Kjeldearkiv:Sivert Aarflot sine artiklar i danske aviser

Sivert Aarflot sine artiklar i danske aviser:

I 1804 hadde Sivert Aarflot ein artikkelserie i den danske avisa Handels- og Industri-Tidende om fisket «ved de Nordenfjeldske Kyster». Bakgrunnen for at han skreiv desse artiklane, veit vi ikkje. Han var nok kjend i Danmark, ikkje minst gjennom dei (rosande) artiklane som hadde stått om han i tidsskriftet Minerva.

Han debuterte som kronikkforfattar i 1803 i den danske avisa Dagen, med «Landøkonomiske Efterretninger»”, og skal visstnok ha halde fram like til 1806, ifølgje Maurits Aarflot (Aarflot 1951:96.) Desse artiklane har eg ikkje prøvd å få tak i.

Handels- og Industri-Tidende (s. 49-54), Kbh. 1804

Naturlige Aarsager til Fiskeriernes Til- og Fragang ved de Nordenfjeldske Kyster. Et Forsøg fremlagt til mere Kyndiges Betænkning af Lehnsmand Sivert Aarflot paa Gaarden Egseth i Voldens Præstegield, Søndmørs Fogderie.

Hvor Vesterhavet støder ind mod de Nordenfjeldske Kyster, bestaaer Landets yderste Deel næsten allevegne af mange større og mindre Øer, eller saa kaldte Holme; disse Øelande, som og mangesteds ere opreiste i høie Fjelde, udgjør igjennem Kysten en ujevn Bredde paa nogle Steder, ungefærlig fra 1 til 2 Mile; hvor inden for Fastlandets Odde antreffes fremliggende mellem Fjordene i saa kaldte Næs, Strande, Strandsider, o. s. v., og de ophøiede Dele af det faste Land faae, i Følge sine Figurer og Dannelser, Navne af Bjerge, Dale, Fjeld, Fjeldheder, Horn og Fjeldtoppe, eller blaae- og graaeagtige, deels nøgne, deels med evig Snee bedækkede Knolde og Fjeldstumper. Imellem disse høje Fjelde, Fjeldrygge og Fjeldheder igjennemskjeres Landet, først dets indre Deel af mange mere og mindre dybe Dale, lige ned til Søestranden eller Havets indstødende Overflade, og derfra igjen af ulike Fjorder, paa sine Steder ligesaa dybe som Højden af hosliggende Fjeldaaser. Af samme Slags Dannelse som Landjorden har man for det meste befundet den tilgrænsende Havbund. En til to Mile ud om Landkysten findes mange over, i og under Vandbrynen fremragende Bjerge eller Forhøjninger, som, naar de ere tilsyne over Vandet, kaldes Skjer og de som ere under Vandbrynen, men dog saa høje, at Bølgerne i stærk Søegang bryde paa dem, kaldes Fluder, det er: Skjer, som Havvandet flyder over, de kaldes og Fald, fordi mangen Søemand er falden, d. e. har stødt an med sin Baad eller Skib paa saadanne skjulte Klipper.

Naar denne Holme lignende Dannelse ophører, faaer Havbunden nogle dybere liggende Forhøininger, som kaldes Grunde, Skalder, Fiskesøebotner, Garnbotner, Bakker og Dybsreiner, og disse igjen afskaarne og igjennemskaarne af smaae Havdyb og Kanaler, kaldet Veiter, Huler og Søiler, der ligesom Grundene gaae alt dybere og dybere ned og ende sig eller løbe ud i et umaalt stort Dyb, der gaaer fra Sydvest til Nordost langs uden for og næsten allevegne i samme Strøg, som Norges norden for Stat i Nordost henbøjende Landside; at uden for dette Dyb forekommer en stor Ryg eller Grunde i Havbunden, der gaaer i samme Strøg som Dybet, og uden for denne nok et umaalt stort Dyb; mere om Havbundens Beskaffenhed vil jeg, for at undgaae Vidtløftighed, have henviist til Strøms Søndmørs Beskrivelse første Part 1 Cap. §. 7., eller fra Side 25 til 30; kun dette har jeg at anmærke: at ligesom Havet udgjør mere end to tredie Dele af Klodens Overflade, saa synes i et saadant Forhold Forandringerne i Havbunden at være større og betydeligere end paa det tørre Land, saaledes har man befundet større Knolder, større Skalder i Havbunden, lignende store Fjeldtoppe, store Grunde, ligesom store Fjeldaaser, Heder og Fjeldrygge med deels brattere Sider, og derimellem større og vidtløftigere Dyb end Landets Dale og Indskjeringer, men dog i en temmelig lignende Form, ja mærkeligt, at de store Dyb og længst ude beliggende bekjendte Grunde, synes ligesom svare imod Fastlandets store Fjeldrygge, mellem det nordenfjeldske og søndenfjeldste Norge og videre hen mellem Norge og Sverrig.

