Kjeldearkiv:Norgesbrev fra Ole H. Fladager til Bror 1867-02-00
Norgesbrev fra Ole H. Fladager til Bror 1867-02-00
| Norgesbrev fra Ole H. Fladager til Bror 1867-02-00 | |
|---|---|
| |
| Informasjon om brevet | |
| Dato: | 1867-02-00 |
| Sted: | Oslo |
| Fra: | Ole H. Fladager |
| Til: | Bror |
| Nr. i samling: | 1090 |
| Samling: | P0092, Mons H. Fladager correspondence |
| Oppbevaringssted: | NAHA |
| Transkribert av: | Nasjonalbiblioteket via Transkribus |
| Viktig: | Denne artikkelen kan være låst, og kan da bare endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator. |
Christiania den Febr. 1867.
Min kjære Broder!
I Sandhed den dag blev mig en
virkelig Fest, da jeg modtog den
glædelige Efterretning, at Du befin-
der Dig saa vel hensides Havet og
Du kan tænke Dig, at det var ikke
mig alene, som blev lykkelig herover,
men ligeledes alle Søskende og Venner,
hvoraf Du ikke faa i den gamle
Verden. Da det var bleven bekjendt
at jeg havde modtaget det og Din Kones
Portraiter, kan Du tro, at de ofte
maatte fremvises, og enskjøndt
Belysningen ikke har været det Allerbedst,
vakker de almindelig Bifald. Modtog
da hermed min bedste Tak for Dit
venlige Brev og for Portraiterne
som jeg bevarer, som kjære Erindringer
om Eder begge og ligeledes min
Lykønskning i Anledning af dine smukke
Love og din lille Søn Henrik
2.
Da jeg modtog Dit Brev af 18de Jan. 66.
var jeg enda i Rom og havde temmelig
travelt med at fuldføre en del
Arbejder. Disse bleve færdige og Tiden
glad frem mod Dagen da jeg agtede
at reise hen og da jeg enda ikke
havde skrevet Dig til, hvilket jeg beklager,
saa tænkte at det var bedst at vente
til jeg kom hjem for at meddele Noget,
derhed. Naar man har modtaget et godt
Brev, saa vil man gjerne være vil
oplagt til at besvare det, deraf kommer
Udsættelsen tillige, men den er ikke
til at forsvare. Undskyld alligivel
Forsømmelsen. En anden Gang bedre.
Jeg reiste fra Rom fort i Juni
og efter nogle dages Opfald i Cristiania tog jeg
til Valders sidst i somme Maaned. Det var
om Aften jeg kom til Fladager. Guri
og bedel af Børnene være hjemme, ogsaa
Søster Marit var der. Arne, Henrik og
en Kommermand vore paa Sæteren for
at ombygge det gamle Fjor) Da havde
ventet mig og modtage mig spratisk
men jeg indledes snart at den
kjæmpede med en Sorg, som de
ikke let være istand til at skjule
men for ikke at bedrøve mig ved Hjemkom-
stang vilde der ikke strax ud med Aarsagen,
Endelig kom den. Henrik laa dødssyg paa
Sæteren, en Følge af at gaa i Snevand,
og lade efter Hesten. Efter denne Meddelelse
kunde jeg ikke, endskjøndt jeg var træt
efter Resen, lægger mig til at faae,
men og samme Aften tilfjelder og
anken til Hanklen om Morgen.
Efterretningen havde alt vesentligt
været fond. Hun var saa syg at
han næppe kunde tale. Doktor
maatte jeg nu være saa godt jeg
kunde og fik straffe levet varme
Fodbade med Salt og Aske, gav
som noen Molk med en derom
i til at drakke, og pakke ham i en
varm Sang. Det gjorde godt, han
levere stark Svar og følte sig snart
betydelig lettet. Badene blive gjentagne
og ledt efterladt kan som sig, men om
deraf ved jeg og. Skade gjorde det ikke,
Om 3 uger havde vi den Glæde at
saa have fuldkommen vel. Det
er en fortræffelig, snild Gut.
