Kjeldearkiv:Brev frå Dona Francisca 2. juli 1851

Dette er en gjengivelse av en artikkel eller del av artikkel som i ettertid er blitt lagt ut på Nettbiblioteket. Lokalhistoriewiki dupliserer som hovedregel ikke lenger tekster fra Nettbiblioteket, men oppfordrer i stedet til å bruke sitater og lenker.
Brev frå Dona Francisca 2. juli 1851
Informasjon om brevet
Dato: 02.07.1851
Stad: Joinville
Frå: Ikkje namngitt mann frå Levanger
Til: Kone og born heime i Levanger
Viktig: Denne artikkelen kan kun endres av administratorer. Dersom endringer trengs, vennligst ta dette opp på artikkelens samtaleside eller med en administrator.

Dette brevet vart sendt av ein mann frå Levanger frå Joinville i Brasil den 2. juli 1851 til kona og borna, som var att heime. Det vart fyrst publisert i Nordre Trondhjems Amtstidende den 4. nov. 1851, og vart seinare same månad publisert i Den Frimodige (14. november) og i Morgenbladet (17. november). Brevet er ikkje underteikna med namn, og det er førebels uklart kven av utvandrarane frå Levanger som har skrivi det.

Brevet vart seinare valt ut under overskrifta «Kaffe og bananer høstes året rundt» til samlinga Amerikabrev, redigert av norskamerikanaren Theodore C. Blegen og utgitt på norsk i 1958. Det vert òg sitert på side 80 i Norske utposter : nordmenn utenfor allfarvei av Fredrik Larsen Lund, utgitt 2017 (sjå litteraturlista).

Brevet

2. juli 1851

Min til Døden uforglemmelige Kone, Børn og øvrige Familie samt alle Bekjendte i mit kjære Hjem! Hvor mangen Gang ere I mig i kjær og rørende Erindring og hvor ofte ønsker jeg at maatte faae høre fra Eder hvordan I leve. Nu vil jeg meddele Eder, hvordan jeg lever. Jeg har siden vi kom til Amerika skrevet to Breve, det ene fra Rio, det andet siden vi kom her til den tydske Koloni, som er nylig anlagt af Handelshuset Schrøder & Ko. i Hamburg. Denne Landstrækning er foræret til Prindsen af Joinville i Frankrig af Keiseren til Brasilien.

Jeg maa her vende tilbage og underrette om Udsigterne for os her og om hvorfor vi kom hertil. Efter at al Udsigt til Reisens videre Fortsættelse til Bestemmelsesstedet Kalifornien var strandet — formedelst Skibets daarlige Stilling og Mangel paa Ressourcer til at sætte det istand i Rio, da alt Arbeide der er kostbart, samt paa den værste Aarstid, da den gule Feber herskede stærkt — saa blev efter mange Omstændigheder og tagne Bestemmelser endelig efter 5 a 6 Ugers Ophold i Rio den Beslutning taget, at vi skulde drage hid, og vi bleve da indskibede paa en liden amerikansk Skonnert og forlode Rio den 4de Marts. Paa denne Reise vare vi i 5 Dage paa aaben Sø; under denne Tid havde vi det ikke meget godt, da vi fordetmeste maatte ligge eller staa paa Dækket; vi reiste da strax efter at have ankret til en liden By, kaldet Sao Francisco; samme Dag var ogsaa et tydsk Passagerskib ankommet til samme Koloni, som var det første, det havde 107 Passagerer og vi vare 73.

Vi reiste strax med Baad op til Kolonien, som ligger omtrent een norsk Miil fra Søen; ved at være komne her, maa I tro, der har vexlet mange Tanker, Prøver og Kampe for os at gjennemgaa, men altid har jeg fattet den Tanke og fundet den Beroligelse, at Herren vist maa have sine skjulte Hensigter med os, skjønt det synes modsat for os kortsynede Mennesker. Vi have nu besluttet os til at kjøbe et Stykke Land for at oparbeide; vi ere 5 i Laget, som har kjøbt og betalt efter norsk Mynt og Maal omtrent 2 Ort pr. Mæling; der er megen Skov at afhugge samt meget Rødder i Jorden, men saasnart Skoven er afhugget og brændt, kan man mellem Rødderne plante f. Ex. Riis, Mais og Poteter m. m., og naar Jorden er opdyrket, kan man plante og høste hele Aaret igjennem, idet den ene Væxt er færdig, plantes den anden; ja det er besynderligt, hvorledes Herren har dannet det i Naturens Rige, — og for os at se, hvorledes Avlingen her af Kaffe, Bomuld, Risengryn, Apelsiner, Lemoner, Banana samt mange andre Væxter gaar for sig hele Aaret igjennem, er et interessant Skue. Vi plantede, 6 Uger efterat vi kom her, lidt Potetes, men en stor Deel af Sæden var beskadiget, dog spiste vi efter to Maaneders forløb af vores avlede Sæd.

