Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Th. Reymert til August (Doste) Reymert 1882-12-26
Norgesbrev fra Th. Reymert til August (Doste) Reymert 1882-12-26
| Norgesbrev fra Th. Reymert til August (Doste) Reymert 1882-12-26 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1882-12-26 |
| Sted: | Trondheim, Sør-Trøndelag |
| Fra: | Th. Reymert |
| Til: | August (Doste) Reymert |
| Nr. i samling: | 1336 |
| Samling: | P0391, August Reymert papers |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Trondhjem 26de December 1882.
Din inderlig Kjære August!
Det er 2den Juledags Aften Kl. 7, jeg sidder her i min
lune Stue, medens jeg i Tankerne er hos Dig. Da jeg idag Morgen endnu
laa i min Seng modtog jeg Dit venlige Brev af 6. December, og jeg vil
nu takke Dig hjertelig for de kjærlige Følelser Du deri udtaler for mig og
Caroline. Hun sidder nu, næste Stue og læser, efter at hun nylig er
kommen hjem faa Aftengudstjenesten i "Vor Frue Kirke. Vor Con-
sensation driver sig daglig om alle Eder vore Kjære, som er ude i den
vide vide Verden, og efte lyder det Spørgsmaal; Mon hvorledes de
have det nu? og det Ønske, gid jeg kunde kige ind til dem og så
hvad der foregaar i Deres Hjem og Omgivelser!
Dit Brev, kjære August, er denne Gang ikke muntert, og jeg beklager at
Du har følt Skuffelser, som han gjort Dit Hjerte vemodigt stemt.
Dag min Ven, hvem har se det, under Livets saa complicerede Forhold?
Og - hvorafte viser det sig ikke, at om vi fik vore Ønsker opfyldte
i enhver Retning, da gik vi vor egen Ulykke minde, da beredte vi
og selv en lang Række af sørgelige og mørke Dag. Efter min Tror-
bekjendelse og efter den Brilosofi, som efter min fulde Overbevisning
indeslutter den bedste Trøst i al Livets Modgang, tænker jeg og tror jeg
paa, at der er et evigt godt Forsyn, som for os Dødelige styrer Alt
til det Bedste for os, at selv Sorg og Modgang, saaledes som den træffer og
altid er et mindre Onde, end Opfyldelsen af vore ofte blinde) Ønsker
vilde være, om vi fik den Tilfredsstillelse opfyldt efter vore egne Planer. Ja
Kjære August, jeg - og de fleste Monarken som har levet længe - har
mange mange Gange i Livet havt Anledning til at bekjende og
takke Gud for, at ikke alting i vor Skjelen gik som vi til en rie
Tid ønskede det, og ansaa det at være bedst for os. Vi bor troet og ved
at det evige Forsyn, den Alkjærlighedens Aand, som vil vort Bedste, og
som veed og kjender Alt, ofte af Naade afleden Ulykken faa os, og fører
os i Retninger hvor vi blive mest lykkelige. Denne Tro lette vore
Sorger, og bringer Freden tilbage i vort ofte triste eller har fulde
Sind. -
Du meddeler mig at du p.t. er "Auditør" i
New Town Distriktet, men at Du antager ikke ved næste Valg at beholde
denne Stilling, efter som du kun som redelig Mand har gjort Din Pligt, og
P.S. Jeg sender Dig med Posten en Bog: Guds Vidner i Naturriget som er lærerig og interes
ant, ligeover for Monrads-Forelæsningen, som Du vel nu har modtaget. O, hvor lykkelige ere
ikke de Mennesker som tror paa en algod og kjærlig Gud, i modsætning til Dem, so
ved at afvise opskruede og uberettigede offl Regninger de ikke har behaget egentlige Helte-
ger, ikke faa Majoritetens (Pabelens Stemmer for Dig til næste Valg.
Ja, er det ikke sørgeligt, at skikkelige rødelige Mænd altid - især i vore Dage
skal være i minoriteten? Ogsaa hos os voger Stemmekvæget fredagen op,
Ogsaa vi i vort hidtil nøgterne Statsliv - skal lyksaliggjøres med udvidet,
absolut uindskrænket stemmeret, - saa vil vore politiske agitatorer, og den store Flok
som de har forført og dagligen forfører til at trodse Fornuften og Retten.
Idiotens og Skurkenes Stemme skal gjælde lige i Samfundets vigtigste af-
færer med den indsigtsfulde og hæderlige Mands Stemme. En fornuftig
og klag Udvidelse af Vor Stemmeret tilfredsstiller ikke Urostifterne, det gjælder
Alt - eller Intet. Vort juridiske Fakultets Erklæringer i et juridisk Grund-
lovs spørgsel respecterer ikke. Skolelærere og Klokkere forstaar Sagen bedre.
