Herregårdsdammen: Forskjell mellom sideversjoner
Ingen redigeringsforklaring |
(Fjernet død link.) |
||
Linje 19: | Linje 19: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
*Nyhus, Per: ''Larvik A-Å'', Larvik 1998, s. 101 | *Nyhus, Per: ''Larvik A-Å'', Larvik 1998, s. 101 | ||
[[Kategori:Larvik kommune]] | [[Kategori:Larvik kommune]] | ||
[[Kategori:Dammer]] | [[Kategori:Dammer]] |
Sideversjonen fra 16. jun. 2022 kl. 00:31
Herregårdsdammen var en tidligere dam i Larvik kommune. Den lå mellom Damveien, Herregårdsbakken og Kristian Fredriks vei. Damveien er oppkalt etter dammen.
Historie
Grev Gyldenløve bygde dammen for å skaffe trykkvann til fontenene i Herregårdshagen ved Herregården. Vannet ble regulert ved hjelp av sluser og renner som lå både på øst- og vestsiden av bygningen. Derfor ble den også kalt «Slusa».
Tilsiget kom fra de vannrike myrområdene ved Hovland via en bekk over Byløkka og Byhavna. Vannløpet fulgte en steinsatt bekk ned mot Herregården, videre langs fjellet på nedsiden av Laurvig Hospital og ut på Karistranda. Det ble satt ut en karuss (karpefisk), slik at en kunne fiske der. Om vinteren ble den anvendt som skøytebane. I 1894 holdt brødreparet Axel og Edvin Paulsen kunstløpforestilling på dammen.
Da Thor Heyerdahl senior ble disponent ved Vestfold Bryggeri ervervet han dammen og eiendommen sør for denne. Dammen fungerte som isreservoar for bryggeriet. Sønnen Thor holdt på å drukne i dammen.
I tilknytning til en formannskapssak om byens vannforsyning i 1862 ble Herregårdsdammen nevnt som et mulig reservoar for en del av byens vannforsyning, uten at det ble gjennomført. Dammen ble gjenfylt i 1933.
Paa Herregaardsdammen var der i gaar Eftermiddag en vakker liden Vinterfest. Da Isen er tyk og blank som et Speil, benytter en Mængde Barn denne prægtige Skøitebane saalenge Adgang gives. For at gjøre det tilgavns festeligt havde Disponent Heyerdahl igaar ladet strække Snorer rundt hele Dammen og hængt op en Mængde koulørte Lygter, som dannede en straalende Ramme om det friske Vinterbillede. Ude paa Isen var det tillige reist endel Stænger, hvorpaa de staseligste af Lygterne hang. | ||
– Jarlsberg og Larviks Amtstidende, 2. januar 1904 |
Kilder
- Nyhus, Per: Larvik A-Å, Larvik 1998, s. 101