Østre Syljuset (Vang gnr. 46): Forskjell mellom sideversjoner

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m (Teksterstatting – «fylke = Hedmark» til «fylke = Innlandet»)
(Flytter kildesamling/kladd hit.)
Linje 26: Linje 26:
==Opprinnelse og gammel historie==
==Opprinnelse og gammel historie==


:''Se [[Diskusjon:Østre Syljuset (Vang gnr. 46)|samtalesida]] for kilder.''
Bygdebokkladd/diverse kilder (lagt inn av Ola Aas):
 
Matrikkel nr. 36. (Før 1836), nytt matrikkel nr. 177, løpenr. 210 – 213.
 
HISTORIE
 
Navnet SYLJUSET: gno. Seljusetr av selja.
 
I følge skattematrikkel fra 1647, besto Syljuset den gangen av to ødegårder (to kvartgarder). De var selveide garder. Dvs. At brukeren også var eier. Skylden var henholdsvis 1 og 2 huder. Begge skulle betale 1 ½ Rdr i skatt:
 
«Joen Sylliset – 1 Hud
 
Bundegotz med bøxell          - 1 ½ Rdr
 
Sigmen Sylliesset – 2 Huder
 
Bundegotz med bøxell          - 1 ½ Rdr»
 
Anders Skiset skriver i sin bok «Vang , Hedemarken, En bygdebeskrivelse (1914)» følgende:
 
«SYLLISET av Selje er nævnt 1616. Det har vært en stor Gaard og Tømte, Langengen, Rønningen, og maaske Pinnødeggaarden er fra solgte Østre Sylliset eller Pinnødegaarden er nævnt som pantsatt til Kirsti Tomter 1713. Den nedre del endnu Tomteødegaard.»
 
GARDER SKILT UT FRA SYLJUSET
{| class="wikitable"
|Bekkesveen
|Gnr. 46 – bnr. 3
|-
|Langengen
|Gnr. 46 – bnr. 4
|-
|Tømte
|Gnr. 46 – bnr. 5
|-
|Syljesetrønningen (Rønningen)
|Gnr. 46 – bnr. 6
|}
BESKRIVELSE
 
«Norske gardsbruk» (1943)
 
«Syljeset Gnr. 46, bnr. 1, 2.
 
D. jord 107 daa (Sandmold), annet jordbruksareal 75 daa, produktiv skog 353 daa. Våningshus bygd ca 1865, rest. 1910, føderådsbygning bygd 1850. rest. 1910. Låve bygd 1885, stall med låve 1895, fjøs 1916, stabbur 1894, grise og hønsehus. Almenningsrett. Seter på Lavlia.
 
3 hester, 12 kyr, 2 okser, 3 ungdyr, 8 griser, 8 sauer og 40 høns.
 
Garden har vært i ætta siden 1889. Eieren tok over etter faren i 1918. Han har brutt opp og dyrket ca 23 daa jord.
 
Eier: Kristoffer Syljeset, født 1887, sønn av Ole Syljeset og Eli, født Myrsrønningen.»
 
«Norske gardsbruk» (1968)
 
«Syljeset Gnr. 46, bnr. 1, 2.
 
D. jord 110 daa (Morenejord), annet jordbruksareal 60 daa, produktiv skog 350 daa. 2 Våningshus bygd 1860 og ett bygd 1850, Fjøs og låve bygd 1942, s Almenningsrett.
 
2 hester, 10 kyr, 8 ungdyr og 20 høns. Traktor og personbil.
 
Garden har vært i ætta siden 1889. Eieren tok over etter faren i 1918. Han har brutt opp og dyrket ca 23 daa jord.
 
Eier: Kristoffer Syljeset, født 1887, sønn av Ole Syljeset og Eli, født Myrsrønningen.
 
Forpakter: Oddvar Haugom født 1929.»
 
BRUKERE OG EIERE
 
1647               
 
Joen Sylliset / Simen Sylliset
 
1650   
 
Jon Sylliset, f. 1606 – d. 1696.
 
1664               
 
Jon Eriksen, 90 år gml.                      Manntall 1664
 
Jon Jonsen, 45 år gml.                      Manntall 1664
 
1696               
 
Christopher Sylliset
 
Et barn døde 1696, 9 år gmlt.
 
1770               
 
Lars Syljuset
 
Registrert som bruker av seter på Nordre Brennseter.
 
1780               
 
Hans Christophersen Syljeset. Gunor Jørgensdatter, hans kone.
 
Barn:
 
Lisbeth, f. 1773
 
Kirsten, f. 1781
 
1801               
 
John Christensen, f. 1751 – d. 1816 som innerst på Grytting.
 
Siri Hansdatter, f. 1756
 
Barn:
 
Hans Johnsen            f. 1787
 
Christian Johnsen      f. 1793
 
Kiersti Johnsdtr.          f. 1785            Konfirmert i Vang 1799
 
Inger Johnsdtr.          f. 1796
 
Panteboken:
 
20. juni 1801, Tgl. 3. juli.
 
Skøde: John Christensen skiøder til Ole Johannesen paa denne gaard for 1960 Rdr.
 
1801               
 
Ole Johannesen Skauger, f. 1778 – d. 1816. Sønn av Johannes Arnset og Marta
 
Poulsdatter (Feil ?). Bror til Jens Johannesen Skauger. En mosters mann var Ole Johannesen, Ormsæter. Gift 1800 med:
 
Marthe Eriksdatter, Markestad f. 1781 – d. 12.04.1873, datter av Erik Madsen Markestad og Marte Haagensdatter.
 
Barn:
 
Erich Olsen                f. 1803- d. 1816
 
Elie Olsdtr                  f. 1804. Gift 1837 med Hans Mikkelsen Tømte.
 
Marthe Olsdatter      f. 26.02.1807 - d. 1900. Som enke på Pinødegården. Gift med Ole Olsen Tomterødegarden.
 
Barn:
 
Johannes Olsen          f. 1849            Forpakter og skredder på Pinødegården.
 
Ole Olsen                    f. 1809 - d. 1810
 
Ole Olsen                    f. 03.06.1810 - d. 1889 Lille Melby
 
Anders Olsen              f. 1813 - d. 1814
 
Anders Olsen              f. 1815. Konfirmert 1829. Syljuseteie.
 
1820
 
Ole Larsen, f. 1791 Foskum, Løten, d. 10.05.1868 på Syljuset. Gift 25.02.1820 med enken av forrige eier: Marthe Eriksdatter 1781 – 12.04.1873).
 
Barn:
 
Lars Olsen                  f. 1820. Gift 1846 med Berte Olsdatter V Skramstad. Skramstad i 1865
 
og Dammen i 1873.
 
Anne Olsdatter          f. 1822. Gift 1850 med innerst og Soldat Christoffer Hansen, Melby. Senere Smestad i Løten.
 
Mikkel Olsen              f. 1825 – d. 1873. Overtar garden.
 
Elias Olsen                  f. 1830 – d. 14.03.1916. Overtar garden.
 
Festeseddel, datert 1840 og tgl 1873 fra Ole Larsen til Nils Nilsen og kone Helvig
 
Andersdatter på jordstykket Syljusethagan.
 
Skjøte tinglyst 1855 fra Ole Larsen til Mikkel og Elias Olssønner for 800 Spd. og føderåd.
 
Folketellingen for 1865:
 
Mikkel Olsen. Husbonde, ugift f. 1825.
 
Elias Olsen. Husbonde, ugift f. 1830.
 
Ole Larsen f. 1791, føderådsfolk.
 
Marthe Eriksdtr. f. 1781. føderådsfolk.
 
Husdyr: 3 hester, 12 kyr, 12 sauer, 1 gris.
 
Utsæd: 1 t (Tønne) rug, 1 t bygg, 7 t blandkorn, i t erter, 5 t poteter.
 
1871 Syljuset Østre, Gnr. 46 bnr. 1
 
Mikkel Olsen f. 1825 gift 30.03.1871 med Berthe Eriksdatter f. 12.02.1844 Markestad – d. 19.09.1914 Syljesetrønningen. Datter av Erik Andersen (1813 – 1844) og Berthe Jensdatter (1806 – 1886).
 
