Kjeldearkiv:Brev frå Lesja til Amerika

Brev frå Lesja til Amerika er avskrift av ei samling Amerika-brev sendt til Lars Jøraandstad (1873–1941) fra hans mor Anne (1846–1907), far Jakob (1824–1907), søsken Hans (1874–1965), Marit (1877–1951) og Johannes (1879–1918) og svoger Jonas Thøring (g.m. Marit, 1876–1950). Se Bygdebok for Lesja bd. 2 s. 214.

Lars Jøraandstad var tredje barn av Jacob og Anne Jøraandstad og den eldste av de seks som vokste opp. Han var født i 1873 og emigrerte som den første i søskenflokken til USA i 1897, bare 24 år gammel. I de etterfølgende år mottok han en rekke brev fra foreldre, søsken og en svoger i Norge. Noen av disse (kanskje de fleste, men neppe alle) tok han vare på, og det har også etterkommende generasjoner i to ledd gjort.

Astrid Einbu og Geir Arne Vorkinn besøkte hans barnebarn Kari Haas og familie for noen år siden. Etter dette besøket fikk Astrid tilsendt en kopi av de brevene som fremdeles fantes med ønske om at noen kanskje ville påta seg å oversette dem. Det å lese disse brevene er likevel en utfordring. Spesielt de eldste, skrevet før og rundt år 1900, er vanskelig å forstå. Ett eller to uforståelige ord i en setning kunne gjøre det umulig å fange opp meningen med hele setningen. Noen ganger ser da hele setningen utelatt fordi jeg ble usikker også på andre ord i samme setning. Jeg har nå skrevet ut det jeg skjønner av dette.

Ordning av brevene

Brevene er ordnet kronologisk så langt mulig. Noen er uten dato eller årstall. De er plassert der de sannsynligvis hører heime, og brevenes enkelte artikkelnavn er satt opp som følger:

Lesjabrev <avsenders initialer> <år>-<måned>-<dato>

Et brev fra Jonas Thøring vil dermed ha artikkelnavnet Lesjabrev JT 1919-04-06, mens et udatert fra broren Hans vil være kalt

Lesjabrev HJ ca 1920-1925

Koderingen er som følger:

AJ - mor Anne Jøraandstad, JJ - far Jakob

HJ - bror Hans, MT - søster Marit (gift Thøring), JoJ - bror Johannes

JT - svoger Jonas Thøring

HiJ - nevø Hilmar Jørånstad

ON - Ole og Nettie Norsletten, Canton, Sør Dakota.

Riksarkivet har gitt ut tre bind med norske utvandrerbrev, Fra Amerika til Norge (med flere brev til Lesja) og Norsk Lokalhistorisk Institutt har gitt ut et bind med brev fra Norge til utvandrere, Brev hjemmefra (med ett brev fra Lesja).

Transkriberingsinformasjon

Under avskrivningen har jeg [John Einbu, red. anm.] behandlet brevene på samme måte som Norsk Lokalhistorisk Institutt. Fra innledning til instituttets bok sakser jeg:

… brevene er gjengitt så nøyaktig som mulig etter orginalen. De fleste brevene har vi kun kopier av, og lesbarheten varierer. Vi har derfor gjort noen forandringer for å lette lesbarheten. Komma, punktum og avsnitt er satt til i brev som er skrevet uten eller med sparsommelig tegnsetting. En del brevskrivere er ikke konsekvente i bruken av små og store bokstaver, og i en del brev kan det være vanskelig å avgjøre om ord eller navn er skrevet med stor eller liten bokstav. Vi har derfor valgt å skrive substantiv med liten bokstav og navn med stor bokstav. Der et ord eller navn er skrevet på forskjellig måte i samme brev har vi ikke forandret på dette. Opplagte skrivefeil har vi rettet opp.

[…] indikerer at et eller flere ord i teksten mangler eller er uleselige.

[?] viser at det er usikkerhet med tolkningen av foregående ord.

[!] er uttrykk for at det faktisk står slik i teksten.

[tekst] tekst innefor klammer er redaktørens tilføyelser (fra forordet i Riksarkivets bøker)

Overstrykninger i teksten er ikke tatt med. Ord i kursiv er forklaringer eller tilføyelser fra redaktørens side.

Jeg bruker i en del brev bokstavene PS for å angi tilføyelser på slutten av brevet eller margbemerkninger i selve brevet.

De originale brevkopiene er oppbevart på Lesja med kopi i Volda.

Avskriftene er gjort av John Einbu (john alfakrøll einbu.no)

Brev skrevet før 1900

Fra Anne Jøraandstad. 22. juli 1897

Kjære Lars.

Jeg tager i dag mig for at skrive nogle ord til dig da det er snardt 14 dage siden vi til vaar store glede modtog brev fra dig. Vi ser der at du er frisk og trives godt, hvilket gleder os at høre. Her er alt vel med alle sammen. Din fader er ogsaa, Gud være laavet bra frisk. Fader, Johannes og Ole begynder i dag at slaae [høy]. Her er meget tørt i sommer, ikke faadt noget videre regn her, men meget dug om morgenen. Naar jeg kommer ud naar solen skiner, da perler det i gresstraaene. Det bliver vel ikke meget fôr [høy] i aar, men dersom Gud faar velsigne det saa kan det blive drugt alligevel. Hans er nu jemkommet fra exersisen og har været 10 dager i søndre Hagen. I dag er han hos Johan Haugen og syr kleder til ham. Jeg sidder nu i søndre stuen og skriver. […] Omsider er stuen ferdig. Stor gang mellom stuene og nytt gulv baade i stuene og gangen. Kristoffer […] har snekret, for Hans skal sy kleder til ham. Vi har kjøbt […] og er noksaa meget skyldig. Johannes betalte Hans og Jakob for […], det ble 16 kroner. Ole Sveen jorde glas[…] og satte inn glaset. Det ble 9, nie, kroner. Vi maatte ogsaa kjøbe fôr [høy] i vor og Johannes betalte kroner 15 derfor. Saa maatte jeg kjøbe en sek mel til vi skulle have timbrere? 10 fik jeg hos Johannes og 5 hos Hans. Det gikk vel til medens vi hadde arbeidsfolk. Nu kjøber vi det i smaadt. Jeg fik i dag 20 kroner hos Hans og fire har jeg også faadt hos ham [før]. Hans er meget hyggelig og god mot os. Jakob skrev til Hans i Aalesund og begjærede at laane af ham 40 kroner, men ikke et ord fra ham har vi hørt siden. Vi har nesten tengt at Hans vilde komme op i sommer, men vi ved intet. Vi venter naa brev fra Marit, hun spurte om hun skulde komme jem i høst.

Larsaakdag 10 august. Ja nu har vi faadt inn hvert høi og det blev rigti godt, ikke saa meget som i fjor, men rigti god tørk og godt foder. I gaar rispet jeg og Johannes og Guri løv. I dag er Johannes på Bjøkne og syer. […] Fader er i gaar og i dag hos K. Stavem og syr.

[Resten av brevet er borte]

Fra Jacob Jøraandstad. August 1897

Kjære søn

Jeg hilser dig, ønsker dig liv og sundhet og alt godt i det land vor du nu er. Jeg har havt mig en graad siden du reiste fra og […], og det har vel du ogsaa haft, men jeg trøster mig ved at vi snart skal sees i herligheteden vor sorg og suk og graad ikke skal være. Lev vel kjære Lars.

Din fader Jakob Larsen Jøraandstad.

Fra Anne Jøraandstad. August 1897

Kjære søn Lars

Jeg siger dig meget tak for aldt du baade har betalt og kjøbt til oss, kaffekannene og grytene. Ver gang jeg tager dem i mine hender da er det en hjertelig erindring om dig. Det er forresten meget jeg har at takke dig for Lars og jeg beder Gud vil lønne dig for alle dine velgjerninger imod os. Kjære Lars, veldt din vei paa Herren og han vil sørge for dig. Jesus siger den som kommer til mig vil jeg ingenlunde støde ut. Lev vel Lars. Nu er det kommet meget regn og markene er meget pene igjen. Guri, Johannes, Jakob og alle hilser dig. Lev vel, skriv straks, gjør ikke som vi med at drøie med at skrive.

Fra Jacob Jøraandstad. 10. januar 1898

Kjære søn

Jeg vil nu skrive nogle ord til dig og legge det ind i brevet til Hans. Jeg er nu frisk og jeg arbeider noget, men jeg er ikke sterk. Jeg har faat et brev fra dig, at du har taget dig land. […] Jeg ønsker dig lykke og […] fra vor Gud at det maa gaa dig vel og det maa lykkes vor dig. Jeg vil sige dig saa meget hjertelig tak for alt godt du har gjort i mod mig og os alle. Vi savner dig meget og taler ofte om dig om aftenen naar vi sidder sammen. Din moder tenkte og at svare dig, men det maa denne gangen bli med en moderlig og kjærlig hilsen. Guri er i […] og Joh. og Ole er i dag paa fjeldet efter mose med hver sin kjelke. Lille Jakob sidder lige for mig og holder snak om dig. Skriv os til og fortel os. Lev vel og ønsket om et godt nytaar. Fader Jakob Jøraandstad.

Fra Anne Jøraandstad. 16. januar 1898

Kjære søn Lars, din 25. aarige fødselsdag

Jeg har lenge tengt at skrevet til dig, men drøi det hører til dagens orden. Vi er alle friske og alle jemme i dag, søndag. Johannes og Ole har været ved straumen og malet vor avling, omtrent 19 sjepper. Dem har ingen tid at male før, vi har kjøbt alt vort mel i smaadt i høst og i vinter. Vi kjøbte en sek i sommer, da vi skulle have arbeidsfolk. Det gikk til medens vi havde sneker. Den siste tiden har vi bare kjøbt i smaadt […]. Nu er vi meget skyldig efter denne sommer, baade for tømmer og sag[…] og noget ogsaa hos handlerne. Siver Sandaam vil have 24 kroner for 13 timberstokke, 16 kroner for tak […] i stuen […] baade i stuen og i gangen. 6 kroner tulften omtrende 24 […] kroner. Nu ved jeg ikke annen raae en at selge vor største koe, enda bliver vi nok skyldig. Hans legger […] kroner jem, men vi ere mange og maae have noget at leve up og det bliver intet at betale med. Nu for vi kvigen ved kyndelsmes og da tenker vi at selge koen og levere den saa slipper vi at kjøbe foder. Vi laget gulv i sommer … Har set av Hans’ brev at du spørger efter hva vi blev skyldig i sommer. Du maa unnskylde at jeg forteller dig dette. Man kunne ikke troe hvor meget det vil til naar man skal til at bygge. Ikke mer om den tingen.

Nu har vi hatt brev fra Marit. Hun har haft to verkefingre. Hun har sagt op tjenesten, men dem […] have hende lenger. Vi ville hun skulle komme jem i vor og været jemme i sommer. I aften er det afholdsfest paa Holset og Hans, Johannes, Ole og Guri er der. Jakob og jeg og lille Jakob er jemme. Den 18., i dag, var jeg i Sveen og inne i Brenstugen. Jeg skulle hilse dig saa flittig fra dem, dem beder dig hilse Johan saa flittig fra dem, ligeledes Ragnil med familie og Anne. Dem stunder paa brev, dem har endnu ikke faadt brev fra Johan. Her er meget godt veir, den 19., i dag, er det regn her. Hans og Johannes syr kleder til Sigurd Holset som skal reise til Aalesund en tur. […] Vi har ingen sau i vinter. Fader er hos Ole i Nordstavem og syr en bogse. Hans og Johannes har det aldt for trabelt, alle vil have dem. Hans har ligesom tabt lysten til Amerika, du sjønner vel hvorfor. Det har nok været hyggelig for dig om Hans hadde kommet, men jeg tviler paa om Hans har trives i Amerika. Havde du bare været her ijen kan hende du ikke har villet det. Jeg tenker meget paa dig kjære Lars og min hjertelig bøn til Gud […] og os alle sammen at ingen motte savnes paa den store dag, men at alle vi motte faae staa ved Jesu høire side naar han kommer i sin faders herlighet for at herliggjøres i sine hellige […] i alle dem som tror. Dette er min bøn om vi ikke skulle faae see verandre mer her i […] land, at faae være med den frelste skare som Jesus har kjøbt med sit blod og er en […] for Gud og lammet. Ver den som paakalder Herrens navn skal blive Salig. Vil du Lars være med paa dette?

Det er mange amerikanere kommet jem fra Minesota. I blant dem Jakob Lillebjøkne. Han siger at Hans maae ikke reise til Amerika som har saa meget arbeid her. […] Lev vel […] Hilsen fra alle i Jøraandstad, din moder.

[En kort hilsen fra Hans i samme brev:] Tirsdag aften den 18. januar 1898. Dit brev av 21/12/97 modtog jeg samme dag som jeg lagde brev til dig i påsten. Derfor sender jeg bare en hilsen til dig. Jeg venter brev fra dig og da skal jeg skrive baade straks og langt brev til dig. Med hensyn til Amerika – ja, alle jeg snakker med, saa fraraader de mig fra at reise til Amerika – hva siger du i neste brev? En flittig hilsen fra din broder Hans Jakobsen.

Fra Hans Jøraanstad. 4. februar 1899

Kjære broder

Dit brev av ukjent datum har jeg modtaget og det med glede. Jeg ser at du er med liv og hilse for du maa tro at det gleder os at du lever godt. Jeg skal derfor fortelle dig at vi alle her hjemme er friske og lever noksaa bra. Og med den gjeld som du talte om og vilde faa vide af mig, saa kan jeg vist ikke efterkomme din oppfordring da jeg ikke ved saa sikkert om det, for jeg tror at det er nosaa meget. Hos Hans Hole lit, Ole E Hole lit, Hanna Fliti og kan hende lit til, saa det beløber sig til omtrent kr 120 eller 150. Du har vist villet faa høre nyheder fra mig, men detsverre har jeg ingen. Johannes er med mig og syr kleder og vi har det svert trabelt. Vi holder nu paa paa Lesjeskogen, Knibstuen og Skotte.

Jeg er endnu ikke kommet paa det rene med hva jeg skal tage mig for. Jeg blir nesten kjed af at gaa omkring og jøre kleder. Jeg siger dig saa mange tusinde tak for dit fotografi som du sendte til os. Vi saa ingen feil paa det vi, nei minsanten om vi saa jorde. Vi syntes at du var en fuldvoksen amerikaner. Jeg har ofte husket paa den tid da du og jeg fulgtes i arbeide, saasom paa Slettum, Nordreenstad, Mosendsletten, og da vi var paa ungdomsmøderne paa Mølmshaugen og avholdsmøte paa Kjønsletten da du og de to-tre skogajentene havde saadan en moro. Ja, du faar undskylde Lars at jeg ikke skriver verken mer eller bedre eller noget andet nu i dette brev for jeg ligger nu paa tur til Lesjeskogen ijen efter en tur her jemom og saa vil baade moder og fader korrespondere lit med dig i dette brev og saa tenker jeg.

