Tjenestepliktige soldater i Stange i 1801

Tjenestepliktige soldater i Stange i 1801 er en oversikt over kongens styrker i Stange i Hedmark (Innlandet) ved folketellingen 1801.

Bakgrunn

Ved inngangen til 1800-tallet var Europa preget av de store Napoleonskrigene. Mens stormaktene var i konflikt, forsøkte kongeriket Danmark-Norge å holde seg nøytralt. Denne nøytraliteten var imidlertid skjør og krevde en konstant og kostbar militær beredskap. Kongerikets handelsflåte var blant verdens største, og for å beskytte handelen og territoriet, måtte man vise militær styrke. Denne politikken, ofte kalt «væpnet nøytralitet», var en tung byrde for staten og dens innbyggere. Det kostet penger, ressurser og krevde en betydelig innsats fra befolkningen. Over hele riket, også i de indre bygdene på Østlandet, var den militære tilstedeværelsen en del av dagliglivet.

For mennene i Stange, Ottestad og Tangen betydde dette at trusselen om krig og plikten til å tjene var høyst reell. Det lokale forsvaret var allerede godt etablert. Allerede i 1797 ble det inngått en kontrakt om å anlegge en egen ekserserplass (militært treningsfelt) på Nordvi for de lokale infanterikompaniene fra Stange og Løten. Dette viser at den militære aktiviteten og organiseringen var på plass i god tid før den store folketellingen i 1801.

Til sammen var det i 1801 i Ottestad 4 befal og offiserer og 57 menige, i Stange 6 befal og offiserer og 77 menige, og i Tangen 39 menige. Totalt utgjorde dette 10 befal og offiserer og 173 menige soldater. Disse 173 soldatene utgjorde 36 % av alle menn i aldersgruppen 25 til 49 år.

Noen yrkesgrupper kunne få fritak fra militærtjenesten. Dette gjaldt for eksempel de som arbeidet som skysskaffer, som illustrert i det følgende vedtaket fra amtet:

«Vedkommende ungt Mandskab Peder Pedersen Nøklebye af Oplandske Infanterie Regiment og det Stangeske Compagnie, fra Lægdnummer 33, er efter Giestgiveren paa Nøklebye hans indkomne Ansøgning bleven bevilget til Skydsskaffer Karl for ermeldte Nøklebye paa 10 Aar fra underskrevne Dato at regne, paa Vilkaar: at han i samme Tiid, stedse Selv skal forrette denne Tieneste. Naar disse Tie Aar saaledes ere udrundne, bliver benevnte Peder Pedersen befriet for videre at indroulleres. Men skulle han imidlertid uden gyldig Aarsag forlade dette Ombud bliver han til militaire Tieneste indstævnen.» Sessions-Stædet Nøklebye den 23 Junii 1802. —N. Harbou. Spørck. Engelharth.

Da kongen i 1801 ga ordre om at alle tjenestepliktige soldater skulle registreres særskilt under folketellingen, var det et direkte resultat av den spente situasjonen i Europa. Det var viktig å ha en nøyaktig og detaljert oversikt over sine militære ressurser – mann for mann. Listen over soldater fra 1801 er derfor ikke bare en oppramsing av navn, men et øyeblikksbilde av et lokalsamfunn som forberedte seg på krig.

Offiserer

Offiserene hadde ansvaret for å lede, trene og disiplinere soldatene. De hadde ofte formell utdanning. Her er offiserene i Stange i 1801, nummerert etter status:

1. Knud Andreas von Meyer, benevnt Knud Andreas Mejer (ca. 1754-) – Premiermajor ved kavaleriet (Guthuus / Guthus). Kommanderte kavaleristyrker, tok strategiske beslutninger på øverste nivå.
2. Fridrich Otto V. Falck (ca. 1740-) – Major og bataljonskommandør (Weflen). Ledet en hel bataljon, ansvarlig for store operative beslutninger.
3. Jens V. Jentoft (ca. 1762-) – National premierløytnant (Togstad). Ledet en tropp, planla bevegelser og kamp for en mindre infanterienhet.
4. Jens Hedeman (ca. 1759-) – Premierløytnant ved kavaleriet (Raae Nordre). Ledet en tropp, planla bevegelser og kamp for en mindre kavaleriavdeling.
5. Helle Andreas Barcley (ca. 1761-) – Premierløytnant ved kavaleriet (Wæstad). Ledet en tropp, planla bevegelser og kamp for en mindre kavaleriavdeling.
6. Halsteen Stud (ca. 1773-) – Cornet (Nordvie). Laveste offisersgrad i kavaleriet, bar fane, ledet små tropper, aktiv i drill.
7. Hermann Boye (ca. 1778-) – Fændrik a la suite (Stange Præstegaard). Laveste offisersgrad, under opplæring uten fast kommando, forberedte seg på aktiv tjeneste.