Paa de udenfor og langs Kysten i Havbunden fundne og bekjendte Grunde og Forhøjninger, er det Fiskerierne almindeligst søges, og naar de lykkes, bedst gaae til; hvorom mere kan sees i forbemeldte Strøms S. B. 1 P. 10 Capitel, eller Sider 447-48, og 462 til 63. Men ret fordeelagtige for Landet kan Fiskerierne just kaldes i de Aar og Tider, da Torskestimlen søger ind imod Landet og igjennem de mindre Kanaler og smaae Dyb mellem Øer og Holmer lige ind i Fjordene, og som heldige Torskefiskerier ere de vigtigste, og have givet i visse Aar Landet store Rigdomme, saa har de og paa en modsat Tid og Maade, naar de ganske mislinge, været en Aarsag til megen Mangel, og endnu vil blive det, saalenge man ikke har opdaget naturlige Aarsager til Fiskeriernes Til- og Fragang, og om disse Aarsager igjen have nogen Slags regelmæssige Perioder, og hvis Eftertiden kan opklare sligt, vil Landet ikke føle saa meget ved Fiskeriernes Fragang, naar man har lært at vente denne Mangel, som naar den kommer uventet; thi medens Fiskerierne lykkes, tænker Mængden det vil endda længe vedvare; hvorfore en stor Deel anseer sine Jordbrug for en Bisag, og Jordforbedringen bliver ganske forsømt eller tilsidesat, medens man anvender alle muelige Bekostninger paa Fiskerbaade og Fiskeredskaber, hvilke vel var godt, da Fiskerierne florerede, (kun Skade, hvor Jorddyrkningen har lidt for meget derved), men siden i de Aar, man aldrig kunde vente noget fordeelagtigt Fiskerie, ere dog disse Fiskeredskaber blevne forbrugte, forslidte og ødelagte, og andre igjen bekostede, blot i en skuffende Forventning, at Fiskerierne nu eller da skulle atter treffe ind, og saaledes har Jorddyrkningen og Huusholdningen tapt, medens Bekostninger paa Søebruget igjen bortsmeltede hvad Havet i forsvunden Tid havde givet.

(Fortsættelsen følger)

I neste nummer gjentas så tittelen «Naturlige Aarsager...»

(Fortsat.)

Imidlertid tales, tænkes og skrives der saa meget om Aarsager til Fiskeriernes Mislighed og Fiskestimlens ulige Træk og Vandring i Havet, m. m.; men om Aarsager til Fiskeriets Held og Tilgang har Mængden lidet bekymret sig eller eftertænkt; kun da beflittet sig paa at fiske, indtil det igjen har mislinget, ja paa sine Steder ganske hørt op; saaledes har det gaaet fra Fortiden, og saaledes er det endnu. I mislingende Fiskerier paastaae nogle, at Synet af de mange Torskegarn bortskræmmer Fisken, andre, at de mange Aadsler og Fiskebeen, som blive liggende paa Havbunden, gjøre Fisken skye, at den søger andensteds hen, eller ned i Dybene, og sætter der sin Yngel; men ikke større Mumlen har man havt endnu i 3 à 4 Aar, da Mængden har indbildt sig, at Tangrøgens ubehagelige Lugt skal fordrive Fisken fra vore Kyster.

Jeg haver overtænkt disse Sætninger, uden deraf at kunne udfinne nogen sand Aarsag, hvorfor Fiskestimlen er saavel det ene Aar som det andet, skulle tye op til vore Kyster. At en Mængde Torskegarn vel kan adsprede en Fiskesværm, som staaer eller træffer paa en Grund, det kan jeg holde rimeligt, da Fiskene, som andre sandselige Dyr, skrækkes ved en nærmende og synlig Fare; men Torsk er dog Torsk, som aldrig lægger Mærke til, eller erindrer fra det ene Aar til det andet, at paa de eller hine Grunde blev den forjaget, og derfore beslutte nu at tage en ander Vej. At Fiskeaadsler kan vel i Fjordebugter og i Havne, hvor Havbølgen ikke kommer ind at rense og skylle dem bort, gjøre Vandet usundt, derpaa har jeg i de gode Fiskerier, hvor der i Fiskevæhrene og i Fiskelejerne, Fjærene laae fulde af Fiskeslog, havt Beviis i de mange Fiskehoveder, Rygger og Maver, hvilke, naar de fulnede, gjorde Vandet muddret og slimigt, og gav en heslig Stank. (Skade baade for Strandfiskens Yngel og for hvad Jorddyrkningen savnede, at der ikke var et Bud, at alt sligt maatte føres op paa Landjorden, og blandes med Muld, som blev en ypperlig Gjødning), men paa Udhavets Grunde, hvor Bølgerne i stormende Veir, det man kalder Grundstød, bevæger Vandet dybt ned til Bunden, saa at endog de med Sækkestene belagte Garnsætninger, skylles, rulles og flyttes afsted, og blive ofte borte; der kan Aadsler, som i sig selv have en mindre Tyngde, ej heller længe blive liggende paa Grundene, men skylles ned i Dybene - men ogsaa derom; da Fiske, som bekjendt æde Fiske, og udi i det sig idelig bevægende Hav, hvor saadan fulnende Forraadnelse, som i Fjordebugterne ej have Sted, troer jeg ikke at Aadsler gjøre Fiskene mindre tvivlig eller bortfjerne dem fra vore Fiskegrunde.