Nu havde vi en deilig Kad med Udflugter
tilfjelds, tillands og mand, iblandt
andet foretage vi os en Tour til
Vangsmøsen. Børnene paa Fladager,
Tilling, Niels Lillestrand og hans Søn Ole
og jeg vare deltagerne. Livligt og
muntret var det i høj Grad og vi
han Fornøjelse var det, at see den stor-
artede og skjønne Natur. Paa vore
forskjellige Udflugter vare vi altid
Mange og i Almindelighed, saa maatte
jeg anføre Toget. Marit og Ingar
besøgte jeg af og til, Naboerne ogsaa
men ikke ofte, endskjøndt de alle
vare forekommende og meget venlige
mod mig. Maret er vist og vel og
seer meget trivelig ud. De have opdages
dyrket og opbygget sin Gaard særdeles brev
og dertil have de kjøbt Rør af Juul
Belgien for 5 eller 6 Hundrede Spd. Dette
Stykke have de nu næsten oparbeidet
efter nyeste Fremgangsmaade. De høre
med del de meste Velstaaende i Bygden
Tore er rask og saa næsten ud som
for søger og Hjerte er nu nogen
og flinke til et arbejde. Amund Lude
er der fremdeles. Ingen er frisk og
lige rask til et arbejde, der er ikke
stor Forandring at faa gaa fandt
Aa falder sig ganske brav for Brendevinet.
Deres datter Berit, ved Du er gift med
en Bjørn, jeg tror fra Høldal aften
Aasen. De have hvar det halve i
Gaarden. Den af dens øvige dette
en nu ogsaa ragen. Inger og Langde
er Dardal i Tjeneste i Vinter, men
have let Arbejde. Ingen og Mar agte
nok at reise til Amerika til Vaagen,
det vel sige denne Vaar. Ingen har noget
bedet mig om at spørge Dig, om Du
tror at det kan være dem til Gavn
og tilraadeligt. Det samme Spørgs-
maal skal jeg ogsaa stille fra Arne
med Hensyn til Endel af foner
Børn, hvoraf 4 ere voxne. Penterne
paa tilling er særdeles flinke og Børnene
paa Fladagen meget Arbeydsomme.
Arne og Gure med alle sine Børn
lave efter Ovestandighedere noget
godt. De er forske og have endnu
ikke lidt meget af Aarene. Hun
har det samme gode Humeur som
tidligere. Arne har arbejdet dygtig
med Jordbruget og det viste sig i
Høst at det lønner sig, han fik Brøtet
og sjelden stappet af 20, dertil fik han
og Poteter begge Kjelderne i nedre
Kuen og den i øvre Stuen aldeles
fulde. Mange Kreature holde de
ikke, og stort mere end det falve,
tror jeg, af hvad Moder engang
havde, og som Følge deraf ere de
og altid saa særdeles vel forsynede
inden Begge. Jeg syrgade natur-
ligvis noget til Husholdningen
nærer jeg var fjernen, foraf om
Smør, Gjød og Sild, Caffe er
Jeg fandt det hyggeligt og hjemligt
i vor Fædrene bolig og levede som
i Bjørne dre iblandt mange
uforglemmelige Barndoms-frindringer
og hvor henrivende deilige en ikke
Lanskebere i Valders, de mægtige
Fjelde med sine skinnende Snesprer
de vellandt Elve og det malende Vand,
der saa blidt og venligt stynger sig i
dalen. Jeg kunde ligge i timer
paa Marken og beske alt dette.
Arne for flyttet begge Staburen
derhen hvor det gamle Fjøs tidligere stod
og malet Svalen paa det Største rød.