Du vilde faa vide mine udgifter og indtegter sagde du. Det kan du i korthet ogsaa faa, for de er omtrent lige store naar fratages det jeg maa sette paa kredit udover bygden som ikke er saa lidet. Og naar man ikke skal faa for det man jør straks og kan hende aldrig saa er det ikke saa moro at arbeide heller. En og anden krone gaar ganske vist hjem, men det angrer jeg slet ikke paa, nei, jeg er tvert i mod glad over at faa legge en sjerv med til husholdningsartikler. Jeg sa at jeg synes at det blir heller alt for lide efter som jeg har villet, men bedre lidt enn indtet. Jeg synes ofte jeg ikke skulde været saa knap med at bidrage lit til næring her jemme naar jeg har penger, for det er ikke got at vide hvor jeg kommer til at havne, ja, kan mangt hende – i et andet land. Ja, sikkert langt borte fra mor og far og da er det ikke saa snart at faa hjelpe til med en 50-øring eller lignende.

Jeg maa nu slutte, om nogle dage skal jeg skrive om noget andet til dig. Jeg sender dig hilsen fra alle hjemme, men først og sist en broderlig hilsen fra mig, Hans Jakobsen

Fra Jakob Jøranstad, 3. marts 1899

Kjære søn!

Det er ikke lenge siden jeg sendte dig et brev, saa at jeg kan ikke have saa meget at skrive om denne gang, men da her ankom en skrivelse til os den 25. februar, som var datert af dig i Bottineau 18th januar 99, saa giver dette ”brev” til Hans og mig desto mer anledning til at skrive til dig igjen, da Hans ikke var jemme da dette dit brev som var lagt i Posten 6. februar i Bottineau hvilket synes at være lenge fra da det blev skrevet til det kom hit. Saaledes kunde du have grund til at vente svar igjen. Jeg har kommet saa ofte i hu naaar jeg har atter igjennomlest dine breve, hvor slemt det maatte være for dig at taale saadanne skuffelser som at vente paa Hans – vente paa Marit – og vente forgjeves thi de maa selv have givet anledning til og sagt at de vilde over til dig. Ja, man kan ikke forestille sig vor glad du kunde blive ved at see to av dine søskende hilse paa sig i det land langt borte. Videre sagde Hans at han vilde drøye paa lite før han skrev til dig. De gikk den samme dag søndag til P. Skotte igjen og vilde være borte i 14 dage og saa komme sydover hjem og bivaane auktionen hos Niklas Endrespladsen – han vil reise til Amerika i marts med sin hele familie. Andreas har kjøbt gaarden av ham.

Disse liner skriver jeg til dig, uden at være oppfordret hertil, og nogen for at du herefter disse faa ord kan danne dig en mening om stillingen. Marit sagde ogsaa engang i vinter at hun havde forferdelig lyst til Amerika – men det bliver vel ikke noget af alligevel. Dette er hendes ord, hva skal jeg tenke om dette. Hun trives godt siger hun, ja det er bra. Mange vil til Amerika i vaar fra Lesja. 2 fra Nørstegaard, 2 fra H. Norderhus m. flere. Din moder sidder med rokken og Guri sidder og karder tulle, Ole sidder og bøter sin […], Jakob gaar i blant og rusler for sig selv.

Du har skrevet et godt brev til Hans. Det har jeg sagt her og det samme siger jeg igjen. Hans og Johannes kom hjem samme dags aften fra Skotte som dit brev kom til os. Jeg viste dem brevet. Johannes lo saa hjertelig og sagde ”de kjøm for snart paa mig dette”. Havde det været ved juul saa har nok […]. Johs. har ofte i vinter ved forskjellige leiligheter ytret hva han skal tage sig for angaaende fremtiden. Jeg havde skyds med en mand for kort tid siden, han falt mig i tale om mine børn, først om dig og siden om de andre, hvor dyktige de vare alle sammen til at arbeide og saa videre, ”døm si at Hans ska væra nr. 1 te staa [ved konfirmasjonen]”. Hans fortalte os nu at han har faat et ”tilladelse”, at udvandre og det senest i slutten af mai – der i blant sagde han at faa frem at han reiser i vaar – saa vilde han laane sig penger til reisen.

Nu sneer det og her er meget snee. Det bliver vel et simpelt brev du for fra mig, men jeg vilde alligevel skrive dette til dig. Jeg vil spørge dig – om det sidste brev som jeg skrev til dig var betalt portoen? Eller om du maatte legge porto til.

Din b. H. har i nogen tid været ustadig og urolig og noget hemmelighetsfuld. Jeg tør neppe sige dig dette og dog har jeg sagt det, men vil ikke sige mer. Skulde det hende at Hans kommer A. – i Lesja trives han slet ikke. Saa maa du være som om du ikke ved hva jeg nu har skrevet. Man kan heller ikke udforske hva andre bærer paa. Nu maa vi alle sammen hilse dig fra hjemmet, smaae og store med et hjertelig ønske om at det maa gaa dig vel. Jeg maa nok sette særskilt hilsen til fra din moder. Jakob Jøraandstad.

Fra Anne Jøraandstad. 29. desember 1899

Kjære søn Lars.

Paa min 53ende fødselsdag modtog vi 40 kroner fra dig, det var aldsaa den 16de desember. Jeg siger dig min hjerteligste tak derfor, de være meget kjærkomne at faa saa mange penger. Jeg vil ogsaa fortelle hvorledes vi benyttet dem. Hanna Fliti fik 20 kr og Simen Nørstebøe … paa Nøisom ved Stavem han fik 15. Vi kjøbte en grynmelsek, det var 19 kroner, vi blev skyldig 4 kroner. Jeg betalte 5 til Marit som jeg laante i høst af hende. Marit fik de af Johannes da han kom jem. Hun var inderlig glad da hun fik de 5 kr af Johannes. Marit har trengt nogle kroner til at kjøbt sig […]og sat sig i stand […] mange pene kjole og andre ting. Ja, både fine og mange, men nar hun skal sette sig i stand for at komme dit hvor det er saa meget nyt og fint aldt sammen saa skal hun absolut have noget baade sengekleder og noget undertøi.. Dersom vi hadde formået det saa skulle Marit hafde lidet at sette sig i stand med, saa hun kunne slippe at tjene mer. Har saa gjerne villet at Marit skulle kommet i vaar. Det er beklagelig at vi har saa lite at lade vaare børn faae, ja, det har været hyggelig at haft noget at faadt i stand til eder alle, men tiden her er noksaa trabelt for at kravle sig igjennom. Johannes er meget snild til at hjelpe til, Ole ligeledes. Men vi er mange og kjøber aldt untagen vi har melk, kvigen har baaret og kuen skal bære om 8 uger. Har haft meget foder, vi har nu bra, men vi har melket i hele vinter og da skal det noksaa meget til. Du maa undskylde dette jeg nu har skrevet, det er ligesom en klage bare. Vi har nu haft jul, men et forferdelig hardt vær i nesten 3 uger, koldt og østenvind. Her er meget trist i julen, enhver har nok med sit for at klare sig igjennom. Paa Stavem er saa melkeløs at Brit har været her og Guri var dit lørdag før jul med melk og fløde. Da var det saa forferdelig et vær at Guri fik en forferdelig tur. Ole kjørte ved til oss fra utpaa myren hans Jakob Holset, dem lavde til i sommer. Stor ved, mange las, men de havde det baade trabelt og det forferdelige veir at han blev dårlig baade søndag og juledag. I gaar var Ole og Johannes bort ved stavhaugen og satte op rypesnarer, dem har taget 4 harer. I dag er Ole hos H Holset og jelper ham paa laden. De andre er jemme og syr i dag. Nu er vi alle friske og aldt er vel med oss. Jeg skal hilse dig og Hans fra Ole og Johannes, dem siger at dem vil snart skrive til dig. Hvor er Marit Stuen, jeg spurte Hans men fikk ikke vide noget. Hvorledes er det med Mari Sven, her siges det at Mari ikke trives i Amerika. Har Hans betalt hende sit laan? Har han betalt saa maa han endelig faa igjen beviset. Kausjonistene spørger efter dette. […] Du hilses og likeledes din broder fra mange her, men jeg erindrer ikke navne paa dem nu. Det er ikke godt at skrive […] saa mit brev bliver daarligt stilet.

Ole Sven kom jem en stund før jul, saa naa er det bedre […] dem beder hilse dig. Har du tid saa maa du og Hans skrive til eders gamle Fader. Han gaar jemt paa posthuset og venter brev fra eder. Han siger han vil skrive, men du kjender ham. Den 23. april er fader 70 aar, altsaa støvets aar. Han kommer dere meget i hu og ønsker eder lykke og velsignelse med alle eders foretagender. Naar du siger du vil komme jem bliver fader blank i oinene og glad, jeg ogsaa. Hjertelig tak for alt du har sendt og hjulpet os, Gud være din belønner derfor. Du hilses fra alle jemme likeledes Hans. Vi har nu i vente brev fra ham. Jeg lagde i posten brev den 15de november, haaber at han har faadt det for en stund siden. Til sist en hjertelig hilsen til dig og Hans fra eders moder. Du maa fortelle lidt om julen i Amerika. Jeg tengte meget paa hvorledes Hans kunde have det i julen. Hils Hans og skriv jem, det er hjertelig velkomen. Jeg ønsker eder at have en glad jul og et godt nyttår og Guds naade og fred i alle eders levedage.

Brev skrevet 1900 - 1905

Fra Jakob Jøraandstad, mars 1900

I mer enn femti aar tilbage i tiden har her kommet breve fra Amerika (dette gode land) og folk har talt meget herom om dets frugtbarhet, om hvede og mange […], om høns og svin, om plov og harv og adskillige maskiner, om dollar, ja, alt dette er godt at have, og dersom det skulle være mangel paa saadant, saa ble det nok følelig for tilværelsen, da menneskene har saadant behov, derfor burde man være Gud takknemmelig ogsaa for disse ting. Omskjønt dette gaar for seg saaledes, saa skulle dog disse ting ikke være vor høyeste skat og kjæreste anliggende, for munden at tale om og pennen at beskrive, da det er forgjengelige ting. Vi ere ikke satt her blot for dette liv, da det er en kort gjennomgang, for vi skulle ved Guds og vaar Herre Jesu Christi naade blive dannet og beret til at tragte etter det som er her oventil, for Jesus vaar forløser gikk ind til Gud med sit blod, og fant en evig forløsning. Da svinder meget bort som engster, uroer og trykker en i tilværelsen og da begynder den fred i sjelen som overgaar al forstand og glede i den Hellige aand, og man bliver glad i haabet og alt bliver nyt.

Jeg leste en gang i vinter i et brev fra en ung kone i Amerika til sine foreldre følgende: ”At Jesu Fødsel, lidelse, død og oppstandelse ikke skulle være forgjeves […] paa eder.” Hvor forbauset jeg ble da jeg leste dette. Noget saa sant har jeg aldrig hørt eller lest i noget brev til vor egn fra hinsides havet. Ja, denne kvinde løftede den egte Sions fane høit. Under denne fane er livet – under denne fane er fred og ellers intet andet sted under solen. Under denne fane lider vi, forhaanes vi, bespottes vi. Her have vi og fryd og glede. Under denne fane fører vi striden, kampen og seieren, thi Christus Jesus er vort banner som har friet os fra mørkets magt. Vi er i et rige som ikke kan rystes av maaden vi hersker og regjerer. Lovet være Jesu navn i Evighet.

Jeg har modtaget et blad kaldet Broder Baandet. Jeg var glad i dette blad og da jeg havde lest det, blev jeg var at redaktøren var ikke at spøge med verken for Satan eller Antichrist, thi han var ikke en mand av de frygtaktige, som staar først paa […] listen. Aa jeg merker nu at det er du Lars som har sendt mig det, hvorfor jeg takker dig. Du vidste vel at jeg ikke var graadig paa nogen avis, men […] Ja, kjærligheden er det fuldkomneste baand. Kjærligheden falder aldrig bort.

Her i Lesja staar det sørgelig til til. Det er som det aldrig skulle findes en bibel eller holdt en prediken om det store lys, Jesus […] Lysestige er flyttet og mørket er tykt som i Egypti land, den ene kjender ikke den anden fordi kjærligheden er bleven kold. Jeg merker paa dine breve at det begynder at dages hos eder. Det var saa gledelig at høre. O at nu ingen skulle forsømme Guds naades tid, og ingen skulle modtage Guds naade forgjeves, men kjende den tid vor Gud besøger folkene og kalder menneskene til sit rige og […] .Du maa hilse de hellige kjære brødre og søstre i Herren […]. Snart skal vi samles i den store riksforsamling. – Amen.

Og nu mine kjære sønner Hans og Lars […] Jakob Larsen.

Fra Anne Jøraandstad (u. dato / år)

Jeg sender dette med […]. Det er saa trabelt at vi ikke har tid til aa skrive til dig. Jeg staar for i Sven medens brylluppet på Stavem staar. Hans blev buden, men Johannes ikke. Fader og Johannes er hos Knud […] og syr til Iver Bjøknestuen. Jeg skal skrive siden. Du hilses fra Ingeborg Sven og fra mange som jeg ikke har tid til at nevne nu. […] Brenden og Syver H. Norderhus kjørde avlaust i brudeferden paa Stavem […]. Ingen tok skade, men 4 skjek gikk i stykker. Her meget sne, aldeles hardt føre. Du hilses fra din moder.

Fra Johannes Jøraandstad (u. dato / år)

Til broder Lars.

Nu skal Iver Bjøknestuen reise til Amerika og derfor vil moder sende dig et […] og et par hoser og vanter. I denne andledning vil moder at jeg skal skrive nogle ord, men jeg har ikke noget at skrive om. I dag, nei, i gaar var Hans i Brølloppet hos Jakob og Sofie Stavem og far og Johannes, jeg, var i Morken, i dag ligeledes. Hermed maa jeg slutte min lille skrivelse for denne gang. En flittig hilsen for denne gang.

PS. Anne Løftingsmoe gjør i dag kjole til Guri, du hilses fra henne. Da vi ingen bibel har kjøbt, sender jeg Oles bibel, vi kan kjøbe adt til Ole siden.

Fra Anne Jøraandstad, 3. mai (u. år)

Kjære søn Lars.