Barn:
 
Anne Hansdatter, f 1867 – d. 1947. Berthes datter med Hans Olsen Kolboen. Gift 1892 med Peder Olsen Langengen.
 
Oline Mikkelsdatter, f. 13.06.1871. Deres datter. Gift 1894 med Andreas Olsen Øvergard (?) u. Vestre Hanumseie. Andreas f. 1867.<ref>Han var gift med Oline Mikkelsdatter f. 13. 06 – 1871 på Syljeset, død 10. 04 – 1957 på Kay. Hun var datter av bruker Mikkel Olsen og  Berthe Erichsdatter Markestad.
 
Han var født i Spabergstua 23. januar 1867. Død 27. november 1939 på Kay, hvor han var eier. Han var av finneslekt fra Søre Osen i Trysil. Kay er fortsatt i familiens eie. Se {{hbr-kjelde|pv00000000663937|Andreas Olsen Kai}}.
</ref>
 
Skyldsetting. Tgl. 1867, hvorved det fra Østre Syljuset er fraskilt plassen Bekkesveen av skyld 18 skilling.
 
1872
 
Festeseddel fra Mikkel Olsen til broren Anders Olsen på Plassen Aspjordet for livstid. Tgl.
 
1872.
 
Ved Marthe Eriksdatters død i desember 1873 eide boet en del løsøre som i følge føderådskontrakt av 01.10.1852 skulle tilfalle kjøperne av Syljuset, nemlig Elias og Mikkel. Men da Mikkel var død tidligere i 1973, tilfalt løsøret Elias og Mikkels etterlatte datter Oline Mikkelsdatter.
 
Folketelling 1875. På Sylieset Vestre bor:
 
Elias Olsen, husfader, ugift, gaardbruker og selveier. Født 1830 i Vang.
 
Olea Nilsdatter, husholder, ugift. Født 1839 i Vang.
 
Marie Christoffersdatter, tjenestepike, ugift. Født 1852 i Vang.
 
Marthe Christoffersdatter, inderst, ugift, ernærer sig ved Skræddersøm. Født 1850 i Vang.
 
Anders Olsen, inderst, ugift, arbeidskar hugst og tærsking. Født 1815 i Vang.
 
Husdyr: 1 hest, 4 kyr, 2 ungdyr, 4 sauer og 2 griser.
 
Folketelling 1875. På Østre Sylieset bor:
 
Andreas Olsen, husfader, gift, gaardbruker og selveier. Født 1848 i Vang
 
Inger Beate Nilsdatter, kone, gift. Født 1852 i Løten.
 
Pauline Andreasdatter, deres datter. Født 1875 i Vang.
 
Svend Johan Peders. Tjener, enkemann, arbeidskarl forretter almindelig gaardsarbeide. Født 1834 Vermland, Sverige.
 
Pauline Svendsdatter, hans datter, barnepige. Født 1867 i Vang.
 
Berthe Eriksdatter, husmoder, enke, oppebærer en del af gaard og avling. Født 1843 i Vang.
 
Anne Handsdatter, hennes datter. Født 1867 i Vang
 
Oline Mikkelsdatter, hennes datter. Født 1871 i Vang.
 
Børre Nilsen, tjenestekar, ugift, dagleier, forretter alminnelig gaardsarbeid. Født 1850 i Vang.
 
Husdyr: 1 ku og 1 sau.
 
Berthe Eriksdatter og Børre Nilsen gifter seg 05.02.1876. De kjøpte Syljusetrønningen og flyttet dit i 1878.
 
Skjøte tgl. 1876, fra Elias Olsen til broren Mikkels enke Berthe Syljusets mann Børre Nilsen på Østre Syljuset.
 
Skjøte tgl. 1876, fra Børre Nilsen til Andreas Olsen Ålerud på Østre Syljuset for 1250 Spd og føderåd i 2 år.
 
Skjøte, tgl. 1877, fra Andreas Olsen til Johanne Olsen og skolelærer Olaus Tomter.
 
1877 – 1889 Østre Syljeset
 
Johannes Olsen og lærer Olaus Tomter.
 
Johannes var skredder. 12.10.1877 ble han, 28 år gammel gift med piken Maria Mikkelsdatter, Nordre Myhr, 27 år gammel. Forlovere var Skolelærer G. Skjeseth ole Mikkelsen Langengen.
 
Johannes og Marias barn:
 
Ole Johannesen f. 30.08.1878.
 
Mikkel Johannesen f. 1880 på Syljuset. Skredder, d. 09.07.1900, ugift på Pinødegaarden.
 
Marthe Johannesdatter f. 1881 – d. 15.11.1889.
 
Mina Johannesdatter f. 1887 – d. Nov. 1889.
 
Skjøte, tgl. 1889 fra Johannes O. Syljuset og lærer O. Tomter til Ole Kristiansen Pinødegaarden for 3725 kroner.
 
Fra 1889 var Johannes Olsen og Maria Mikkelsdatter forpakterpar på Pinødegaarden.
 
Folketelling 1891 46/1 Østre Syljeset.
 
Elias Olsen f. 1830 i Vang, ugift, gaardbruker og selveier.
 
Olea Nilsdatter, f. 1838 i Vang, ugift, tjenesteytende, husholder hus og fjøsstel. Forsørges av gaardbruker.
 
Ole Kristoffersen, f. 1858 i Vang. Ugift, enslig logerende, selv forsørger.
 
Folketelling 1891 46/2 Vestre Syljeset.
 
Ole Kristiansen f. 1856 i Vang, gift, gaardbruker og selveier.
 
Eli Larsdatter f. 1850 i Vang, gift, forsørges av gaardbruker.
 
Lars Olsen f. 1884 i Vang, søn, forsørges av gaardbruker.
 
Kristoffer Olsen f. 1887 i Vang, søn, forsørges av gaardbruker.
 
Anne Olsdatter f. 1874 i Vang, datter, hus og fjøsstel, forsørges av gaardbruker.
 
Oline Olsdatter f. 1876 i Vang, datter, forsørges av gaardbruker.
 
Lars Larsen, f. 1820 i Vang, enkemand, husmorens far. Har nogen formue, ingen sysselsettelse grunnet alder og svaghet.
 
Kari Olsdatter f. 1813 i Løiten, ugift, til forsørgelse fattiglem, forsørges av fattigvæsenet.
 
Johannes Kristiansen f. 1862 i Vang, ugift, inderst, driver litt husflid, forsørges av fattigvæsenet.
 
Folketelling 1900 Østre Syljeseth 46/1
 
Ole Kristiansen Syljeseth, hf, gift, gaardbruker og selveier. f. i Vang 1850 – d. 1932
 
Eli Larsdatter, hm, gift, f. Myhrsrønningen 1850 – d. 1940.
 
Barn:
 
Lars Olsen f. 1884. Søn, jordbruksarbeide.
 
Kristoffer Olsen, f. 1887 - d. 1974. Overtar garden.
 
Anne Olsdatter, f. 1874. Datter skræddersøm.
 
Oline Olsdatter, f. 1876 – d. 1958
 
Karen Olsdatter, f. 1892 – d. 1963.
 
Lina Olsdatter, f. 1894 – d. 1981.
 
Lars Larsen Myhrsrønningen, f. 1820 – d. 15.07.1900. Hustruens far, enkemann i 1891.
 
Folketelling 1900 Syljeseth Vestre 46/2
 
Elias Syljeset, f. 1830 i Vang, gardbruker selveier.
 
Olea Nilsdatter, f. 1838 i Vang, husholder.
 
1903
 
Skjøte, tgl. 1903. fra Elias Syljuset til Lars Mikkelsen Syljuset for 5 730 kroner samt føderåd til selgeren og hans husholderske Ole Nilsdatter. Olea døde ugift 02.09.1912 på Vestgaard under Syljuset.
 
1910
 
Skjøte på Syljuset Vestre, tgl. 1910, fra K. Amundsen (Etter fullmakt) til Kristoffer Olsen Syljuset for 6 500 kroner.
 
