Kjeldearkiv:Norgesbrev til August Reymert 1883-01-19

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til: navigasjon, søk
Norgesbrev til August Reymert 1883-01-19
Konvolutt US philatelic 1925.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 1883–01–19
Fra sted: Trondheim
Til: August Reymert
Til sted: USA
Nr. i samling: 1382
Samling: Norgesbrev
Oppbevaringssted: NAHA
Tagger: Religiøsitet, Amerikanske forhold, litteratur, Politikk, historie, parlamentarisme
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Min inderlig Kjære August!

Hvor ofte er ikke mine Tanker hos Eder, mine kjære Børn i America? Ingen Dag gaar uden at jeg ønsker at vide hvorledes I har det, hvad I tænker, taler og gjør, hvad Glæde og Lykke I har i Livet. Dette kan Du nok se af mine hyppige Breve, som jeg særlig længes efter at se besvarede med lange indholdsrige Episler, der omhandler Alt, selv det mindste, som angaar Eder. For mig, som er bleven gammel, og hvis Liv i en liden By svinder ensformigt hen, er jo ikke interessante Themaer at skrive om ofte for haanden; anderledes er det med Eder, som lever i den brogede Vrimmel, hvor Mennesker og Ting farer forbi Eder som Billederne i et Caleidoskop,- I har meget at tale om, meget at meddele, som kan opmuntre og underholde os i vor Ensomhed, og vi faar aldrig nok af hvad I maa kunne have at meddele os. Vi vente derfor altid naar Dørklokken ringer, at det er Postbudet som bringer os Efterretninger fra vore kjære i America -, men skuffes desverre altfor ofte. For lang Tid siden, kjære August, sendte jeg Dig en interessant og lærerig Bog - "Prof. Monrads Tankeretninger, og siden har jeg sendt Dig en anden god Bog, om "Guds Vidner i Naturen". Om Du har modtaget disse aandelige Underholdningsmidler[?] har Du aldrig sagt mig et Ord. Jeg ønsker dog gjerne at vide dette, og om disse Verker har skaffet Dig Nydelse for Aanden. Saadanne Reiser i Tankernes Regioner ere velgjørende, dannende og udviklende for Aand og Hjerte i høiere Grad end Dagens Aviser, med deres Løgne og tendensiøse Forvrængelser af Sandhed og Ret.