Tak for alle brevene som vi har modtaget fra dig. Det gleder os at høre at du er vel fremkommet til dit bestemte sted og at du er frisk og du har allerede begynt at pløie. Ja, det gikk som jeg tengte. Jeg mente bestemt at du skrev palmesøndag for da stod du saa klar i min erindring og det var nogen følelser i min sjel angaaende dig, som jeg ikke har ord at udtale. 30te april fikk vi brev fra Marit i Aalesund. Hun forteller hun har faadt brev fra dig og at du har været syg i 3 døgn og at det var ikke bedre at vente i det umulige veir. Det var at lege sig om aftenen og tengke paa at du var paa havet og naar jeg var mest bange lød det i min sjel: dig skal intet ondt vederfares og der skal ingen ulykke komme over dig. Paulin[?] og jeg var vis paa at du var ogsaa med der og da brevet kom motte jeg ærkjenne at Gud er trofast og barmhjertig og holder sine løfter, ja, ver den som paakalder Herrens navn skal frelses. Hva din fader angaar saa motte han baade i dag og forrige søndag have to stave for at gaa ud. Nu er han bra ijen til at gaa, men nu er han sverdt daarlig i hovedet, saa det er store smerter i blant. I Aalesund er det 4 forskjellige sygdomme sier Marit. Kjære Lars, da du reiste tengkte jeg at skrive op et stykke angaaende solstikk. Da er det best at verge sig ved at arbeide i skyggen eller hvor man ikke det kan, feste et lommetørkle under hatten eller huen. Er man rammet og falder overende, maa man bringes til et kjølig sted og koldt vand heldes over hovedet, og kroppen bades i koldt vand. Men hold ud en stund! Maa Gud bevare dig og fri dig fra alt ondt. Det er snart at posten kommer og jeg maa slutte. Vi gleder os at faa brev fra dig ijen. Lev vel og hils Anton og hans hustru. Hils Hans Haugen[?]. I gaar var Hans der, dem leste dit brev. Vi gaar og leser brevet til verandre. En flittig hilsen fra alle i hjemmet, din Moder.

Fra Jonas Thøring (u. dato)

[Siste ark i et brev fra Jonas Thøring, skrevet før han ble gift med Marit Jøraandstad. Jonas og Marit var da begge i USA.]

… jeg kommer tilbake. I gaar kveld var jeg til Berthold, ungdommen hadde et parti til inntekt for kirken. Der var en mengde folk og meget moro. Der er ofte saadane partis der, faar de forskjellige kirker. Jeg har været der to gange.

Hermed en flittig hilsen til dig fra din ven John Thøring.

PS. Skriv igjen. Hils din søster.

Ukjent avsender, ukjent dato

[To ark av et brev som verken har begynnelse eller slutt.]

[…] Vil du gjøre Iver Bjøkne opmerksom paa at han sender eller leverer dig saa du sender os, de 95 dollars. Jeg maa saa absolut faa dem i oktober eller november kan du hilse ham paa. Hvis du paa nogen maade kan faa […] dem du av ham i høst, saa skal du faa de 5 daler som er over 90 for dit bryderi. Her gaar alt sin jevne gang. Vi er friske og lever og trives got. Lille Anne skulde du set er stor og kjek blit. Du faar ha tak for portrettet. Anne kjente dig ijen straks hun fik se dig. ”Dæl e onkel” sagde hun og saa havde hun villet haft […] ogsaa.

Du vil vide nyhed, men her gives ingen nyhed, intet hender her verken got eller ondt. Livet i Lesje er lige saa ensformig og trist som paa Dakota prerien i et tørt aar.

Knud og Kari undres paa om du vil jøre dig en tur hid til høsten, det skulde vere ønskelig om saa skulde skje. Dem synes du har det svert naar vi taler om dine heste, maskinery, hus, agre og saadant som er adgang til at faa fat paa der.

De hilses saa flittig fra dem, ligeledes i Jøraandstad. Til sist en flittig hilsen til eder alle fra os tre.

Lille Anne sender sine tre onkler og sin tante sin beste hilsen og siger at ”døm skal kommaa at”.

Per Holøken har kjøbt sig en gaaard sør i Gudbrandsdalen for 1200 kroner. Her er sver hestepres. En gaardbruker på Harildstad i Kvikne solgte en hest i fjor sommer for 12000 [!] kr. Her har vi 2 heste og for snart den tredje. Lev vel alle søsken og skriv snart alle sammen.

Fra Jakob Jøraandstad. 13. marts 1900

Kjære søn Lars.

Vi har modtaget brev fra dig som var skrevet den 29de januar, og skulle altsaa for lenge siden været besvaret, men det maa beklages at jeg er af dem som ikke er snar til at give svar. Vi ser af dit brev at det staar godt til med eder, og at i ere friske og trives godt, og dette gleder os meget at høre det av eder selv, thi der hender saa meget av ulykker og skader på din side av havet ogsaa, og det er alene Guds naadige beskyttelse at takke for at man bliver friet fra det onde. Hva vi i Jøraandstad nu angår, saa maa vi fortelle eder at vi lever og ere alle friske, og over saadant maa ogsaa vi være vor Gud taknemmelige. Her i Lesje har været meget sygdom i blant folk, men mest i blant unge folk.

Du hilses saa hjertelig fra din moder, hun har det bestandig saa trabelt med at faa fram sit og kravle sig igjennom. Hun tenker saa ofte paa eder. Marit er ogsaa hjemme i vinter, hun beder at hilse fra hende. Hun holder naa paa at veve lerred. Hvor lenge hun bliver hjemme er mig ubekjent, det er ikke godt for mig at faa greie paa noget. Ole er paa Lysbakken i dag, vor lenge ved jeg ikke. John O. Lysbakken reiste i gaar til Christiania formedelst en sygdom som han havde paa høire side av halsen, da dokter Guldberg ikke torde befatte sig sig noget med den. Johannes er med Anton H. Torhol hos Amon Fladen[?] og syr – det siges at det er den siste kleding han syr føren han reiser til Amerika. I gaar reiste K. M. Kjelshus og 1 i søndre dito. Guri og Johs gaar paa skole i vær sin klasse og 3dje vær dag. Her i Lesje har været sterke vinde og meget koldt, men kun lidet sne. I dag har vi snee nok, sneeplogen gaar baade nordover og syd, men ikke godvær enda.

I Lesje er vist ikke mange uden at de maa kjøbe korn, og mel er nu dyrt. Det siges at den paagaaende krig er aarsag til at alt bliver saa dyrt. – I Jøraandstad har det gaaet noksaa tarvelig til i vinter, da vi ere mange, men vi ere dog […] hittil, gudske lov for det. Vi har ogsaa modtaget et brev fra vor Hans, og han skulde ogsaa havt brev fra os, men min porto rekker ikke til 2 brev, derfor maa jeg bede dig om at saa snart som mulig lade Hans faa læse dette brev thi jeg ved at han lenges efter at faa høre fra hjemme, og at han kommer os meget i hu, ligesom og vi ham, om enskjønt vi nu er langt fra hinanden, saa dør i nok ikke bort fra vores hjerter, thi vore børn er den største skat som Gud har givet os i verden, og er en […] for den tilkommende verdens herlighet. Hvor du eller Hans er eller gjør ved jeg ikke, men eders moder og […] at skrive til eder og i ere vel ikke lengere fra hinanden end at i kan lese sammen, da vi nu ikke har nogen særskilt hemmelighet til den ene fremfor den anden. Marit har vevet en uldvev til kleder paa […], saa har hun spundet 4 mork tona til B. Sta., og moder har modtaget 3 mork for hun spinder for B. Stavem. Paa Kornkveen er alle friske. Jeg vil nu slutte med dette og ønske om at i for være friske og befinde eder vel. Hjertelig hilsen fra eders fader, Jakob Jøraandstad.

PS. Mange reiser nu til A. fra Skogen, ti ere reist og 9 er det som skal reise, sør i bygden mange og 2 piger fra Brenden. Søn til Oline Doset, skredderen, er reist til Amerika.

Fra Jakob Jøraandstad. 19. november 1901

Kjære søn Lars.

Det bliver saa lenge førend vi skriver til eder, saa at i kan faa høre at vi lever, og hvorledes det er hos os i Jøraandstad, her jemme. Jeg har nu at fortelle eder at vi ere friske. Eders moder var for en tid siden syg og til sengs, men er nu igjen bra, men hun siger at hun er ikke helt bra. Hun beder mig at hilse dig og Hans hjertelig og i moderlig kjærlighet. Hendes tanker og tale er meget om eder og hos eder. Jeg holder paa med sying hjemme og med veden til brende paa ovnen. Eders søster Guri er jemme nu for at være til jelp for sin moder. Her er ikke mangel paa dem som har villet havt hende til at tjene. – Men vi behøve hjemme at have hende. Den 13de oktober sidsledes ble hun konfirmeret, den første av pigene den dagen. Dyktig til at lese, stor og staut og sterk. Johannes var en tid på Stueflot i sommer, Ole var paa Biri i et veianleg i sommer, og der ligte han sig godt og efter paa som vi høre og forstaar var han godt afholt af folket, unge og gamle – på mange maader. Nu holder de begge to paa med sying – hele tiden og de vinst ikke mer før jul end det allerede utlovede. Disse eders to brødre ere store av vegst og tillige sterke. Jakob skulle i dag vert i skole, men er ikke frisk, men oppe. Sk. Berg liker godt Jakob i skolen. Vi har en ko som skal kalve om 9-10 uger. Nu har vi ingen melk og det er heller ikke godt at faa melk – thi man siger at koen vil ikke melke i vinter. Ingen sau. Eders søster Marit var paa Lesjaverk i sommer som oppvarter og var godt ligt. Hun reiste til Trondhjem igjen den 1te oktober. Vi har nu haft en meget varm og tør sommer. Bekkene tørredes bort. En dag skulde jeg gaa til fjelds for at legge vand ned, men ingensteds fant jeg nogen […] i nogen myr, at jeg kunde vede mine skosole førend jeg kom til Motterutoppa. Nok med dette. Jeg maa bede dig at hilse Hans fra os alle her og ikke glemme hanses elskede og barn. Jeg skulde have skrevet et brev til dem, men jeg har kun 20 øre og jeg maa denne gang adressere til dig mit brev. Det er smaat med penger for mig. Lad Hans faa lese dette brev. Joh. og Ole tenker paa at finde vert sit portret til eder fam. […] Jeg har nu fortalt eder lidt om os. Jeg ønsker at disse liner kan finde eder friske og at alt maa være vel hos eder alle. Dersom i har tid og vil, saa vilde det være godt om jeg fik høre fra eder. Lev vel da. Jakob Jøraandstad.

Fra Anne Jøraandstad. 20 november 1901

Kjære sønner i vesten.

Jeg har lenge tengt at skrive til eder, men har ikke udført det, nu vil jeg skrive nogle ord. Dere skulle haft hvert sit brev, men det blir bare et nu. J. og O. vil skrive og sende portret til eder, dem holder paa at sy kleder, dem holder paa hos Johan Stavem. Dem har meget arbeid men penger er ikke godt at faa. Johannes var med Marit til hun reiste ved markedet paa Romsdalsnes, da gikk det mange penger. Johannes kjøbte 6 alen lerret for 18 øre alen, vi holder paa at gjøre sjorter av dem. Vi skal faa noget alle sammen deraf. Her har været svert varmt i sommer og tørt, saa det blev ikke meget på agnene med halm, men godt korn. Jeg vandet meget vordt eng, saa vi fik meget for og vi fik tre las med lo ogsaa. Vi har den paa Holset hos Hans. Vi har endnu ikke trusket for fader er ikke […] i den strenge kulden vi nu har haft. Nu er det sne-ver i dag. Fader har arbeidet meget til Ole Sven og ikke faadt betaling, for det er noksaa trabelt for dem ogsaa. Vi skulde paa Hoset at kjøre ve og mose, men det ser ikke laavende nu med at faa jem mose, for det sner fremdeles. Vi har bare en ko og en kalv, en oxe, han er baade stor og pen. Han bliver 1 aar ved kyndelsmess vi er nu melkeløs. Vor ko skal kalve en maaned efter Jul. Vi motte selge vaar haustbæru i vor for at betale noget og kjøbe mel til at leve af. Vi har nu meget foder og vi rispa 60 løvkorje og meget raakaa lauv og meget mose, saa vi slipper nok at kjøbe foder i aar og det er noget nydt for os i Jøraandstad.

Vi har modtaget to brev fra dig Lars og et fra Hans, siden vi skrev, det er noget for meget med at drøye her med at skrive og jeg tenker sa meget paa eder som ere reiste fra jem og fedreland og ikke kan faa saa godt som brev fra jemmet. Gjører ikke saa mine kjære sønner, men skriver til os, det gleder os meget at høre fra eder. Baade Jakob og jeg bliver baade gamle og svage. Jeg var paa Stavem og stekte paa med Brit, og der tolte jeg ikke den varme ovn og døren mest aaben, jeg blev syg og laa i nesten 3 dage. I sommer var det den strengeste sommer vi har hafdt, den strenge hede og aldt gikk i rasende fardt, fader slo og jeg stelte med foret og bar det ind for det meste om natten for den strenge […] om dagen. Hvorledes er det med Marit og lille Anne Hansen. Vi fikk hilsen fra dem ligeledes fra Hans med Knudt Stuen. Vi har en liden ting til lille Anne, et lidet underskjørt med hekling paa naar nogen reiser did skal vi sende det. Hils Marit saaa meget fra mig, jeg synes jeg ser hende. Da vi skiltes ved Holset den bededag den siste dag hun var her, jeg tengte ikke det var siste gang jeg saa hende da. Ja, maa Gud forbarme sig baade over eder og os alle, at vi motte samles der hvor ingen […].

Lars, Hans og Marit, dere hilses fra alle i jemmet, fra Sven, fra Stavem, fra Stenbakken, fra Kornkven, fra Stuen, fra Amundstad saa vidt vi ved ere alle friske og aldt er paa det gamle her. Erland Holset døde i sommer og auksjon var paa hans dødsbo i høst. Vi har hørdt at det blev godt aar hos dere i aar, det gleder os meget at høre. Vi hørte at det blev noget regn og blaasdt i trusketiden, hvorledes gikk det med eders hvede. Motte det gaa godt. Det ønskes at det maa gaa eder vel i baade det aandelige og det legemlig. Lever nu vel og ver hjertelig hilset fra eders moder Anne Jøraandstad.

Fra Jakob Jøraandstad. 6. mars 1902

Kjære søn Lars.

I dag er det 5 ar siden du reiste fra barndomshjemmet til Amerika. Efter dine siste skrivelser til mig av 3dje januar og 6te februar, ser jeg at det staar godt til med eder, og at det har gaat godt med dig hele tiden, det kan jeg vel slutte deraf, at du er kommen i en saa god stilling, og at det er nok meget at takke Gud for at han har ført dig saaledes hittil. I Lesje kunde det paa ingen maade gaadt således til om du har været her. Her i vaare grender bliver det mer og mer øde og tomt, og folk hilser og undrer seg over hvorledes det skal bli sidst paa.

Svar: Ja, jeg har modtaget 40 kroner fra dig Lars. Tak for den gave. De var meget velkommen, vi havde fornødent bruk for dem strax. Disse fugle var meget skyre, de reiste hid og did, men Gud være tak, de jorde godt der de for hen. I Jøraandstad er det nokså bra. Ole har vært syg i 4 dage, men er nu bedre igjen. Anne har været meget daarlig i lengre tid, og har til dels ogsaa ligget til sengs i blant, men det er dog bra at Guri er jemme og jelper sin mor og os alle. Hun er stor og sterk og duelig og paapasselig til å jelpe til. Jeg er meget bekymret for min Anne, hun har taget meget af paa sine krefter. – Jeg vil sette alt i Guds hånd. Jeg vil ikke tale stort om mig selv, jeg har det noksaa trabelt med at skaffe ved til brendsel i ovnen, og om aftenene saa er jeg tret. Kr. og Ingeborg Stavem vil saa jerne faa brev fra dig. Naar vi treffer dem saa blir talen tilslut om en Lars, og Ingeborg begynder med hovedet på fald og begynder at graate om en Lars osv. De har nu 3 børn og kan snart vente en til. De har sladderaktige tjenere og forholdet mellom disse ektefolk – meget flaut, men saa faar den stakkels hustruen som oftest skylden, men det sidste er meget tvilsomt. Jeg skal nu hilse dig fra din mor og sige dig at hun blev saa hjertelig glad over at du er kommen i en […] og vi med. Den glede overgaar alt andet i verden thi da begynder man først at leve og blive glad, i haabet om at faa nyde den tilkommende herlighet som er i vente for alle dem som her har kjempet i troen for den tro som en gang er over […] de hellige.