Pensjonert:

• Jacob von Oppen (ca. 1724-) – Dimittert kavalerikaptein (Nordvie). Pensjonert offiser som beholdt tittel og anerkjennelse basert på tidligere tjeneste som kaptein.
• Christen V. Stud (ca. 1727-) – Dimittert løytnant (Nordvie). Pensjonert offiser som beholdt tittel og anerkjennelse basert på tidligere tjeneste som løytnant.

Underoffiserer og underbefal

Her er underoffiserer og underbefal nummerert etter status.

1. Christen Haarstad (ca. 1753-) – Kvartermester ved dragonerne (Tønsager). Senior underoffiser, ansvarlig for logistikk, forsyninger og utstyr for dragonene.
2. Lars Guldbrandsen (ca. 1737-) – Sersjant ved de nationale (Lillehagen). Erfaren underoffiser, ledet og drillet menige soldater, ansvarlig for disiplin.
3. Schjønne Berg (ca. 1751-) – National korporal (Bredsvold). Laveste underbefalsgrad, ledet små grupper menige soldater i de nasjonale styrkene.
4. Thomas Thoresen (ca. 1765-) – corporal ved kavaleriet (Muuslie). Laveste underbefalsgrad, ledet små grupper kavalerister, inkludert hesteansvar.
5. Halvor Lonke (ca. 1762-) – Bataljonstambur (Wetneødegaarden). Spesialistrolle som militærmusiker, signaliserte kommandoer med tromme, ledet andre tamburer.

Pensjonert:

• Peder Monsen Lysgaard (ca. 1737-) – Dimittert vagtmester (Saxlund). Pensjonert underoffiser, beholdt tittel og status fra tidligere tjeneste med orden og vakthold.

Menige med spesialfunksjoner / menige.

• Christopher Hansen (ca. 1771-), national tambour (Løchen). Menig soldat med spesialisert rolle, spilte tromme for å signalisere kommandoer i en nasjonal enhet.
• Anders Hemmingsen (ca. 1769-), tambur ved det søndenfieldske regiment (Ihlie Søndre). Menig soldat med spesialisert rolle, spilte tromme for å signalisere kommandoer i et regiment.

• Lars Haagensen (ca. 1780-), ved det norske jeger corps (Hoff). Menig soldat i jegerkorpset, utførte stridsoppgaver under befalets kommando.
• John Olsen (ca. 1775-), ved det norske jæger corps (Regstad). Menig soldat i jegerkorpset, utførte stridsoppgaver under befalets kommando.

Aktive dragoner

Dragoner var soldatersom kunne ri på hest til slagmarken og stige av hesten for å slåss. Flere gårder, eventuelt én stor gård, skulle stille med en utstyrt rytter til dragontjeneste.

