Kjeldearkiv:1906-01-08 Brev frå Prestgard til Kleiven

1906-01-08 Brev frå Prestgard til Kleiven
Heime og ute forside.jpg
Informasjon om brevet
Dato: 8.1.1906
Stad: Decorah
Frå: Kristian Prestgard
Til: Ivar Kleiven
Nr. i samling: 130
Samling: Brevsamling Ivar Kleiven og Kristian Prestgard 1886–1932
Oppbevaringsstad: Opplandsarkivet
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Decorah, Ia., 8de Jan 1906

Gamle Ven Ivar!

Ikveld fik jeg det Indfald, at jeg skulde forelægge dig et Projekt, som jeg en Stund har gaaet og pønskuleret paa. Du drar vel paa Smilet, kan jeg tro, naar du ser, at jeg paa mine gamle Dage driver og bygger Luftslotte uden Grundmur under; men jeg er nu ikke saa rent ny i den Profession.

Det har sig slig, at jeg i de senere Aar har længtet mere og mere hjem til Norge – og bort fra den Maskintilværelse vi i mere eller mindre Grad maa føre her. Det er ikke bare Længslen til Norge, men ogsaa Trangen til at leve – til at existere som Menneske og ikke bare som Maskine, som har meldt sig. Denne Længsel og Trang fik ny Næring i Fjorsommer, da de norske Studentersangere hjemsøgte os. Og senere kom alle de store Hændelser i Norge. Og alting lokkede og drog.

Men – en Mand med Kjærring og Unger kan ikke reise bare paa en luftig Længsel. Det store Spørgsmaal var: hvad skulde jeg finde paa, om jeg reiste hjem? For det er ikke saa greidt, naar en er “Jack of all trades and master of none” – alle Slags Kar so nær som bra Kar. Dette har jeg spekuleret meget paa, og her er det Projekt, jeg særlig har fæstet mig ved:

End om vi forsøgte at lægge ivei med et Tidsskrift for – ja hvad skal jeg kalde det? er der noget der hjemme, som heder Bondekultur nu for Tiden? – Et Tidsskrift for Bygdegranskning, Traditioner, Ætteskildringer, Folkediktning, Sæder og Skikke, idethele alt som kunde gjenspeile Folkets Liv i Helg og i Vyrke og Kulturforhold i Bygderne rundt Norges Land i ældre og nyere Tid. I Modsætning til “Kringsjaa” skulde altsaa dette være et “Heimsjaa”. Det skulde søge at trække frem alt, som den meget omdisputerede norske Bondekultur er sammensat af.

Dersom jeg ikke rent har misforstaaet Aspekterne, saa er Sansen og Interessen netop for disse Ting voxet meget sterkt derhjemme i de senere Aar, og jeg synes det er merkeligt, om den ikke nu er saa sterk, at den kan bære oppe et eget Organ for disse Ting. Meget godt er jo allerede kommet frem, men det er sikkert endnu saa meget igjen, at der ikke burde bli nogen Mangel paa Stof de første hundrede Aar.

De yderlig mislykkede Forsøg med “Norvegia” kan ikke være stort sætande. Dens Program var lovlig snævert, syntes jeg. Og saa var de vist altfor lærde, de Folk, som stelte med “Norvegia”. Saa vidt jeg ved, fik Skriftet sidste Gang ialt 105 Abonnenter eller sligt noget. Jeg tror næsten, jeg kunde ha faaet saa mange bare ved den norske Skole (College) her i Byen. Jeg skrev to Gange til Skriftets Styre og tilbød mig at gjøre noget for det, men fik aldrig en Knyst til Svar. Saa lærde var de.

Programmet for dette nye “Heimsjaa” maatte være meget bredere og rummeligere. Og meget mere “folkeligt”. Det maatte opta Artikler paa Rigsmaal, Landsmaal eller Bygdedialekter, akkurat som det faldt sig uden at give nogen enkelt Maalform Forrangen. Jeg har nemlig tænkt mig, at dette er et Felt, som omfattes med den samme Interesse og Sympathi af alle Nordmænd, Rigsmaalsfolk som Landsmaalsfolk, Høire som Venstre (pleiede at være) Hedninger som Kristne.

Skriftet burde udkomme med et Hefte paa tre eller helst fire Ark en Gang hver Maaned (undtagen i Juli og August), og der maatte ikke spares paa Illustrationer, hvor Texten krævede det.

Dette var altsaa Projektet saadan i sine grove Træk. Hvad mener du om det? For mig stiller det sig nu urimelig tiltalende, men for det kan det jo være det rene Nonsens. Du er jo Fagmand paa dette Omraade, kjender Situ[a]tionen derhjemme og kan strax se, om Planen er gjennemførlig i Praxis. Det er selvfølgelig ogsaa dine Bygdeskildringer, som har bragt mig til at tænke paa dette. Dine “Kringum Peisen”, “Kveldseto”, Skildringer af Bygdekunstnere og gammel Bygningsstil o. s. v. synes jeg netop er Mønster for det Stof, som burde samles i et sligt “Heimsjaa”. Hertil kommer nu ogsaa, at jeg akkurat som du ser tilbage til det enkle, naturlige, troværdige Bygdeliv i gamle Dage som en ren Guldalder, som det er ligefrem Helsebod at mane frem igjen.

Jeg kunde selvfølgelig ikke levere noget Bidrag til et saadant Skrift; det bilder jeg mig ikke ind. Jeg er altfor vankundig og uvidende paa dette som paa alle andre Omraader forresten. Jeg kunde ikke bringe med anden Ballast end et maaske nogenlunde sundt Instinkt og en intens Interesse for Sagen, og kunde vel ikke gjøre Tjeneste som andet end en Slags Forretningsfører eller sligt noget. En anden Grund til, at jeg maatte holde mig i Baggrunden, er den Mistillid, som man derhjemme nu engang nærer til alt og alle, som kommer ferske fra Amerika. Men at man nok saa let kunde faa ansete Mænds Støtte til en saadant Foretagende kan der vel ikke være Tvil om.

Nu maa du ikke tro, at jeg sidder slig i det, at jeg kan reise imorgen, i Tilfælde du kan rapportere, at du finder Tidspunktet og Jordbunden gunstig for et sligt Foretagende. Det vilde i hvert Fald ta mig en god lang Stund at ordne og afvikle mine Affærer her, men intet vilde sætte Staal i mig slig som Udsigten til at kunne vende hjem og begynde at sysle med noget saadant. Det vilde for mit Vedkommende være som en ren Gjenfødelse. Det vanskeligste med at faa sat Foretagendet igang er vel den økonomiske Side af Sagen. Afgiv din Kjendelse ogsaa herom.

Eftersom et saadant Skrift ikke allerede er sat igang (af meget dygtigere Folk), saa er rimeligvis hele Planen umulig. Men – nogle Luftslotte mere eller mindre faar vi vel for samme Prisen.

Foreløbig er det jo ikke værdt at lade dette komme videre.

De venligste Hilsener fra

din

Kristian Prestgard