Skjøte på Østre Syljeset, tgl. 1918 fra Ole K. Syljuset til sønnen Kristoffer Olsen Syljuset for 15 800 kroner hvorav løsøre 8 100 kroner og føderåd til selgeren og hustru Eli til femårig verdi 2 550 kroner.
 
Folketelling 1910
 
Ole Kristiansen f. 09.05.1850 i Vang, husfader, gift og Gaardbruker. Eli Larsdatter f. 16.06.1850 i Vang, husmoder, gift og Gaardmandskone.
 
Barn:
 
Kristoffer Olsen f. 10.02.1887 i Vang, søn, ugift, gaardsarbeide.
 
Karen Olsdatter f. 07.04.1892 i Vang, datter, ugift, Husstel og budeie.
 
Lina Olsdatter f. 18.01.1894 i Vang, datter, ugift, Husstel og budeie.
 
Føderaad:
 
Elias Olsen f. 26.02.1830 i Vang, Føderaadsmand.
 
Olea Nilsdatter f. 10.04.1838 i Vang, husholder.
 
Inderst:
 
Helene Mikkelsdatter f. 06.03.1874 i Vang, inderst og sommerbudeie.
 
1918
 
Syljeset gnr. 46, bnr. 1 og 2 samlet på en hand.
 
Kristoffer Olsen Syljeseth, f. 10.02.1887 – d. 27.05.1974.
 
Oline Syljeset, søster, f. 19.03.1876 – d. 27.01.1958.
 
1920
 
Skylddelingsforretning, tgl. 1920, der det fra Syljuset ble frakildt plassen Aspjordet av skyld 2 øre.
 
1968
 
Oddvar Haugom, f. 1929, forpakter.
 
1992
 
Oddvar Haugom, gardbruker.
 
Tinglyste dokumenter vedrørende Syljuset.
 
Skifteprotokoll nr.: 5 N. Hedemark 1908 – 1820
 
Folio 402 Ole Johannesen Sylliset.
 
Skifteforretning efter avdøde mand Ole Johannesen Sylliset i Wangs prestegjæld avholdet den 29. juni 1816.
 
Erik Gloersen, sorenskriver over nordre Hedemarken, gjør vitterlighet at Aas 1816 den 29. de juni, blev skifteretten sadt på Thingstedet (--------) i Wang præstegield, forat, efter den til mig skede anmeldelse og anmodning, samt i følge det av meg under 15 d.m. udstede skriftlig Skifteproclama, som behørigen til Vedkommendes Efterretning var bleven bekjendtgiort, avhendle et Lovlgt Arveskifte efter den paa Gaarden Syllieset i bemeldte Præstegielde Hovedsogn i sidsteleden Maj Maaned, ved døden afgane Mand Ole Johannessøn, ved at antegne og taxere Stervboets Ejendomme, saavelsom Udgift at antegne til paafølgende deling imellom den igjenlevende Enke Marte Eriksdatter paa den eene Side og hendes med den afdøde Mand i Ægteskapet avlede 5 Børn, 3 sønner og 2 Døtre paa den andre Side, nemlig ældste søn Erik Olsen 13 Aar gammel, anden Søn Ole Olsen 5 Aar, tredie og yngste Søn Anders Olsen 1 ½ Aar gml. Ældste datter Elie Olsdatter 11 Aar gml. Og yngste Datter Marte Olsdatter 8 Aar gml. Samtlige oppholdende sig paa Arvetomten Gaarden Syllieset hos deres Moder stervbo Enken bemeldte Marte Eriksdatter, som for Skifteretten var tilstede tillige med hendes avtagne og for nærværende Laugsværge Hans Olsen Lindby. Til Være og formynder for samtlige Børnher og deres i Stervboet tilkommende Arvemidler bliver af mig som Overformynder, indsat den afdøde Moster mand Ole Johannesen Ormsæter, som for for Skifteretten var nærværende dsuten for iagttage Myndtlingers Tarv under Skifebehandlingen, deres Farbroder Jens Johannessøn. Som Laugrettsmænd ved denne Skifteforhandling, dertil af Lænsmanden Jacob Schultz paa den constituerede Foged Trosdahls Vegner udnævnd, var tilstede Jens Monssøn Mangerud og Anders Pinødegaarden. (Fortsetter over 3 foliosider med selve forhandlingene).
 
Fra kirkebøkene:
{| class="wikitable"
|1755
|Død:
|Ellen Larsdatter Sylliset, 64 år.
|-
|1757
|Fadder:
|Mette Sylliset.
|-
|1762
|Fadder:
|Johan Jensen Silliset.
|-
|1762
|Fadder:
|Pernille Mogensdatter Sillieset.
|-
|1764
|Fadder:
|Anders Andersen.
|-
|1764
|Født:
|Kari, foreldre Peder Olsen og Johanne Nielsd. Syljeseeie.
|-
|1764
|Fadder:
|Kari Olsdatter Syljeset.
|-
|1766
|Fadder:
|Kiersti Larsdatter Sylliset.
|-
|1766
|Kausj.:
|Lars Silliset.
|-
|1769
|Fadder:
|Peder Olsen Silieset
|-
|1771
|Fadder:
|Peder Silieset.
|-
|1772
|Død:
|Lars Knudsen Sillieseth, 74 år.
|-
|1772
|Død:
|Eli Nielsdatter, Silieseteie, 55 år.
|-
|1778
|Født:
|Johannes, foreldre Peder Olsen og Rønnøve Jonsdatter Syllieset.
|-
|1778
|Fadder:
|Jens Sylliset.
|-
|1800
|Konfir:
|Ellie Olsdatter Syllieseteie.
|-
|1809
|Død:
|Siri Olsdatter Sylliseth, død på Stangeødegard 52 år.
|-
|1817
|Fadder:
|Sissel Monsdatter Sylliset, gardmanskone (Siri Hansdatter?).
|-
|1829
|Konfir:
|Anders Olsen, Sylliset.
|-
|1829
|Konfir:
|Lars Andersen, Sylliseteie.
|-
|1829
|Konfir:
|Lars Johansen, Sylliseteie.
|-
|1830
|Konfir:
|Inge Amundsdatter, Sylliseteie.
|-
|1831
|Konfir:
|Anders Andersen, Sylliseteie.
|-
|1831
|Konfir:
|Kari Pedersdatter, Sylliseteie.
|-
|1833
|Død:
|Amund Hendriksen, Syljuseteie, Husmann, 62 år.
|-
|1836
|Konfir:
|Michel Nielsen, Syllieseteie, F. 1822. Foreldre: Niels Christopersen og Helvig Christoppersdatter.
|-
|1840
|Konfir:
|Anders Mikkelsen Kirkebyeie, f. 1826 Sylliseteie. Foreldre Mikkel Johnsen og Inge Nielsdatter.
|-
|1843
|Død:
|Marthe Engebretsdatter, Sylliseteie, 80 år, tillegslæm.
|-
|1860
|Død:
|Helvig Christophersdatter, Sylisetheie, 77 år, husmannsenke.
|-
|1889
|Død:
|Marthe Johannesdatter Sylliseth, f. 1881.
|-
|1889
|Død:
|Bernt Johannese Sylliseth, f. 1873.
|-
|1890
|Død:
|Mina Johannesdatter Sylliseth, f. 1887, difteri.
|-
|1900
|Død:
|Føderådsenkemann Lars Larssen Myrsrønningen (Myr Lille), f. 1820 Syljuset.
|-
|1906
|Død:
|Enke Olea Olsdatter Bjørklund, bopel Syljuseteie, f. 1822, Karudeie i Løten.
|-
|1906
|Død:
|Barn Ludvik Larssen Syljuset, f. 1906. Faren er selveier Lars Larssen.
|}
Kilde:
 
Avskrift av dokumenter som er skrevet av Anders Andersson, gitt i gave til Vang historielag.
 
I tillegg er det lagt inn opplysninger fra folketellinger som ikke var tilgjengelig i 1993. Det kan legges inn flere opplysninger om gården(e) etterhvert.
 
