Kjeldearkiv:Sak til Klævold heradstyre 9. mars 1865

Denne artikkelen er en kilde og er derfor stengt for redigering. Eventuelle bemerkninger eller rettelser kan etterlates her.

Avskrift utført av Arnfrid Mæland, sak til heradsstyret i Klævold.

«Ordføreren oplæste en Skrivelse fra de af Søndre og Nordre Bergenhus samt Romsdals Amts Formandskaber valgte Komiteer for at tage under overvejelse Spørgsmaalet om «Kvindens rette Stilling og hvad dermed maatte gjøres for at skaffe hende en til denne tidsmæssig Uddannelse», hvilken Skrivelse er Formandskabet gjennem Fogderiet oversendt til Besvarelse af de der fremsatte Spørgsmaal, der saaledes effectueredes:

Om Pigebørns Opdragelse

Hvorvidt paa hvilken Maade og fra hvilken Alder nyde Pigebørnerne nogen slags Undervisning og Veiledning:

i at pleje og stelle Småbørn?

Besvarelse: Gives saa godt som ingen Undervisning i dette.

i at strikke, sy, stoppe, lappe, spinne, væve, hækle o.lign.?

Besvarelse: Sædvanlig fra Pigen er 10 a 11 Aar gammel begynder hun at øves i disse Ting, dog sjælden at nævne førend omtr. i det 15. Aar. Øvelse i hækling og lignende Arbejder er ikke almindelig.

i at sope og skure, gjøre rent i Huset etc.?

Besvarelse: Pigen deltager almindelig i disse Arbejder lige fra 8 a 9 aars Alderen.

i at vadske Klæder, stryge, rule og lignende?

Besvarelse: Ligesaa, dog bruges Strygning ikke almindelig.

i Bagning, Brygning, Tillavning og Kogning af Mad og Drikkevarer, eller i Madvarers Saltning, Røgning, Tørning og lign.?

Besvarelse: Med Undtagelse av Brygning undervises hun i alle disse Dele. I Bagning (Fladbrødbagning alene) fra omtr. det 11.à 12. Aar. I det øvrige tidligere – omtr. 8 à 9 Aar.

i at fodre, røgte og stije Kjør, Smaler, eller andre Husdyr, gjæte den i Hjemmemarken og paa Sæteren, behandle Mælken, yste, kjærne og lign.?

Besvarelse: Heri undervises og deltager hun fra 7 à 8 aars Alderen, dog ikke på Sætren almindelig førend hun er mere udviklet – omtrent vid Konfirmasjonsalderen eller 15 à 16 Aar – og hun først ogsaa i Virkeligheden forretter som Budeje

i at spade Ageren, behandle Gjødningen, hakke, slaa Græs, samle Løv, skjære Korn, hyppe Potetes og andre Jordarbejder?

Besvarelse: I disse Arbejder deltages sædvanlig ikke førend hun har opnaaet en Alder af 14 à 15 Aar, kun undtagsvis tidligere, i Gjødselens Behandling gives dette Kjøn ingen Undervisning.

Fra hvilken Alder deltager Pigebørn stadigt i disse Arbejder?

Besvarelse: Anført ved hvert særskilte Spørgsmaal.

Sættes de ved de under 1.1.7 nævnte Arbejder ved siden av voxne Fruentimmer eller Mandfolk eller hvormeget mindre Dagsarbejd fordres under almindelig omstændigheder af disse end af voxne?

Besvarelse: Ja sædvanligt saa, de Arbejde som oftes blot timevis om Dagen, da Kræfterne i den Alder ikke tillade et saa stadigt Arbejde som af voxne og væksler saaledes med dette Arbejde – og mere let huslig Syssel. Hint Arbejde kan anslaaes til omtr. det halve av de voxnes.

Deltage Pigebørn og i saa tilfælde fra hvilken Alder i at ro, at fiske eller annen Søhaandtering og i hvilket forhold staar dette Arbejde, som i den Hensseende fordres af dem, til det, som fordres av voxne?

Besvarelse: Nej, ikke her saa langt inde fra Kysten.

Om Kvindens Arbejde

Hvilke er Konens og hvilke Tjenestepigenes eller de voxne Døtres særskilte Arbejder?

Om Vaaren

I Ildhuset?