Tangaskebrænderiet er begyndt paa Søndmør for omtrent 20 Aar siden, og vi har dog havt deels gode, ja i Aarene 1790, 91 og 92 hvad man kunde kalde store Fiskerier, og som Torskefiskeriet just gaaer til om Vinteren, da Tang aldrig brændes, saa kan Tangrøgen muelig være Aarsag, at dette Slags Fiskerie mislykkes. Vel har jeg ikke megen Godhed for Tangrøgen, helst naar Fiskerie i klare Sommernætter skal søges i Fjordene og paa Indsøe-Viger, og derpaa samme Tid paa de tilstødende Strandsider brændes Tang, hvis Røg bedækker og overklæder hele Fjorde, at de ere at see til som taagefyldte Dale, og enhver veed vel den Forskjel der er at forsøge Fiskerie i dunkel og taaget Luft, imot det den er reen og klar. Men om den i Luften sig vidt udbredende Tangrøglugt eller Ludsaltdunster kan tillige føles i det salte Vand, det begriber jeg ikke, ei heller har jeg forsøgt noget desangaaende, et var dog maaskee nødigt at undersøges: maaskee Tangrøgen er en Pest for de Myg og flere Indsecter, hvorefter en Deel Fiske søge op til Strandbredden. Men derimod vil jeg anmærke for; Jorddyrkere: at brænde Tang i Nærheden af de i Vext staaende Agre eller gode Enge, er skadeligt, da jeg baade har seet at mange af de Vexter som denne Røg falder frem over, ganske fordærves, og det er begribeligt, at den Mængde af disse Slags Røgdunster, som fylde Luften tilligemed den indsuges i Planterne og gjøre dem vantrivelige. Tangasken synes mig maatte ikke brændes uden paa Strande, hvor intet Landbrug er, eller og ikke før i Efterhøsten, da Vexters, Indsecters og flere Dyrs Yngels- og Kjælenskabs-Tid var forbi.

Fra Oldtiden maae det være bekjendt, at Fiskene ledes, drilles, eller ligesom fortrylles ved Lys og Lysninger. Thi i de Tider Fiskeredskabet Lyster fik sit Navn, vidste man allerede at ved Synet af en optændt Ildslue paa fersk Vandsbredden eller i en Jernkurv foran paa Fiskerbaaden, stilmede Fiskene derhen, og stode stille til man stødte Lysterjernet i dem, og endnu i denne Tid veed mange af vore Fjeldboere i Høstnætterne at optænde en Ild paa fersk Vandsbredden eller Stranden, medens de kaste med sin Nodt eller sidde der med sin Medestang, og deres Ordsprog derom er: Naa Kræaa seer Logien, so kjømme soa, d. e.: naar Forellen seer Luen, saa kommer den, og man veed at andre Fiske har samme Slags Sands eller gjør Selskab med dem som stimle til Lyset. Silden gaaer ogsaa bedst til ind i Fjordene, naar der har lagt fersk Snee ned i Bjergsiderne, især i Høstmaanederne, i hvilken Tid Landet ellers synes dunkelt.

Og naar har vel Fiskemængden stimlet ind til Kysten og ind i Fjordene, uden i de Aar, da det løbende Nordlys har bølget, luet og flammet over vor østlige Horizont i største Mængde, og saa fælt, at mangen Staader og Kjerling har rejst Bøjgderne igjennem, korset, gruet, og udlagt denne natlige rasende Himmelild, som Forvarsel for Krig, Fejde, og Blodsudgydelser, med dere farligt, hvorved de fortjente sig mangen Almisse hos den store Mængde, som troede med dem, og tillige indbildte sig, at de Fattiges Bønner og Forbønner formaaede meget.

At Nordlysets Sted og Stilling paa Himmelen leder Fiskestimlen om Vinteren mere end noget andet, er det Vink jeg herved gjør til Fleres Opmærksomhed.

(Fortsettelsen følger).

Samme overskrift i neste nummer.

(Fortsat.)