Paa deres forige Plad udenfor Vendun
er nu anlagt en ganske smuk have
og i denne glantede jeg og Henrik en
60 Planter af Lær og Løvtrær og deriblandt
til en hel Løvsel af Serintræer. Jeg haaber
det vil blive sagt. Jeg havde, som sagt
haft det meget travelt i Rom og havde
rigtig godt af at være paa Landet
en Stund, men at være aldeles ube-
sjeftiget med komsten, kunde jeg
dog heller ikke og hvad gjorde jeg saa
Ler til at modellere i havde jeg ikke
og tænk Dig, saa maade jeg isteden
og det gik udover det store Staber.
paa alle Fælterne kom der Figurer
malet i Olie. De forestille fordi 4
Aarstider, en Episode af Korhistorien
i Opygten, en Genus med et Over-
flødighedsfordog en symbolisk
Fremstilling af Harmildheden,
deraft en Minerva med sin Landse
brystbillede i godt naturlig Staaelse og
en Love ligeledes i naturlig Størelse.
Alt dette skaffede mig ikke faa ubetydelig
Umage, men det var morsomt.
Det vakker en vis Forbuselse blandt
Bønderne og der kom en Masse for at
saa det gamle Stabur. Folk som ikke
vidste derom, bleve i Mørket bange og
en kraftkarl erklærede, at han en
Aften var bleven saa ved for Mis-
da med sin Landse, at han var
bleven kald dige ned i Fødderne, flere
vare de glade ved at see det.
Gur Ole Henrik og jeg gjorde ufor-
en, men i det redsomste Veir og
Føre. Men Tidsfest overlod jeg til Guri
og varede selv til langt op paa Læggen.
Elve og bekke vare opsvalende saa
at Smaagrase og kan var afsted
i Erikaren, men Henrik og jeg
faggede i Aar lige til oftere
og redde alle de stakkere Svar.
Du skulde seet min magt,
den saa gruelig ud da jeg kom
hjem. He og Lo var jeg med
at høje og kjøre, atter gjerne
jeg kastede dygtigt) glædede og kjørte
Seldegilder blive anrettede, kortefter
Sagte i Agerne, Kaffen kagt og for-
tværet ude. Brændeviin havde jeg
og det ikke ubetydeligt, saa et Lystserne
temmelig ofte fik sig en Hjertestyk-
ning. Slag siste jeg og skjød Salver
saa skart rungede imellem
Fjeldene. Nu blive kompelserne afbrudte
Vor kjære Søster Range havde.
flere har ikke befudet sig rigtig
vel og i Sommer var hun af og til
svagere, men nu tog Sygdommen
alvorligt til. Jeg besøgte fandt flere
lange, Arne Ingri og Marit engang
Doktoren kom der hver dag. Men
ak! det var tunge besøg til Langdi
i Forhold til forhen, da vi saa hende
saa livlig og rask. Hun led meget
og længe og alle Tanker om fordteret
og at komme til Kræfter igjen forlod
sin gjerne, og med inderlig Kjerlighed
talte sine om Religionen og Haabet om
sin udødelige Speles Frelse, byggede
hun først og sikkert paa Guds Naade.
Forsomt, trøstet og tro til det Sidste
hensaar hun stille og roligt den 4 Octbr.
Naade blive hendes Sjel til Deel
Og Kjærligtighed hendes Minde!
Lige til Endnu havde hun sin fulde
Samling og Bergen af alle sine Sanger.
