og August Reymert 1875-01-26 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1875-01-26 |
| Sted: | Trondheim, Sør-Trøndelag |
| Fra: | T.D. Reymert |
| Til: | Thorvald og August Reymert |
| Nr. i samling: | 1379 |
| Samling: | P0391, August Reymert papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Trondhjem 26te. Januar 1875.
Mine kjære Sønner,
Thorvald og August!
Naar disse Linier læses af Eder, da
hve I vistnok fra vor Theodor allerede modtaget
mit sørgelige Budskab, at Eders kjære, elskede Moder
hviler i Gravens Skjød. Ak ja, Ak ja - vi have
havde ikke længere blandt os her paa Jorden og
vor Smerte, vort Savn affylder alle vore Tanker
og Følelser. Her er saa tomt, her er saa øde
blandt os nu, og Øie og Øa vender sig for-
gjevig til alle lider, hvor vi indtil for saa kort
Tid siden saae hendes kjære Skikkelse og hørte
hendes moderlige kjærlige Stemme. O Trorive
og August! hvor forunderligt hvor vinds-
fuldt er det er naar Gud saaledes pludselig
og saa uventet sender Dødsbaadet til En man
saa inderlig elsker og som man ikke tænker
paa at skilles fra. Hvorledes staar ikke alle
de svunden Aar for vor Lindring - med Sørge
maalet om, og med Ageren over, at man
ikke altid har strakt efter at glæde og behage
hende hvis Værd hvor inderlige Godhed og Kjærlighed
vi først nu, da hun ikke længer er blandt os,
rigtigen og fuldstændigen erkjende. Og hvor
alvorsfuldt, hvor gribende har vi ikke den ad-
værende Røst. Husk Du skal dø! Naar
hvad Dag, hvad Time - veed Du er. Men forlig Dig
med Din Gud og Skaber, mens Du kan, men indom
Naadens Tid forundes Dig. - Tilfreds og taknemmelig
for Guds Godhed, at hun maatte leve blandt dem hun
elskede paa Jorden, og hvem hun arbeidede og stræbede for-
blev vor Mama saa pludselig kaldet bort. Blot 8 dage
- men smertefulde 8 Dage, mellem Lidelser og Haab -
laae hun paa sit Sygeleie, som vi sorgfulde og med
Angest i Hjertet omringede, bestræbende vi for at
forskaffe, bringe og gjøre Alt, hvori vi troede der var
til Sinding eller Helbredelse for var Mama. Men
desværre, vi skulde ikke længere beholde hende!
Gud gav os hende, og han kaldte hende til sig. Ja, den
barmhjertige Skabers vor Faders Villie, ske paa Jorden
som den skeer i Himmelen! Og vi, arme og elen-
dige Syndere - vi ville end oprigtige Hjerter ik-
mygen bede om Naade for hende, som er vi saa kjær-
Mængde for os selv, vi som alle og altid synde med ham
hvem vi skolele Alt, alt det Gode jeg ham nylig og
særligen nyder i livet. O mine kjære underlige
Lønner! Jeg beder af Hjertet til Alvindnu støre
at han vil give Eder Naade til at tro, trofast
og urokkelige paa Jesus Christus, som Gud
og Menneskerne bedste Ven og Steller, hvor
alene gives Trøst og Haab, Døden, og Liv efter
Døden! Al minneskelig Kløgt, al anden
Menneskenes Tanke og Lære og saakaldte Philosophie,
er Tomhedens Elendighedens, Hovmodets og Van-
viddets forføreriske Lære, der henvister naar
Døden nærmer sig, og lade vi de skal bedaaren
og fortvivlede. Kjære Thorald, kjære August!
Glem (ei) Aldrig Eders Børnelærdom, Eders Fædres Tro -
beed i Udenyghed og med oprigtigt Hjerte dagligen
ke Gud, der alene er den, som kan jeg vel give Eder
Fred og sand Glæde i Livet og i sådan.
Jeg sidder nu alene i det Kommer hvor Deres
Moder for ikke mange Dage siden udaandede
sit Liv, og hvor jeg for Eder gav hende det sidste
Kjærlige og taknemmelige Kys. Elske I hende
og vil I glæde hende - følg da hvad jeg i hendes
og mit Navn nu har raadet og bedet Eder om.
og hendes Aand vil med Vilbehag og Kjærlighed
skue ned paa Eder og bede Himlens Herre om
de bedste Gaver som Liv og Død kan skjænke Eder.