Eders broder Jakob er nu skolegut, han er stor og sterk efter alderen og har særdeles gode evner til mangehaande ting. Jeg tenker meget og ofte paa hvorledes det kan blive med ham, om saa kan blive at hans foreldre kan blive taget fra ham, men ogsaa de øvrige af dem som et menneske kan kalde sine. Men man bliver dagstøt bunden i troen og i haabet paa den Gud som er de faderløses fader og som hører deres raab om frelse og forløsning fra den nærværende onde verden.

Jeg skal have havt to breve som skal være fremkommet til eder saa fremt alt er vel til lands og til hafs, og jeg ved ikke andet end at jeg i et af dem skrev at adressen til Marit endres til

Mis. Marit Jøraandstad, adr. Aksel Nergaard, Kjøbmandsgaarden N2, Trondheim. Marit taler meget om Amerika. Til slut […] Guds naade og hans Hellige aand fra eders foreldre, Moder og Fader i Jøraandstad.

PS. Jeg maa bede dig om at du lader vor elskelige søn, Hans, faa lese dette brev.

Fra Jakob Jøraandstad. 29. april 1902

Min kjære søn Lars.

Da det nu er saa lenge siden jeg skrev til dig, og lengere er det siden jeg hørte fra dig, saa vil jeg nu skrive nogle ord til dig. Lidt fra meg. Og naar du ser min skrivt, saa kan du sige som Marit, ”da vet jeg at du lever”, og ”gid at du kunde leve lenge”, føyer hun til. Det kan vel ikke blive saa ret lenge heller, thi den 23de april var jeg 72 aar. Men det er noget som jeg ikke er bange for. Hidtil har Herren julpet mig, men han siger ogsaa: ”indtil alderdommen og graa haar vil han løfte og bære og lader innkomme – og de skal være saftige og grønne.” Her jemme er det ikke som det burde være, thi det er alt for splittet og adspredt og sønderrevet. Det bifalder du ogsaa, naar vi blot tar hensyn til at her er vel mange som kan skrive, men de bryr sig ikke om sine sødskende der langt borte fra foreldre og brødre og søstre. Jeg tør ikke sige at kjærligheden er helt død, det kunde kanskje være at jøre dem uret, og derimod kan sødskendes kjærlighedsliv være tilhyllet og dog være tilstede. Ungdomsforvildelsene her i Lesje ere store og mange og være […] og faa med. Vi ere bra friske her jemme, men Anne har ofte været meget syg i blant. Nu har vi bra veir, men ingen ager er bar for sne endnu. Jeg sa i gaar til Johannes, dersom jeg har havt porto saa har jeg villet skrive baade til Hans og Lars 2 breve. ”Ja,vil du det saa ska de naa bli porto”, sa han. Marit er betenkt nu paa at reise til Amerika, og er meget glad for at hun faar anledning til at reise. Hun har skrevet til os om at hun vil reise fra Trondhjem den 14de mai klok. 10 om aftenen. Maria Stor-Rise er død og begraven. 8 dage i dag siden var det hendes begravelses dag. […]

Nu kom Joh. og Ole hjem fra Søndre Hage og skal til auktionen paa Bjøkne. Mari Nistuen Bjøkne er død og de er […] sager som skal selges. Johan Holbakken har kjøbt Bjøkne. Det blir vist meget sen vaaronn hos os i Lesje. Det blir et meget simpelt brev du for nu, men det er likar noget enn slet intet. Kanske du kunde faa tid til at skrive mig til, saa vil det være velkomme at faa høre noget om dit velbefinnende. Jeg haaber alt er vel hos eder. Jeg skal sende dig din moders hilsen saa hjertelig som tanker kan, men atpaa alt maa jeg faa skrive min hilsen ogsaa til dig Lars fra din gamle fader Jakob Larsen.

Fra Anne Jøraandstad. 25 desember 1904

Kjære søn Lars.

I gaar modtog vi 40 kroner, fra dig Lars. Takker hjertelig derfor, det kom til rett tid, da vi intet har faatt inn til jul, ikke af det lille vi skulle haft for arbei heller. Vi faar nu betale Hanna Fliti 20 kroner, Syver Nøisom 6 kr., Kari Jørsta 5, som jeg laante da fader blev syg og en og anden liden skyld. Det er saa godt for ver krone man betaler tilbage, for det er tungt at være skyldig. Jeg siger dig og dine søskende hjertelig tak for eders hjelp, har vi ikke haft eders hjelp nu, saa har det ikke blit rart i Jøraandstad nu, vi har intet fortjent paa lang tid. Formaar heller ikke at gjøre noget til nogen fortjeneste. Motte tage Guri hjem, vi tengte hun skulle faadt tjent sig litt i vinter. Men menneskets hjerte optenker sin vei, men Herren stadfester dens gang, havde vi ikke haft Guri nu, saa har vi vært rent i beit, da jeg endnu intet kan udrette ude. Fader har ligget nesten 3 uger og er fremdeles daarlig. Lille Jakob har taget 6 ruper, han solgte 3 juleeftan, kjøbte gryn og sukker og to kager. Du kan tro han er glad naar han kommer med dem. Han gaar alene bortover til Steenhovdae og […] er saa kaldt og uver, men Jakob er mundter og glad naar han faar gaa.

Fredag og lørdag før jul var det uver og i dag, juledag […], vi ser dem som reiser til kirken. Anden og tredje juledag var det klar himmel og pendt veir, men meget kaldt. Fjerde dag meget uveir og 5th dag austyrju, 6 dag ligesaa igjen meget kaldt. I dag nyttaarsdag, meget kaldt veir. Hans var her 5tedag og brødte opp draaje og jalp lille Jakob med at faa jem ved. Vi har tre las i Lordalen som vi maa […] jem naar veiene bliver opbrødt igjen, 6 maasaahauger paa moen i Hage, kjørte to i høst, dem mente at kjøre de andre ogsaa, men havde ikke tid da. Jeg ved ikke nu da det er kommet mer sne om vi for dem til at kjøre. Dem er meget billige paa sin kjøring. Fader arbedde en stor […] til Ole Holset […]. Arbeidede den jemme og skulle have 4 kroner for den, men endnu ikke fodt dem. Det var faders siste arbei før han blev syg. Han er nu i forbedring, men ikke […], han stod nu op og sider ved ovnen og varmer sig, det gaar meget ved. Vi maa gjøre op ver nat og stundom to ganger paa natten. Han taaler ikke vi setter noget for at tette ovnen, den maa være aaben bestandig og derfor maa vi brende meget og nu er det kaldt.

Koen som Hans fik, kalvede anden juledag en fin kokalv, aldeles lig sin mor. Hans var glad i den og vil have kalven. I gaar fik Jakob en rupe og en […]. Han saa en stor flok rensdyr, 200 stykker ved Svartsteinhøe […]. Fra Marit har vi ikke haft brev siden i februar forrige vinter. Hils hende hvis hun vil modtage hilsen fra sit ringe hjem. Jeg kommer hende i hu, nat og dag. I gaar kveld var det juletrefest i Kjelshus. 25 øre inngangen. Guri var der, der var meget folk. Saa paa Stavem, dem spørger efter Lars, taarene staar i øinene på Ingeborg naar hun taler om da du var hos dem. Nu var Rønnug 8 aar i høst og saa har dem tre guter og en pige. Du hilses fra Stavem. Gamle Ole hilser dig og saa jeg synes aldt er saa rart nu det er lige som at alt haster mod enden, og Jesus kommer snart for at hente sit folk. Derfor vaagen til ver tid at i kunne agtes verdige til at undfly alle disse ting som ske skal og blive staaende for menneskens søn, da skal suk og skrig og pine ikke være mer. Thi de første ting ere vegne bort, da skal de retferdige skinne som solen i deres faders rige. Jeg har intet at skrive som kan interessere dig, men jeg vil skrive at dere kan høre at vi ere i live og ere i forbedring, men de […] Hver den som paakalder Herrens navn skal blive salig, hilses med Johannes 3dje K, 16de vers. O lad ingen verdens forfengelighet […]. Dit hjerte […]. Hjertelig hilsen fra din fader, fra Guri og fra broder Jakob. Lev vel kjære Lars, din moder.

PS. Tilslut en hjertelig hilsen til dig og Johannes og Ole, bliv ikke tret av at skrive til eders gamle foreldre. Jeg er nu saavidt at jeg laver maden og vasker op efter den, men ikke gjør jeg noget ude. Jeg taaler det ikke endnu. Fader er saavidt at han er oppe lit ver dag, men jeg er nu saa gammel som Sven broder var da han døde. Jeg er i mit 59ende år, tiden iler fort. Maae ingen savnes da paa den store dag, men at alle vi maa staa ved Jesu høire side, det give Gud for Jesu skyld.

Fra Jakob Jøraandstad. 19. juni 1904.

Til min kjære søn Lars.

For at du ikke skal tenke at jeg er aldeles bortkommet, saa maa jeg skrive nogle ord til dig, og fortelle lidt om jemme. Det er ikke nu som i forrige dage, thi da vare vi mange, men nu er vi blot 4 mennesker i Jøraandstad. Vi ere bra friske, og lever bra. Influensa har været noget til hinder for friskheden og triveligheden, men ogsaa til hinder for arbeidsdrivten. Jeg kan ikke sige andet en det at influensaen har været meget mild i forhold til hvad den har været paa de fleste steder her i bygden, thi vi har hørt at 3 og 4 har ligget til sengs paa en gang. Disse har ogsaa til dels været meget medtagne.

Det er nu forbi med vaaronnen og vi ere komme til vatnaonnen. Ageren og engemarken vor er ganske bra. Vi har havt tørt veir, kolde dage og netter. Ageren og til dels poteten har her taget skade av kulden, men ikke vaar markeng. Ageren er meget daarlig her paa mange steder til at det lider saa langt paa sommeren. Man har nu holdt paa med tømmerfløytingen som nu er slut her, men tømmeret er ikke kommet lenger enn til sydover til Torhol bro og saa videre. Syver Riisløkken var hos os i aften og han har været med i arbeidet i dag og har havt 3 kroner om dagen, men nu vilde han slutte fordi at vandet blev saa kaldt da de naade Loravandet at han ikke kunde taale det for longene. Sidste dagen han var med drog de stokker i sandet og til og med havde de 2 heste for at kjøre tømmeret fordi vandet var for lidet og dersom her ikke kommer regn før tømmeret lige over sommeren.

Jeg skal hilse fra S.R. og han roste vor god du var at være med. Han fortalte om noget […] at han fik engang ¼ tobak, det har han aldrig faat hos nogen. Ja, alle i Amerika og her taler om dig med høyaktelse, saa at det er rart at undres over. […] kan faa en saadan omtale og eftermele – det synes jeg er noget stort. Det samme gjelder ogsaa dine brødre – J. & O. her. De største skatte som vi har havt her er vegen fra oss, og vor mange tunge savn vi har havt siden deres tid. Ja, jeg kunde ønske og sige: O i alle bortdragne traner og svaler, ville i ikke vende tilbage igjen, om kun for en liden stund – til det første hjem og de tilbakeblevne der. Faafengt maa det vel være at vente noget saadant for mig.

Dog har jeg høstet meget godt fra eder siden hin tid og lever I og det gaar eder vel, saa kan jeg vel ogsaa nyde den opplivende glede at høste mer. Din moder ligger nu paa sengen og prater og skal sige dig for brevet du skrev til hende saa mange tak og for det gode indhold. Ak, vor sort og forkuet tilværelsen er nu her. Lesje – dette er ikke overdrevne udtrykk. Jeg skulde ønske om der var nogen av eder som kunde have anledning til at sende os lidt til onnetiden, vi har havt det smaat for penger nu en tid. Jeg maa vel slutte med dette, det blir nesten ikke vært at leses. Haanden vil ikke lyde commando og indholdet la la paa fransk - betyder – saa som saa. Lever nu vel. Jeg er glad for vær gang jeg hører at ingen ulykke har rammet eder, thi jeg frygter for at indeværende sommer vil komme med mange ulykker. Jakob Jøraandstad.

Brev skrevet 1906 - 1910

Fra Anne Jøraandstad. 4. oktober 1906

Kjære søn Lars med familie.

I det jeg nu begynder at skrive til dig, skal jeg først hilse dig fra fader som ligger syg. Han har lenge ønsket at skrive til dig, men ikke hafdt krefter dertil, og nu tag i mod din fars hilsen ved min haand, en hjertelig hilsen og ønske om alt godt baade for dette liv og inderlig ønske om at sees ved Jesu høire side paa den store dag. Ja, at ingen maa savnes der det give Gud af uforskyldt naade for Jesu skyld, amen. Jeg skrev et brev snart to aar siden, jeg har intet hørdt siden, det var tre uger efter at fader blev syg. Jeg har lenge tengt at skrevet til dig, men fader har villet gjordt det, men nu er han meget svag, har store smerter i ryggen og for brøstet. Jeg maae vaske ryg og brøst med koldt van baade dag og nat. Vi brender lampen ver nat, det samme i fjor vinter, han taaler ikke det blifver mørkt i stuen. Han er svært nervøs, vi kan nesten ikke faae tale eller gjøre noget. Men vor store trøst er at naar han dør, gaar han gjem hvor Jesus har beret os et sted i faderhuset. Tak være Herren.

Jeg siger dig min inderligste tak for det portret som vi har fodt af eders huse, det var meget vakkert, og tak fordi du har julpet os, tak for aldt, og ønske om at den gode Gud vil belønne eder for aldt mod os. Broder Hans har været paa Romsdalsmarkedet, han var her i gaar kveld for at høre om fader. Marit var her for 14 dage siden, hun havde hest. Var her fra fredags kveld til søndag eftermiddag, og hun fik 6 store blomster som hun var meget glad for. Jonas var her i dag 8 dage siden, dem er svært hyggelige i mod os. Jonas syntes blomstene var pene. Ja, da dem kom her, det var 2. juli, da fik far to sjorte og […], jeg fik et […]tøi med 5 kroner i, Guri en halv dusin fine teskjeer med sit navn i. Jakob en slipsnaal av gul. Marit og Jonas var hos Hans paa Kaalaadalen og Marit var jemme vel 8 dage. Hun kjøbte lit gryn og strøsukker og kager for en krone og saa fik jeg 2 kroner hos hende. Nu siste gang hun var her fik jeg 1 krone hos hende, hun kjøbte […].