Vor Høiesterets Afgjørelser holder ikke slik desavneres, af en Underretssagføren
Fald - eller Partafficiant. Saaledes viser sig Stemningen hos os pat.
Vor Smudspræsse imbiberer «Folket med Sagen og falske Fremstilling
gen, og Folket" - : uvidende Bønden og Proletariatet i By og Bygd, politi-
ske Eventyrere af ethvert Caliber, applauderer Løgnpræssen og de politiske
Falketalere, som drage omkring i Landet og holde Foredrag om Folkets
«Rettigheden og Frihedens Tilkjæmpelse ved eventuel almindelig Stem-
meret, Jury, Rigsret med enhver Statsraad, der tør have en anden
Mening om Landets Affæren end vort nuværende Storthingsmajoritet
Vor brand, klage og besindige Konge beskylder for at stræbe efter Absolu-
tisme og vil siger der berøse Nationen al Frihed. Man omgaar Grund
loven og gjør Stemmeretsborgere af Myrmænd, det er Folk som har
kjøbt en Qvadratalen Myr Jord, saa lidet at Jorden ikke kan skyldsættes, og
man gjør proforme Bygselmænd, ved fingerede Overvekomster
Vor Grundlov siger at Stemmeret tilkommer Mænd, som eie eller bruge
Matrikuleret Jord, - hvorved naturligvis mener at Jorden Krant-
let og Kvalitet skal være saaledes, at Vedkommende skal kunne have
Indtægt af den, at en Familie tænkeligt skal kunne leve af den; Men
vore Agitatorer sige, at om Meningen staar Intet i Grundloven)
Ved Storthingsvalget (eller egentlig Valgmandsvalget) er efter Oposi-
tionens (de Radikales) Fortolkning saaledes fabrikeret manfol-
dige Hundrede "Stemmeberettigede" (?) som hist og her har deltaget
i Valgene. Vor Storthingsmajoritet (Klokkere, Skolemestere etc. etc.
holder paa de Radikalis Fortolkning, og vi faa nu se hvad
Udfald Bedømmelsen af en heel Deel af de saaledes foretagen
Valg vil faa, naar Storthinget (for de 3 kommende Aar) samles
første Tirsdag i kommende Februar Maaned. Vor politiske Tilstand
synes i Sandhed bedrøvelig, - - og dog synes det mig at der ere
Det er i dag den 29. december 1882, en af Aarets sidste Dage. Gudskelov og Tak for alt det gode han har skænket
os i den svundne Tid. Vi har jo intet Fortjenet - Alt er Barmhjertighed og Naade! O gid vi med Tro og
Taknemmelighed kunde vise ham - Godhed - og stræbe efter at følge hans Bud - hans Villie.
I Hovmod dyrker og stoler paa sine egne Indbildninger og de Evner, som de ikke har givet sig selv.
Den eneste Trøst og sande Likke i Liv og Død - ere dog Troen paa Jesus Christus vor Gud og Frelser!
Noget som lyser i Horisonten, og at vort Conservative Parti vaagner op af den hidti-
dige Indifferentisme og vil drive Uvæsenet tilbage inden de rette Sranker.
Jeg haaber det, og jeg trøster mig derved. Vor Regjering er bleven nødt til at optræde
med mere Kraft med Urostifterne, og vor Konge har sagt saalangt og ikke
videre. Vistnok vil De kommende 3 Aar fremvise mange desperate
Paafund og Anstrængelser af det Sverdrupske Parti, men jeg tror det
snart har løbet Linen ud, og det kan vist ikke feile, at Bondenne
de virkelige Bønden, hos hvem den største Constitutionelle politiske Magt
ligger, allerede nu meer og meer faar Øinene op for, at det ultra-
radikale Parti, som hidtil har bedaaret Dem, spiller dem Magten
ud af Hænderne til Fordeel for Skileholdere, kirkesangere, Telegafliste
og lumpne Sagførere, samt enkelte Deprøverede politiske Præster
som kun søge at mele sin egen Kage, og for hvem Fædrelandet er en
Flæskeskinke (den er derværre mager nok!) hvoraf man kan skjære
sig det størst muligt Stykke. Til Fordeel for saadanne Speculanter.
viser det sig - at De egentlige Bønder i næste forestaaende thingperiode indehar om-
trent 30 Storthingsmænds pladse færre mindre, end de tidligere har havt.
