323 359
redigeringer
Ingen redigeringsforklaring |
|||
Linje 51: | Linje 51: | ||
[[Fil:Departementstidende 1844 s. 753.jpg|thumb|300px|right|Fra ''[[Departements-Tidende]]'' 1844, s. 753: ''Ved Skrivelſe af 4 November ſidſtleden har Juſtits-Departementet efter en derom indkommen Foreſpørgſel tilkjendegivet, "at det antager, at de ſaakaldte [[portugisarjødar|Portugis-Jøder]] maa, uanſeet Grundlovens §2, være berettigede til at opholde ſig her i Riget, hvilket ogſaa, ſaa vidt vides, hidtil har været almindeligt antaget, ligeſom det ſtedſe har været forudſat i de underdanigſte Foredrag, der have været afgivne angaande Meddelelſe af Leidebref til Jøder."'']] | [[Fil:Departementstidende 1844 s. 753.jpg|thumb|300px|right|Fra ''[[Departements-Tidende]]'' 1844, s. 753: ''Ved Skrivelſe af 4 November ſidſtleden har Juſtits-Departementet efter en derom indkommen Foreſpørgſel tilkjendegivet, "at det antager, at de ſaakaldte [[portugisarjødar|Portugis-Jøder]] maa, uanſeet Grundlovens §2, være berettigede til at opholde ſig her i Riget, hvilket ogſaa, ſaa vidt vides, hidtil har været almindeligt antaget, ligeſom det ſtedſe har været forudſat i de underdanigſte Foredrag, der have været afgivne angaande Meddelelſe af Leidebref til Jøder."'']] | ||
En delseier i kampen for å oppheve jødeparagrafen var likevel at grunnlovsforbodet i praksis ble opphevet for [[portugisarjødar| | En delseier i kampen for å oppheve jødeparagrafen var likevel at grunnlovsforbodet i praksis ble opphevet for [[portugisarjødar|portugiserjødar]] av [[Justisdepartementet]] den [[4. november]] [[1844]]. Bakgrunnen for dette var ein sak i [[Høgsterett]], der [[Leon Lopez]] og [[Emanuel Philipsen]] hadde vorte arrestert på falsk grunnlag i [[Christiania]]. Høgsterett kom til at portugisarjødar ikkje var å rekne som forbodne i riket. | ||
Wergeland fortsatte kampen mot paragrafen, men rakk selv ikke å oppleve at den ble opphevet. Det året han døde, i [[1845]], var det ny avstemning i Stortinget, og igjen ble paragrafen stående. Tredje forsøk, i [[1848]], lyktes heller ikke, selv om man merket en endring i folket i dette revolusjonsåret. Det året ble monumentet på Wergelands grav reist, og det er betegnende at innskriften forteller at det ble reist av «taknæmlige jøder udenfor Norriges grenser». | Wergeland fortsatte kampen mot paragrafen, men rakk selv ikke å oppleve at den ble opphevet. Det året han døde, i [[1845]], var det ny avstemning i Stortinget, og igjen ble paragrafen stående. Tredje forsøk, i [[1848]], lyktes heller ikke, selv om man merket en endring i folket i dette revolusjonsåret. Det året ble monumentet på Wergelands grav reist, og det er betegnende at innskriften forteller at det ble reist av «taknæmlige jøder udenfor Norriges grenser». | ||
Linje 68: | Linje 68: | ||
== Referanser == | == Referanser == | ||
<references/> | <references /> | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== |
redigeringer