Udskrift
 
Af domsprotkollen for Hamar Sorenskriveri
 
Aar 1876, den 26.de Juliblev Extra-ret sat på Sorenskriverkontoret, administreret af Const. Sorenskriver, cand. Jur. Johan Zeier, i overvær af undertegnede Retsvidner.
 
Hvorda i Sag Nr. 15/1874 Elias Syljeset mod Berte Syljeset blev avsagd sådan.
 
Dom:
 
Efter forgjæves anstillet forligsmegling har Elias Syljeset med Enken Berte Syljeset til under Tvangsmulkt at meddele ham Skjøde paa Gaarden Vestre Syljeset i Vang. Samt betale tilstrækkelige Sagsomkostningen idet han opplyser, at han i Forening med sin broder Mikkel Olsen eiede Gaarden Syljeset i Fælleskab indtil de med Forening af 5. te November 1970 enedes om at dele Gaarden saaledes, at hver af dem fik en Halvpart. Skyldsætning i Anlædningen af denne Deling afholdtes 31. Oktober 1873, og det er paa denne Citanten (Saksøkeren) tilfaldne Halvdel, at han nu vil have Mikkel Olsens i uskiftet Bo ifølge Bevilling hendsittende Enke tilpligtet at udstede Skjøde. Det paaberaabne Skjøde til Citanten og Mikkel Olsen samt Delingsforretningen mellem dem er fremlagt, ligesaa Skyldsætningsforrettningen mellom dem af 31. te Oktober 1873, afhjelmet 5. te November S.A., hvormed Citanten er tilmaalt den vestre Indestevnte østre Del af Gaarden uden at nogen bemærkning i Anledning af delingen er fremsat af dem, der Beggevare tilstede. Forinden Indklagen forkyndte Citanten Indstevnte en Beskikkelse med Forespørgsel, om hun vilde meddele ham Skjøde af Indhold, som i Beskikkelsen nærmer angivet, hvilket Indstevnte erklærede ikke at ville gjøre «førend han efter Ret og Skjel foretager sammen med Enken Deling af den Løsøre og den Stue, som de eie i Fælleskab paa Gaarden Syljeset.»
 
Indstevnte har udtaget Contraklege (Motklage), hvori ankes over at Citanten, der sammen med Mikkel Olsen, da de fik skjøde paa Garden i fælleskab overtog et Føderaad til Ole Larsen og Hustru Marte Eriksdatter, ikke har fyldetsgjort Indstævnte for Halvdelen af Føderaadspræstationerne til Marte Eriksdatter, der ble Enke i Oktober 1871 og boede der i 2 Aar, uden at Citanten har givet Indstevnte noget Vederlag herfor, horhos Indstevnte paastaar at Citanten nægter at levere hende Halvdelen af endel Bord, som han og Mikkel Olsen i Fællesskab eiede fra den Tid, de havde Gaarden i Fælleskab, og endelig, at Citanten forholder Indstevnte Halvdelen af en bygning, som han og Mikkel eiede sammen paa Pladsen Bækkesveen under Syljeset, i Hendhold til hvilken Clage Indstevnte ved Contra Stevning har nedlagt saadan.
 
Paastand
 
A.        For Hovedsøgsmaalets Vedkommende, at Indstævnte frifindes og hos Modparten tilkjendes Sagens Omkostninger.
 
B.        For Contrasøgsmaalets Vedkommende:
 
a.        at contracitandentinden (motsaksøkerinden) kjendes berettiget til Halvdelen
 
af Bygningen i nedre Bækkesveen.
 
b.        at hun kjendes beretiget til Halvdelen af de i Fotligsklagene Post 2 nævnte
 
bord i Natura eller til Erstatning for Samme, efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Citantens Bekostning, med renter.
 
c.        at Citanten under en passende daglig eller ugentlig Tvangsmulkt tilpligtes at
 
yde Contracitantinden 2 Skpd godt Voldhø, ½ Skpd Rughalm, ½ Skpd
 
Blandakornhalm samt Halvdelen af den for Føderaadsenken i 2 Aar fra
 
Oktober 1871 fornødne Ved og Tyri, overstemmende med
 
Føderaadskontrakten, Cvantummet bestemt ved uvlige Mænds Skjøn på Citantens Bekostning – enten in Natura eller Erstatning for samtlige Præstastioner, bestemt med uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Citantens Bekostning, med Renter fra Paaklagen.
 
(Skpd. Skippund = ca 160 kg)
 
d.        at Contracitantinden hos motparten tilkjendes Omkostningene ved Contrasøgesmaalet.
 
Den paaberaabte Føderaadskontrakt er fremlagt og udviser, at Citanten og Mikkel Olsen ved Kjøbet af Gaarden overtog det nævnte Føderaads Svarelse i Fællesskab. Dokumentet, der er datert 31. Marts 1855, har under 28 de Oktober 1871 faaet en Paategning, hvis Contentum er, at Føderaadstagersken Marte Eriksdatter indgaar på at flytte til Mikkel Olsen og underhold af ham mod at han af hende erholder et Vederlag i Penge, slipper at betale sin andel i Føderaadet og oppebærer den Andel i Samme, som Elias (Citanten) skulde svare, samt hvad «derpå staar til rest», idet hun dog forbeholder sig at træde tilbage igjen til Status Qvo efter Føderaadskontrakten, saa maatte synes, i hvilke Fald Mikkel Olsen skulde erholde før nævnte Penge tilbage. Denne Paategning er undertegnet af Mikkel Olsen og Marte Eriksdatter (Samt af J. Sølvsberg, hvilken Sidsnænte under nærværende Sag har mødt som Lagsværge for Indstævnte), men kan ikke sees undertegnet af Citanten.
 
Fra Citantens Side Paastaaes Contrasøgsmaalet afvist da de deri inbragte Paastande ikke staa i saadan Forbindlese med Hovedsøgsmaalet, at de kunde paakjendes under samme sag. Hvad Contrasøgsmaalets Realitet angaar, anfører Citanten forøvrig,
 
1.    at pladsen Bækkesveen efter Delingsforretningens udtrykkelige Ord tilfaller Ham, medens der længere ned i Dokumentet omtales Deling af samtlige Huse på Gaarden med special Oppregning af Samme, uden at Bygningen paa Bækkesveen nævnes hermed;
 
2.    at de omhandlede Bord udgjøre dels Gulv i et Værelse i Citantens Bygning og dels Hjeld i hans Laave, og saaledes tilfaldt hem med Husene;
 
3.    Hvad Føderaadspræstationerne angaar, er Citanten villig til at levere det Paastaaende af Hø og Halm, (hvilket han ogsaa tilbød i Forligelseskommisjonen), dog saaledes at Foderet paa hans Eiendland, eller at han leverer saamegen Gjødsel, som antages at kunde falde af et saadant Cvantum Foder.
 
Foruden disse har Contracintainden ogsaa gjort Fordring paa noget Ved og Tyri efter uvillige Mænds Skjøn og i henhold til Føderaadskontrakten. – For den tid Føderaadsenken boede hos Mikkel Olsen.
 
Dette nækter Citanten at levere, da Føderaadskonen boede sammen med Contracitantinden og hendes mand, og Forbuget af mad da noget hanske Andet, end hvad det vilde beløbet sig til, om Føderaadskonen boede alene.
 
Disse Præstationer paastaar Citanten ikke før at have være afkrævede. Han har derfor produceret en ubeediget Erklæring fra G. Rabstad, der en Tid var Føderadskonens Tilsynsverge, gaaende ud paa, at han aldrig af hende hørte, at hun havde manglende Føderaadspræstationer tilgode fra Citanten.
 
Hovedcitantens udfører derfor Paastanden efter hovedspørgsmaalet nærmere saaledes, «at Indstævnte tilpligtes under en daglig eller ugentlig Tvangsmulkt at underskrive Skjøde til mig paa Gaarden Vestre Syljeset af Inhold, som i den fremlagte Beskikkelse anført, samt at jeg hos hende tilkjendes tilstrækkelig Sagsomkostninger,» og for Contrasøgsmaalet vedkommende paastaaes:
 
1.    prinsipaliter (i første rekke), at dette afvises og at Citanten tilkjendes Cost og Tæring
 
2.    in subsidum (hvis det første faller bort), at han frifindes og tilkjendes tilstrækkelige Omkostninger ved Contraapørgelsmaalet.
 
