Kjeldearkiv:Søndmørs Beskrivelse

Dette er en gjengivelse av en artikkel eller del av artikkel som i ettertid er blitt lagt ut på Nettbiblioteket. Lokalhistoriewiki dupliserer som hovedregel ikke lenger tekster fra Nettbiblioteket, men oppfordrer i stedet til å bruke sitater og lenker.

Søndmørs Beskrivelse
Kjeldeinformasjon
Namn:	Sivert Aarflot
Født:	23. oktober 1759
Død:	14. april 1817
Stad:	Volda
Tidsrom:	1812
Nedteikna av:	Øystein Sande
Viktig:	Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Med Hans Strøms store ”Søndmøers Beskrivelse” som førebilete prøvde Sivert Aarflot seg på ein mykje meir kortfatta versjon, som Maurits Aarflot har gitt nokre utdrag frå (Sivert Aarflot og hans samtid, s. 74ff.):

Søndmørs Beskrivelse

Efter .... Middeltals Beregning kan vi paa et her middelmaadigt Jordbrug af 1 Vogs Leie holdes og fores om Vinteren 12 Klavebundne Nøt, hvoraf 8 Melkekjør (hver 6 el. 8de mand har en Oxe), 10 voksne Sauder, 10 voksne Geiter og 6 af hvert Slag af Smaabukke, Kid og Lam.

Den største Deel af Kyrne Kalver i Januar og Februar Maaneder og derfor gjøres ingen Regning paa Melk fra Mikeli Tider til Jul. Dog vil man i de fleste Husholdninger have i det mindste een Ku, som skal kalve før Jul. Og de som havde gode Sæterhager og Græsgange vil helst at de fleste kyr skal kalve i Marts, da de af slige som de kalde Seenbære faar den meste Afdraat om Sommeren.

[M. Aa.: Om kornslag og sådnad skriv han:]

Den her mest brugelige Kornsæd er Havre, som og altid udsaaes først om Vaaren; dernæst er Hamle-Korn og Byg. Havren er efter Gaardens forskjellige Beliggenhed 3 Slags, nemlig:

Seen-Havre, som almindeligst bruges ved Søekanten, hvor men mindst frygter for sildig Høst. Den vokser med mindste Gjødning, giver store Straa og megen Halm, og almindeligst stort men ikke altid Kjernerikt Korn.

Halv-Snar-Havre, den bruges i de laveste Daleboer og er over alt den passeligste at blande blant Byg til Hamle-Korn, da den modnes enten i kap med eller lidt sildigere end Bygget.

Snare-Havre, som maa bruges i Fjeldbygderne, hvor den ofte modnes tidligere end Bygget, er derfor ikke saa tjenlig til Blandkorn, fordi den enten falder af eller groer ud før Bygget er fuldmodent. - Snare-Havren vil have næsten lige saa feed Ager som Byg og giver et smaat, men naar den faar fuld modning et Kjernerigt Korn. Og om Snarhavren høstes grøn, giver den dog et bedre smagende Meel end Senehavren naar den maatte skjæres grøn.

Hamle-Korn eller Blandingskorn er den anden slags Kornsæd, som man i nærværende Tider dyrker meer end Forhen og det som en Følge af Jordforbedringerne og Landmandens tiltagende Kundskab. Man kan udsaa forskjellig Slags Blandkorn, som her almindeligst kaldes Hummelt-Korn, saa som: Af ligemeget efter Vægt, Byg og Snarehavre. Af to Deele havre og en Deel Byg, og af tre Deele Havre og en Deel Byg. Man saar ikke gjerne Hamle-Korn som har vokset sammen, men blandet Byg til Havre naar man vil udsaa det.

Bygsæden har i Fortiden havt en ringe Lykke paa Søndmøer; som Jordskorpens Bestanddele af megen Plantemuld el. Dimuld, og flestesteds overflødige Fugtighed har forevoldt - men ved en mere oplyst Jorddyrkningsmaade vil komme sig og tilveiebringe Landets Velstand, hvorom mere paa sit Sted.

Havren saaes altid tykkere end Bygget, da baade Havren taaler at staa tættere end Bygget og fordi dette ordentlig tunt saaet giver flere Fold, som erfares deraf, at paa gode Jorder kan af Byg avles 12, 16 til 20 Fold, naar Havren ikkun giver 5, 6 til 7 Fold. At man paa mange gaarde maa saa tykt for at Sæden ei skal kvæles af Ugræs er alt for bekjendt, og har vine Aarsager deels i Jordbunden, deels af mangler ved Jorddyrkningen.

