Kommandersersjant: Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(oppdatering)
(presisering)
Linje 2: Linje 2:
'''[[Kommandersersjant]]''' var høgste [[underoffiser|underoffisersgrad]] ved infanterikompania i [[Hæren]] fram til graden vart avskaffa ved etableringa av ny befalsordning i 1930. Graden vart innført i 1747 da den erstatta den eldre høgste underoffisersgraden [[Capitaine des armes]].<ref>Christophersen s. 11.</ref> som vart teke bort.
'''[[Kommandersersjant]]''' var høgste [[underoffiser|underoffisersgrad]] ved infanterikompania i [[Hæren]] fram til graden vart avskaffa ved etableringa av ny befalsordning i 1930. Graden vart innført i 1747 da den erstatta den eldre høgste underoffisersgraden [[Capitaine des armes]].<ref>Christophersen s. 11.</ref> som vart teke bort.


I ein del litteratur<ref>M.a. i Odlaug 1928 s. 161.</ref> er det påstått at kommandersersjantgraden berre galdt i dei verva («gevorbne») avdelingane fram til den vart innført for dei nasjonale så seint som i 1855. Men den er brukt for nasjonale avdelingar i alle fall frå kring 1790, i nokre tilfelle alt i 1770-åra og i enkelttilfelle alt i 1748.<ref>Eige arbeid med [[militær rulle|militære ruller]] frå [[Oppland Regiment|1. Oplandske nasjonale infanteriregiment]] frå 1662 til ca 1813. I grenaderrulla for Ringebuiske kompani 1775 er det t.d. opplyst at [[Furer|furer]] Ole Jensen Holl hadde avansert til Commander Sergiant ved regimentet sitt livkompani. I hovudlegdsrulla for Gausdalske kompani for 1748 står Niels Randulf som Commander Sergiant. Han var 23 år og hadde vore i teneste i 6 år, alle ved det nasjonale regimentet.</ref>  
I ein del litteratur<ref>M.a. i Odlaug 1928 s. 161.</ref> er det påstått at kommandersersjantgraden berre galdt i dei verva («gevorbne») avdelingane fram til den vart innført for dei nasjonale så seint som i 1855. Men den er brukt for nasjonale avdelingar i alle fall frå kring 1790, i nokre tilfelle alt i 1770-åra og i enkelttilfelle alt i 1748.<ref>[[Bruker:Arnfinn Kjelland|Arnfinn Kjellands]] eige arbeid med [[militær rulle|militære ruller]] frå [[Oppland Regiment|1. Oplandske nasjonale infanteriregiment]] frå 1662 til ca 1813. I grenaderrulla for Ringebuiske kompani 1775 er det t.d. opplyst at [[Furer|furer]] Ole Jensen Holl hadde avansert til Commander Sergiant ved regimentet sitt livkompani. I hovudlegdsrulla for Gausdalske kompani for 1748 står Niels Randulf som Commander Sergiant. Han var 23 år og hadde vore i teneste i 6 år, alle ved det nasjonale regimentet.</ref>  


== Referanser ==
== Referanser ==

Sideversjonen fra 23. des. 2011 kl. 10:12

Utsnitt frå rulle over Lomske kompani 1793 der kommandersersjantgraden er brukt.

Kommandersersjant var høgste underoffisersgrad ved infanterikompania i Hæren fram til graden vart avskaffa ved etableringa av ny befalsordning i 1930. Graden vart innført i 1747 da den erstatta den eldre høgste underoffisersgraden Capitaine des armes.[1] som vart teke bort.

I ein del litteratur[2] er det påstått at kommandersersjantgraden berre galdt i dei verva («gevorbne») avdelingane fram til den vart innført for dei nasjonale så seint som i 1855. Men den er brukt for nasjonale avdelingar i alle fall frå kring 1790, i nokre tilfelle alt i 1770-åra og i enkelttilfelle alt i 1748.[3]

Referanser

  1. Christophersen s. 11.
  2. M.a. i Odlaug 1928 s. 161.
  3. Arnfinn Kjellands eige arbeid med militære ruller frå 1. Oplandske nasjonale infanteriregiment frå 1662 til ca 1813. I grenaderrulla for Ringebuiske kompani 1775 er det t.d. opplyst at furer Ole Jensen Holl hadde avansert til Commander Sergiant ved regimentet sitt livkompani. I hovudlegdsrulla for Gausdalske kompani for 1748 står Niels Randulf som Commander Sergiant. Han var 23 år og hadde vore i teneste i 6 år, alle ved det nasjonale regimentet.

Kjelder og litteratur

  • Christophersen, Bjørn 1978: Forsvarets gamle underoffisersstand. Dens innsats på sivile felter. Forsvarets krigshistoriske avdeling og Gyldendal forlag. Oslo.
  • Odlaug, Gustav 1928: «Underofficerene», i Norsk militært tidsskrift s. 153-184.