Contracitandinnen har ført ende Vidner, hvis Prov hovedsagelig indeholder, at der under Delingsforretningen var paa Tale, at Citanten og Broderen Mikkel skulde have Husene på Bækkesveen i Fællesskab. Ingen hørte dog nogen af Partene selv ytre sig herom og èn af Vidnerne (2. det Contravitne), som forestod Delingen, at Intet blev fastsat om, at disse Huse skulde tilhøre Brødrene i Fælleskab. Et Vidne siger, at Citanten en gang har ytret, at det ved en senere Overenskomst blev afgjort.. at Husene skulle ham. At Provene fremgaar at Husleien betaldes dels til begge Brødre dels til Citanten alene, og ideheletaget af at Citanten og Mikkel Olsen selv inbyrdes være komme paa det Rene om dette Punkt. Det bemærkes , at 3.de Contravidne J. Sølsbergs Prov vel neppe kan tages i fuld Betragtning med Citanten, da dette Vidne baade i Forligelseskommissionen og under Sagen saas at have optraaet som Indstævnedes Lagværge og Befuldmægtiget. Citanten paastaar forøvrig stedse at have oppebaaret den hele Husleie af Husene qvestionis (Som det er spørsmål om).
 
Hvad fordeførste Citantens Paastand om Contrasøgmaalets Afvisning angaar, finder retten, at Samme ikke kan tages tilfølge, da Paastandene efter Hoved- og Contrasøgsmaalet have sit Udspring fra det samme Retsforhold og desuden maa siges at staa i vis indre Forbindelse med hinanden. Contrasøgsmaalet vil derfor blive at tage under Behandling i Realiteten.
 
Efter hvad Contracitantinden selv siger, blandt Andet i Indlæg af 1 februar 1875, cfr. ogsaa hendes Udtalelse ligeoverfor Beskikkelsen, er hun villig til at underskrive Skjødet til Citanten, Naar hun faar sine Fordringer efter Contrasøgsmaalet godtgjorte. Nogen grund for Contracitantinden til at nægte at underskrive Skjødet kan heller det af det i Sagen oplyste fremfindes og hun maa derfor bli at paalegge under en daglig Mulkt til Vangs Præstegjælds Fattigkasse, passende ansat til 60 S (Skilling), at underskrive Skjøde på Vestre Syljeset til Citanten, der dog efter Sagens Natur og efter sin egen Udtalelse overtager Omkostningerne ved Skjødet. Dette indhold bør formonlig være overensstemmende med det, Beskikkelsen anførte, Contracitantinden forsaavidt ingen Modsigelse derimod har gjort.
 
Hvad de under Sagen omhandlede Huse paa Bækkesveen angaar, ser det efter den framlagte Delingsforretning ud som Citanten tilkom Eneret til dem. Noget Fællesskabet i disse blev efter 2. det Contravidnes Prov heller ikke fastsat under Samme, og paa dette Vidnes Prov maa saamegetmere lægges Vækt, som det forestod selve Delingen, formontelig som Voldgiftesmand.
 
Da heller ikke Vidneprovene forøvrigt oplyse noget Bestemt om at Citanten ikke tilkom Eneret til disse Huse, maa Rette gaa ud fra, at der ikke er tilveiebragt tilstrækkeligt Bevis for Contracitantinden Paastand herimot.
 
De Bord, Contracitantinden vil eie Halvdelen i, paastaar Citanten ere Apertinents (Tilbehør) til de Huse der tilfaldt ham med Delingen, og da yderligere Bevis Contracitantindens Paastand ikke er fremskaffet, vi Citanten ikke kunne fradømmes Bordene.
 
De af Contracitantindens forlangte Føderaadspræstationer maa derimod blive hende at tilkjende: Had Hø og Halm angaar, er Citanten ogsaa villig at yde det forlangte, dog under Betingelse af at det opgives på hans Gaard eller at han erholder et passende Cvantum Gjødsel i Erstatning. En saadan Betingelse synes dog staa i bestemt Strid med den fremlagte Føderaadsforbeskrivelses Pkt. 12, der bestemmer, at Føderaadspræstationerne I Tilfælde af Føderaadsfolkenes fraflyttelse skulde leveres på deres ny Oppldsted, dog indenfor Bygden. Citanten maa altsaa finde sig i at yde dette uden Betingelse. Ligesaa kan han i følge Contraktens Pgt. 6 ikke undgaa at levere Ved og Tyri saameget, som uvillge Mænd ville skjønne, at Føderaadskonen have tiltrængt for sig i 2 Aar. Dette skjøn formenes dog at burde optages paa Partenes fælles Bekostning, da det ikke kan siges at være Citantens Skyld, at skøn har fornødiges, idet Saadant alligevel havde maatet kræves, om Qvantumet skulde være bestemt i Føderaadskonens levende live, da dette blev nødvendiggjort ved Hendes flytning til Contracitantindens Mand. Disse Præstationer ville blive at tilkjende Contracitantinden under en løbende daglig Mulkt for Citanden. Mulkten antages at kunde sættes som den før brørte til 60 S daglig og tilfalder Vangs Fattigkasse.
 
Der kunde maaske opkastes Tvivl om, hvorvidt Citanten bør tilpligtes at betale Contracitantinden disse Føderaadspræstationer, da han ikke har underskrevet Contragtens Paategning om, at Mikkel Olsen skulde oppbære Føderaadet for den Tid, hvorom det spørges, den ligesom det Pkt. 12 var Føderaadskonen tilladt at flytte hvorsomhelst inden Bygden, maa hendes Paategnede givne Transport være tilstækkelig, Noget Citanten heller ikke har bestridt, men heller synes at indrømme.
 
Efter Sagens Stilling vil des Omkostninger fra begge Sider blive at ophæve. Det bemærkes, at er med Parternes Samtykke at Sagens Paadømmelse er udsat over den i Loven givne frist.
 
Thi kjendes for Ret:
 
Contracitantinden Berte Syljeset bør under en daglig Mulkt af 60 – sexti – Skilling til Vangs Præstegjælds Fattigkasse for Hver dag, hun sidder den Dom overhørig efter samme Lovlige Forkyndelse at underskrive Skjøde til Hovedcitanten Elias Syljeset, paa Gaarden LNo210 b Vestre Syljeset, af skyld 2 daler 1 ort 9 skilling i Vang overstemmende med dennes under Sagen fremsatte forlangende.
 
Hovedcitanten Elias Syljeset bør under lignende daglig Mulkt af 60 – sexti – Skilling til Vangs Fattigkasse for hver dag, han sidder Dommen overhørig efter dens Lovlige Forkyndelse at levere Contracitantinden Berte Syljeset 2 Sk.pund godt Voldhø, ½ Sk.pund Blandingkornhalm og ½ Sk.pund Rughalm, samt saameget tør og sunderhuggen Ved og Tyri, som efter uvillige Mænds Skjøn, optaget  paa Parternes fælles Bekostning, skjønnes at have være fornødent til Brug i 2 – to – aar for en Føderaadskone efter den Stilling , Marte Eriksdatter efter Contrakt af 31 Marts, thinglæst 12 April 1855, skjønnes at have indtaget – Alt at levere paa Gaarden østre Syljeset i Vang.
 
Forøvrigt bør Hovedcitanten og  Contracitantinden for hinandes Tiltale i denne Sag fri at være.
 
Processens omkostninger for begge Parter ophæves.
 
At efterkommes inden 15 – femten – Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
 
Johan Zeier
 
Gustav Bauman                                                                                            Chr. Gramm
 
(For udskriften betalt 60 skilling i sportelsmerker).
 
Avskrift av avskiften: 21.07.1993 Anders Anderson.
 