Efter et Middeltal Udsaar man her:

1 Tønde Byg i 6500 Kvadrat-Alen Ager.

1 Tønde Havre i 4400 Kvadratalen og

1 Tønde Blandkorn i 5000 Kvadratalen.

Dog er Forskjellen saa stor paa Udsaaningen, at i nogle Daleboer maa man saa Havren dobbelt saa tykt og Bygget 3-dobbelt saa tykt, som paa visse Gaarder ved Havkanten.

[M. Aa.: Under eit avsnitt om "Søndmørs reiser og seilads" skriv han:]

Da de fleste og vigtigste Reiser skeer her til Søes, saa maa her beskrives de Slags Baade og Fartøyer, som bruges til Søefærdselen.

1. Jægte ere de almindeligste større Fartøyer, som her bruges, og inddeles i Raaseiljægter, Bomseilsjægter og de saakaldte Tændringer, hvilke siste ere smaa Jægte kun paa 5 til 6 Læsters Drægtighed. Disse er vel de fleste kjøbte fra Nordfjord og andre Steds fra, men nogle bygges nu om stunder i Fogderiet helst i Volden. Og sælges Skrogene nybygget for 12 Daler pr. Læster Drægtighed, som for en Jægt paa 16 a 17 Læst (som er de middelmaadige) bliver omtrent 200 Daler, og enda er ikke Indredningen eller de øverste Jernbolter bekostede.

De fleste Reiser som gjøres med disse Fartøyer, er til Bergen, saa og til Nordlandene og nogle til Trondhjem, Kristiansund og Molde, samt ind i Nordmørsfjordene for at hente Trælast.

Til Bergen føres - dog langt fra ikke som forhen - Tørfisk, Sild, Tran, en deel Bukkeskind, Gjedeskind, Kalveskind, Faareskind, Talg, Skind af adskilligt Vildt, saa og i disse senere aar en deel Tangaske, og nogle faae andre Udførselsvarer. - Fra Bergen hjembringes igjen: alle Slags Kornvarer tillige med en Hoben Kringler, Kavringer, saa og Salt, Hamp, Liin, Stry, Seildug, Jern, Staal, forskjellig Slags Klæde- og Krambodvarer, Viine, Brændevin, Tobak, Malt, Humle m.m.

Til Nordlandene skeer de fleste Reiser nu (fordi at Fiskerierne har næsten ganske ophørt paa Søndmør) for at kjøbe Raafisk, som saltes og virkes til Klipfisk.

Til Trondhjem og Kristiansund samt til Molde og Romsdalsmarked føres Fedevarer og en deel Fiskevarer, Tangaske, Sild, barkede Huder (Søndmørsk Læder), Bandstager, Plogjern, Spader og adskillige Slags Giortlerarbeider.

De største til omhandlede Reiser oftest brugte Jægter er omtrent 30 a 40 Læster drægtig og føres af 6 a 8, for Bomseiljægter 4 Mand efter deres forskjellige Størrelser og Reisenes Vidløftighed.

Slupper eller Skib har kun en eller anden Kjøbmand benyttet sig af, hvorved jeg finder Anledning til som rosværdigt at anmærke og nævne: Kjøbmand Hr. J. Krey paa Handelsstedet Gamblem i nordre Sundmør, der har paa sin egen Gaard ladet bygge og forfærdige et Skib, hvormed seiles til Christiania og andet Steds, - og Hr. Postmester Randulff, som har ladet bygge et lidet Deksfartøy eller Slup til at forsøge Havfiskeri paa Storeggen om Sommeren og gjøre Reiser med til Nordland om Vinteren.

Den neste artikkelen har ingenting anna til felles med den førre enn at han også beskriv einavgrensa del av Sunnmøre. Han står i Ivar Myklebust: ”Ørsta”, s.219. (Skrivemåten er modernisert.)

Noget gammelt om Folstad og sammesteds nogle fundne runelevninger m. m.

Folstad, en gård på fastlandet, er i det mindre hvad Giskegård blandt øerne har været i det mere; mærkverdig ved oldlevninger, traditioner m. m. og fortjente derfor en egen antiquarisk beskrivelse, med samling av alle endnu læselige dokumenter som lyde på denne gård. Denne gang vil jeg kun kortelig anmerke at den er hovedgården i den såkaldte Follestaddal. At hele dalens øvrige gårde har ligget under og eiendomlig tilhørt Folstads forrige beboere under navn av Folstad gods.