Nordlyset synes mig, kan efter dets Forskjellighed, og som det lader sig skue fra disse Egne, inddeles i følgende: a) hvad jeg vil kalde det staaende Nordlys, der næsten alle Vintre udgjør en blank spillende Bue over Norden, hvis ene Ende tabes ved Horizonten i Nordost, og den anden i Nordvest, og der er visse Aar vi aldrig see andet slags Nordlys. b) Det udbredte Nordlys, naar formeldte Bue taber sit mørke Afsnit, og breder sig ud over næsten den hele nordre Himmeldeel, men med saameget tyndere og mattere Straaler, der gaaer lige hen til Østen og Vesten, og sjelden høiere end til Polens Grader, eller Polarstjernens Højde. c) Den landlige Nordlysbue, som ene synes at have Sted over en stor Landstrækning. Den sees herfra O. N. O. til V. S. V. Det begynder almindeligst i N. O., formerer sig, og skyder frem paa den sydostlige Side af Zenit, men faaer oftest svagere Straaler, jo mere det nærmer sig i dets tilsyneladende Buegang ned mod den sydvestlige Horizont; dette har almindeligst stærk orangegule og ildrøde Farver, og synes ligesom det skulde have sit Strøg over Landstrækningen mellem Vesterhavet og Østersøen, hvor det bølger, zittrer og spiller med stærke Farver, men neppe vil komme forbi Lindesnes, da dets mod Vesterhavet fremskydende Deel af Buen taber sig, maaskee af et stort Havs opstigende Dunster. Bønderne kalde det Søndenvinds Lyse, fordi de Aar det sees, spiller det oftest heftigst næst foran Veirskifte, eller og naar der nogle Dage i Rad har været tørt Veir. d) Det overdragende Himmellys, der i visse Vintre overklæder næsten den hele synlige Halvkugle og ofte da spiller med stærke Farver og Lysninger, som dog herfra synes at tabe sig, naar de komme ud over Havet. Bønderne kalde det Traaveirs eller Trygvejrs Lyse, fordi de Aar vi har det, sees det meest i længe vedholdende godt Veir, eller varig Frost; begge disse sidste Slags har jeg i mine Optegnelser over Veir, Vind, Naturbegivenheder og Luftsyner, m. m. benævnt under løbende Nordlys, og efter hvad jeg har lagt Mærke til, og saa langt jeg har kunnet faae udspurgt af de Gamle, der har brugt Fiskerier, har disse bedst lykkedes i de Aar som de kalde det, Lyset har været grummest *).

Dersom jeg kunde forlade mig paa de Oldingers Hukommelse og Agtpaagivenhed, som brugte Søen i de Aar, da Sild og Hval med anden Fisk stimlede Søer til vore Kyster, da er deres Fortællinger, at samme Vintre saaes ikke det blanke staaende Nordlys; men derimod hele Vinternætter luede Skyen af Traaveirs Lyse, saa at de endog naar Maaneskin ikke var, kunde see baade i Otten og Qvælden om Nattetider at pilke Silden udaf Garnene.] Men som jeg har erfaret, at naar Lysningerne derimod allene har bekrandset den nordre Deel af Kuglen, har ikke Fiskestimlen kommet ind i Fjordene, og da kun lidet eller ustadigt fornummet og fisket paa Grunden uden for Kysten, et Fiskerie, som ikke kan søges uden i godt og trygt Veir, og ofte, især ved et indfaldende Uvejr bliver der borte mange Torskegarn og Fiskeredskaber. De Fiskeflokke som paa disse Udgrunde hændelsesviis træffes, synes at være ligesom opkomne at de store Dybs adskillige Bugter og Vendinger, medens Mængden træffer igjennem Dybene Nord efter, stirrende og stimlende med Nordlyset. Hvorfra kan udledes Nordlandenes heldige Fiskerier, at den Stimmel, som kommer inden for Lofodsøerne, maae der standse og udbrede sig i Fjordene, og som det synes troligt, at Fiskesværmen hver Vinter mod Foraaret efter en Slags Naturdrivt og Nordlysets Syn, søger til Nordhavet, saa maae den og gaae tilbage om Høsten, førend en mørk Nordhavs Vinter indslutter den, da den ellers ganske vilde ødelægges af den Mængde Rovfiske, som der opholde sig. Dog er der visse Aar, at Nordlandene og har maadelige Fiskerier, hvorom jeg troer, at Aarsagen ligger i Mangel paa Østlig Nordlys, at Fiskestimlen ikke ledes ind, men i sine Nord- og Søegange fjernes endog ud om Lofodens, Vesteraalens, og Andenæs Øerne. Jeg mener herom den større og betydelige Torskestimmel, der altid har flere Slags Fisk i Selskab med sig, men ellers har Nordlandene hvert Aar endeel Fiskerier i deres Have og Fjorder *).

(Fortsættelsen følger).

• ) Et saa meget større som beqvemt beliggende Land for Torskestimlens Nord- og Soer-Trekning er Terre Nove ved Nord-Amerika, som derfor har heldige Torskefiskerier.

Samme overskrift

(Fortsat).

Men saa heldig som Søndmøre er, naar Fiskestimlen ledes ind igjennem dets Bresundcanal og flere Fjorder Norden for Stat, saa meget taber det igjen. naar den allene passerer dets store Dyb uden for Kysten, hvor en betydelig Mængde Fisk vist kan opholde sig. - Hvo veed, om ikke disse Dyb i Eftertiden kunde blive maalte, og om det kunde blive mueligt med større Baader ved større og meget længere Torskegarn, Strænge, Kaler og Liner, ogsaa at søge Fiskeriet i Dybene, naar det ikke lykkes paa Grundene.