Idag sender jeg Dig til Gjennemlæsning et Resumé af den høitskattede Historiker, Franskmanden Teine`s, Revolutionens Historie (1789), hvor den usminkede Sandhed angaaende denne store Verdensbegivenhed er klart og uinteresseret[?] langt frem for Nutidens Mennesker, som deraf kan lære meget om de blot ville. Der er ingen Tvivl om at Taine har fremstillet Sagen i sand og rigtig Belysning, hvor forskjellig hans Dom end er fra hvad vore Lærebøger, efter Partimænds og Svermeres Referater, har lært os tidligere. Tiden afkjøler Lidenskaberne, og Dommen om Menneskenes Handlinger og Bevæggrunde luttrer naar Blodet flyder roligt og stille. Vor kjære Theodor skrev mig engang til at han studerede Frankrigs Revolutionshistorie af Tiers, og at han var henrykt over denne saa berømte Statsmand og Literats brillante og gribende Skildringer af sin Nations Storhed, Patriotisme og Intelligents. Tiers ligesom Lamartine har unægtelig lagt for meget af deres eget Vesen, deres egne Følelser i sine Skildringer af historiske Begivenheder, hvad Taine umiskjendelig er fri for. For nu at give vor Theodor Anledning til at blive bekjendt med Taines Mening og Dom, har jeg sendt omhandlede Bog til Dig August, og jeg anmoder Dig om, naar Du har læst den, at sende den til Theodor, for hvem jeg antager at den har Interesse, da jeg veed at han til en Tid har syntes at Fransk og Frankrig var et non plus ultra blandt Nationerne. Det er forøvrigt længe siden jeg hørte noget directe fra Theodor, han er maaske stødt paa mig; men af hans sidste Brev til Jenny - mod hvem han viser sig broderlig god og venlig - veed jeg at han lever vel. Af Aviserne seer jeg, at der i America arbeides stærkt for at faa en Embedsstand ansat[?] efter moralske Principer; men tvivlsomt er det jo om den store talrige Nations Ønsker kan vinde i Kampen mod et depraveret Mindretal, hos hvem Egennytten er større end Fædrelands kjærligheden og Agtelsen for hvad der er Ret og Godt. Desværre, saaledes er det jo mangesteder i Verden, og saaledes bliver det vel altid. Vore, som vel alle Landes Aviser, er eoverfyldte i denne Tid med Reflectioner over Gambetta, og hvad hans Død vil have til Følge for Frankrig og Europa. De politiske Kandestøbere har travelt. Ja, selv i vort lilleputiske Norge har et halvt Snes Revolutionære, med Sverdrup i Spidsen, sendt en rørende Condolanceskrivelse til det bedrøvede Frankrig! - og rimeligst er det jo dog at dette vil trøste det sørgende la France. O! hvormeget er her ikke i vor Tid og i vort Land at grine ad og at sørge over! Vort Storthing - valgt for 3 Aar - kommer snart sammen i Hovedstaden (første Tirsdag i Februar) og det vil snart vise sig om vore radikale vover at sætte Tingene paa Spidsen (Parlamentarismen, Jury, Rigsret m.m) Efter min Mening vil de snart blive nødte til at trække Hærrerne[?] tilbage, jeg tror de har spillet ud sine høieste Trumfer. Kongen kommer til Xania sidst i denne Maaned, og vil uden Tvivl ved et længere Ophold deer have stor Indflydelse paa vor indre Politik. Her dannes nu rundt om i Landet, til Modvægt mod Radikalismen, en heel Deel conservative Grundlovs-Foreninger, og vi har her i Thjem ogsaa nylig constitueret en saadan Forening. Vaagner vore Conservative op til Activitet, er det forbi med vore Revolutionære - Det er kun de førstes Letargi, som har kunnet lade Utøiet voxe saa frodigt blandt os. Dette har imidlertid sat meget ondt Blod, i vor forførte uvidende "Folk", og der vil unægtelig gaa adskillige Aar hen før Bølgegangen[?] vil sætte sig. En Tumult i Frankrig vilde være til Fordeel for os - ved Exemplets Magt.

Min kjære August! Naar man som jeg der har levet saa længe i Verden, seer paa "Beridernes Væsen" - det vil sige alle de Skuespillere som tumler sig paa vore Dages store Scene, da skuer man klart Menneskenes Daarskaber, og hvorledes den Ene efter den anden forgjæves søger at løse det som altid vil vedblive at være Gaader og Problemer, som ingen Ødipus kan løse. Med Sværdet kan (efter Alexanders Manér) ikke løses de Knuder, som omfatter Livets, Tilværelsens, store Hemmelighed. Og dog er der til enhver Tid nok af dem, som ville rulle Sisyphus` Sten op ad Bjerget. Dette gjælder ikke mindst Spørgsmaalet - "hvorfor vi ere her, og hvad der senere skal blive af os" - det Vigtigste for ethvert tænkende Menneske. For min egen og alle mine Kjæres Skyld vil jeg ønske at vi maatte kunne føle og tænke som Digteren Christian Richard i hans smukke Værk

"Fra Betlehem til Golgatha"

- Vor Tro den er vor Fortids Arv, Den stander ei alene-, En tusindaarig Eg, hvis Marv End skyder friske Grene! Den var min Fader Livsens Frø, I den jeg saae min Moder dø! I Fædres Skygge groer jeg - Men ikke derfor tror jeg.

* - Med Verdens Visdom, fjærn og nær Jeg mødtes efter Evne,- Og Tidens travle Spotte[?]hær Har ogsaa sat mig Stevne. Men Verdens Visdom var saa kold, Og al dens Vantro var saa gold; Dens Trøstløshed erfor jeg-, Dog derfor ikke tror jeg.

* - Men da jeg laae i Synd og Skam, Og fik mig selv i Tale, Da har jeg klynget mig til Ham, Som gik i Jordans Dale. Og intet Aasyn var som hans;- Guds eget Væsens fulde Glands - Trods Korset og dets Smerte Han fyldte mig mit Hjerte.