Vi har to kjør og en kalv, den skal Marit faae, men Jonas og Marit ville betale den og det kan dem faae. Kalven er stor og vakker og af en god Ko, men den ko blev syg i høst og vi telefonerte efter dyrlegen og han trodde koen holdt paa at faa verk i halsen, men saa fik vi noget at dampe hende med og noget at gni in, nu er den bra igjen. Vi tenker at have kuene. Vi fikk bare lite for for grasmarken […], men det vogste op igjen […]. I sommer ha os fodt saapass vi kunde født kalven, enda saa at os ha sluppe gjort os rendt kreaturløs, men til vaar store forundring fik vi langt mer god halm og godt korn paa det vi havde sodt. I sommer har vi hafdt meget godt veir med meget regn i gjaar regna det og i dag den 7de oktober er det saa godt som det beste septemberver. I dag er det chonfirmasjon, Guri er ved kirken, lille Jakob er i Morken. Han har været dårlig i ryggen, han fik det ijen tirsdag i Maasaahøen. I dag er han saapass at han vilde gjøre en tur til Morken. Han blev daarlig i sin ryg i vinter da fader blev syg, det blev for strengt for han i Morken. Vi vilde ikke han skulde gaa til chonfirmasjon denne sommer fordi han har ofte været dårlig og derfor sagde jeg det til lærer Berg og det syntes han var bra. Jakob er god til at lese saa det var inkje fordi, men siste aare lærer man mest, det er for meget for den som er sped og veik […]. Guri var hos Peder Brendjord i skuronna. Jeg kan ingen steds komme untagen jeg kan bære veen i sommer. Nu maa jeg være inde hos far bestandig, det ser ud til at det laker mot faders livsaften. O vilken glede, fryd og lyst skal disse føle i sit bryst naar disse trengselsdage forgaar med evig jubelklang naar synges skal den seiers sang vor Jesus […] med ære, hans navn velsignet være. Jeg slutter min ringe skrivt og stil med en hjertelig hilsen til dig, din kone og deres lille datter. Hun saa saa forstandig ud sagte Marit. Lev vel. Om dere vilde skrive lidt. Hilsen fra Jakob og Guri.

PS. Om en stund faar dere et portret af Jøraandstad og af fader, moder, Guri og Jakob. Da var far saapass vi fik han ud, nu er han daarligere.

Fra Jakob Jøraandstad. 9. august 1907

Kjære søn Lars.

Jeg vil takke dig for den store omhyggelighet og oppofrelse som du har havt for dine sødskende som nu befinder sig i Amerika, i det glade haab at det kan blive bedre for dem alle med hensyn til deres tilværelse i fremtiden. Om vankende i et lidet hjem, og en trist folkeferd og intet haab til noget velvære og trivsel for fremtiden, kunde ikke være skikket til at […] ungdommen. Jeg erindrer saa ofte hva […] siger naar han i sin bog skriver om den ”lade”: ”Jeg er vis paa at lykken banker paa 2 eller 3 gange paa et vært menneskes dør i livet, og man maa være snar til at lukke op eller saa gaar den sin vej, og kommer ikke mer igjen, men i førstningen ser det ikke ud som lykke, men heller som modgang og ulykke osv.” Det er ikke saa godt for mange som for vore, thi du brød dig først igjennom og banede veien ogsaa for de andre søskende. Jeg har modtaget et brev med indlagt 20 kr. ”I følge anmodning af Swedish American National Bank, Minneapolis fremkommer indlagt: 20 kr.- kontant for regning av: Christiania Bank og Kredittkasse. ” Hans siger at det var fra dig. Disse penge for mig var meget kjærkomne. Jeg fik kjøbe en ½ sek mel og saa fik jeg betale […]. Det var en stor hjelp for os og du kan ikke tro hvor glade vi vare og er det endnu. Tak, mange tak kjære Lars. Din moder har ogsaa skrevet til dig, saa behøver vel ikk jeg at skrive mer. En flittig hilsen til dig fra mange, men først og sidst fra os i Jøraandstad. Lev vel og […] Jakob Jøraandstad.

Fra Jonas Thøring. Langfredag 1910

Kjære svoger med familie!

Deres brev skrevet i julen har jeg nu faar lenge siden modtaget. Nu har vi da den lange påskehelg som vi efter gammel skikk har feiret, saa maa jeg da i dag jeg er aldeles alene hjemme sende eder en hilsen at vi er friske og alt paa det gamle. Marit er i dag paa Sørsletten paa samling og lille Kristine er for det meste i søndre stuen hos far og mor. Hun er nu en stor pike paa 2 aar og 9 maaneder. Hun snakker meget om ”mombo i Ameka”. Vi har haft en fin vinter, ingen stor mengde sne, men et laakt føre i skogen, da sneen i høst kom paa aldeles tie jord. Det er nu solskin og pent veir om dagene, men det tar ikke haardt paa sneen den ligger endnu lige hel, men saa er det jo ogsaa faar tidlig at vente noget riktig godveir her endnu. Jeg haalder nu om dagen paa og timrer en sæterstue. Jeg timrer den op hjemme og vil saa rive den ned og kjøre den paa sin plads mens det er føre. Jeg byggede fjøs i fjor vaar og i fjorsommer benyttede vi naboens hus. Det er ikke lengere vei end at vi gaar hjem igjen om dagene. Huset bygger jeg af det hus hvor du kanske er født og hvor din vugge har stået. Jeg kjøpte ved auktionen den nordre stuen i Jøraanstad, kjørte den paa sagen og skar tretoms planker af den, og det blir et hus saa pent at alle folk siger at det blir alt faar pent til sæterhus.

Johannes er nu paa Kaalaadalen, jeg var dit søndag efter en kledning som Hans syede til mig. Alt var vel der. Vi har nu alle herover de sidste aar gledet os over snart at faa jernbane igjennom dalen, men nu synes alle hindringer at lægge sig i veien faar at faa den forhindret. Den elendige Dovrefjeldbane skal gaa først, det har nu før været meningen at Domaas-Romsdalsbanen allerede skulde begynde arbeide neste sommer, men dette ser det dog nu ud til at de gode Trondhjemmerne faa faarpurret og tvinger Dovrebanen først frem. Arbeidet fra Otta til Domaas drives nu med fuld kraft saa vi faar nu bane dit ialfald meget snart. Foreløbigt faar vi da vel nøie os med automobilskyds. Det er en mengde som reiser til America herover i vaar. Faar en uges tid siden reiste det mange. De fleste er vel naar du faar dette brev kommen til Souris, saa det er overflødig at nevne dem. Det har ikke vært saa svært mange som har reist fra disse trakter nu det sidste par aar, men nu ser det atter ud til at feberen tar til at rase. Jeg maa nu slutte mit brev. Marit kommer vist ikke igjen paa en stund endnu, saa jeg maa ut at jeva løisinje um du forstaar det. En flittig hilsen til dig og familie fra mig med familie. Jonas Thøring.

PS. Det skulde været moro at faa et fotografi af dig og familie hvis du har noget. Marit er nu hjemkommen og forteller at Idda Holset døde i gaarmorgen. Hun har vist været syg i lengre tid.

Brev skrevet 1912 - 1915

Fra Jonas Thøring. 10 mars 1912

Kjære svoger.

Deres brev har vi faar en tre ugers tid siden modtaget, gleder os at høre fra kjente trakter en og anden gang, ligeledes at høre at alle er friske og alt vel i saa maade, det er dog trist at høre at I fik en daarlig avling sidste høst, men vaaren staar nu igjen faar døren og da bliver det igjen at tage fadt med godt mod og haabe bedre udbytte neste høst. Faaresten tror jeg at Vårherre har vandt eder der oppe ved Souris forgodt, I har nu haft at sige udmerkede aar hele tiden siden 1900, langt annerledes har det været paa mange andre steder i Nordvesten. Hva os angaar saa er vi friske og strever hvær med sit, det samme kjaak aar ut og aar ind, men jeg tror at ens skjebne paa faarhaand er beskikket, at somme folk kommer saa let igjennom værden, alting ligesom falder i henderne paa dem. Andre stræver og stræver, men blir aligevel staaende paa samme plet aar efter aar, ja, maa slutte omtrent hvor de begynte. Sidste sommer var meget tør og høiavlingen, som faar os jo er den vesentligste, blev paa grund deraf liden, og saa er det da den elendige fornøa om vaaren. I aar begynte det at kjøpe høi fra høsten faar ca kr 200 pr vaag, men det ser nu ikke ut til at blive værst aligevel, nesten alle realiserte en stor del av besetningen i høst da de var […] som man siger. Det er ikke slik nu som faar en del aar tilbage da det nesten ikke var tanke paa at selge et eneste kreatur paa andre tider end om vaaren naar sogningene kom. Nu reiser det forhandlere som kjøber og sender til byerne nesten hver uge. Tidlig paa høsten var priserne noksaa smaa, thi mange vilde selge, nu maa de betale mer skal de faa noget. En stor del av produkter som kan avstaaes saasom smør, ost, kjød, flesk og høi gaar nu til jernbaneanlegget Otta-Domaas og Dovrefjeld. Den besluttede Raumabanen er fremdeles regjeringens stedbarn, den maatte ogsaa faar denne termin nøie sig med stakkels 300.000 kroner, knabt nok til den evindelige stikking og beregning som nu flere ingeniører og 15-30 mand har holdt paa med i over 1½ aar og enda er vel ikke paa langt nær færdig Mest besvær vaalder nok øvre del af Romsdalen dem, da stigningen er saa stor at det falder vanskelig at komme op. De gaar først oppover til Ormheim eller Kylling og saa en sving nedover igjen, den er nu stikket saa paa begge sider af elven, men er endnu ikke bestemt hvilken linje de velger. Banen Otta-Domaas skal være ferdig for trafikk neste høst og naar det ikke havde været Trondhjemmerne med den elendige fjeldbane saa kunne vi kanskje om et aar eller to faaet set den rulle her forbi ogsaa. Ja, det koster at bygge baner her til lands bare planleggingen til stationstomt ved Domaas kosted mangfoldige hundrede tusinder, men saa skall den da ogsaa blive den kostbareste og smukkeste i Norges land. Den ligger høit op under fjeldet bent ovenfor Bondegaarden.

Hva tiderne her nu nettopp angaar, saa er de noksaa trange, alt er en gru, korn og mel som vi faar et aars tid siden betalte 12-14 kroner faar, maa vi nu betale med 20-22 kr. og kaffe, sukker, tobak og kort sagt al ting er steget paa samme maade. Dette ser mig du faar at være en jobbe- eller spekulant tid, der spekuleres i sten, jord, vand og nesten all ting. Fra Stueflotten og sydover faarbi Bøvermoen har grundeierne det sidste aar solgt baade elven og langt rundt den og til høie priser ogsaa faar sligt som før har været betraktet som omtrent verdiløst. Det er vel mellemmend som ved hva fremtiden vil bringe. Tanken skal være den at dæmme op nede ved Bøvren og saaledes sette den nordre del af Lesjaskogen under vand. De vil saaledes regulere vandet i Rauma faar at frembringe elektrisk kraft til et eller andet stort industrielt anlæg. Nok er det jeg tror vi faar en meget rummere tid ialfald saa lenge arbeiderne faaregaar, hva faardel bygden faar i lengden vil tiden vise.

Vi har haft en udmerket fin vinter, aldeles enestaaende faar os her, mildt, pent vær hele tiden, ikke en eneste dag snestorm. Det er ikke faldt over to fod sne alt i hele vinter, nu er det bare saa vidt vi har godt sledeføre. Lille Kristine er nu stor, svær jente, blir 5 aar i juni. Hun har nu baade ski og kjælke som hun har det ganske travelt med. Marit driver i fjøset meget av tiden, hun har nu 9 kjør, 5 kalve og 3 sauer, som alle skryder af en god matmor. Vi har ogsaa tjenestejente, som hedder Marit Kristine Ranem fra Nordland. Hendes mor er eders søskendebarn. Ja, nu roter jeg om saa meget tull at brevet kommer sikkert til at kjede dig. Jeg faar slutte med en flittig hilsen til dig og dine fra os paa Bjølverud. Lev vel fra Jonas Thøring.

PS. Hils Ole og Johan Sveen fra os. Johannes har nylig været her, nu er han vist paa reise. Vi modtog faar et par dage siden et kort fra ham, han var da i Kristiania. Hos Hans var vi strags efter jul, alt var vel hos ham. Mine foreldre lever, men tar nu til at blive gamle. Fader er meget daarlig til at gaa, kan ikke komme over gulvet uden to stave. Marit undres paa om du ikke kan finde en fin calender og sende hende.

Fra Jonas Thøring. 23 februar 1913

Kjære svoger med familie!

Tusin tak faar brevet som jeg faar en stund siden har modtaget. Gleder os at se at alt er vel med eder og det samme kan berettes fra os. Dere har vel hørt at Marit har været i Kristiania i vinter under doktorbehandling. Hun kom tilbage faar en uge siden og er over al forventning bra frisk. Nu har vi uvær af værste slag, en mængde sne er faldt de sidste dage, mer end vi har haft paa flere aar saa det er noksaa tungvint at komme frem uden vei. Her lever folk omtrent som fra gammelt, det fornemste arbeide faaar os mandfolk er at kjøre ved og hugge sundt, lidt timbertrafik i blant. Maasaaen er det omtrent slut med. Til sommerne har vi tenkt at bygge stall og laave, men nu blir det saa tungvindt at det blir vel vanskelig at skaffe til maaterialer. Det er kostbart at bygge her ogsaa nu. Arbeidshjelpen er dyrere og dyrere faar hver tid. Faar nogle aar tilbage fik man snikker faar 80 øre a 1 kr pr dag, nu tar de baade 3 kr og mer, og det svarer langt fra ikke til bøndenes indtekt. Kreaturene er rigtinok i meget god pris, men det blir saa rent forlidet man kan faa til salgs faar aaret, en bra ko betales nu med kr 150 pr stk, og mer faar de beste. Vi har 13 kreaturer småt og stort og 2 heste og nogle saue.

Sidste aars avling blev god, hvilket trenges, da al gronvare er meget dyr, 20 kr og mer faar en tønde korn, og saa al kunstjødselen som nu kjøbes faar hvert aar. Ja, bare Lesjeskogen kjøber faar flere tusin kroner, det ser rart ut, men ved faarsøg viser det sig at det lønner sig, jorden her kan ved tilsetning af de faarskjellige slag kvælstoffe og surstoffe frembringe dobbelt avling.

Arbeidet paa Raumabanen har nu saa smaat begynt, omtrent 100 mand driver nu paa i nedre del af Romsdalen og en del synst paa Lesje, men det bliver nok flere aar før hele banen blir ferdig. I Romsdalen blir det et arbeide uden lige, med svinger, tuneller og overbygninger. Her bliver det intet arbeide før om et aar og kanskje lengere. Ser af dit brev at mange bygger svært derover, det samme er tilfelle her, de bygger og bygger og ser aldrig du til at bli tret. Faar mig synes det at være et av det minst lønsomme nu, da alt er saa dyrt, det vil sige naar man ikke er aldeles nødt dertil. Jeg mødte Marit paa Otta nu sidste uge, over Dovre ser nu alt til at gaa til ro efter det store kav med at faa banen i stand. Arbeidet der er nu faar det meste indstilt, det er kun sjenelegging og pudsing igjen. Butikkene og restourantene langs banen staar tomme, slusken er reist og jentene staar saargfulde igjen med en liden enten paa armen eller i barmen. Det blir nu vist bare tull jeg skriver saa det er best jeg slutter. Med en flittig hilsen til dig og dine fra os her paa Bjølverud. Jonas Thøring.