Det er indtruffet, at et ved Martii Maaneds Begyndelse indfaldende, og i 2 à 3 Uger vedholdende Uvejr med idelig tyk Luft, mørke Skyer og Sneeillinger, som have opfyldt Nord- og Vesterhavet, og i saadant Veir haves oftest mellem hver Illing det saa kaldte Landgletteveir*), det er at de østlige Landvinde eller Trækvinde, ligesom naar hver Sneebye slappes, oplette eller bortdrive og fortynde noget af Skyerne, hvilket baade Nætter og Dage giver betydelige Lysninger ind over Landet, medens i Nordvest Havet bestandig er taaget og mørkt. Efter et saadant Uvejr er i visse Aar en Deel af Torskestimlen kommen ind under Landet, der om var de Gamles Sprog: "Nordvest og Snee jager Torsken ind," men heller troe vi, at de indkomne Fiske vare forvildede ved Landglettens Lysning og Tabet af Nordlyset.

Endelig, dersom Nordlyset skulde have saa megen Deel i Norges Velstand, saa maatte man endnu opmuntre eller anspore til nøjere Betragtninger over Nordlysets Materie og Fremvirkning, end hidtil af Nordboerne er foretaget. Og, der som Danmarks og de sydlige Egnes Lærde havde saa ofte skuet Nordlyset, som Norges Nordre og Nordenfjeldske Indbyggere, havde vi visselig derom havt flere Beskrivelser.

Nordlysene og deraf hvad som denne Gang blev Gjenstande for min Betragtning, nemlig de vores Nordenfjeldske østlige og sydlige Luftegne igjennem løbende og overdragende Himmellys ere efter mine Tanker en Mængde fra Kloden uddampede, opstegne og samlede electriske eller uelectriske Dunster og Luftmaterier, som i disse høiere Egne modstaaes eller ligesom trykkes af en anden Slags Luftmatrie, hvorved der paa de mod hinanden sig stødende Luftflader, aarsager en bølgende Bevægelse, igjennem hvilken Lysstraalerne og Synstraalerne fra vort Øie brækkes efter de Vinkler, som disse Slags Bølgegange danne fra vor Synspunkt, og efter som Luftdelene sammentrykkes eller udvides, og saaledes kunne vi see Nordlysets spillende og forskjellige Farver, ligesom vi see Farverne i Regnbuen.

At en saadan bølgende Bevægelse fremvirkes, hvor tvende Slags Luftdele støde paa hinanden, sees endog i det Smaa, f. Ex. koghed Melk slaaes op i et stort Fad, og man skal under Afkjølelsen og medens de varme Luftdele opstige, see paa Melkens Overflade irrige spillende Bølgegange, ligesaa ved Ølbrygningen, naar Gjær begynder at virke i Urten, faaer Overfladen sine Bølgegange, ja ogsaa paa varmt Vand, som bringes hastig i Kulden, sees i Overfladen en spillende Bevægelse.

Men hvorfra skulle vi gjøre os Slutning til Nordlysets Periode? eller, om disse ikke have Sted, hvad Beskaffenhed maae et Land have, eller være underkastet, hvorpaa at kunne ventes Forandringer i Nordlysenes Gang og Materier til et løbende og overdragende Himmellys, om det er efter tørre og varme Somre, stærk Efteraars-Frost, store Sneefald, aaben eller tællelagt Jord, længe liggende frossen Snee ec. ec., og om disse Beskaffenheder ikke allene ere for enkelte Egne, men over store Landstrækninger; thi meget var det at ønske forud at kunne gjøre sig et Slags grundet Beregninger over Fiskeriernes Gang, da de uden Tvivl ere Følger af visse eller tilfældige Aarsager.

• ) Landgletten modsættes Havglimmeret, som ofte sees i Sommer- og Høstdagene ved et inde i Landet vedholdende taaget og sydvestlig Regnveir.

Anmærkninger.

Vore nordiske Fædre og Landmænd haver ikke givet os nogen fuldstændige Fortegnelser over Nordlysene og vores Iagttagelsestid er kort. Mængden af Norges Almuefolk, har i Fortiden anseet de stærke Luftlysninger som kun tilfældige Tider og Vintre indtraf, mere for Mirakler end Naturvirkninger, og naar enten en mere end almindelig Søeflade, (som oftest i de gode Fiskerier, da meget voves) indtraf, eller der før eller siden paakom en Udkomando for Krigsfolkene, eller og man hørte Krigsrygter fra andre Lande, saa blev alt ledet derhen, og derfore vilde man lidet fortælle eller lægge Mærke til Nordlyset, da der gaves mange som troede det fornærmeligt mod Guddommen at discorere om Varselstegn. Ja endog saa i de sidste løbende stærke Nordlys, gaves der adskillige som af enfoldig Frygt ofte fældede Taarer og kysede sine Børn at holde sig inde i Lysnings-Aftener, og ikke staae ude for at stirre paa Nordlyset, og sandelig jeg kjendte mange som af Vankundighed havde en ikke liden Undseelse at indlade sig i Samtaler om de tilfældige stærke ildrøde Nordlys; men de gule over Norden havde man ikke værre Tanker om, end som man kaldte dem: Sneelyse, som Forbude for den Snee som aarlig faldt her i Landet.