==Fotnoter==
 
<references/>
 
[[Kategori:Garder]]
[[Kategori:Hamar kommune]]
[[Kategori:Vang på Hedmarken]]
 


==Forklaring på navn==
==Forklaring på navn==

Sideversjonen fra 29. jul. 2020 kl. 07:00

Østre Syljuset
Fylke: Innlandet
Kommune: Hamar
Gnr.: 46
Type: Matrikkelgard

Østre Syljuset er en matrikkelgard i tidligere Vang kommune, nå Hamar kommune.

Opprinnelse og gammel historie

Bygdebokkladd/diverse kilder (lagt inn av Ola Aas):

Matrikkel nr. 36. (Før 1836), nytt matrikkel nr. 177, løpenr. 210 – 213.

HISTORIE

Navnet SYLJUSET: gno. Seljusetr av selja.

I følge skattematrikkel fra 1647, besto Syljuset den gangen av to ødegårder (to kvartgarder). De var selveide garder. Dvs. At brukeren også var eier. Skylden var henholdsvis 1 og 2 huder. Begge skulle betale 1 ½ Rdr i skatt:

«Joen Sylliset – 1 Hud

Bundegotz med bøxell - 1 ½ Rdr

Sigmen Sylliesset – 2 Huder

Bundegotz med bøxell - 1 ½ Rdr»

Anders Skiset skriver i sin bok «Vang , Hedemarken, En bygdebeskrivelse (1914)» følgende:

«SYLLISET av Selje er nævnt 1616. Det har vært en stor Gaard og Tømte, Langengen, Rønningen, og maaske Pinnødeggaarden er fra solgte Østre Sylliset eller Pinnødegaarden er nævnt som pantsatt til Kirsti Tomter 1713. Den nedre del endnu Tomteødegaard.»

GARDER SKILT UT FRA SYLJUSET

Bekkesveen Gnr. 46 – bnr. 3
Langengen Gnr. 46 – bnr. 4
Tømte Gnr. 46 – bnr. 5
Syljesetrønningen (Rønningen) Gnr. 46 – bnr. 6

BESKRIVELSE

«Norske gardsbruk» (1943)

«Syljeset Gnr. 46, bnr. 1, 2.

D. jord 107 daa (Sandmold), annet jordbruksareal 75 daa, produktiv skog 353 daa. Våningshus bygd ca 1865, rest. 1910, føderådsbygning bygd 1850. rest. 1910. Låve bygd 1885, stall med låve 1895, fjøs 1916, stabbur 1894, grise og hønsehus. Almenningsrett. Seter på Lavlia.

3 hester, 12 kyr, 2 okser, 3 ungdyr, 8 griser, 8 sauer og 40 høns.

Garden har vært i ætta siden 1889. Eieren tok over etter faren i 1918. Han har brutt opp og dyrket ca 23 daa jord.

Eier: Kristoffer Syljeset, født 1887, sønn av Ole Syljeset og Eli, født Myrsrønningen.»

«Norske gardsbruk» (1968)

«Syljeset Gnr. 46, bnr. 1, 2.

D. jord 110 daa (Morenejord), annet jordbruksareal 60 daa, produktiv skog 350 daa. 2 Våningshus bygd 1860 og ett bygd 1850, Fjøs og låve bygd 1942, s Almenningsrett.

2 hester, 10 kyr, 8 ungdyr og 20 høns. Traktor og personbil.

Garden har vært i ætta siden 1889. Eieren tok over etter faren i 1918. Han har brutt opp og dyrket ca 23 daa jord.

Eier: Kristoffer Syljeset, født 1887, sønn av Ole Syljeset og Eli, født Myrsrønningen.

Forpakter: Oddvar Haugom født 1929.»

BRUKERE OG EIERE

1647

Joen Sylliset / Simen Sylliset

1650

Jon Sylliset, f. 1606 – d. 1696.

1664

Jon Eriksen, 90 år gml. Manntall 1664

Jon Jonsen, 45 år gml. Manntall 1664

1696

Christopher Sylliset

Et barn døde 1696, 9 år gmlt.

1770

Lars Syljuset

Registrert som bruker av seter på Nordre Brennseter.

1780

Hans Christophersen Syljeset. Gunor Jørgensdatter, hans kone.

Barn:

Lisbeth, f. 1773

Kirsten, f. 1781

1801

John Christensen, f. 1751 – d. 1816 som innerst på Grytting.

Siri Hansdatter, f. 1756

Barn:

Hans Johnsen f. 1787

Christian Johnsen f. 1793

Kiersti Johnsdtr. f. 1785 Konfirmert i Vang 1799

Inger Johnsdtr. f. 1796

Panteboken:

20. juni 1801, Tgl. 3. juli.

Skøde: John Christensen skiøder til Ole Johannesen paa denne gaard for 1960 Rdr.

1801

Ole Johannesen Skauger, f. 1778 – d. 1816. Sønn av Johannes Arnset og Marta

Poulsdatter (Feil ?). Bror til Jens Johannesen Skauger. En mosters mann var Ole Johannesen, Ormsæter. Gift 1800 med:

Marthe Eriksdatter, Markestad f. 1781 – d. 12.04.1873, datter av Erik Madsen Markestad og Marte Haagensdatter.

Barn:

Erich Olsen f. 1803- d. 1816

Elie Olsdtr f. 1804. Gift 1837 med Hans Mikkelsen Tømte.

Marthe Olsdatter f. 26.02.1807 - d. 1900. Som enke på Pinødegården. Gift med Ole Olsen Tomterødegarden.

Barn:

Johannes Olsen f. 1849 Forpakter og skredder på Pinødegården.

Ole Olsen f. 1809 - d. 1810

Ole Olsen f. 03.06.1810 - d. 1889 Lille Melby

Anders Olsen f. 1813 - d. 1814

Anders Olsen f. 1815. Konfirmert 1829. Syljuseteie.

1820

Ole Larsen, f. 1791 Foskum, Løten, d. 10.05.1868 på Syljuset. Gift 25.02.1820 med enken av forrige eier: Marthe Eriksdatter 1781 – 12.04.1873).

Barn:

Lars Olsen f. 1820. Gift 1846 med Berte Olsdatter V Skramstad. Skramstad i 1865

og Dammen i 1873.

Anne Olsdatter f. 1822. Gift 1850 med innerst og Soldat Christoffer Hansen, Melby. Senere Smestad i Løten.

Mikkel Olsen f. 1825 – d. 1873. Overtar garden.

Elias Olsen f. 1830 – d. 14.03.1916. Overtar garden.

Festeseddel, datert 1840 og tgl 1873 fra Ole Larsen til Nils Nilsen og kone Helvig

Andersdatter på jordstykket Syljusethagan.

Skjøte tinglyst 1855 fra Ole Larsen til Mikkel og Elias Olssønner for 800 Spd. og føderåd.

Folketellingen for 1865:

Mikkel Olsen. Husbonde, ugift f. 1825.

Elias Olsen. Husbonde, ugift f. 1830.

Ole Larsen f. 1791, føderådsfolk.

Marthe Eriksdtr. f. 1781. føderådsfolk.

Husdyr: 3 hester, 12 kyr, 12 sauer, 1 gris.

Utsæd: 1 t (Tønne) rug, 1 t bygg, 7 t blandkorn, i t erter, 5 t poteter.

1871 Syljuset Østre, Gnr. 46 bnr. 1

Mikkel Olsen f. 1825 gift 30.03.1871 med Berthe Eriksdatter f. 12.02.1844 Markestad – d. 19.09.1914 Syljesetrønningen. Datter av Erik Andersen (1813 – 1844) og Berthe Jensdatter (1806 – 1886).

Barn:

Anne Hansdatter, f 1867 – d. 1947. Berthes datter med Hans Olsen Kolboen. Gift 1892 med Peder Olsen Langengen.

Oline Mikkelsdatter, f. 13.06.1871. Deres datter. Gift 1894 med Andreas Olsen Øvergard (?) u. Vestre Hanumseie. Andreas f. 1867.[1]

Skyldsetting. Tgl. 1867, hvorved det fra Østre Syljuset er fraskilt plassen Bekkesveen av skyld 18 skilling.

