Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Væhler (Forelder) til Gunda 1877-12-22
Norgesbrev fra Væhler (Forelder) til Gunda 1877-12-22
| Norgesbrev fra Væhler (Forelder) til Gunda 1877-12-22 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1877-12-22 |
| Sted: | Nordre Land, Oppland |
| Fra: | Væhler (Forelder) |
| Til: | Gunda |
| Nr. i samling: | 957 |
| Samling: | P0194, Andrew Johnson |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Væhler 22/12 77
Kjere Gunda med Mand og Børn.
Den 19de d m. Blerede vi din Fød
selsdag! Medenr Vi dræk en Kop
Catte fløi Tanken 21 Aar tilbagei
Teden. Til den Stund da deri kjere
Moder svovede mellem Liv og Død.
Den Stund da den helengangen Sør-
ter og du først saa Dagens Lyg
her i denne fordiske Hytte. Nn
har den Søgter cgnned i 31 Aar
sjmget Laarsange ved Lammels
Skrave. Ventende paa, at en det
hendes kjen her skulde komme
efter hende, men hun har til den
ne Tid ventet negten Faszover, dog
haaber jeg at hendes Restefode
fek kamme til den store Vede
Flok, og at han bragte hendes
helsenger fra Far Mar Brtemar
og søskende. Ja egno kjelpe er
baade egamle og Unge, til at
tænke Med Alvor paa den riste
Stringgaa De var Berette paar
den kommer! Saa den lille En-
get der oppe fik lov til at spren-
Age os imode og Ønske os Velkom-
mig Ja det velde blive et Møde
som min Tanke og Pen er alt for-
Stritte til at sætte paa Pæppel. For
Enkelti Mennesker entræffe nogle
meget kartbare og rore Strnde
her i Livet. Det skrilde vel aldrig
faldei den crumle Graa Foders og
Moders Led at opleve en saasan-
Anne. Der er fem dybt Saar
som Tid efter andet har grovet
seg ene; den Fars og Mors Hjer-
te, og de har at omkring Jeg
Tom Kroftsaa. Jeg havde nesten
talet Haabet om at der skrilde
finder Plasser kvormed dirse
saa kunde Lages, men har
nu faaet Haab am, at der
paa hinredig Mtanterhavet fiss
der Planter, paa hensede hver
Dre eg kammet fra det Fottig
Sorge, men som i den fole
forslenne der længt i Væst
har ved Fled og Stidlesomhed Voger
til store Troer og hvis Mlade Bat-
der Markjertegheds klade. Kanske
nogle af desse klode var istand
til at læge de Saar som jeg og
kjen Kohe i Mange Aar har være
plagede at. Og som har godt An-
ledning til saa mangt et Tmgt Ink-
Thi hvor gang vi paa Tanken Vin-
ger har Mesogt vore kjer i den
fjerne Verdensdeel har et Snk
stoet op af vort Bryst. Om Hjer-
Kar det blidt trangt, og der har
trillet Lengsel og Vemodstaarn
ned over vore Kinder. Det Ønske
har Thsen gange kommet frem-
died vi her i Levet kunde ople-
ve den Dag, da vi kunde opleve
det glade Møde og faa lov til at
række vore gamle Hendu nd til
dem som engang med Taarn
i Øenene sagde et Smertetigt og
Tnngt Farvel. Det kommer af-
te for, at det er aldeles Urimeligt;
det kan aldrig ske. Men saa er
det en anden stemmi som siger
t sligt har skut før; og kun-
ske herefter. Det kunde synes
aldeles merøsvendigt at Bekymre
sig saa meget om Fiemtisen for.
os som er saa gamle. Men naar
jeg ser paa alle disse Mlegi og
Adtorede Ansigteg som her gaar, og
hører at den Kbynk og jammer som
som fremføres. Da er det noget
Som virker til mig. Dette skal og-
saa blive den Lod paa dene gaim-
le Dage! og saa knuger Noringsas-
gen atter
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