Lev vel kjære Thorvald og August og bring Ava Holder vor venlige Hilsen. Eders Caroline
Vi kan ligesom ikke fatte vort Tab endnu;
Alt er os som en trist, trist Drøm! Men det bedste vi eiede
er borte!
Det var en tung dag da var elskede Mama nedlagdes
i Jordens Skjød, da hun forlod det Hjem her hvori hun
især i de sidste Aar følte sig saa tilfreds. Ak havde
vi er Haabet og Troen om et skjønnere Liv og et
Gjensyn - hvor grændseløs elendige vare vi da er?
Med oprigtig Deeltagelse, vor Sorg og vor gode
Mamas Bortgang faa livet, have Byens Indvaa-
nere vist os et Venskab, som overtraf vore største
Forventninger. Endskjønt Vinteren er barsk og
Kulden længe har været usædvanlig høi og ved-
holdende, fulgte dog en stor Mængde elskværdige
Mennesker hender Levninger til Graven, og hen-
Dig derte var smykket med Krandse og Blom-
stor fremsendte fra 36 venligsindede Familier
Gamle Pastor Schavland sagde hende her. Huset
vort sidste Farvel (i hvor vemodsfuldt for os!
Hans Lov den yngre talentfulde Præst Skavlan
talte trøstende Ord i Domkirken hvor Mamas
Kirke blev henbanen og stillet foran Alteret
Naar jeg med hende for nogle Maaneder siden
god Alternes Sacramente, og hvor han da
- som ellers saa ofte - afsendte sine Vansen
Bønner ogsaa for Eder hendes kjære Barn.
Ved Graven sagde Pastor Grimelund var
elskede Mama det sidste Farvel - og deilige
trøsterige Sælaner blive sjunge her i Huset,
Kirken og ved Graven, Salmen som vi
under efterladte havde valgt blandt
Den var fromme Nana i Livet mere
yndede. Om end Kulden var omtre 12 -
fulgte dog vor elskelige gamle Biskop
Grimelund, som vi ikke havde kundet indbyde
dertil, - ogsaa han fulgte Eders Moders Bære.
Og hvilken Lykke er det ei at finde sand
Deltagelse i vor bittre Sorg. Gud er
god og naadig. Og at vi kunde takke ham!
Som I ser Kjære Sønnerer kan jeg er tale om andet end
vort Tab vort Savn, thi endnu kan jeg ei tænke paa
Andet. Jeg vilde saa gjerne trøste Eder - som jeg
veed ogsaa nu sørge dybt over den kjærlige Moder,
som i først i Himlen kan haabe at gjensee.
Ja gid den algode Gud trøste Eder og lade Eder
gode Hjerter bevare Kjærligheden til og Mindet
om den elskeligste Moder, under hvis Hjerte
I han hvilet, og som saa inderlige ønskede
og har for Eders Lykke i Liv og Død,
Vi ere god skelov friske, om end dybt ind-
bøiede, vi som gaar her i det tomme Hjem,
Vi tænke paa Eder, Kjære Thorvald og August
med Øvhed og Kjærlighed - og bede Eder
snart at tale til vi om har Don I have
det. At Eders Tanker ofte er hos os vide vi
men lad i hverdagslivets Beskjæftigelser
afkalde Eder fra at skrive lange ud-
forlige og oplysende Breve om hvad der
angaaer Eder. Skriv ogsaa lidt til vor under
kan som alene, uden nogen Slægtning
hos sig, nu sukker over Tabet af sin Maven
Vi sende Eder vore hjerteligste Hilse-
ner og bede til Gud for Eder
tænk paa Eders trofaste Papa
og paa dens fortre
Caroline. Elise
Jenny & Pus.
Det var men hensigt idag at have skrevet Eder til
men vi have saamange Breve at besvare, og har intet
andet at fylde et Brev med end Beskrivelser over den
store Tomhed, Savn og Længsel vi føle efter vor elskede
Mamma. Mine Tanker ere saa adspredte - de at det er
helt vanskeligt at faa nogle Linier istand, men strax vi nu høre
fra Eder, skal I faa udførlig Beskrivelse over hvordan vi nu stelle os.
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