1872

Festeseddel fra Mikkel Olsen til broren Anders Olsen på Plassen Aspjordet for livstid. Tgl.

1872.

Ved Marthe Eriksdatters død i desember 1873 eide boet en del løsøre som i følge føderådskontrakt av 01.10.1852 skulle tilfalle kjøperne av Syljuset, nemlig Elias og Mikkel. Men da Mikkel var død tidligere i 1973, tilfalt løsøret Elias og Mikkels etterlatte datter Oline Mikkelsdatter.

Folketelling 1875. På Sylieset Vestre bor:

Elias Olsen, husfader, ugift, gaardbruker og selveier. Født 1830 i Vang.

Olea Nilsdatter, husholder, ugift. Født 1839 i Vang.

Marie Christoffersdatter, tjenestepike, ugift. Født 1852 i Vang.

Marthe Christoffersdatter, inderst, ugift, ernærer sig ved Skræddersøm. Født 1850 i Vang.

Anders Olsen, inderst, ugift, arbeidskar hugst og tærsking. Født 1815 i Vang.

Husdyr: 1 hest, 4 kyr, 2 ungdyr, 4 sauer og 2 griser.

Folketelling 1875. På Østre Sylieset bor:

Andreas Olsen, husfader, gift, gaardbruker og selveier. Født 1848 i Vang

Inger Beate Nilsdatter, kone, gift. Født 1852 i Løten.

Pauline Andreasdatter, deres datter. Født 1875 i Vang.

Svend Johan Peders. Tjener, enkemann, arbeidskarl forretter almindelig gaardsarbeide. Født 1834 Vermland, Sverige.

Pauline Svendsdatter, hans datter, barnepige. Født 1867 i Vang.

Berthe Eriksdatter, husmoder, enke, oppebærer en del af gaard og avling. Født 1843 i Vang.

Anne Handsdatter, hennes datter. Født 1867 i Vang

Oline Mikkelsdatter, hennes datter. Født 1871 i Vang.

Børre Nilsen, tjenestekar, ugift, dagleier, forretter alminnelig gaardsarbeid. Født 1850 i Vang.

Husdyr: 1 ku og 1 sau.

Berthe Eriksdatter og Børre Nilsen gifter seg 05.02.1876. De kjøpte Syljusetrønningen og flyttet dit i 1878.

Skjøte tgl. 1876, fra Elias Olsen til broren Mikkels enke Berthe Syljusets mann Børre Nilsen på Østre Syljuset.

Skjøte tgl. 1876, fra Børre Nilsen til Andreas Olsen Ålerud på Østre Syljuset for 1250 Spd og føderåd i 2 år.

Skjøte, tgl. 1877, fra Andreas Olsen til Johanne Olsen og skolelærer Olaus Tomter.

1877 – 1889 Østre Syljeset

Johannes Olsen og lærer Olaus Tomter.

Johannes var skredder. 12.10.1877 ble han, 28 år gammel gift med piken Maria Mikkelsdatter, Nordre Myhr, 27 år gammel. Forlovere var Skolelærer G. Skjeseth ole Mikkelsen Langengen.

Johannes og Marias barn:

Ole Johannesen f. 30.08.1878.

Mikkel Johannesen f. 1880 på Syljuset. Skredder, d. 09.07.1900, ugift på Pinødegaarden.

Marthe Johannesdatter f. 1881 – d. 15.11.1889.

Mina Johannesdatter f. 1887 – d. Nov. 1889.

Skjøte, tgl. 1889 fra Johannes O. Syljuset og lærer O. Tomter til Ole Kristiansen Pinødegaarden for 3725 kroner.

Fra 1889 var Johannes Olsen og Maria Mikkelsdatter forpakterpar på Pinødegaarden.

Folketelling 1891 46/1 Østre Syljeset.

Elias Olsen f. 1830 i Vang, ugift, gaardbruker og selveier.

Olea Nilsdatter, f. 1838 i Vang, ugift, tjenesteytende, husholder hus og fjøsstel. Forsørges av gaardbruker.

Ole Kristoffersen, f. 1858 i Vang. Ugift, enslig logerende, selv forsørger.

Folketelling 1891 46/2 Vestre Syljeset.

Ole Kristiansen f. 1856 i Vang, gift, gaardbruker og selveier.

Eli Larsdatter f. 1850 i Vang, gift, forsørges av gaardbruker.

Lars Olsen f. 1884 i Vang, søn, forsørges av gaardbruker.

Kristoffer Olsen f. 1887 i Vang, søn, forsørges av gaardbruker.

Anne Olsdatter f. 1874 i Vang, datter, hus og fjøsstel, forsørges av gaardbruker.

Oline Olsdatter f. 1876 i Vang, datter, forsørges av gaardbruker.

Lars Larsen, f. 1820 i Vang, enkemand, husmorens far. Har nogen formue, ingen sysselsettelse grunnet alder og svaghet.

Kari Olsdatter f. 1813 i Løiten, ugift, til forsørgelse fattiglem, forsørges av fattigvæsenet.

Johannes Kristiansen f. 1862 i Vang, ugift, inderst, driver litt husflid, forsørges av fattigvæsenet.

Folketelling 1900 Østre Syljeseth 46/1

Ole Kristiansen Syljeseth, hf, gift, gaardbruker og selveier. f. i Vang 1850 – d. 1932

Eli Larsdatter, hm, gift, f. Myhrsrønningen 1850 – d. 1940.

Barn:

Lars Olsen f. 1884. Søn, jordbruksarbeide.

Kristoffer Olsen, f. 1887 - d. 1974. Overtar garden.

Anne Olsdatter, f. 1874. Datter skræddersøm.

Oline Olsdatter, f. 1876 – d. 1958

Karen Olsdatter, f. 1892 – d. 1963.

Lina Olsdatter, f. 1894 – d. 1981.

Lars Larsen Myhrsrønningen, f. 1820 – d. 15.07.1900. Hustruens far, enkemann i 1891.

Folketelling 1900 Syljeseth Vestre 46/2

Elias Syljeset, f. 1830 i Vang, gardbruker selveier.

Olea Nilsdatter, f. 1838 i Vang, husholder.

1903

Skjøte, tgl. 1903. fra Elias Syljuset til Lars Mikkelsen Syljuset for 5 730 kroner samt føderåd til selgeren og hans husholderske Ole Nilsdatter. Olea døde ugift 02.09.1912 på Vestgaard under Syljuset.

1910

Skjøte på Syljuset Vestre, tgl. 1910, fra K. Amundsen (Etter fullmakt) til Kristoffer Olsen Syljuset for 6 500 kroner.

Skjøte på Østre Syljeset, tgl. 1918 fra Ole K. Syljuset til sønnen Kristoffer Olsen Syljuset for 15 800 kroner hvorav løsøre 8 100 kroner og føderåd til selgeren og hustru Eli til femårig verdi 2 550 kroner.

Folketelling 1910

Ole Kristiansen f. 09.05.1850 i Vang, husfader, gift og Gaardbruker. Eli Larsdatter f. 16.06.1850 i Vang, husmoder, gift og Gaardmandskone.

Barn:

Kristoffer Olsen f. 10.02.1887 i Vang, søn, ugift, gaardsarbeide.

Karen Olsdatter f. 07.04.1892 i Vang, datter, ugift, Husstel og budeie.

Lina Olsdatter f. 18.01.1894 i Vang, datter, ugift, Husstel og budeie.

Føderaad:

Elias Olsen f. 26.02.1830 i Vang, Føderaadsmand.

Olea Nilsdatter f. 10.04.1838 i Vang, husholder.

Inderst:

Helene Mikkelsdatter f. 06.03.1874 i Vang, inderst og sommerbudeie.

1918

Syljeset gnr. 46, bnr. 1 og 2 samlet på en hand.

Kristoffer Olsen Syljeseth, f. 10.02.1887 – d. 27.05.1974.

Oline Syljeset, søster, f. 19.03.1876 – d. 27.01.1958.