Vi tage alle et hjerteligt Farvel med
havde og med inderlig Kjærlighed
talte sin efter om Dig som var
10.
fraværende og paa sit Dødsleie bad
som mig, Haand i Haand, med
taarer i Øinene, paa den mest
rørende Maade at bringe sin snille Broder
der er saa langt borte, de fasterligste og
hjerteligste Hilsener, med Lad for
hver dag og dine I havde levet
sammen. Modtog da formed hendes
sidste hilsen, saaledes som anført lød
den ordret. Ved min Hjemkomst.
forsømte jeg ikke, at bringe hendemunt-
lig skjøndt tidligere skriftig – det kjærlig-
ste Hilsener fra Dig, og dette træstede
hende over, at hun intet Brev fordi
modtaget fra Dig. Underlig glad
var hun er at Du erindrede hende
og dine Søskende og særdeles fornøjet
over at see Dit og Din Lover Portræter
som hun eller og atter igjen saa gjerne
vilde saa, og Du skulde seet hvor
sine var lykkelig over Efterretningen
om, at Du havde og lille Søn-
Henrik Fladager. Fangde forstod at
skatte sin Fader af samme Navn?
Rangde og vi Dine øvrige Søskende
11.
vare Forsynet inderlig taknemmelige
fordi han beskjernede Dig under den
ødelæggende Krig. Ak! hvor det maatte
været vedsamt derover i den Tid.
Omkring 14 Dage efter at Længde
var gaaet til Hvile, var der en
skjøn, solbeskinnet dog til hendes sidste
Vandring; Alt var saa fredeligt, saa
blandt i den klare hosluft, at dagen
legesom dannede at Led i Overgan-
indtil det evig Forklarede. Begravelsen
foregik meget fortideligt og Enhver
bedrag sit, til at ære var henstummede
Søster. Kontrolør Stenersen havde
skrevet en smuk Sang, (jeg indstiller
den her) der blev sunget forstemmig,
Jeg havde bygget et Capel af Grantræer
og Granbar, ude paa Gaarden, med
Buer og Søiler, der sidste omvundne
med skinnende, gult Birkeløs og paa
Spidsen af Portalet herede sig et Kor
ligeledes omkredset af fint Birkløv.
Det Hele svarede til Stemningen og
i dette Capel stod Baaren med
blomster, krandse og Lys, mens
12.
Gjesterne spiste, da denne Sang blev
udført med en til og innenes Presten.
Bjørn faldt en meget vakker tales
Derefter bare vi finde skifteres
til gaae under Klakkernes alvor-
lige Dem. Ved Søster blev sandet
i den trofaste Jord, under en
Løn, en Sang og et inderligt
Farvel
Desværre maa jeg ogsaa
melde hvis de ikke allerede gjennem
Ingen have, forlængst har ført att
dette at Dorten haven heller
ikke mere er iblandt os. Færd med
at tage Mod, udaandede songlud-
selig, rimeligvis rent af et
Slagtet fælde. Flittige og ordentlige
Dotten, efterlelader Mand og 2 eller
3 Børn. - Fred med hende!
nogen efter Fange Begravelse
plantede jeg et Piletræ ved hendes
Grav, at ved hendes Mands og
at ved den, for man gaar siden
forudgangne, første lille Ingeborg.
paa Leven, efter Moderen
Bortgang, er det saa naturligt
at en vis Opløsning af Familien
har gjort sig gjeldende; den af
hullerne menlig Henrik, Arne,
Thore og Andrea, agte efter For-
lydende, at reise til Amerika
i Vaar og Syver, for at udrede
desse sine reparter, har solgt
sine Sætre til N. Frydenlund, og hvis
saa, tal god Pris, faar affindet
sin haand, er det og umuligt at
ogsaa han emigrerer. Syver har
I Barn og er en ydslig Gut.
Ingeborg stakker, finder sig saa
alene og ensom. Han skal agte
at tage til Byen til Sommere
Jeg har nylig skrevet at opmuntre
de Brev til hende, men hverken
raadet finde til eller fra, at tage
til Byen. Maaske hun ogsaa en
til Ammer? Inger breven med
som Mand og 3 Børn viste did
i ifjor Vaar og tager ind til
Turi og Niels Belgien. Du har
maaske fart fra Dem?
14.
Moderen var meget glad over et
Brev fra hende. Jeg læste det,
De havde haft en besværlig Reise, men
vager nu tilfredse og havde det godt.