På denne gård overlevede en kone med sin datter den sorte død (og hvis efterslægt der endnu gives beboere), og derom er nogle gamle sagn og traditioner opbevarede.

Om gårdens første anlæg og beboelse heder det, at Folstad først skulde gjøres beboelig av en som dels nævnes Djurinn, dels Jutulhers; men av egentlig navn Vedr Vedrhall, efter hvilken også den ovenfor gården stående fjeldtop kaldes Vedrhald. Denne Vedrhall som i traditionen og det gamle bygdesprog beskrives som en Bosse, og herse eller det samme som en Jutulkonge, blev tjent og adlyd av hele omegnen. Han fik en stor lang jordvold opkastet eller opstablet i bjergsiden, hvilken har sikret gården mot fjeldskred, og i samme jordvold skulde han bestemme sin gravhøi, ligesom og fortællingen endvidere siger at han ligger der begraven, og haugen eller jordrabben kaldes end i denne dag jutlen. Og et stykke derifra i en anden temmelig lignende jordrabb skal hans hustru, Juteldiurå eller Maledustå, ligge begraven.

Men som begge disse jordvolde eller Rabber er mer fra naturens ved jordbundens dannelse, end menneskeligt verk, så er det kun rimeligt at den omfortalte Jutul har udbedret dem noget og sagt at de vilde sikre gården, og måske endnu sagt at han vilde ligge der begraven. Men hvordan end anledningen, så er de dog langt ned i tiden anset som skytsguder for gården.

Denne Folstad gård ligger i en meget smuk daleboegn, er omkringgiven med gode græsgange og har i fortiden havt et godt fiske. Kun et par stenkast eller 100 favne fra gårdens huse fandt et rigt laksefiskeri sted, i et lidet ferskvandstjern hos den dalen gjennemløpende elv, hvilket tjern siden i stor vandflom er opfyldt med grus, og laksesjøen bleven udtømmet. Så når man vil hense til gårdens smukke situation, nærværende og endmere fortidens herligheder, da fiskeri og kvægavl var likeså vigtige som vore tiders kornavl, samt tage de gamle fortællinger og traditioner til overveielse, vil lettelig kunne antages at oldtidens norske konge Vedrhal har fundet gården, samt og nogen tid residert der. Likesom fjeldet der sees langt hen og fra hvilket er utmærket udsigt til flere kirkesogne, stedse har båret og vil bære hans navn. Og de i bjergsiden på en avsætning eller helebrune midt mellem fjeldtoppen og gården beliggende lange rabber eller jordvolde er kaldet og vil bli kaldt Jutlerne, og hver for sig Jutuldiurin og Jutuldiurå. Og mange - på grund av sagnet - tror endnu at et oldregentpar ligger i disse av dannelse artige og lange jordrabber.

På denne gård har også i en senere tid; man mener fra det 15de indtil næstforrige seculum, stået en av fortidens høvdingestuer, kaldet Høganloft eller Loftstover, av hvilke slags bygninger ikke vides under de tider at skulle være mere end 4 på Søndmør, - hvorom mere en anden gang. Egentlig var disse loftstover i den senere tid hvorfra man har underretning kun meget store røkstuer, opførte på murede underværelser og med en muret trappeopgang til overværelsene.

At på gården fandtes en norsk tomringsten, en gammel primstav som blev kaldt ringstaven m. m., vil jeg til en anden tid have den fornøielse at ommelde og beskrive.

Egset 4de oct. 1812. S. Aarflot.

Myklebusts kommentar: Denne segni um "Jutlane" og kong "Vedrhall" syner korleis folkefantasien hev interessert seg for Follestad, men det ser ut som Aarflot hev blanda saman stadnamni Jutlane og segnene um Juten som me seinare skal høyra um. Likevel gjev Aarflot oss og upplysningar som me lyt tru er rette. Soleis um loftstova på Follestad. Segni um at storfolket på Follestad ein gong åtte alle gardane i Follestaddalen, er levande den dag i dag. Og me skal nytta eit ordtøkje som vert nytta i Follestaddalen når der er noko serleg leven: "Ein skulde tru at det er heile Follestadherda som er ute og fer"! (Han nemner så eit brev fra 1583 som er i avskrift ved S. Aarflot, og gjengitt i den etterefølgende teksten.)