Dette maa dog aabne Øinene paa de bedaarede Bønder, den saalænge
som Kvæg har fulgt Demagogen Sverdrups Fane. At den hadefulder
og politisk forskruede Digter B. Bjørnson, som nu er dragen til Paris,
for at digte der i nogle Aar, vil nedrive vort og sit eget Fødeland af
alle Kræfter i udenlandske Viser, kan man de tvivle om. Han har
jo allerede i en New York Avis - jeg husker ei hvilken - fortalt Verden,
at vor Konge er en Tyran, som vil berøve vort Land al Frihed m.m.
Dag nok herom denne Gang. Jeg skal se at sende Dig Skriften
og Aviser hvoraf Du kan komme om vor nærværende indre Forhold,
Det er en Lykke for os at vi ere forenede med Sverrig, ellers var
Republikken paa vor Dagsorden. Det er godt man er bange for Noget.
Fra vor kjære Hender har jeg ikke hørt paa 1 Maaneds Tid, men
jeg haaber at han har tænkt paa sit Fædrehjem til Julen, og at
jeg snart faar Brev fra ham.- Theodor er meget ordsaar, om-
findtlig med hvad man taler med ham om, og har let for at se en
Fornærmelse i de almindeligste Yttringer. Da jeg i Anledning af
en Meddelelse fra ham om, at han vilde anvende 1000 Dollars (!)
for at muligens blive valgt til "Recorden i Graham County", - bad ham vel
betænke om det lønnede sig at spendere en saadan Sum paa
en saa usikker Speculation, og udtalte just det samme, som Du
i dit sidste Brev anfører, at Kjeltringers Stemmer ofte er det Af-
gjørende især naar man kjøber dem), samt at en offentlig Functionær
America - efter bekjendte Forker den - maatte behar sin Vælger for at blive
populær og benytte sin Stilling for at daage saa megen Fordeel af den som
muligt - ofte paa fat i per nefar (amerikansk Embedsmaner
og da jeg yttrede, at jeg vilde betænke mig paa at være en saadan Anbedsmand
der, - saa har vor kjære theodor seet en stor Fornærmelse i disse mine
Yttringer, og giver tilkjende i et Ban til Jenny, at jeg nok tror at han
Theodor er eller vil indlade sig paa at blive en Kjeltring-
Saaledes opfatter han mine Reflectioner, hvor over han synes meget løs,
Maader har engang skrevet og kan skrive længe og interessante Breve,
men han er i Regelen meget kortfallet, og giver mig kun sparsomme
Meddelelser om sine Forhold. Ved Du, kjære August, noget om hvorvidt
han fremdeles driver sine Minespeculationer, sine Salgsforretninger
af offentligt Land, om han endnu er ossalieret med M. Broch i
Arizona eller San-Francisco? Hvorlangt fra Pal ligger
Graham Comme? Hvem er den Mand for hvem han fungerer som
Recorder dig. Hvad Udsigter har han nu af sine Mine i Arizana?
Eier Theater fremdeles Part i Sølvgruben Wana-hata, og vender han
paa Udbytte ved Salg af bemeldte Grube? og naar kan den realiseres?
Det forekommer mig, at T. engang har meddelt mig, at Salget ikke
kunde foregaae førend om nogle Aar, naar alt Spørgsmaal om
Søgsmaal og Gjenløsningsret var præscriberet. Veed Du noget
herom? Er Theodors Eiendeel i bemeldte Grulv impliceret med
Onkelen J.O. Rs - tror Du da, at Theodor vil kunne undgaa at blive
præjudiceret snydt af Onkelen? og forurettet om Salg af Gruben alene og væsentlig
skal gaa igjennem Onkelens Transactioner. Gid det blot ikke
tilslut viser sig, at vor kjære Theodor har arbeidet alle disse mange
Aar for tilslut intet reelt Udbytte at have. Gud give ham Lykkelig!
saa at han kan engang se tilbage paa sin lange kamp med Glæde
og Tilfredsstillelse. Jeg vilde saa gjerne at han skulde være lykkelig. -
Men nu er Klokken mange og jeg vil slutte for iaften
med Ønsket om Guds Velsignelse over Eder alle min kjære
som færdes ude i den vide vide Verden.
Din heng. Fader.
29.12.82.
Endnu en kjærlig Hilsen til Dig og Elisa og Jenny. Gid alle maa
leve lykkelig, med Fred og Kjærlighed; ja, gid Himlens og Jordens Herre og
Styrer lede og velsigne Eder alle i det nye Aar, og altid!
ThRt.
Min kjære August modtag Ønsket om et godt nyt aar! Mange Gange takkesDu for
Magasinerne som more os at læse. Kjærlih Hilsen til dig og Elise fra Eders Caroline
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