Ole Juni har det godt, er her i Byen
og har været her 5 Aar i Trombodlære.
Bendet Oladager har været her 2
aar. Malerlære og skal være 2 Aar
til, han gaar paa Regne og Søndags-
skale, er for en veld Mester og har
det godt
Jeg maa tilfare at bomme
paa Jaren vare særdeles opmærksom-
og omhyggelige mod Moderen under
findes Sydove og ydede heder al den
Hjelp, da formaaede. Inger, som
ælskværdige Datter, savnede hun
dog meget, og det gjorde havde ondt
at han ikke mundtlig kunde sige
hende det sidste Farvel. Hun
tænke saa meget paa hende og
talte faa ofte om finde, men
var dog fattet og glad over at
Inger og hendes Mand var ved
godt Mod og havde det vel i det
i Land. Dine nærværende
15.
Børn bod Ringdi, mange Gange,
at bringe sin moderligste og hjerteligt
Hilsen til sin kjære Inger, til
hendes Mand og Børn.
Ver kjære Moders Grav
har jeg sørget for at skulle være
smuk, og det er næppe, at noget
Gravsted i Valders, saar saa særligt
ud; Et skinnende hvidt Staket omgiver
den, og smaa Pilaterer og blomster
rifte meldte derover. Naar jeg
engang faar Raad dertil, har jeg
tænkt om Bulle fælle fælle en
Støtte derfra, enten af Steen
eller Malm.
Den 3de dog efter Søsteres
Begravelse tog jeg til Byen, ledsaget
som hele Flok unge Mennesker fra
Nordbygden og Overdal til helt ud
i Lovsbakkerne - Kaarer og Mun-
terhed og Farvel - Henrik Fladagen
fulgte mig med Hest til Gjøvig,
atter igjen Farvel og 9 Timer.
derefter var jeg i Amstiania.
Her traf jeg snart mange fortræffelige
Venner og det var mig en Opmuntring
efter den sidste Lids sørgelige Begivenhed
Strax var jeg ikke oplagt til at
beskalle andet, end at læse og Regne-
heden tog jeg fat paa at modellere
en Portrait Modellen af Ansulde
Tomme, derefter en Buste af den
Schou (Gemal Consul Crowes datter
Denne skal jeg udføre i Marmor for
en Pris af 300 Spd. Nu holder jeg
paa at modellere to Søster af to
smaa Frøkener var Kervel
men om jeg kommer til at udføre
disse Marmor ved jeg endnu ikke.
Akorden er: at jeg for det Første,
skal fare 40 Spd for hver af dem
i Lie eller Geber.
Brevet har hvaldt en Stund og imid-
lertid har jeg faaet bestilling paa
disse Buster i Marmor og skal for
300 Spd for dem begge. En større
Ligning beskjeftigede mig ogsaa en
Stund ved Nytaarstider. Jeg frem
Skilledes det gamle og det ny aar.
4 symbolske Figurer i naturlig Størelse.
Ligningen blev udstillet. Kunstfor-
ningen.
17.
Jeg har ogsaa imidlertid haft Brev fra
Juven der meddeler, at Henrik,
Thore og Andreas sidst i April
komme til Byen for pr. Dampskib
at reise til Amerika. Isamme
Tidsrum har jeg ogsaa modtaget
kærkomment Brev fra Inger
Juven som til min Glæde
meddeler at, baade du og hun
med Familie have det godt. Du
har hele hende faa hjertelig fra
Drog og sige, at jeg skal snart
skrive hende til. Maaske kunde
sende hevde et Udrag af dette
brev eller ogsaa de hende dette
til Gjennemlæsning.
I Dit Brev spørger Du
med om jeg havde lyst til at reise
til Amerika, eftersom Udsigterne
for stens Fremgang. Norge
er liden. Det er vist altfor fandt
kræve, men hvad er nu Din
verlige Mening med Hensyn
til Anita, den jentund?