(Fortsættelsen følger).

Samme overskrift

(Sluttet).

Af de Efterretninger jeg har havt, skulle Nordlysene være meget sjeldne førend i Aaret 1716, og da havde man her i en Række (jeg ved ej hvor mange) Aar havt ganske mislingende og 1714 og 15 ingen Fiskerier, men Aaret 1718 blev et navnkundigt godt Fiskerie og siden temmelig gode i 12 à 14 Aar, hvorpaa de toge af og i Aaret 1735 ganske mislingede. I Aarene 1736 og 37 o. fl. toge de atter til og 1745 blev det Fiskerigeste og siden havde disse Egner enda tarvelige Fiskerier som og blev en god Hjelp for Landet i paakomne Uaar 1740 og nogle følgende, men 1756 blev et udmærket stort Torskefiskerie paa Søndmør; 1757, 58 og 59 bleve de mindre og 1760 et ringe Torskefiskerie, men 1761 slog det atter ind, i de efterfølgende Aar bleve de vel mindre, men dog temmelig jevne Torskefiskerier og vedholdende indtil 1771 da de begyndte kjendelig at tage af. 1779 blev ganske lidet og de paafølgende Aar næsten ophørte, og aarsagede aarlig Tab og Skade saa at mange forlode Søebruget, og saavidt jeg kan erindre saaes nu i 9 à 10 Aar intet andet Nordlys end den nordlige gule Nordlysbue. I Aarene 1790 og 91 har jeg optegnet at de stærk løbende og flammende Lysninger saaes i Mængde, og erindrer jeg hvor usædvanlig stærke og flygtige de forekom os som i nogle Aar ei havde seet disse slags Lys, og i disse Aar havde vi indtil overflødige Fiskerier skjønt jeg da ej tænkte dem som en Følge med Nordlysene. De som gik paa Fuglejagt sagde og at de disse Vintre fandt Vildtet mere samlede i Flokker, og at Fugle som ellers plejer at være aftensøvnige, men naar de rasende Lysninger frembrød fløj de flokkeviis op i Træerne, hvor de ligesom forgabte blev siddende vaagne til omtrent Kl. 9 da mangen Orrfugl maatte lade Livet, ja ogsaa Ryperne som hverken før eller efter de Aar har søgt saa op i Træer som i disse Vintres Lysningsaftener og det i store Flokke, da disse slags Fugle ellers aldrig sees at flyve op i Træer men smutter i krattet og i Sneen, saa det synes at Nordlysene maae have en betydelig Indflydelse paa Dyrenes Sandser.

Fra Aaret 1793 har de løbende Nordlys været ligesom borte fra vore Egne, uden et eller andet svagt Glimt. I afvigte Aar 1803 de første Nætter i Martii Maaned udbredte Nordlysets Bue sig og derpaa havde vi en Uge nogle Lysningsnætter af løbende Nordlys, men ej af stærkere end til Guldguul Farve, i samme Uge fik man her paa Søndmør hændelsesviis for en og anden Baad 200 til 250 Torsk paa Udhavsgrundene, men naar Lysningerne var forbi blev ikke mere fisket, saa det syntes at Fiskene stimlede fra Dybene op til Grundene ved disse Luftlysninger som dog ej bleve saalænge vedholdende at det kunde lede dem ind til flere Grunde men som det syntes vendte igjen til Dybene og de fleste af Landets Indbyggere fiskede intet.

I dette Aar Natten imellem d. 5 og 6 Januar saaes Himmelen overdragen med et fyrigt spillende men blegguult farvet Nordlys som ej blev seet oftere denne Maaned. Sidst i Februar udbredte Nordlysbuen sig i nogle Nætter, og i 5 Nætter saaes svage Straaler af den landlige Lysbue fra O. N. O. til V. S. V. nemlig fra d. 2 til 7de Marts men siden ikke. Paa Udhavsgrundene er og i Aar truffet hændelsesviis en og anden lille Fiskesværm og det lidt bedre end i forrige Aar, men endnu ikke ind i Fjordene. Denne Maaned næst sidste Nat; nemlig mellem d. 30 og 31 Marts saaes i 2de Timer igjennem tyndskyet Luft, Himlen overklædt med løbende Nordlys der bølgede med saa stærk ildrøde eller kobberrøde Farver, som jeg ej har seet det i henimod 11 Aar; saa det synes som Nordlysets Materie igjen vil besøge vor Luftegn.

Kopi finst på biblioteket på Høgskulen i Volda.

Handels- og Industri-Tidende, København 1805

Kort Udsikt over Søndmøres Torskefiskerie, og Tanker i samme Anledning i Foraaret 1805.

(Af Lehnsmand Aarflot. Meddeelt af Justitsraad Lunding.)

