Kjeldearkiv:1909-04-05 Brev frå Prestgard til Kleiven
| 1909-04-05 Brev frå Prestgard til Kleiven | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 5.4.1909 |
| Stad: | Decorah |
| Frå: | Kristian Prestgard |
| Til: | Ivar Kleiven |
| Nr. i samling: | 143 |
| Samling: | Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932 |
| Oppbevaringsstad: | Opplandsarkivet |
| Viktig: | Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Decorah, Iowa, 5te April 1909
Kjære Ivar!
Bare et Par Ord i Firsprang. Forat be om Undskyldning for de Linjer jeg har bedrevet om dig i en liden Artikel i første Hefte af “Symra” 1909, som idag blir sendt dig. Og saa for at be dig ikke sætte for megen Lid til, at der vil komme noget ud af det Projekt, som der er antydet.[1] For Dølerne er lige seige i Dralten, enten de er paa den ene eller anden Side af Havet. Jeg vil dog prøve det vesle, jeg kan, for at se, hvad der kan gjøres. F. Ex. at faa forelagt Sagen paa et Dølestevne til Sommeren – hvis der blir noget sligt. Men jeg har selv ikke altfor store Tanker om at kunne faa udrettet noget. Blandt andet af den Grund, at jeg er saa bundet og begravet i Arbeide, at jeg aldrig selv kan komme ud og være med, hvor noget foregaar. Men at faa gjort lidt Opstyr om Sagen kan vel i det mindste hjælpe til at faa dine Bøger lidt mere udbredt her i Amerika. Med Tiden.
Og saa tusen Tak endnu en Gang for “I Heimegrendi”. Naar jeg fortæller dig, at jeg i alle de Aar, jeg har været i Amerika, aldrig har læst noget, som har glædet og grebet mig slig, saa er det ikke Skryd, men Gudsens Sanning. Selve de hjemlige Emner, som er behandlet, gjør vel sit. Men at disse Skisser – hver især – er smaa Mesterverker i Fortællingens og Skildringens Kunst gjør vist enda mer. Under Læsningen fik jeg en uregjerlig Trang til at flygte langt bort fra dette hæseblæsende Liv og sætte mig til mutters alene i en Hytte og nyde disse betagende Billeder fra Hjembygden.
Af og til om Kveldene, naar vi finder en liden Glyt, læser min Kone og jeg høit skiftevis af “Heimegrendi” – for hun er blet utrolig flink i Vaagaamaal hun ogsaa – og da blir der strax Helg i Stuen vor.
Der var et og andet om enkelte Ord og Former, jeg tænkte at spørge dig om – for jeg er blet uhyggelig usikker i mit Morsmaal – men jeg har ikke noteret det ned, og saa faar det lige saa godt være, til jeg sjøl kommer op paa Kleivsætre.
Nu er her Vaar. Og det ser ud til, at Længselen efter Heimegrendi blir værre og værre for hver Vaar! Gud ved, naar vi kan beskikke vort Hus og aksle vort Skind.
Paa Lørdag kommer kaptein Angell hid. Og i næste Uge kommer Halvdan Koht. Jeg glæder mig som en Gutunge til disse to Besøg, for der maa da vel følge lidt Norge med dem!
Hvordan gaar det saa med de andre to Bind af “I gamle Daagaa”? Naar jeg i den skarve Artikelen snakker om, at det har lange Udsigter, saa er dette bare noget jeg trængte for Øiemedet. Jeg haaber det er svarte Løgnen.
Kan du finde Tid snart til at sætte dig ned og skrive ihop et langt Brev til mig?
Kan du ikke ogsaa sende Dølebreve noget oftere til “Posten”? Det er svært langt mellem Drammerne.
Med de venligste Hilsener til dig og alle.
Din
Kristian
Fotnoter
- ↑ Prestgard lanserte der tanken om at Gudbrandsdalslaget i Amerika burde gje Kleiven økonomisk støtte til å fullføre det planlagde trebandsverket om Vågå som han hadde gjort greie for i forordet til I gamle Daagaa (1908). Laget gav 500 kroner i 1909.