• Lars Gulbrandsen (ca. 1774-), Stange Præstegaard (Stange prestegård)
• Ole Andersen (ca. 1766-), Houg Yttre (Haug)
• Christian Madsen (ca. 1766-), Skabberud
• Christopher Thomessen (ca. 1765-), Guldlien
• Jens Mortensen (ca. 1769-), Alm
• Niels Syversen (ca. 1768-), Hemstad østre
• Thomas Østensen (ca. 1774-), Hemstad vestre
• Ole Ottersen (ca. 1773-), Hemstad vestre
• Hans Olsen (ca. 1773-), Frang østre
• Even Christensen (ca. 1770-), Saastad Søndre
• Ole Embretsen (ca. 1764-), Lang-Ree
• Povel Olsen (ca. 1766-), Hjermstad Søndre
• Christopher Jensen (ca. 1761-), Ree Stor
• Jacob Olsen (ca. 1769-), Sollien
• Jens Olsen (ca. 1769-), Temmen
• Even Andersen (ca. 1765-), Lahlum
• Niels Nielsen (ca. 1769-), Lahlum
• Hans Hansen (ca. 1767-), Lahlum
• Jens Olsen (ca. 1768-), Guthuus
• Ole Hansen (ca. 1769-), Guthus
• Lars Andersen (ca. 1765-), Støer
• Haaver Larsen (ca. 1768-), Saxlund
• Ole Christophersen (ca. 1765-), Elton Østre
• Ole Madsen (ca. 1777-), Nøttestad Østre
• Hans Erichsen (ca. 1758-), Atlungstad Søndre
• Morten Mortensen (ca. 1761-), Dæhlind Vestre
• Christopher Dyhressen (ca. 1768-), Dæhlind Vestre
• Anders Dyhressen (ca. 1773-), Dæhlind Vestre
• Kjel Jensen (ca. 1773-), Dæhlind Nedre
• Povel Haagensen (ca. 1769-), Grimerud
• Peder Jensen (ca. 1762-), Bæverstad
• Niels Gjertsen (ca. 1763-), Bæverstad
• Guldbrand Evensen (ca. 1772-), Nøkelholm
• Christen Olsen (ca. 1769-), Waale Nordre
• Povel Arvesen (ca. 1768-), Godager Nordre
• Peder Andersen (ca. 1763-), Schjelve Stor
• Ole Hansen (ca. 1765-), Hosmestad
• Johannes Monsen (ca. 1775-), Lindstad
• Erich Pedersen (ca. 1771-), Rønne Nordre
• Anders Ingvoldsen (ca. 1765-), Schjelve Lille
• Gunder Gundersen (ca. 1763-), Ryen
• Christopher Larsen (ca. 1772-), Ryen
• Anders Olsen (ca. 1768-), Weflen Søndre
• Christopher Michelsen (ca. 1765-), Lundgaard Lille
• Morten Johansen (ca. 1772-), Ødegaarden
• Halvor Olsen (ca. 1771-), Hoberg
• Povel Olsen (ca. 1770-), Hoberg
• Knud Olsen (ca. 1774-), Sinnerud
• Johannes Amundsen (ca. 1770-), Holte
• Christopher Nielsen (ca. 1768-), Østbye
• Christopher Thoresen (ca. 1773-), Sveen
• Even Tjøstelsen (ca. 1770-), Hverven Stor
• Ole Larsen (ca. 1774-), Ottestad Søndre
• Jens Jensen (ca. 1770-), Nordstad
• Peder Nielsen (ca. 1762-), Ottestad Nordre
• Anders Larsen (ca. 1765-), Kionerud

Reservedragoner

En reservedragon var en soldat som var utskrevet til dragonkorpset, men som ikke var i aktiv, løpende tjeneste på samme måte som en "aktiv dragon". De var tilgjengelige for innkalling og mobilisering ved behov, for eksempel i krigstid eller ved større øvelser. De hadde samme type trening og ville ha tilsvarende utstyr som de aktive dragonene når de ble kalt inn.

• Kjel Olsen (ca. 1775-), Stange Præstegaard (Stange prestegård)
• Hans Omundsen (ca. 1776-), Stange Præstegaard (Stange prestegård)
• Jens Michelsen (ca. 1776-), Maasjøe
• Lars Johansen (ca. 1775-), Hestness søndre
• Anders Evensen (ca. 1779-), Ween
• Hans Haagensen (ca. 1777-), Lund Vestre
• Ole Johansen (ca. 1777-), Løchen
• Christen Haagensen (ca. 1777-), Remmen Nordre
• Peder Arvesen (ca. 1777-), Nøttestad Vestre
• Anders Olsen (ca. 1775-), Atlungstad Nordre
• Jens Embretsen (ca. 1772-), Dæhlind Østre
• Thommes Johansen (ca. 1779-), Dæhlind Nedre
• Hans Olsen (ca. 1777-), Wihe
• Mons Michelsen (ca. 1776-), Arstad Nordre
• Peder Michelsen (ca. 1777-), Arstad Nordre

Nasjonale soldater

De nasjonale soldatene var ofte bønder eller husmenn som var utskrevet til militærtjeneste. De var ikke fulltidssoldater, men trente jevnlig og utgjorde stammen i infanteriet for å forsvare landet.