Hele Februar Maaned var et vedholdende uroeligt og dunkelt Veirligt, især med tykke Skyer over Havet. Den sidste Uge i denne Maaned havde 30 Havbaade, der vare komne til Fiskerleierne, dog fundet Leilighed at sætte Garn i Havet, og disse Garn bleve igjen trukne den 1ste Marts, hvor da almindeligst med disse Baade fiskedes fra 200 til 300 Stykker Torsk paa hver Baad, og tilsammen kunde anslaaes til 7500 Torsk, af Værdie 12 ss. Stykket, og saaledes udgjøre en Summa af 937 Rdlr. 48 ss., og alle syntes Fiskeriet tegnede sig godt.

Samme Dag den 1ste Marts blev af omtrent 500 Havbaade sat Garn Udenskiærs, og igjen trukne den 5te ejusdem, hvor da kun nogle Baade fiskede fra 100 til 230 Torsk, men mængden kun fra 20 til 90 Torsk. Denne Dags Fiskerie i Søndmørs Udhav, syntes jeg at kunde ansætte efter et Middeltal til 1774 Rd. Men følgende Dags Fiskerie af samme Antal Havbaade, kun til 600 Rdlr., og siden alt mindre og mindre, som den vedføiede ungeferlige Beregning udviser, og efter Overslag ikke gjør mere end omtrent en Trediepart imod Bekostningerne, naar Garns og Baadenes Slidning blive tilregnede. Dog formodentlig gjør Garn- og Baadeslidet mere end 8 à 900 Rdlr., men som ved Fiskerierne ogsaa falder en liden Deel saa kaldet Madfisk af Sei og Haaer, samt noget Affald ved Torskefiskeriet, som Hoveder, Rundemaver (Luftblæren) og deslige, som kan bøde paa Baade- og Garnslidet, kan det staae derhen.

Hvor lidet Fiskeriet end blev i Aar, var det dog bedre end næst forgangne Aaringer. Nordre Søndmør var just det District hvor dette lille Fiskerie for det meste indtraf, og for Handelen er det dog en lille oplivende Tilhjelp. Men for Landmanden ansees det Tab eller ufordeelagtigt, saalænge en Udenskjærs Fiskende ikke bekommer paa sin Mandslod for over 10 Rdlr., og en Indenskjærs Fiskende over 6 Rdlr., især i disse Tider da Hamp og Fødemidler ere stegne til saa høie Priser, og for Fiskerne gaaer hvert Aar nogen Tid til at reparere og istandsætte Fiskeredskaberne.

I Aar har man dog været saa heldig at ingen Garnsætninger ere tabte i Havet, da ingen stærk Storm er indtruffen siden Garnbruget begyndte paa Havet.

Igjennem Februari Maaned var, for jeg før har anmærket, et vedholdende, uroeligt, skyet og dunkelt Veirligt, som ei allene betog alt Levende Synet af den nordre Nordlysbue, men ogsaa de Morgen- og Aftenlysninger, der i klart Veir breder sig vidt ud over Havet, medens Landet giver Skygge; nu derimod var til ingen Tid nogen Kant over Horizonten at see lysere end den anden, uden en og anden Stund, at Landgletten glimtede, ved det at de landlige Trækvinde tilbagedrev Sneebyerne eller fortyndede Skyerne. Under saadant for Torskestimlen i Havet forvildende Mørke, efter at Sandsynlighed som ledet ved de landlige Lysninger, var en betydelig Deel kommet ind imod Kysten, og nogen lige ind igjennem Bresunds-Kanal til Borgensunds-Fjorden, hvor det ommeldte indenskjærs Fiskerie siden gik til.

Men det dunkle Veirligt ophørte noget for tidligt, og førend en større Mængde af Torskestimlen var kommet lengere ind, eller havde begyndt at lege og sætte Navn paa vore Fiskergrunde.

Himlen blev i Marti Maaned ofte klar, Nordlyset spillede kun over Norden, og Dagskjæret eller Morgen- og Aften¬lysningerne 2 til 3 Timer før og efter Solen var under Horizonten, gjorde (saa langt her mod Norden) Himlen meget hvid, om Aftenen i Nordvest og om Morgenen i Nordost; hvilke Lysninger Fiskestimlen naturligviis vendte sig til, og søgte henimod, og saaledes fjærnedes fra vore Kyster, undtagen den lille Deel som var kommen saa langt ind, at den ei fandt ud igjen, eller havde begyndt at sætte Leeg Indenskjærs.

Et løst Udkast til Beregning over Søndmørs Torske-Fiskerie i Marti Maaned 1805. Den 1ste Marts ved 30 Havbaade fisket til

Beløb	"	"	937½ Rdlr.
5 Dito	500 Dito	1774 -
11 "	"	600 -
12 "	"	400 -
16 "	"	300 -
20 "	"	300 -
21 "	"	212 -
22 "	"	200 -
23 "	"	140 -
27 "	"	170 -
28 "	"	180 -
29 "	"	130 -
30 "	"	40½ -

Saaledes udenskjærs anslaaes til 53484 Rdlr.*)

[*) Ovenstaaende Beregninger kan ikke udgives for at besidde den strængere Nøiagtighed, men kun saavidt jeg har havt Efterretninger.]