PS. Kristine er stor, frisk jente, hun snakker meget om […] Jøraandstad. ”Hels en fraa me” siger hun. De hilses fra din broder Johannes, han er her hos os nu. Du siger at du vil vil sende mig et blad hvis jeg ønsker. Tusind tak. Ved Endre Stavem faar jeg tilsendt Decorah Posten, hvis ikke vilde jeg vært meget glad over at faa Skandinaven. Et av eders engelske county blade vilde glede mig at faa. Jeg faar ogsaa et county blad fra en av mine søskendebørn i Iova og det synes jeg er morsomt at faa. Faarresten hvilken som helst blad modtages med tak.

Fra Hans Jøraandstad. 27. april 1913

Kjære broder med familie!

Mange tak for Skandinaven som jeg nu har begynt at modtage. Det er meget interesant at se et og andet derfra. Tak ogsaa for pengene du sendte: 280 kroner, og du kan vite det var kjærkommet at faa dem nu til sommeren. Vi er friske og alt er vel med os. I gaar paa basar, talte jeg med Karl Stavheim, han bragte hilsen fra dig. Karl var gammel at se paa syntes vi, men det var kanske ikke saa meget rart heller, men noksaa kvek var han. Vi har haft enkelte gode dag vad veiret angaar nu i vaar, men nu er det surt og koldt igjen, ingen her i Lesje har begyndt med voronnen endnu, men nedover Romsdal og flere andre steder her i Norge har det været blomster lenge. Snebart er det paa gaardene, men liene er her dekket af sne endnu. Jeg skal ikke hefte dig med at lese mere vaas nu da jeg ikke har noget at skrive om som kan være af nogen interesse for dig, men saa vidt du for høre at vi er til og at vi har fot pengene. Hermed en venlig hilsen til eder fra os alle. Din broder Hans Jøraandstad.

Fra Johannes Jøraandstad. 3. desember 1913

Kjære bror!

Deres brev av november har jeg med tak modtaget. Jeg er særdeles glad over at faa brev fra dig af og til – og naar alt er vel er det særdeles glædeligt. Det har vært en bra sommer her hos os, og rigtig god avling blev det. Høsten var særdeles god, milt veir og bar mark til over mitten av november. Nu er det meget sne kommet, jeg er f.t. paa Bjølverud. Jeg saa du skrev til onkel. Nei, noget sammenhengende brev fik du nok dessverre ikke fra ham nu. I den senere tid har hans kone forestaaet correspondansen. Med onkel forholder det sig saa: Hukommelsen svikter ham aldeles, hans tanker er kaos. Da os kom fra Kaalaadalen og til Bjølverud, kjente han sig ikke igjen paa stedet, da var det kun 8 dage siden os forlot det i forveien. Thøring og mig var som regel den samme for ham. Her har du et lite eksempel hvordan han var. Men saa mild og taknemlig var han bestandig. Jeg spurte ham: ”Har du spist godt?” Ja tak, utmerket. Drukket to kopper kaffe? ”Kaffe, har jeg drukket kaffe da, jeg skal se efter, ja, det var grut i koppen.” Ja, så var han. Han var glad og forundret over hvor god vi alle var mod ham, jeg fortalte hvor glad vi alle var, naar onkel kom til Jøraandstad, og mot far var han hjelpsom bestandig – det kunde han naturligvis ikke huske, men han gjorde sig saa godt af det jeg fortalte ham. Han var saa glad i sit Jøraandstad folk. Det er nok saa, at onkel lever ikke under lyse livsvilkår, alt han kostet paa sine barn – og nu ser det nesten ut som de barn slaar hånden av sin far. Ole er for mange aar siden gift med Cecilie Pedersen, har tre barn, bor i Kr.ania. Han var kontorsjef i Norsk Kredit Bank med en løn kr 9500.00 aarlig. Nu er han vist i Central Banken for Norge. Ole er en gnier av reneste van, hans far har fremholdt sin stilling til ham, til svar har han fåt: det var saa dyrt at oppholde sig for ham i Kr.ania osv., ingen hjelp.

Hans reiser til sjøs, sender af og til lit hjem, men det kan ofte gaa aar mellom. Han er ugift. Margit skal være bra gift. Kristine har studert til nyle, hun var hjemme. Hva som plaget onkel mest var en gammel gjeld, stor kr 250 – 300.00. Det beløp lånte han for flere aar siden, uten sin kones viden, i den tro at faa kunde arbeide i banken lengre end han maktet. Nu var det overdrat til sakfører og det spøkte for at hans kone kunde faa vite det, han fryktet da for, at hun vilde selge af møblementet heller en være skyldig. Angaaende dette, gjorde jeg ham mange forslag, jeg vilde han skulde gaa til sine sønner osv., men han svaret: ”heller til en fremmed hvem det en var”. Ikke syntes jeg at kunde dække det for ham heller (han spurgte mig aldrig om det heller). For mig gikk mange kroner den tid jeg fulkte ham til heste skys opover Romsdal, automobil skys og hoteller, naar vi var paa setrene. Jeg sparet intet som kunde være koselig for ham. Jeg gav ham ogsaa reisepenger hjem, til tobak og frimerker. Du forstaar han var jo som et barn.

4. desember. Det sner fremdeles. Hvad jeg har skrevet i ovenstaaende linjer, er lite utførlig, saa du vil vist ha vanskelig at faa noget ut af det. Jeg er glad over at du omfatter onkel med saan sympati, hva vi søsken her ogsa gjør. Om du hadde utkomme at sende ham lit, var det velkommen og en god gjerning. Paa hvilken maate var bedst at sende er kan hende vanskeligst at bestemme – det kom kan hende an paa gavens størrelse. Helst til han personlig saa han kunde faarbruge de der hvor det medst laa ham i tanken. Om du saa syntes, kunde du sende gjennom mig, jeg skulde besørge det prompte i enhver henseende. Hvis det da fremdeles var ubetalet og hvis onkel levet da, hvis ikke det, saa blev det returneret – for de andre kjender vi saa lite. Eller hva synes du? Om det var lit til familiens underhold og felles, var naturligvis den snare vei til Aalesund den bedste. Onkel er saa at si umyndig, det er konen som disponerer over pengene, alle inkjøb osv. Han beklager til mig. Naar det kom brev saa gikk det gjennom konens hender først, derfor var det umulig, selv om Hans sente penger, at faa betale paa gjelden. Det er lit mystisk ved det hele, synes jeg, jeg har derfor tengt rest en tur til Aalesund i vinter eller i vaar, jeg kvier mig, da det er et noksaa hart havstykke at reise over.

Det var besynderlig med onkel, af og til kunde han huske noksaa godt, til andre tider var det aldeles borte for ham. Det er omtrent et aar siden han var i banken og fik arbeide, saa det har gaet fort nedad med ham. Han fik bare kr. 400.00 i pension. Det brev du fik fra ham har han antagelige skrevet og avsent uten sin kones viden. Det kom et hit om dagen fra ham som var bare rør, han forteller om et brev han har faaet fra Amerika, men det er umulig for os at forstaa hvem brevet er fra. Ellers er det konen som har skrevet til os.

7. desember. Nu gaar det fort til jul. Dagene er korte og mørke nu, ikke som den tid jeg skrev det forrige brev til dig. Jeg synes synd i onkel, men jeg tror nok at blir det noget med ham, saa maa hans barn træde støttende til. Margit bor ikke saa forferdelig langt fra ham. Aahjem, Vanelven, syd for Aalesund.

Med Caroline Jensberg ser det verre ut synes jeg. Hun er meget skrøbelig og fattig. Saa vi har nok indremision om vi orker. Det kunde være forskjellig nyt at fortelle fra bygden, men det er saa lenge siden du var her, at interessen er vel yderst liten for dig. Lars Løftingsmo er død og begraven. Ingeborg Kjelshus er for det meste i Kjelshus. Jakob Stavem har bygget meget paa sin hovedbygning, har nu en to etasjes bygning – og mange barn. Han har mange blege, magre […] gutter, men gode evner har dem. Kristian Stavem rev ned nordre del av sin bygning i sommer og satte den op nærmere veien, 3 etasjer og rummelig kjeller med skorstein i, murpipen er omkring 20 alen høi, det har jeg fortalt dig før. Guri H. Lermo var tjeneste pike hos Anton P Lermo i sommer, blev i […] med ham – nu er hun sinsyg blit og sent til asylet, barnet er bortleiet til Syver Risløken. Ungdomslokale har ungdommen sat op ved veien op for Søndre Hage. Ole P Holset har solgt nordre delen av sin store bygning for kr 1500, har jeg hørt, den er ennu ikke taget ned. Nu er Otta-Domaas banen opnet. Jeg var der ikke, for føret var saa tungt. Lesje jernbanest. blir med tiden et folkerigt sted, den blir beliggende over Kirkeveien som du vel ved. Ole Amundstad m. Co har […] for kr 2600.00 færdi til 1. juli 1914. Ved st. blir kommunehus, bank, skolehus, post osv.

8. desember. Mit brev blir stort at se til og enda blir indholdet saa smaadt. Du ved vel: der vaar barnevugge stod, blir Hoset jernbanestasjon for fremtiden. Alt gaar med, undtagen en liten kjil ved telegrafstolpen ved muren. Med Aagot Larsen Sell, husker du hende? Hun har levet sammen med en ung mann i flere aar uten at være gift. For tiden ved Dovre banens anlegg – det er rart vad som kan ligge i blodet. Jeg har ofte talt med hende, vært i hendes hjem ogsaa. Hun har en liten stue ved veien ret ind for Laurgaard, hun optreder aldeles som en gift kvinde. Jeg skal hilse saa godt fra Bjølverud og særdeles fra Marit. Hun siger at ha skrevet 2 breve til dig siden hun kom til Norge, men hun har intet faat- Imidlertid glær hun sig til det lovte brev. Før jeg slutter vil jeg faa bemerke: jeg kan godt tenke mig du Lars har utvei nok for dine penger, men Jakob –han er ugift og tjener vel bra – om han kunde sende onkel lit, det var den gode og den bedste […]. Du maa hilse Jakob saa godt fra mig og fortelle ham om onkel. Lev saa vel, med ønske om gledelig juletid. For dig og dine. Din bror Johannes.

PS. Jeg har nettopp faat brev fra Ole, alt vel, hils ham vis det falder sig slik!

Brev skrevet 1916 - 1920

Fra Johannes Jøraandstad. 5. januar 1918

[Dette brevet er til Ole Jøraandstad]

Godt nytaar broder med familie!

Det er langt fra 6. juni og til jul og enda er mit brev til dig ikke ferdig. Saa ofte i denne tid har jeg husket dig (og dine), husket hvor et trivelig sted os fant i Amerika – mange hyggelige dage sammen – nu er det minderne kun jeg har igjen. Minderne er det eneste paradis som ikke kan frarives os, heter det; minderne kan vel bli borte, men da maa livet intet være. Minderne og lengslerne er mit dyreste eie. Nu velter store forandringer om hverandre, men os mennesker er ved det samme. Den store republiks president begynte sin gjerning som god, klog stadsmand, men som enkemand gikk han i kne (i sin begeistring for kvinden) paa kvindestemmeretten (efter min mening er er stemmeret for kvinden kun ligestillet rettferdi, han var før en ivrig motstander av den). En ivrig fredsvenn som oppfordret de alierte saa vel som centralmaktene at komme frem med hva de kjempet for (det syntes jeg var visdom i, og en haan for England). Men saa pludselig vilde han krigen – og nu er U.S. meget trangere, langt verre mot os en England – ialdfald direkte, indirekte er det kan hende England som har ledningen. Skal man tro det gaar, som rykterne spaar nu naar U.S. kommer med – saa vil centralmaktene da -! Jeg for min del har liten tro paa, at U.S. veier synderlig meget paa de europeiske slagmarker. At gjøre sit folk ferdig til at møte saa øvede, saa godt dirigerte hærmasser – det tar lang tid, og avstanden er en faktor som veier. Krigsbegeistringen tar vel av, naar dødslistene i tusental strømmer ind. Som nautral vil jeg dog si: centralmaktene har nu gode chanser. Og til Tysklands ros maa det siges: de har gjort at industrivarene har vært saa billige.

