Ivar Kleiven: Forskjell mellom sideversjoner

ingen redigeringsforklaring
Ingen redigeringsforklaring
Linje 49: Linje 49:
Ivar Kleivens historiesyn, slik det ytrar seg i bygdebøkene og dei andre kulturhistoriske arbeida hans, har vorte karakterisert som «antikverande» i den forstand at føremålet med den historiske granskinga og formidlinga fyrst og fremst blir «å berge frå gløymsla oppfatninga av ei stasjonær livsform som var i ferd med å bli borte».<ref>Minneskrift 2004 side 67 (Ivar Teigum)</ref>
Ivar Kleivens historiesyn, slik det ytrar seg i bygdebøkene og dei andre kulturhistoriske arbeida hans, har vorte karakterisert som «antikverande» i den forstand at føremålet med den historiske granskinga og formidlinga fyrst og fremst blir «å berge frå gløymsla oppfatninga av ei stasjonær livsform som var i ferd med å bli borte».<ref>Minneskrift 2004 side 67 (Ivar Teigum)</ref>


Forteljinga ''Frå skotteåre'', publisert posthumt i 1935, hadde motiv frå hendingane i [[Kringen]] i [[1612]], men er ei fiiksjonsforteljing, ikkje eit historisk verk.
Forteljinga ''Frå skotteåre'', publisert posthumt i 1935, hadde motiv frå hendingane i [[Høgkringom|Kringen]] i [[1612]], men er ei fiiksjonsforteljing, ikkje eit historisk verk.


To vegar er oppattkalla etter han, nemleg [[Ivar Kleivens veg (Lillehammer)|Ivar Kleivens veg på Lillehammer]] og [[Ivar Kleivens veg (Vågå)|ein veg med same namn]] i heimbygda Lalm.
To vegar er oppattkalla etter han, nemleg [[Ivar Kleivens veg (Lillehammer)|Ivar Kleivens veg på Lillehammer]] og [[Ivar Kleivens veg (Vågå)|ein veg med same namn]] i heimbygda Lalm.