Besvarelse: Konen Madlavning og i Forening med de øvrige Fruentimmer Bagning af Fladbrød til Sommeren.

I Fjøset

Besvarelse: Alene Pigerne og Døtrene. Røgtning av Kreaturene.

Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen?

Besvarelse: Foruden deltagende i det almindelige Vaararbejde (Vaaraannen) er det saavel Konen som de øvrige Fruentimmer tillagt at rydde af Marken alt, som kan hindre Græssets fremvæxt, ­paa Sætren intet arbejde saa tidligt paa Aaret og paa Søen aldeles intet.

Om Sommeren

I Ildhuset?

Besvarelse: Konen udfører Madlavningen aldeles alene.

I Fjøset?

Besvarelse: Intet.

Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen?

Besvarelse: Med Undtagelse af Budejen, som da er paa Sætren, arbejder de øvrige med at slaa, rage, hæskje, skjære o.s.v. Budejen udfører alene alt arbejde paa Sætren, paa Søen intet.

Om Høsten

Inde i Huset?

Besvarelse: Konen, stundom assisteret af hendes Døtre, forestaar Madlavningen, Rengjørelse af Huset o.s.v. I Spinding, Væving, Strikning deltage alle Fruentimmer i Regelen, dog væves der sjælden før om Vinteren, hvorimed en del Fladbrød hellere da opbages til Vinteren og Foraaret,­ at klippe Faarene gjøres paa denne tid.

I Ildhuset?

Besvarelse: Næsten intet.

I Fjøset?

Besvarelse: Den almidelige Kreaturrøgt.

Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen?

Besvarelse: Næsten intet paa Marken, paa Sætren og Søen intet.

Om Vinteren

Inde i Huset?

Besvarelse: Ligesom om Høsten.

I Ildhuset?

Besvarelse: Opvarming af Vand til Fækreaturene, hvilket gjøres af Budejene og stundom af de smaa piger, ­ Klædesvask etc .

I Fjøset?

Besvarelse: Som om Høsten.

Udearbejder paa Marken, paa Sæteren, paa Søen?

Besvarelse: Intet.

I hvilken utstrægning deltage Mandspersoner i forannævnte Arbejder, eller hvilke særskilte Arbejder paahviler dem?

Besvarelse: Det hovedsakeligste Arbejde Vaar, Sommer og Høst paa Marken samt alt om Vinteren udføres av Mandspersoner, saasom bortkjørsel af Gjødselen, Pløiing, Harving, hvor denne bruges, tilveiebringelse af det fornødne Brændefang og forøvrigt alle Skovmaterialer til Salg, det meste av Slaatten, at indkjøre Hø og Korn o.s.v.

Hvilken Vægt av Hø eller andet regnes for en almindelig byrde for en voxen Mand, voxen Kvinde og for en Kvinde i yngre Alder?

Besvarelse: Omtr. 9 Bpd (bismerpund) for en voxen Mand, 6 bpd for en Kvinde, 3­4 for en yngre.

Er der enkelte Arbejder som Kvinden imod alm. Skik og Brug ellers i Landet ere enten bebyrdede med eller fritagne for?

Besvarelse: En paa enkelte Steder mere end alm. lang avstand fra Husene, hvorfra det til Gaarden fornødne Vand maa hentes, og som det meste staar i forbindelse med Kreaturenes Røgt, kunde maaske synes at være for byrdefuldt for Kvinden.

Hvor Stort plejer tjenerholdet at være i forhold til Brugets størrelse – navnlig med hensyn til lettelse for Husmødrene?

Besvarelse: Paa de større Brug er det meget almindelig især medens Pigebørnerne ere i barnealderen eller hvor ingen saadanne haves, at der holdes tvende Budejer, hvoraf den ene assisterer baade den anden Budeje og Husmoderen.

Hvilke af de arbejder i hvilke voxne Fruentimmer nu maa tage del, fordre mest legemlig anstrengelse og synest mindst at stemme overens med Kvindens natur?

Besvarelse: Deltagelse i Vaaronnen, Slaatten om Sommeren, samt paa steder hvor Afdraatten af Kreaturene falder rig, og hvor det er Skik om Foraaret til ud paa Sommeren at bringe Melken daglig hjem.