Det kan være mangt at sige paa den norske regjering, men en vanskelig tid har og er det for den. England og Amerika bør tenke nøie over hvor utsat os er. Smaa stater har lidt en ynkelig skjebne – hvorfor vet os. Vaar kyst ligger åpen, smaa blomstrende byer- et godt maal for torpedoer, eller granater fra luften. Den store britiske flaate er havenes behersker – den ene konvoi senkning paa den anden ved Englands kyst og snart ved Norges. Til nu har Norge mistet 700 skibe, en tonnasje paa 1.000.000 og 850 mennesker, alt siden krigen begynte. Den tapte tonnasje utgjør 40 prosent av hele handelsflaaten i august 1914. Men den heimlige industri, og ikke minst forbruget har got frem tros al elendighet – det medste er at folk maa lære verdsette mat og stole mer paa sig selv og hva vort land virkelig kan frembringe. A/S, det ene efter det andet, Staalverk (elektrisk smelting), grubedrift, elektriske anleg (lysanleg), banker osv. alt har god fremgang. Store verdier er overgaat til norske som før har vært i utlændingers hender – det største og sidste, Borregaard, ca kr. 100 millioner dreiet kjøpet seg om. Det blev A/S og overtegnet med 50.000.000 (kursen paa engelske pund var lav – det blev flere millioner i forskjel bare det. ($-kursen staar ogsaa lav, ca kr. 3 for daleren). Fra 1. januar og paafølgende dager paagaar det en grundig optelling av mel, korn, gryn, erter, kaffe, sukker og opbakt brød, altsaa over hele vort land (en stab av ca 30.000 mand). To og to gaar sammen, 5 mand i hver skolekreds (broder Hans er med her, han er meget benyttet i herredet. Han har vært med i skolestyret mange aar, kredsformand, nu er han i overligningsnævnden og medlem av herredstyret). En ungkar som intet eier og intet har, har her mange fordele. Vort folk lever nu paa rationer. Fra tellingen i høst og til nu har 1 kg mel pr person pr uge vært det gangbare, altsaa av det grove mel som gaar under stadstilskud. Fra nu blir det kg 2.5 pr uge for voksen, lit til grisen, lit til hesten, naar den arbeider tungt, intet til koen osv. Dette gjelder for alt, ogsaa det som bonden har utrasket. Det er straf for den som misbruker og gjør overtrædelser, ja, 8 måneder for at give koen mel. ¼ kg pr måned pr person av kaffe, 1 kg. sukker, 3 lt. parafin til husstanden med kreaturhold, 2 lt. til hustand uten kreaturhold, 1 lt. til enslige som leier sig kost, alt pr maaned. Dette var for desember. En lt. parafin koster 0.45, 1 kg. farin 1.30 (rafinade findes ikke, folk koker sammen farin), 1 kg. kaffe 3.50 a 4.00, havregryn kr. 0.90, men findes ikke. Hvetemel, grynmel (fint) har ikke vært at faa paa lang tid. Det mel som brukes (stadsmel) er rugmel, grovt, en sterk, daarlig smag av det, gaar daarlig op og tungt at fordøie. Nesten al handel nu er paa rationering. Sirap er vanskelig at faa og koster kr. 1.40 pr kg. Smør fast pris kr 5, margarin 3 kr., men alt er saa vanskelig at faa. En tønde mager sild (netto 120 kg) kr. 60 plus fragt. Lærprisene er dog værst, kr 6 – 8 – 10 pr kg., sko til 11 – 12 aaring kr 30.00, for voksne kr 40.00. For 3 aar tilbage var det kr. 6 – 8 – 10 op til 12. Foret er uhyre dyrt. For dem som har mange at forsørge og ikke har anledning til at arbeide ute er det en meget vanskelig tid. For os som arbeider ved jernbaneanlegget er det fort gjort at tjene penger. Isommer, helt siden april og ut november har os tjent over 1 kr. pr time. Først kr. 1.20, siden kr 1.22 og opgjør i november kr. 1.51, alt pr time. Os arbeider 9 timer dagen saa du forstaar det blir op til kr. 13.50 pr dag. Forman har 0.15 pr time mer. Det er Ole Amundstad som os er med fremdeles (liker ham meget godt). Ole Ivar Amundstad, Ole Torsgard og jeg og to til har vært sammen i sommer. For Amundstad som har hus og hjem selv spares store penger nu. Jeg kjøpte mig et lite bjørkelas ved her om dagen og betalte kr. 16.00, om jeg sager og hugger det saa bliver det neppe 1.3 kubik ved. * For mig som maa kjøpe og leie alt gaar det meget . Jeg betaler nu kr. 18.- pr uke for kost og logi, vask uframt, olje og ved ogsaa ved siden. Saa om vinteren er det meget skoft for os og mindre fortjeneste. Jeg har nu fundet ut at jordbrug og bondens liv og virke absolut er at foretrekke fram for noget andet jeg har forsøgt mig med, men disse mine ærfaringer har jeg dessverre høstet lit sent. * Disse linjene mellom * maa være absolut en hemlighet mellom mig og dine fortrolige. Det er ingen her jeg forteller noget til om sligt. I sommer har os arbeidet op fra Bottem, det er en meget hendig vei. Arbeidet foregaar i 8 meter bredde i skjæring, hertil kommer skraaningen. Omtrent alle steder dreneringsarbeid. Det foregaar saa: 4.20 meter bret, 1 meter dybt kastes jorden op og transporteres bort, saa graves atter 40 cm ned, 60 cm bret over øvre kant, tynne heller paa bunden og gode stene paa siden med dek-heller over, dette kaldes lukket dreneringsgrøft (pris som regel kr. 2.00 pr løpende meter). Saa legges torv paa bunden og op kanterne for at ikke ler skal komme op. Saa fyldes det hele igjen med smaa sten, store maa skytes eller slaaes, alt maa gjøres efter reglerne, ovenpaa maa den være meget smaa og gjevn. Da ser det pent ut, solid ogsaa. Ovenpaa legges slippers og skjener, saa begynder grusingen og et lag på 40 cm ligges under skjenene. Atter ved øvre kant ved stenlaget 60 cm ut for banelegemet graves en grøft 30 cm dyp til at begynde med, men for hvær 10 løpende mtr blir den 2 cm dypere til den naar stikrenden. Dette kaldes linjegrøft og betales som oftes kr 1. pr l.m. Atter gaar til hver stikrende en grøft som skal tage og lede snevandet fra banelegemet og til utløpet. Det system gjelder hvor en haug eller bakke skjæres igjennom. Jord og sten som her blir uttat legges i lavere tæreng og kaldes fylding. Der hvor drenering og fylling konekter ender stenlaget ut i 0. Dette sker paa 10 l.m. altsaa fra 1 – 0 mtr fylling. Hvis du forstaar mit rør, vil du dele min mening om at Norge bygger solid. Al jordmasse beregnes i kubikk mtr., prisen har variert mellom 1.50 kr til 2.00 kr kubikmeteren. Mange steder er jorden hard saa os maa […]. Da bruker os ca 2 mtr lange, digre staalborre og driver de horisontalt ind.

Jeg haver talt med Haken Skarphol. Hjertelig tak for bøkene. […] Brevene os i mellem gaar vistnok frem bare os vokter os - for censuren er nøie – haaper han slipper mit igjennem. for England er aligevel den likaste og langmodigste av alle som os som liten nasjon støter mot. Den norske handelsflaaten seilte i 1916 ind bruto 1060 millioner (det siste aar var krigsasuransen uhyre, over 300.000.000 kr) – intet under at alt blir dyrt for forbrugeren. 1916 var et meget bra år for den norske handelsflåte [brevskriveren bruker nå ”å” i stedet for ”aa” enkelte ganger]. I krigens første 30 maaneder mistet vor flaate 280 skibe (375.000 brutto registerton) ved krigsforlis, siden har den mistet 420 skibe, 655.000 ton. Den norske handelsflaate ved krigens begyndelse var omkring 2.550.000 brutto registerton. Den utgjør nu 2.050.000. (meget som har vært inkjøbt fra utlandet har vært gamle, utlevet skibe, saa det er bra at tyskerne har senket dem). Du vet vist at Norge nu bygger jernbetons skibe – det er storartet, det skal nu bygges helt op i 1000 tons d.v. (De gaar i vandet med kjølen op – vender sig av egen vegt). Meget tonnasje er bestilt i U.S:, men skit, nu trenger de selv sin. Hveten som var bestilt tidlig i sommer, vilde de heller ikke levere. Du vet vist hvordan de klusset det til – jeg ønsker os var en stormagt – saa!

Det er mangt en kan prate om naar man er flere sammen – og jeg diskuterer og er strid paa hva jeg synes ret. Det er nu en følelig dyrtid over alle folk. For første sort finmalt hvete mel er kr. 73.00 i Kristiania, 100 kg byg koster nu i Lesje kr 45.00 (maximal pris). Rafinade kr 1.30 pr kg., smør nærmer sig kr. 3.45. Kjød ca 3.50, flesk kr 3.00 – 3.10., feit ost 2.70, kjød pølse 1 hg 45 øre. For 3 aar siden 14 – 16 øre hg for samme slag. Al hermetikk har steget meget. Verst er lederprisene, arbeidssko kr 30.00. Spiker 100 4 toms koster kr 1.20 (før 30 – 35 øre). Manufaktur som tøi og garn er forfærdelig høi – ja, alt er uhyre dyrt og fremdeles i opgang – pengene synes værdiløse. Det er harde tider over Norge – og dog er det gjort meget fra regjeringens side til lettelse – ennu ingen nævneverdig tvang i nogen maade.

I dag søndag, hellige tre konger 1- 6 1918. Hvilken avstand mellem datoene. Hva som ovenfor er skrevet, og hva som er skrevet av senere dato passer forsaavit som tidene forandres. Du synes kan hende jeg er urettferdig mot U.S. Haaper at forhandlingene som fremdeles paagaar vil bli til fordel for Norge. Det var nok saa at før krigen trængte Tyskland sig frem over alt, og ikke god var al deres framferd – tvert imot. I 1913 fik Norge 197.000 ton korn og mel-varer fra Tyskland og bare 51.000 fra USA. Men i 1915 fik vi 382.000 fra USA, men derimot intet fra Tyskland (87 ton malt stivelse, gryn, melvarer, til sammen). Hele vort korn og mel inført var i 1915 439.000 ton (382.000 fra U.S.), resten fra England og kolonier og Argentina. Mens Norge sender Tyskland mer end det dobbelte av fisk siden krigen begynte osv. Dette er aldeles sikkert. Men vi som neutral maa faa lov at handle med hvem vi vil synes jeg er ret nok. Jeg skriver meget daarlig, saa du har nok vanskelig at forstaa mig. Det er et og andet fra bygden jeg ogsaa kunde fortelle. Edvard Løftingsbakken er gift med Elise Breigutu fra vor barndoms grend. Trond Nyløkken er død. Jeg var i begravelsen den siste dag av september. Underlig rart. Brit Kornkveen døde like før jul. Ingebrigt er en raring – flittig, men saa indesluttet. Han var forlaavet med den elste søster; men den yngste ble fruktsommelig – saa giftet han hande – det skal være noget trist mellem dem. Han beder mig hilse dig saa ofte – det er saa rart med dem som kjendes fra barndommen – (os er ganske fortrolige). Du vet at Jakob og Hans Holset er døde, det er en ny slekt snart. Marit (lille/søre) Hagen er nu endelig gift med Peder Aaavangen (søn til Ole Nordre). Martinus Nyløkken er forlaavet med Rikka Stavem (datter til Jørgyne), Andrev Jørstad er gift med Inga Norderhus. Karl Stavem er gift med Ragnhild Lysbakken (det vet døk før). Jeg skal hilse fra dem, var der lit før jul.. Ragnhild talte om dig – hun har vist vanskelig for at glemme. Ole var saa snild osv., sa hun. Jeg har skrevet meget – rørt meget. Lev saa inderlig vel da min Kjære Ole med familie. Hils mine søskende om de spørger efter mig. Skriv – fortæl meget om det falder sig. Deres hengivne Johannes.

29. I forbindelse med byggingen av Raumabanen har en av brødrene til Lars Jøraanstad (Hans eller Johannes) i et brev til sin bror sendt en kartskisse som viser hvilke forandringer som har funnet sted i forbindelse med oppføringen av Lora jernbanestasjon. Kartskissen viser hvor potetåkeren lå og detaljer slik som hvor slipesteinen stod. Jernbanesporet er vist og likeså omrisset av fyllingen hvor stasjonsbygningen ble plassert. I brevet skriver han:

… viser en liten skisse av det som en gang var Jøraanstad. Ved Hoset bæk er undergang, stenmuret, saa gaar veien gjennom. Den gaar op ved ”Hoset tavlen[?]” og retning mot sæter kveen. Stationsbygningen blir staaende over myren ned for kildin[?] -. Lasterampen gaar sydover fra Kroken du ved (underlig -!). For at faa plan motte uttages en mengde masse nesten opp til potetløkken, ca 4 mtr. fra dens led [lé]. Fyllingen i ytre kant er meget høi fra grasbakken. Naar jeg om sommeren gaar veien norover fra syd for muren kan jeg ikke se Hosethovdae for den høie jordfylling -.

[Resten av brevet er tapt.]

Fra Marit Thøring. 1. november 1918

Kjære broder med familie!

Jeg har lenge tengt at skrive til eder, men det blir bare opsad. Det er nu lenge siden Hans skrev til dig saa jeg antar at du har modtaget budskapet om vaar kjære brors død. Johannes blev syg den 14. september og var forferdelig syg til den 22. september klokken 4 om eftermiddagen. Han døde stille og rolig. Mens han laa syg var jeg meget hos ham, han var taalmodig og snil at stelle med, han var tilfreds med at dø, han syntes han havde ikke saa meget at leve for, ”jeg som ikke har foreldre og hjem”, sagde han en dag. Søster til Jonas spurgte ham om han var rede at dø. Da kom det noget saa lyst og fredfult over ham, det var saa tungt for ham at tale, da han havde saa tungt bryst. Han fik først den spanske syke, saa bronkit og lungebetennelse. Han var forferdelig syk. Vi vagte i fire neter, søster til Jonas og en nabo en nat, jeg og Jonas en ny og broder Hans siste natten. Da klokken var 12 om natten sagde han til Hans at han var glad for han skulde slippe at arbeide mer. Siden sagde han ikke noget, for han kjente os ikke, men tre minuter før han døde saa han op og da svared han mig paa to spørgsmaal, saa drog han to ganger pusten og saa var det forbi. Han saa saa lys og vakker du og der vilet en ro og fred over ham, og vi haaber og tror at han nu har det gaadt. Saa nu er ikke Johannes mer blant de levendes tall, han blev altsaa den første av oss søskende, og at jeg skulde lukke hans øine i døden.

Marit, søster til Jonas, har bygd ved veien her bent nedenfor Bjølverud. Hun har et stort pent hus, har kafe og gutter i kost og logi, og hos hende bodde Johannes også og gikk på banearbeid. Saa det var i hendes hus han døde. Han skulle flytte til os igjen var det meningen, men saa turde vi ikke flytte han naar han blev saa daaarlig. Vi trodde han skulle bli bedre, men ak dessverre. Jeg er glad for at han var saa nære mig at jeg kunde faa gaa og stelle med ham og os har gjerne ville gjort begravelsen her, men saa syntes Hans og jeg at vi vilde gjerne begrave ham paa Lesje kirkegaard vor far, mor og tre søskende forud viler. Nu er det 14 av vaare nærmeste som viler der, han blev altsaa begravet fra vaar broders hus, lærer Klugsta talte ved baaren. Paa samme tid som at det var en sorgens dag for os, saa var det en høitidelig dag, og gaadt for os som stod ham nærmest at se og høre hvor høit han var elsket og skattet af alle. Der blev lagt tolv kranser paa kisten foruden en hel del blomster som vi lagde i kisten. Alle syntes det var rart at se den vakre, kjekke ungdom ligge der stiv og kold.

Haaber disse linjer vil finde dig og dere i beste velgaaende. Skriv lidt igjen strags til os. Saa er du med familie kjærlig hilset fra os alle paa Bjølverud. Din søster Marit.

PS. Vis Jakob er i din nærhed, saa send ham dette brev. Johannes blev begravet 5. oktober.

Fra Marit Thøring. 23 februar 1919

[Brevet er trolig adressert til Ole Jøraandstad]

Kjære broder med familie!

Tak for brev som jeg modtog i gaar. Jeg blev rent forundret over at dere ikke har faaet mit brev jeg skrev til dig og Lars og forklarte som best jeg kunde hvorledes det var med vaar kjære bror før han døde. Det blev vel en stund til jeg skrev da Hans vilde skrive strags, men jeg haber nu at dere har faaet mit brev. I tilfelde at ikke mit brev kommer frem til eder, saa skal jeg skrive og fortelle om igjen hvordan det var med ham. For mig og os alle her blev det et sterkt savn efter ham. Han var her saa meget, han var saa lys og glad bestandig, saa der saa ud som om han hadde bare solskinnsdage, men hvem har det her i verden. Han fortalte aldrig om sine sorger og bekymringer, men bar dem hos sig selv. Et og andet som vi fant i hans saker tyder paa at han stunder og lenges efter noget bedre. Aaret 1918 var han ikke saa munter som før, han var mer stille og betenkt. Han skrev saa ofte paa papirlapper disse ord: ”Hvor og naar, ak om jeg viste!” Han maatte sikkert hat en følelse om at hans dage var snart talte, han følte sig tret, livstret. Et sted har han skrevet et og andet og til sludt stod disse ord: ”give mig snart det bedre, o Gud”. Du vil gjerne vide om det var haab om at Johannes gikk frelst. Jeg skal fortelle dig vad jeg syntes jeg hørte med det samme han døde. For det første hørte jeg en ualmindelig vakker kirkeklokke. Tonerne kom ligesom ned fra oventil. Jeg stod stille alt mens jeg hørte klokkeklangen, saa stod jeg der og saa paa hans vakre, fredelige ansikt, jeg tengte ”kafor skulle dette hende, kafor skulde du Johannes dø fra os”. Saa kom det for mig det lille vers af en salme:

Da lad mig sove stille,

med et fornøiet sind,

og Gud hengiven vilje,

i Jesu arme ind.