* - Og da jeg saae i Verden ind Og øinet lutter Taager, Han lærte mig: Der er en Gud, Som over Mulmet vaager! Som styrer gjennen Røg og Brand Sin Tugts, sin Naades Tvillingspand, Mod Maalet i det Høie, Han salved mig mit Øie.

* - Og da jeg tankeløs og tom Flød med paa Døgnets Skuder, Og dandsed med de andre om De gyldne Verdensguder, Han rørte med sin Helligaand Min vrange Viljes svage Baand, Til Stav der blev af Livet. Han gav min Vilje Livet.

* verte [= vend]

- At tjene ham er edel Fred - Endag ved Afgrundsranden. Og just fordi saa vist jeg veed, At han og ingen anden Er Kjærligheds og Sandheds Sal, Og har en evig Kongestol-, Derfor til Korset svor jeg,- Derfor paa Christus tror jeg -

*

Hvad er vel, kjære August, alle Menneskenes Filosofemer Mod Christi enfoldige fromme og Kjærlighedsfulde Lære? Intet kan som Christentroen bringe Glæde og Lykke i Livet og Haab og Trøst i Døden! - men dog saa uendelig dybe og vise -

Det vilde gjøre mig ondt hvis Du skulde synes, at mine Breve "ere saa lange og kjedelige" - at Du ikke vil læse dem ud paa engang? De vise imidlertid at jeg gjerne vil tale med Dig - fordi jeg har Dig kjær, og vi ere jo dog nu begge saa gamle at vi kan underholde hinanden med andet end tomt Prat. Synes Du ikke ogsaa det? Der er dog paa Bunden af vort Gemyt noget Bedre end Dagens "on dit". - N`est sé pas?-

NB Naar Du sender "Den franske Revolutions Historie" til Theodor, da kan Du ogsaa sende ham dette mit Brev, som indeholder alt hvad jeg nu kunde ønske at sige ham.-

Caroline og jeg leve roligt og stille i vort fredelige Hjem. Om Afternene har vi Lectioner i Tydsk og Engelske Fortællere, tale ofte om Eder - og ofte lyder Udtrykket: Ja, imorgen faar vi Breve fra Amerika. Dagene ere nu her korte og graa; dog have vi nu mild Luft, og Zwiblerne begynde at blomstre i vore Vinduer. Vinteren er lang - og Mennesker og Dyr længes efter Vaaren. I Sommer (August Maaned) er det 50 Aar siden jeg blev Student, og der vil blive et Møde i Xania (Jubilæum) af alle Studenter fra 1833 - som endnu ere ilive og kan komme til Hovedstaden. Herom fik jeg igaar en Mindelse fra min gamle Ven og Cammilikon[?] Brigadelæge Wilh. Preus i Xania. Lever jeg - saa reiser jeg derhen.

Og nu Farvel for iaften, kjære August; Kys Elisa fra mig og send dette Brev til Theodor - saa er Du snil -

Din hengivne Fader.

Modtag hver især af Eder min Kjærlige Hilsen - som I af Faders Brev ser leve vi vel. Peter og I. ere ogsaa raske heldigvis. Af Nyt herfra for dig Elise er: Staff og Gram gaaet Fallit - din Bekjendt Dagny Vangen er forlovet med den pene Hagerup som staar hos Matheson. Hans Larsen - Retchild - med Olga Rhode - gamle Frk Sommerfeldt med Tekniker Weidemann - det har du kanske hørt. Pauline og jeg begyndte igaar at læse Engelsk hos Aug. Horne, og det skal blive morsomt. Vi har et mildt godt Vinterveir. Jenny skriver i sidste Brev - at hun spekulerer sent og tidlig paa om hun har Mod til at leie paa den anden Side af Gangen en Leilighed paa flere Værelser - thi nu kan hun ei ballancere. Ja der er vel mangen urolig Stund for hende. Lev vel - lad os snart høre fra Eder - det er saadan Opfriskelse for os at faa Americabreve. I hilses venligst min kjære August, Theodor og Elise fra Eders Caroline.