• Ole Olsen (ca. 1769-), Wiig (Vik)
• Knud Simensen (ca. 1776-), Soelberg (Solberg)
• Erich Svendsen (ca. 1779-), Houg Yttre (Haug)
• Embret Iversen (ca. 1768-), Aasgaard (Åsgård)
• Jørgen Iversen (ca. 1771-), Refsahl
• Anders Jensen (ca. 1771-), Wahlberg
• John Iversen (ca. 1773-), Hoff
• Ole Olsen (ca. 1772-), Skrepperud
• Lars Mortensen (ca. 1777-), Hestness nordre
• Niels Olsen (ca. 1779-), Marken
• Lars Johnsen (ca. 1766-), Alm
• Anders Johnsen (ca. 1773-), Alm
• Niels Svendsen (ca. 1775-), Alm
• Erich Rasmussen (ca. 1776-), Hammerstad Vestre
• Ole Svendsen (ca. 1780-), Hammerstad Østre
• Lars Jensen (ca. 1771-), Hjermstad Søndre
• Christopher Hansen (ca. 1771-), Løchen (national tambour)
• Embret Johnsen (ca. 1770-), Raae Mellem
• Arne Olsen (ca. 1769-), Raae Søndre
• Simen Svendsen (ca. 1772-), Raae Synste
• Simen Johansen (ca. 1769-), Witberg
• Christopher Hansen (ca. 1778-), Witberg
• Embret Olsen (ca. 1780-), Wethammern
• Lars Erichsen (ca. 1773-), Rothlien
• Ole Gundersen (ca. 1772-), Temmen
• Christen Erichsen (ca. 1771-), Eggeberg
• Peder Larsen (ca. 1777-), Eggeberg
• Mads Wilhelmsen (ca. 1769-), Lahlum
• Lars Evensen (ca. 1774-), Lahlum
• Hans Simensen (ca. 1764-), Gillund
• Jens Johansen (ca. 1780-), Frisvold
• Mons Monsen (ca. 1770-), Herchestad
• Ingebret Alfsen (ca. 1775-), Atlungstad Nordre
• Svend Johansen (ca. 1772-), Schjerden Mellem
• Lars Olsen (ca. 1775-), Berg Østre
• Jens Jensen (ca. 1766-), Nødsle
• Ole Olsen (ca. 1768-), Waale
• Niels Larsen (ca. 1771-), Huuse
• Peder Olsen (ca. 1769-), Waale Ødegaarden
• Johan Pedersen (ca. 1771-), Grønstad
• Kjel Kjelsen (ca. 1770-), Grønstad
• Halvor Povelsen (ca. 1772-), Hushagen
• Ole Guldbrandsen (ca. 1780-), Westingstad
• Mons Erichsen (ca. 1773-), Schjerden Østre
• Christopher Davidsen (ca. 1778-), Schjerden Østre
• Syver Ingvoldsen (ca. 1772-), Schjelve Lille
• Froder Olsen (ca. 1780-), Weflen
• Christian Eliassen (ca. 1773-), Kløften
• Ole Christiansen (ca. 1781-), Tømte
• Halvor Amundsen (ca. 1774-), Hverven Stor
• Jens Olsen (ca. 1778-), Muuslie
• Friderich Christiansen (ca. 1765-), Lundgaard
• Lars Erichsen (ca. 1772-), Nordvie
• Johannes Andersen (ca. 1770-), Nordvie
• Anders Olsen (ca. 1779-), Ottestad Nordre
• Godthard Guldbrandsen (ca. 1772-), Ottestad
• Erich Svendsen (ca. 1769), Ihlie Nordre
• Johan Andersen (ca. 1774-), Ihlie Nordre

Trompetblåsere

Trompetblåserne som ble brukt til å overføre ordre på slagmarken. De ga signaler om å angripe, trekke seg tilbake, endre formasjon eller marsjere. De var spesielt vanlige i kavaleriet og lett å skille fra infanteriets trommer. De var vanligvis lettere bevæpnet enn andre soldater.

• Niels Nielsen (ca. 1779-), Ottestad Nordre
• Jens Nielsen (ca. 1767-), Ottestad

Trosknægter

Trosknægtene var offiserenes private tjenere. De stellet hester, lagde mat eller bar bagasje for offiseren.

• Niels Erichsen (ca. 1766-), Brende (se Vik med Brende)
• Embret Larsen (ca. 1764-), Thorødegaarden (Torødegården)
• Anders Andersen (ca. 1770-), Løchen
• Embret Christensen (ca. 1765-), Rothlien
• Nicolai Erichsen (ca. 1769-), Gillund
• Kjel Olsen (ca. 1765-), Støer
• Samuel Larsen (ca. 1764-), Ryen
• Lars Sørensen (ca. 1770-), Østbye

Dragoner i landvernet

Disse dragonene var utskrevne vernepliktige soldater fra bondestanden, klare til å forsvare sine egne nærområdet ved behov. De hadde tilgang på hest og var trent i grunnleggende ridning og taktikk til hest. De trente sjeldnere enn de aktive dragonene, og de var mindre utstyrt.