Deltager Konerne under Svangerskab eller en passende tid efter Barselsengen for tungere Arbejde saavel i som utenfor Huset?

Besvarelse: Under saadanne Forhold er hun som regel fritagen for, hvad man kalder tungt Arbejde især ude omtr. 2 Maaneder før og 1 Maaned efter Barselsengen.

Kan der, foruden Arbejdet, ogsaa i Leveskikke ellers og Livsforholdene paavises Omstændigheder, som have nogen skadelig Indflydelse navnlig paa Fruentimmernes Helbred?

Besvarelse: Naar Gjæting ikke henføres til Arbejde, kan der svares at Kvinden, naar som oftest er tilfældet langvarigt, fugtigt og tildels koldt Veir indtreffer under Gjætertiden, da ofte maa lide meget ondt paa sin Helbred, især hos mindre formuende, hvor Beklædningen ofte ikke svarer till dette Øiemed, og dels er det ofte Tilfældet, at Fattigbørn, som for at blive besørgede, kan komme till gnieragtige og følelsesløse folk og anvendes til denne gjerning. Det synes heller ikke overensstemmende med Sundhedens Regler, at Fæhusene, som meget almindelig, benyttes som Nattelogi for Tyendet og for Børn.

Øves de nævnte Husflidsarbejder kun for eget brug eller tillige for at vinde Handelsvare?

Besvarelse: Foruden den fornødne Tilvirkning til Huset er det ikke ualmideligt at der spindes og væves til Salg, især Vadmel, undertiden kjøbes Garn fra Byen, alm. Bomuldsgarn, for at væves til Salg. Farvning hører til Undtaglser og indskrænker sig i regelen til den simpleste Blaafarvning, ­ udføres vekselvis af Konen og de øvrige.

Tilskjæres og syes Mandfolks og Fruentimmers Klæder af Husets egne Fruentimmer og da af hvem?

Besvarelse: Nei, dertil bruges nu for største Delen leiede Folk (Skræddere), dog bliver Skjortene og andre Underklæder forfærdiget af Fruentimmere (baade Kone og andre).

Er de til ovennævnte Arbejder benyttede Redskaber og Arbejdsmaader forældede eller Tidsmæssige?

Besvarelse: Kan besvares af forefaaende svar.

Er Husflidens produgter af almindelig Beskaffenhed, eller udmærker de sig i nogen henseende?

Besvarelse: Almindelig Beskaffenhed.

Om Madstel

Paa hvilken Tid om Morgenen staar man op, om Vaar, Sommer, Høst, Vinter, hvorofte, naar og hvorlænge hviles der om Dagen, og naar gaar man om Aftenen tilsengs?

Besvarelse: Vaar kl. 5, Sommer kl. 4 à 4 1/2, Høst 5 à 6 og om Vinteren ligesaa. Kun om Sommeren hviles en Gang om Dagen sædv. fra 11 à ­12. Den alm. Læggetid om Sommeren kl. 8 à ­9, Høst og Vinter 9, og Vaar 7 à 8.

Ved hvilket Klokkeslet...

bruges hvilke Madsorter til hvert Maaltid?

Besvarelse: Frokost kl. 6, Middag (Daur) kl. 10 à 11, Mellemmad (Noensmad) kl. 3 og Aftensmad kl. 8. Frokost bestaar sædvanlig af: Kjød, Flæsk, kogt eller speget, Fisk, som oftest saltet, og til hvert af dette Potetes eller Mælkevarer, undertiden ogsaa af Sild, kogt, færsk eller røget, dertil Potetes og Melvælling eller Mælk. Dauren af Grød og Mælk. Nonsmaden sædvanlig Spegesild og Potetes. Aftensmad: Enten Grød og Mælk eller Suppe, der enten er Mælk, Ærter eller Grynsuppe.

Benyttes til visse Tider særskilte Maaltider?

Besvarelse: Nei.

Nydes Kjød, Flæsk, Fisk alm. færskt eller saltet, tørret eller røget, og hvovidt foretrækkes gamle Madvarer før færske?

Besvarelse: Helst saltet og røget, gamle foretrækkes, da de, som det heder, er drøiere.

Bruges Grønsager, Kaal, Rødder og lign., og da hvilke især og hvorledes?