Til sine tider har det været svært for mig at tro sikkert at vaar kjære broder har det gaadt, men saa i blant saa tror jeg det sikkert. Jeg skal fortelle dig vad jeg drømte en nadt i høst, en stund efter at han var død. Det var en aften Kista [hennes datter Kristine]og jeg var alene og den aften var det svært slemt for mig, desangaaende jeg bad at Gud maatte lade Johannes ha det gaadt, at han maatte faa være blant den frelste skare, men den tanke kom for mig at Johannes var fordømt, men til slut saa bad jeg om at Gud vilde give mig et lidet bevis paa at bror har det gaadt. Saa til slut sovnet jeg. Saa drømte jeg at jeg kom ind i en stor stue, forferdelig stor og mørk og trist og tom. Jeg syntes jeg var alene. Jeg gik og gik og ingen saa jeg, men saa fik jeg se to døre side om side. Døren til høire gikk op og der kom Johannes. Han var svært alvorlig og med det samme han fik se mig saa ragte han op sin høire haand og sagde disse ord: ”Det er ingen fordømmelse for den som e sjaa Jesus Kristus”. Saa snudde han sig og gikk ind igjen i samme rum som han kom ifra. Han lukkede døren saa at jeg fik ikke se meget, men det lille jeg saa var lyst og pent. Saa det var penere der han var end der jeg stod. Mens dette foregikk, og det var fort, saa kunde jeg ikke komme mig av flekken. Jeg stod stille til han havde lugt døren efter sig, da snudde jeg og gikk tilbage og jeg syntes jeg sagde ”kafor fyrde du me ikke, Johannes, du er ikke som du har vært før”. Jeg syntes jeg gikk og tumled og tumled, mørkt og tomt var det, men jeg kom ingen steds. Med det samme vaagned jeg. Da først kom jeg i hu at Johannes var død.

Denne lille drøm har været til stor trøst for mig, det var jo kun en drøm, men jeg bad om et lidet bevis og jeg tog det for at det var Gud som ga mig denne drøm da. Det er saa forferdelig stille efter ham. Johannes er svært savnet af alle som kjente ham. Nu ma jeg slutte for denne gang, haaber at alt er vel med eder. En kjærlig hilsen til eder alle fra os alle. Din søster Marit.

PS. Jeg sender et kort til eder, det er daarlig tat. Det er Marit [trolig søster til Jonas], Jonas og mej, Kari, Kista og Hans.

Fra Jonas Thøring. 6. april 1919

Kjære svoger Lars!

Tak faar brevet som vi faar ca 3 uker siden modtog, merkelig er det nu baade et og to aar siden vi modtog et eneste America-brev og nu den sidste maaned har vi faaet 6 a 7 stykker. Det er liksom at verden tar til at komme paa ret kjøl igjen, alles sind og tanker har kun været vændt mot den faarferdelige verdenskrig og mot alle dermed faarbundne vanskeligheder. Visselig har vi ikke endnu garantier faar en varig fred, men vi faar haabe at de mend som nu har makten vil udøve retferdighet, glemme hadet og love levelige vilkaar for alle, dette er visselig en vanskelig oppgave, men sikkert den eneste vei som kan naa frem til en varig fred.

Med oss her på Bjølverud er alt som sedvanlig, vi er alle friske, far og mor lever endnu og er faar alderen meget bra. Far er nu i det 85. år og mor i det 80., de har nu de sidste to aar været hos min søster, som du vel har hørt har bygget sig hus ved veien hvor den gamle Skredderstuen stod. Ser av aviser og brev at influensaen har rast svært over i America ogsaa. Her har den gaat under navnet Den spanske syke, og har krævet en mengde ofre omtrent alle i den beste alder fra 20 – 40 aar. Vaar familie blev dog heller ikke spart som De før har hørt. Det var et tungt slag faar os at miste Johannes. I gaar indtraf et noksaa uvented dødsfald her idet Marit Nordsletten, konen til yngste Per døde i barselseng (barnet døde ogsaa). Hun var datter til Mikkal Thøring, Lesjaverk og blev gift faar lidt over et aar siden. Forunderlig skjebne, hvorfaar skulde hun som netop havde begynt, ung og frisk, dø? Og min gamle tante, som er meget gammel og skrøpelig faa overleve hende.

Saa skulde jeg kanske nevne lidt om ærnæringsforholdene og besværlighederne under krigen. Som De vel av avisene har seet, saa tar det nu det sidste 1½ - 2 aar været os afmaalt og diktert hva vi skal fortære. I hver eneste bygd er oprettet et provianterings- og rationerings-raad som er de eneste som kan faarhandle rationerte varer. Saasom alle sorter mel, kaffe, sukker, alle sorter gryn m.m. Forresten er alle slags varer baade rationerte og ikke rationerte underkastet statens prisregulering og alle klasser fordrer likestilling i saa maade. Industrien vil ha høie priser paa sine varer, jordbrugerne vil ha sine produkter godt betalt og arbeiderne fordrer høi løn, saaledes blir alt som man maa kjøbe faarferdelig dyrt. Alt bønderne avler blir veiet og opnotert, et voksent menneske har ret til at kjøbe eller benytte av egen avling fra 7 – 11 kg pr maned af byg eller lidt mindre rug og hvede naar det er at faa kjøbt, af kaffe og sukker blir det knabt faar den som er en elsker av denne drikk, 300 gram kaffe og 900 gram sukker pr maaned.

Hvis det skulde interessere dig at høre lidt om stigningen paa de forskjellige ting skal jeg nevne 1 kg hvedemel før krigen 18 til 20 øre, nu kr 1 eller lidt mer. I fjor fik hvert menneske ret til at kjøbe 1 kg pr maaned, nu gjelder det kun folk som er født før 1846 eller efter 1916. Tørret frukt, rosiner, svidsker m.m. før 70 øre til 1 kr, nu kr 4 til 4.80 pr kg. Et par sko før 7 – 10 kr, nu 40 – 50 og saaledes er alt steget fra 300 til 800 % og merkelig er det at varer som f.ex. skotøi som fabrikeres i America og betales frakt og told og enda kan sælges her faar omtrent det halve af hva norske skotøi koster (hjemmearbeide af sko er nu her omtrent slut). En mengde skotøi er kommet hid til landet nu den sidste tid og De kan tro at det ikke er seet på med blide øine af de norske fabrikantene. Ligedan er det med alt maskineri, den pris vi nu betaler er mangedobbelt mod den egentlige fabrikpris. Pengerne gaar faar det meste i grosserernes og faarhandlernes lommer. Ingen under at milionærenes antal har steget saa i den sidste tid her i landet.

Hvis De nu kom hid paa Lesjeskogen igjen, sa vilde De sikkert ikke kjænde eder igjen, maskineri saasom slaamaskiner, hesterive, saamaskine m.m. findes næsten paa hver eneste gaard, endog af selvrensende treskværk har vi ikke mindre end 4 her paa Skogen, de drives alle med motor, dog ikke saa store som dem dere har i America til det brug. To flytbare sagbrug har vi ogsaa som drives med motor. Naar jeg naa har nevnt prisene paa saa mangt faar jeg heller ikke glemme prisne paa hester og kuer. En bra ko har i vinter været betalt med fra 700 – 1000 kr, og en almindelig brukshest for 1800 – 3000 kr. Jeg kjøbte en liden 1½ hest nylig og betalte 1100 kr faar den.

Med jernbanebyggingen driver de fremdeles, de har nu haaldt paa her snart i 3 aar og endnu er den ikke paa langt nær færdig. Det har været mendt at den skulde blit færdig fra Domaas til Bøvermoen neste høst, men det er tvivlsomt. Slige anleg har ogsaa været hemmet af dyrtiden. Slikt som skjenner fabrikeres ikke her i landet og Tyskland og England har heller ikke kunnet skaffet dem. Arbeidshjælp har det ogsaa været smaat med skjønt det nu er fastsadt en minsteløn af kr 1.50 pr time, 8 timers dag, kr 12 pr dag. Noksaa stor faarskjel naar man husker at faar 20 aar siden, da var man glad ved at faa kr 1.50 pr dag. Ja, det har været en underlig tid vi har levet i nu de sidste par aar, dog kan vi ikke klage, vi har ingen mangel lidt, selvom det har været vanskelig at faa fadt paa mange ting saa har det dog helst været slige varer som til nøds skyld kunde undværes. Verst har det vel været med tobak fornemmelig for gamle folk som har virkelig lidt deraf. Tobak har endog været solgt i smug til fabelaktige priser, nu tar det dog til at blive lidt bedre.

Faar en maaneds tid siden var jeg en tur til Kristiania og besøkte Deres søskenbarn Ole H. Jøraanstad. Baade han og hans familie var her en maaneds tid sist sommer. Han er Sougsjef ved Den Norske Creditbank, en hoidt betroet stilling, men også godt aflønnet. Han holder nu paa at bygge sig eget hus strax udenfaar byen, det var anslaaet til at koste ca 50000 kr, men kom nu nesten op i det dobbelte.

De har vel nu blit kjed av alt mit rot, saa jeg faar slutte faar denne gang med en flittig hilsen til dig og din familie fra os alle paa Bjølverud. Jonas Thøring.

PS. Enda har jeg glæmt at nevne noget om veiret. Vi har haft en ualmindelig fin vinter, saa lidet sne kan vist ingen mindes. Nu er det riktig mildt veir indtraat og den lille sne vi har reiser fort. Venter snart at faa begynde med vaaronnen. Hils Sveen og lad dem faa lese dette brev hvis De treffer dem.

Brev skrevet 1921 - 1925

Fra Hans Jøraandstad. Udatert, skrevet noen år etter 1920

Kjære broder.

Jeg kom i dag paa den tanke at jeg skulde skrive nogle linjer til dig, saa kan jeg maaske faa høre lit fra dig ogsaa. Det er nu saa lenge siden vi hørte noget fra hinanden. Det er ikke lenge siden jeg hadde brev fra Ole, men han skriver saa elendi lite, vi for ikke engang høre hva slags tider det er der over, eller hva slags avling det blir i aar. Det staar vel bare godt til hjemme hos dig ogsaa vil jeg tro.

Hva slags tider er det eller blir det i Amerika nu tror du? Her i Norge er det som du vel helst har set av bladene sørgelige tider nu, paa grund av den daarlige valuttaen og det rareste av alt er at ingen ser nogen utvei til at forbedre den på heller. De daarlige tider ellers, kommer vel for en stor del av at landbruket har haft 2 til 3 daarlige aar efter hinanden, de to siste har det over hele landet nesten ikke blit saakorn, ja, ikke paa flatbygdene en gang, og da sjønner du omtrent hvorledes det er blit i fjeldbygdene, det verste har veret aa skaffe sig saakorn, saa havre og erter har vi faat fra Tyskland, en stor del her i Lesja saar nu for det meste havre og erter og slaar det til grønfor. Paa grund av pengenes daarlighet stiger alt nu i pris, ja, det er nesten like saa dyrt nu som i 1920 og stiger fremdeles.

Jeg vedlegger nogle smaablade av din dagbok fra aaret 1889, jeg har gjemt paa dem lenge, nu tenkte jeg det kunde vere rart for dig at se dem en gang igjen. Ta dig endelig saapas tid at du kan sende os nogle linjer med det aller første. Saa maa du leve saa vel og hils din familie saa flittig fra os alle her hjemme. Din broder Hans Jøraandstad.

Brev skrevet 1926 - 1930

Fra Hilmar Jørånstad. 18 juli 1926

Kjære onkel. Jeg har nu tenkt å skrive litt til dig, så kanskje jeg kunde få høre lit fra det store land der vest. Jeg har nemlig tenkt så smått på å reise dit, hvis forholdene er slike at det lar sig gjøre. Derfor har jeg tenkt at du onkel Lars kunde være den rette til å gi mig råd. Tror du det vilde være nogen fremtid for mig og komme dit over? Jeg var 17 år den 9de april. Du kjender sikkert litt til forholdene i Kanada også du, hvorledes tror du det er der? Bedre eller dårligere enn i Statene?

Her i Norge er det dårlige tider nu, intet arbeid i gang, og aldeles overbefolket, dyrt alt man skal ha til mat og klær, og ingen pris på noget som jordbrukerne skal selge, om de har noget. Men en ting har vi overflod på her i Norge, sundt, frisk klima og herlig godt vand. Kun skade at man ikke kan greie sig med disse to ting. Hvis du vil være så venlig å skrive litt til mig med det aller første, så var det svært bra. Vi holder nu på med slottonna og har utmerket godt veir.

Så skal jeg hilse dig og din familie så flittig fra mor og far og oss alle her på Stuen. Din Hilmar Jørånstad.

Fra Ole og Nettie Norsletten, Canton, Sør Dakota. 1. november 1926

Kjære Jøraandstads.

Da vi ikke fikk treffe eder og sige tak for hva I sendte os før vi reiste, saa vil vi gjøre det nu om det blev lidt lenge før vi skrev. Det vil bli saa traadt med at komme til rette efter flytningen. Vi er ukjente her enda, saa vi ved ikke hvorledes vi vil like os her. Det er meget norske folk, og det tales norsk en hel del i byen, men det er norsk gudstjeneste kun hver tredje søndag, men saa er der oppbyggelse i kirkens basement hver tirsdag og der kommer ikke saa faa, helst ældre folk.

Vi lever tæt ved jernbanelinjen og her gaar 10 pasagertog for dagen foruten fragt-tren om natten, men naar man blir vant med det saa gjør det ikke noget større forstyrrelser. Byen har ca 3000 indbyggere, hovedparten norske. Du Lars kan ta dig en tur til fællesmøtet i Northwood, som du vil ha seet omtalt i V.J.B. Jeg maa gaa dit, da jeg er sekretær for dette møtet.

Her er fint veir, men noksaa koldt allerede. Man er nu i kornhøstens dage her omkring, og længere syd blir det meget corn (mais). En stærk storm en 6 mil syd ødelagde avlinge og rev ned en del huse paa en strekning av nogle mil, men intet menneske kom til skade.

Saa faar I leve vel og det gjør man kun helt i fulleste menig ved at leve i og for Herren.

Med kjærlig hilsen til eder alle fra os. Eders Ole og Nettie Norsletten.