• Even Evensen (ca. 1755-), Stange Præstegaard (Stange prestegård)
• Jens Pedersen (ca. 1755-), Maasebækken (Mosebekken)
• Lars Olsen (ca. 1765-), Hemstad østre
• Hans Christophersen (ca. 1760-), Helset Øvre
• Erich Thomessen (ca. 1758-), Elton Søndre
• Simen Rasmussen (ca. 1763-), Dæhlind Østre
• Amund Østensen (ca. 1763-), Bredsvold
• Anders Nielsen (ca. 1749-), Schjelve Lille
• Berthel Thoressen (ca. 1762-), Hexvold
• Lars Nielsen (ca. 1763-), Bækken
• Erich Erichsen (ca. 1755-), Arstad Nordre
• Jens Larsen (f. Ca. 1762), Frang Østre

Landværn soldater

Dette var fotsoldater i landvernet. De var trent for infanteritaktikk til fots, klare til å forsvare sitt eget n ærområde ved behov. De hadde den laveste statusen i det militæret systemet.

• Borger Erichsen (ca. 1752-), Oustad (Austad)
• Ole Olsen (ca. 1765-), Rusten
• Christopher Olsen (ca. 1766-), Skaven
• Mads Monsen (ca. 1760-), Herchestad
• Halvor Simensen (ca. 1769-), Nøcklebye
• Anders Simensen (ca. 1766-), Godager Søndre
• Peder Jensen (ca. 1764-), Koxvold
• Christopher Olsen (ca. 1759-), Arstad Nordre
• Christopher Larsen (ca. 1764-), Nordvie
• Ole Helgessen (ca. 1766-), Østbye

Permitterte og dimitterte soldater

• Anders Andersen (ca. 1771-), dimittert gevorben fra det 1ste Aggershusiske regiment (Helset Søndre)
• Christopher Erichsen (ca. 1752-), permittert grenader fra det søndenfieldske regiment (Hestness nordre)
• Ole Olsen (ca. 1761-), husmann med jord og dimittert gevorben fra det søndenfieldske regiment (Hestness søndre)
• Ole Andersen (ca. 1781-), permittert gevorben fra det søndenfieldske regiment (Moestue Øvre)
• Anders Andersen (ca. 1771-), permittert grenader fra det Tellemarchiske regiment (Moestue Øvre)
• Christen Christensen (ca. 1766-), permittert grenader fra det søndenfieldske regiment (Kleverud)
• Niels Christensen (ca. 1765-), permittert gevorben fra det søndenfieldske regiment (Fallet)
• Niels Hansen (ca. 1772-), permittert gevorben fra det søndenfieldske regiment (Hersjøvangen)
• Jens Larsen (ca. 1780-), permittert gevorben fra det Sønnenfjeldske regiment (Saastad Søndre)
• Jens Erichsen (ca. 1763-), husmann med jord og permittert gevorben fra det 1ste Akershusiske infanteriregiment (Rothlien)
• Hendrich Larsen (ca. 1778-), husmann med jord og permittert gevorben fra det Sønnenfjeldske regiment (Eggeberg)
• Ole Christophersen (ca. 1777-), permittert gevorben fra det Sønnenfjeldske regiment (Lahlum)
• Anders Haagensen (ca. 1782-), permittert gevorben fra det Sønnenfjeldske regiment (Remmen Søndre)
• Ole Madsen (ca. 1780-), permittert gevorben fra det Oplandske regiment (Guthus)
• Erich Johansen (ca. 1777-), permiteret gevorben fra det syndenfieldske regiment (Saxlund)
• Niels Christensen (ca. 1765-), permiteret gevorben fra det nordenfieldske regiment (Saxlund)
• Peder Johnassen (ca. 1763-), permiteret gevorben fra det syndenfieldske regiment (Tønsager)
• Hans Thomessen (ca. 1779-), permittert gevorben fra det østlandske regiment (Hverven Stor)
• Knud Larsen (ca. 1776-), permittert gevorben fra syndenfieldske regiment (Nordvie)