Besvarelse: Ikke andre end Kaalrabi og det heller ikke almindelig, bruges fornemmelig i Kjødsuppe. Kjødet nedsaltes først, derpaa røges det og ophænges, ligesaa Flæsk, Fisk nedsaltes og bruges efterhaanden tildels meget gammel, undertiden bruges det at ophænge den efter saltningen for at vindtørkes. Fløden virkes til Smør, stundom den nymalkede Mælk til Ost, til Drikke (Myse). Osten er ænten Mælkeost eller Gammelost, hvilken sidste tilvirkes af sur Mælk. Før Kornet males tørkes det paa særskildt dærtil indrættede Tørkehæller, Malmhæller, hvortil en svag Opildning benyttes. Deræfter males Kornet paa almindelige Kværne hvoraf hver Mand almidelig har en, og en del af Melet bages da strax till Fladbrød paa den Maade at det æltes till Dejg, udvalses med Kjævler og steges paa en Malmhælle paa samme maade som Kornet tørres, hvoræfter Brødet, som da er færdigt til at spises, opstables lagvis. Resten af Melet, Kogemelet, sammenpakkes i Tønder eller Bører.

Drikkesorter:

Besvarelse: Ved Maaltidene helst Mælk, mellem disse Syre opblandet med Vand.

Nydes Øl, Brændevin og lign. som daglig Drik?

Besvarelse: Nei.

Kan det opgives hvormeget der bruges for Aaret af forskjællige slags Madvarer?

Besvarelse: Nei.

Om Renhold av Klæder og Huse

Hvor ofte udluftes?

Besvarelse: Ingen regelmessig lufting bruges.

Hvor ofte sopes?

Besvarelse: I Beboelse­ og Soverum sædvanlig en gang pr. Døgn, i andre Rum og Huse sjældnere. Tunet blot til hver Høitid.

Hvor ofte vaskes?

Besvarelse: Vægge sædvanlig til hver Høitid, Gulvene sjældnere. I Ildhus og Stabur aldrig. Man bruger at strø Sand eller Bar paa Gulvet.

Seng og Gangklæder?

Besvarelse: De vaskes i regelen 3 à 4 ganger om Aaret.

Koge­, Spise­ og Melkekar?

Besvarelse: Vaskes en gang om Døgnet.

Hvor ofte vaskes Voxne og Børn?

Besvarelse: Almidelig hver Morgen Ansigt og Hænder, hele Legemet meget sjælden. Bad meget sjælden. Øvelse i Svømning ikke.

Fnat, Skurv og Utøi?

Besvarelse: Det er temmelig almindelig baade hos Voxne og Børn, og for nogen Skam ansees det ikke, og nogen synderlig Higen efter at blive det kvit kan ikke spores. Det antages at opstaa af Urenslighed og at være smitsomt. Den nyere Facon af Gangklæder synes hensigtsmessigere og pynteligere da de i regelen nu arbejdes større og ikke knike saa til Legemet som før, og Byens Moder tages tilfølge. Sengeklæderne synes at være hensigtssvarende, da de i regelen tilvirkes af Almuen.

Er der Vandhus til Boligerne og benyttes det?

Besvarelse: Ja.

Hvor har Kjøkkenmøddingen sin plads?

Besvarelse: Ingen Mødding ved Kjøkken findes.

Frugt­ og Kjøkkenhave?

Besvarelse: Ikke almindelig, og hvor de findes, passes de af Mandspersonene.

Om Børn og Sygepleje

Benyttes Jordmødre, Spædbørns Pleje m.m.?

Besvarelse: Ikke almindelig. Benyttes i Regelen naar Fødselen er forbunden med Vanskeligheder. Deres opstillede Regler med hensyn til Pleje etc. befølges. Børnerne bringes til Kirke 8 à 14 Dage à 3 Uger gamle.

Fordomme og Overtro med Hensyn til Sundhedens Bevarelse?

Besvarelse: Ja hos enkelte. Men som oftest Lægehjælp. Men det ikke endnu ganske almindeligt, der tyes til Kvaksalvere.

Om Huslivet

Om Husfaderen og Husmoderen samraader sig med hverandre om Børnenes Opdragelse og forskjellig Arbejd?

Besvarelse: Ja, der samraades og overlægges i almindelighed.