Der har ellers mange Besværligheder og Modgange mødt os her, og det har ogsaa gaaet langsomt med at faae Rede paa vores Land, da Koloniens Bestyrer, Hr. Schrøder, blev syg og hvis Sygdom varede i 6 Uger, stod Alting i den Tid stille; iøvrigt har Sygdom været meget gjængs blandt os her en Tid, fornemmelig Blodgang og Nervefeber. Af 73 Personer ere dog kun 4 døde, nemlig S. Hansen fra Helgeland, L. Stensem fra Ytterøen, Luthersen fra Horten og Nordby fra Laurvig. L. Stensem var i vores Lag og paa hans Begjæring paa Dødsleiet om at faae sin Eiendeel realiseret og sendt til Lorentz Møen paa Ytterøen, skal det, saavidt Omstændighederne tillade det, i sin Tid blive sendt ham gjennem Vexel paa Hamburg. Sygdommen har nu taget af og vi ere Alle friske igjen. Ja, jeg har, Gud være lovet! hele Tiden været frisk, naar undtages nogle smaa Raptuser, som har rammet mig lidt men ikke af Betydenhed.

Nu, hvorledes lever Du, min uforglemmelige Kone samt mine smaa Børn? gid jeg dog maatte have oplevet at se Brev fra Dig, og erfaret, at Du og Børn leve vel og befinde Eder fornøiet, ja fornemmelig med sand Overladenhed i Herren, og at Du finder Dig tilfreds midt under Livets Sorger og Bekymringer! For Alting, Kjære! vær ikke sorgfuld og bekymret over mig og min Stilling; vi ere jo komne langt fra hverandre, men kan dog derfor være sammen i Aanden, og er det Guds Villie, vi skal sees i Tiden, saa er ingen Ting umulig; thi Han, som har ført os saa vel over det stormende Hav, han er ogsaa mægtig til at føre os tilbage igjen om kortere eller længere Tid. Jeg har ingen fast Bestemmelse taget, men tænker dog om tre Aar at vende tilbage til Fedrelandet, dog haaber jeg at faae Brev fra Dig inden den Tid, og jeg maa saaledes lave mig efter Omstænddighederne.

Hvar Frugter af vort Ophold her kan høstes, vides endnu ikke; vi have først stræbet paa at faae lidt Jord opdyrket samt lidt Huus opført. Vore nærmeste Naboer ere: Joh. Eide, Joh. Nerland, Knud Kjesbo, Johannes Munkrøstad, der ere i eet Lag; de bygge Huus ligeover for os. I vores Lag ere: L. Kjelstrup, Joh. O. Aagaard, Laur. Flotten, Joh. Hallan. Samtlige her opregnede beder mig at hilse sine Bekjendte og Paarørende med, at de ere friske og leve vel.

Vi holde nu paa at hugge Skov og Bauge Bord; naar vi have faaet det Nødvendige med Huus og lidt Sæd i Jorden, tænker en Deel af os at gjøre en Tour op i Fjeldene ved en Flod, hvor Brasilianerne paastaa findes Guld. Vi have ryddet vores Huustomt ved en Elv, hvor vi ogsaa troede at havde fundet lidt Guldstøv, men af ingen Betydenhed; men samme er heller ikke alvorligen undersøgt. Ellers tenke 14 Personer af os at lægge Flid paa at opsamle adskilligt Farvetræ, f. Ex. Fernebuk, Sandel, Gulspon samt Pokkenholt; saadanne Sorter have vi tænkt at samle og forsøge om vi kunde sende med nogen Fordeel over til Europa tilligemed Riis og Sukker samt Bomuld. Vi have det nu travelt med at bygge Huus, da for hver Tid Passagerskib fra Tydskland er ventedes, som skal benytte de Huse, vi nu boe i.

Vi omgaaes her med Brasilianere, Tydskere og Franskmænd, og det er meget besværligt for os med Sproget og vi nødsages til at lægge Vind paa at lære det. Her er ingen Kirke eller Præst, men der skal nu bygges Kirke og komme Præst fra Tydskland med det første; den lutherske Religion eller Troesbekjendelse skal blive gjældende og herskende. Ja, Herren han holde sin Naades Haand over os og opholde os i Tro og Taalmodighed, kjæmpende hver Dag med ydmyg Hengivenhed og Overladenhed i Herrens Haand og agte Alt for Skarn og Skade mod at vinde ham og findes i ham. Johan O. Aagaard fra Værdalen beder om, at Du vil hilse hans Forældre med, at han nu er frisk og lever vel, men var før syg og Døden meget nær, samt beder han om, at hans Forældre vil skrive ham til. Herren være hos Eder, alle Unge og Gamle; han give Eder Kraft til at søge ham baade i onde og gode Dage! Lev vel, lev Alle vel og det fornemmelig i Herren!

Litteraturliste