Hertil har 3500 Fiskere (da der er 7 Mand paa hver Havbaad) anvendt en Tid af 6 Uger (thi sidst i Februari og først i April er man og sysselsat hermed) som ei kan ansættes til mindre end 1 Rdlr. ugentlig pr. Mand i Kosthold og Beløb 21000 Rdlr. og enda uberegnet hvad Garn- og Baadbrug og Sild vilde beløbe til, og give Fiskerne en betydelig Underballanse.

Indenskjærs Fiskeriet søges med omtrent 300 smaa Baade, hvor 3 à 4 Mand eller 1000 Fiskere der samtlig har fisket for 3500 Rdlr. og derpaa anvendt efter Middeltal hver 3 Uger à 1 Rdlr. ugentlig gjør 3000 altsaa dette Slags Fiskerie det taaleligste, skjønt Garn- og Baadeslid her ei heller er beregnet.

Udtog af en Søndmørsk Dagbog for April Maaned af Aarflot.

(Fortsat fra No. 48).

Da under April Maaned saavel i Henseende til Landvæsenets Drift, som Naturens orden, gives de fleste og igjennem hele aaret vigtigste iagttagelser, saa meddeles herved et Udtog af min Dagbog for April 1805.

Her følgjer ein tabell med ein linje kvar for alle dagane i april, påførd Veirligt, Vinden, blæsende (dvs. styrke) og Blandede Anmærkninger.

På neste side:

Vaar-Torskefiskeriets Slutning og Langefiskeriets begyndelse i April Maaned 1805.

Torskefiskeriet med Garnbrug ophørte ved forrige Maaneds Udgang, hvorefter, at den Fiskestimmel som var kommen ind til Borgensunds Fjorder, fiskedes paa Liner og med saakaldte Haandsnører en Deel Vaartorsk, hvilket Fiskerie blev drevet ved Brug af Smaabaade.

At man med disse Baade kan, ind under Landet og i Fjordene, bruge Søen endog i et maadeligt Uveir og altsaa mange flere Dage end der gives Søeveir for Udhavs-Baadene, er en Anmærkning der skulle tilføies hvad jeg under forrige Maaned skrev om Fiskerie med Smaabaade. For Udhavs-Baadene gaves ogsaa Søeveir de fleste Dage for Paaske, men da ophørte Torskefiskeriet og formindskedes ...[5 utydelige ord] sidst ikke lønnede Umagen.

Læggger jeg nu den under April Maaned bekomne Andeel til hvad jeg ved min Udsigt over Torskefiskeriet paa Søndmøre under forrige Maaned beregnede, forefinder jeg at den i Søndmørs Have i Aar fangede Torsk kan i dens raae Tilstand anslaaes til 10000 Rdlr.

Det har under Fiskeriernes Tilgang været som en naturlig Orden, at hvor en Vaartorskestimmel har besøgt Udhavsgrundene i kortere eller længere Tid, er over 1 à 2 Maaneder derefter befundet at Langer og Qveiter har ogsaa besøgt samme Grunde; vist nok for at eftersøge den ved Torskestimlen der lagte Ravn og Yngel. - Saaledes synes det ogsaa i Aar.

Første Uge efter Paaske sejlede omtrent 100 store Baade af Sundmøer til Havs, for, med Haandsnører at forsøge der Fiskeriet, hvilket lykkedes saaledes, at blandt Mængden blev fisket paa hver Baad fra 50 til 80 Langer, og nogle derover, og desforuden en mindre Deel Brosmer og Qveiter eller Flynder. - Brosmen og Qveiter, regner Fiskeren til Madfisk, som skal erstatte Rejsens Bekostning, men Langerne kalder han Pengefisk, da de af den fiskende Bonde almindeligst sælges i deres raae Tilstand til Landkræmmerne, og regnes strax til Fordeel. I næst afvigte Uge sejlede endnu flere Baade til Havs, som ud til Fiskergrundene Tirsdags Aften ved Solens Nedgang, fandt at Fisken vilde bide saavel om Aftenen som den paafølgende Morgen, men en ved Solens Opgang paafaldende stærk Nordenvind, aarsagede at alle maatte strax sejle under Land igjen, og imidlertid havde dog fisket saa vidt at de fleste saae sig i godt Behold for Reisen og hvis Veiret havde været saa roeligt, at de havde faaet holdt ud et par Dage, havde, som det syntes, hver Baad faaet sin Last og gjort et fordeelagtigt Fiskerie.

Raae og afslagede Langer betales under nærværende Tid med 52 ss. for Bogen og fra saadan Priis kan jeg ansætte Søndmørs i næst foreløbigt 2de Uger bekomne Fiskefangst for 15 à 1600 Rdlr.

Litteratur

• Aarflot, Maurits: Sivert Aarflot og hans samtid. Utg. Aarflots prenteverks Forlag. 1951. Digital versjon på Nettbiblioteket..