Om Børnene i Almindelighed er lydige?

Besvarelse: Ja.

Gjøres Forskjel i Huset mellom Tjenere og vokxne hjemmeværende Børn?

Besvarelse: Ikke syndelig.

Om Natteleje for Voxne og Halvvoxne?

Besvarelse: Om Vinteren i Regelen i Fæhuset (Fjøslæmmen), i den øvrige Tid af Aaret enten i et Kammer, i Dagligværelset eller paa Bodeloftene (andre Udhuse).

Skik og Brug med Hensyn til Tjenere, Løn m.m.?

Besvarelse: Naar Tjenere fæstes, hvilket ofte hender i Aar før tjenesten skal tiltrædes, gives Tjenerne 1 à 2 eller blot 1⁄2 spd. Hyrepenge. Der lønnes enten med Klæder og Penge (omtr. 15 à 20 spd. for en Dreng og 4 à 6 spd. for en Pige; naar Klæder tillige gives, forholdsvis mindre Penge) eller blot med Penge. Ingen regelmesige. Fristunde i Arbejdstiden.

Hvad anledning er der for Bygdens Kvinder til at komme ud og lære Noget (nyt)?

Besvarelse: Ingen. De hvem Lærelyst driver, plejer Undertiden paa egen Bekostning at rejse til Byen for at uddanne sig i en eller anden Retning, dog er det meget sjælden at saadant foretages.

Om uægte Fødsler. Verre eller bedre? Kan der paapeges nogen bestemt Aarsag?

Besvarelse: Nei. ­

En Piges Stilling som sidder med uægte Barn?

Besvarelse: Ikke saa meget foragtet eller ringeagtet.

Om Frieri, hemmelige Forlovelser, eller Aftale med Forældre, Omtalsmænd, Fæsterøl, Fæstemandens Besøg hos sin Forlovede m.m.?

Besvarelse: Disse Forlovelsesmaader bruges i Flæng. Efter foregaaet Forlovelse besøges Fæstemøen undertiden enten hemmelig eller aabenlyst eftersom Forlovelsen har skeet. I Almidelighed flyttes ikke sammen førend efter eller lidt før Bryllupet. Bryllupet bekostes sommetider af Brudeparets Forældre, undertiden af disse selv, Indtægten ved Brylluper er nutildags saare liden, da baade Mad­ og Drikkevarer er meget dyrere end før, og Skaalgaverne synes ikke at være modificerede derefter.

Om Sagen i Aldmindelighed

Hvad Raad ved man at paapege til fremme af den Sag som disse Spørgsmaal gaar ud paa at forberede?

Besvarelse: Man maa danne Foreninger af intelligente Mænd og af et Fond inden hvert Amt, hvoraf der kan oprettes en Læreanstalt.

Hvad siger Almuen selv?

Besvarelse: Paa grund af Almuens ringe Oplysning og den træge nedarvede Hængen ved alt gammelt og slette Tillid til alt Nyt fremavler altid Strid og Modvilje, naar nogen Reformer skal gjennemføres, eller naar bevisligt men gavnligt foretages eller indføres, saaledes kan det med føie siges, at Anskuelserne saa gjøre sig gjældende med hensyn til dette.»

• Knud Hovland ordf.

• Ole H. Nordeide

• Nils A. Vadem

• Elias Frivig m.p.p.

• Berge Hansen Søreide

• Berge H. Sørebø

• Ole H. Teigen m.p.p.

• Ivar Dyrnesli m.p.p.

• O. A. Dale m.p.p.

• Ole Ø. Sæbø m.p.p.

• Lars O. ? (uleseleg)

• E. Ramsli m.p.p.

• (Bruk av stor bokstav i Substantiv er ikke konsekvent)

• Morfar, Sigurd Førsund, sin kommentar: «Av skrifta kan me sjå at dette er skrive av E. Ramsli. Han var sersjant. I 1856/­1857 hadde han vore ordførar. Frå 1858 var han lensmann. Han var sjølvsagt svært godt kjend omkring i bygda. So han visste kva han skreiv om. Og slik som han skildrar livemåte og sed og skikkar, slik hadde det sikkert stort sett vore i hundrevis av år. Og sameleis vart det til hundreårskiftet.»