Er Nationen skreden saa vidt
frem i Cultur at den har brug for
Billedhuggerkunst? og tror Du et
der, med den Sunde jeg kan,
vilde være nogen Sysselsættelse
for mig. Det er paa ingen
Maade min Mening at have smaa
Tanker om Amerikaneres Cultur
i Almindelighed, men Verdens-
historien viser overalt, at enhver
Station bestandig har benyt en
lang Tid til Kunstens Udvikling
og spesielt til den alvorlige
Billedhuggerkunst.
Det kunde maaske være muligt
at der kunde være noget at gjøre
for Kirker og andre Bygninger
i disse hurtig fremblomstrende
Steder i Amerika. Det kunde
ogsaa være muligt at man ved
Siden at kunde oprette en de
for Ligning og Modellning, støttet
paa at jeg selv har gjennemgaaet
Skolen i Kunstakademet.
At trives i Amerika, det tror
pag. Altid at jeg kunde for en
vis Tid. Gjør mig nu den kunste
at tyndige sig om Forfalde i
19.
anførte Henseende og sig mig din
Mening og Dit Raad. Det kulde
være morsomt at helse paa Dig
i den ny Norden hensedes havet
og se hvordan det saa ud der.
Det kommer rigtignok ogsaa
delen paa Passen; her er
nemlig saa umaadelig Lyst, at
alene, at Pengensvende, som
Dig før Solen og ofte ere Stekten
noget uvisse, endskjøndt jeg som
oftest har mere at gjøre end
mange af de andre norske Billed-
huggere.
Jeg skal tillade mig at udstøtte
met Fotografi, noget bedre
Portrait har jeg ikke fortiden. Dag
har ventet paa et fra Rom, men
Det er ikke kommet endnu og dette har
jeg laant tilbage af Bendik Lediger
Nogle Fotografier af nogle af mine
Arbeider skal jeg ogsaa tillade mig
at sende Dig.
Nu er Du vist for længesiden kjed af
denne lange Lækte, man til
20.
Slutning skal jeg nu frembære
de hjerteligste og varmeste Hilsener
fra alle dine Søskende, fra Deres
Børn, fra Guri og hele Familien
til Dig og Din Kone og fra
Henrik Egelinst til Henrik Fladager i Amerika
Du skulde blot hørt hvor ofte den
Søskende og Deres Børn omtalte Dig
Du skulde hørt hvor inderlig og
hjærtelig vi omfatte Dig og Erindrin
gen om sammenlevede, lykkelige
dage i det gamle Fædrehjem
sandeligen Du vilde ikke tvivlig
paa at alle have dig i levende og
Kjær Erindring. Hertil skelige agte
føre faar mange, mange Hilsen
fra en hel Deel Venner og Bekjendte
hvoraf jeg her skal nævne nogle: Halvor
Marken, Nils Ødegaarden, Mons Sedling, Billa
Lorger Lebne, Torger Reien, O. Færden. Ole Sommer
Niels Strand og Kone, Astrid Medtstrand med Børn
Tollev Ringsager der spørger om Du raader ham til at
reise til Amerika? Ole Simlebakken, Arne Granum
Mons Sundem, Halvord Ulnæs med mange andre
og herrtil føier jeg min egen hilsen til dig
din Kone og Søn fra din altid hengivne
Ole H. Fladager
herfra Byen skal jeg hilse fra de Coninck, Nilsen Sæther, din Vert og hans Kone.
Hils mine (?) Penninge, Tollev Svennes med Kone Gunild Strand
Tosten Rulleng med andres […] ogsaa Caroline Strand.
Skannede brev
Klikk på bildene for å se det i større versjon. Last eventuelt ned til egen maskin for å åpne i bildeprogram, slik at det er lettere å forstørre eller forminske eller bruke andre hjelpemidler i korrekturarbeidet.