1920

Skylddelingsforretning, tgl. 1920, der det fra Syljuset ble frakildt plassen Aspjordet av skyld 2 øre.

1968

Oddvar Haugom, f. 1929, forpakter.

1992

Oddvar Haugom, gardbruker.

Tinglyste dokumenter vedrørende Syljuset.

Skifteprotokoll nr.: 5 N. Hedemark 1908 – 1820

Folio 402 Ole Johannesen Sylliset.

Skifteforretning efter avdøde mand Ole Johannesen Sylliset i Wangs prestegjæld avholdet den 29. juni 1816.

Erik Gloersen, sorenskriver over nordre Hedemarken, gjør vitterlighet at Aas 1816 den 29. de juni, blev skifteretten sadt på Thingstedet (--------) i Wang præstegield, forat, efter den til mig skede anmeldelse og anmodning, samt i følge det av meg under 15 d.m. udstede skriftlig Skifteproclama, som behørigen til Vedkommendes Efterretning var bleven bekjendtgiort, avhendle et Lovlgt Arveskifte efter den paa Gaarden Syllieset i bemeldte Præstegielde Hovedsogn i sidsteleden Maj Maaned, ved døden afgane Mand Ole Johannessøn, ved at antegne og taxere Stervboets Ejendomme, saavelsom Udgift at antegne til paafølgende deling imellom den igjenlevende Enke Marte Eriksdatter paa den eene Side og hendes med den afdøde Mand i Ægteskapet avlede 5 Børn, 3 sønner og 2 Døtre paa den andre Side, nemlig ældste søn Erik Olsen 13 Aar gammel, anden Søn Ole Olsen 5 Aar, tredie og yngste Søn Anders Olsen 1 ½ Aar gml. Ældste datter Elie Olsdatter 11 Aar gml. Og yngste Datter Marte Olsdatter 8 Aar gml. Samtlige oppholdende sig paa Arvetomten Gaarden Syllieset hos deres Moder stervbo Enken bemeldte Marte Eriksdatter, som for Skifteretten var tilstede tillige med hendes avtagne og for nærværende Laugsværge Hans Olsen Lindby. Til Være og formynder for samtlige Børnher og deres i Stervboet tilkommende Arvemidler bliver af mig som Overformynder, indsat den afdøde Moster mand Ole Johannesen Ormsæter, som for for Skifteretten var nærværende dsuten for iagttage Myndtlingers Tarv under Skifebehandlingen, deres Farbroder Jens Johannessøn. Som Laugrettsmænd ved denne Skifteforhandling, dertil af Lænsmanden Jacob Schultz paa den constituerede Foged Trosdahls Vegner udnævnd, var tilstede Jens Monssøn Mangerud og Anders Pinødegaarden. (Fortsetter over 3 foliosider med selve forhandlingene).

Fra kirkebøkene:

1755 Død: Ellen Larsdatter Sylliset, 64 år.
1757 Fadder: Mette Sylliset.
1762 Fadder: Johan Jensen Silliset.
1762 Fadder: Pernille Mogensdatter Sillieset.
1764 Fadder: Anders Andersen.
1764 Født: Kari, foreldre Peder Olsen og Johanne Nielsd. Syljeseeie.
1764 Fadder: Kari Olsdatter Syljeset.
1766 Fadder: Kiersti Larsdatter Sylliset.
1766 Kausj.: Lars Silliset.
1769 Fadder: Peder Olsen Silieset
1771 Fadder: Peder Silieset.
1772 Død: Lars Knudsen Sillieseth, 74 år.
1772 Død: Eli Nielsdatter, Silieseteie, 55 år.
1778 Født: Johannes, foreldre Peder Olsen og Rønnøve Jonsdatter Syllieset.
1778 Fadder: Jens Sylliset.
1800 Konfir: Ellie Olsdatter Syllieseteie.
1809 Død: Siri Olsdatter Sylliseth, død på Stangeødegard 52 år.
1817 Fadder: Sissel Monsdatter Sylliset, gardmanskone (Siri Hansdatter?).
1829 Konfir: Anders Olsen, Sylliset.
1829 Konfir: Lars Andersen, Sylliseteie.
1829 Konfir: Lars Johansen, Sylliseteie.
1830 Konfir: Inge Amundsdatter, Sylliseteie.
1831 Konfir: Anders Andersen, Sylliseteie.
1831 Konfir: Kari Pedersdatter, Sylliseteie.
1833 Død: Amund Hendriksen, Syljuseteie, Husmann, 62 år.
1836 Konfir: Michel Nielsen, Syllieseteie, F. 1822. Foreldre: Niels Christopersen og Helvig Christoppersdatter.
1840 Konfir: Anders Mikkelsen Kirkebyeie, f. 1826 Sylliseteie. Foreldre Mikkel Johnsen og Inge Nielsdatter.
1843 Død: Marthe Engebretsdatter, Sylliseteie, 80 år, tillegslæm.
1860 Død: Helvig Christophersdatter, Sylisetheie, 77 år, husmannsenke.
1889 Død: Marthe Johannesdatter Sylliseth, f. 1881.
1889 Død: Bernt Johannese Sylliseth, f. 1873.
1890 Død: Mina Johannesdatter Sylliseth, f. 1887, difteri.
1900 Død: Føderådsenkemann Lars Larssen Myrsrønningen (Myr Lille), f. 1820 Syljuset.
1906 Død: Enke Olea Olsdatter Bjørklund, bopel Syljuseteie, f. 1822, Karudeie i Løten.
1906 Død: Barn Ludvik Larssen Syljuset, f. 1906. Faren er selveier Lars Larssen.

Kilde:

Avskrift av dokumenter som er skrevet av Anders Andersson, gitt i gave til Vang historielag.

I tillegg er det lagt inn opplysninger fra folketellinger som ikke var tilgjengelig i 1993. Det kan legges inn flere opplysninger om gården(e) etterhvert.

Udskrift

Af domsprotkollen for Hamar Sorenskriveri

Aar 1876, den 26.de Juliblev Extra-ret sat på Sorenskriverkontoret, administreret af Const. Sorenskriver, cand. Jur. Johan Zeier, i overvær af undertegnede Retsvidner.

Hvorda i Sag Nr. 15/1874 Elias Syljeset mod Berte Syljeset blev avsagd sådan.

Dom:

Efter forgjæves anstillet forligsmegling har Elias Syljeset med Enken Berte Syljeset til under Tvangsmulkt at meddele ham Skjøde paa Gaarden Vestre Syljeset i Vang. Samt betale tilstrækkelige Sagsomkostningen idet han opplyser, at han i Forening med sin broder Mikkel Olsen eiede Gaarden Syljeset i Fælleskab indtil de med Forening af 5. te November 1970 enedes om at dele Gaarden saaledes, at hver af dem fik en Halvpart. Skyldsætning i Anlædningen af denne Deling afholdtes 31. Oktober 1873, og det er paa denne Citanten (Saksøkeren) tilfaldne Halvdel, at han nu vil have Mikkel Olsens i uskiftet Bo ifølge Bevilling hendsittende Enke tilpligtet at udstede Skjøde. Det paaberaabne Skjøde til Citanten og Mikkel Olsen samt Delingsforretningen mellem dem er fremlagt, ligesaa Skyldsætningsforrettningen mellom dem af 31. te Oktober 1873, afhjelmet 5. te November S.A., hvormed Citanten er tilmaalt den vestre Indestevnte østre Del af Gaarden uden at nogen bemærkning i Anledning af delingen er fremsat af dem, der Beggevare tilstede. Forinden Indklagen forkyndte Citanten Indstevnte en Beskikkelse med Forespørgsel, om hun vilde meddele ham Skjøde af Indhold, som i Beskikkelsen nærmer angivet, hvilket Indstevnte erklærede ikke at ville gjøre «førend han efter Ret og Skjel foretager sammen med Enken Deling af den Løsøre og den Stue, som de eie i Fælleskab paa Gaarden Syljeset.»

Indstevnte har udtaget Contraklege (Motklage), hvori ankes over at Citanten, der sammen med Mikkel Olsen, da de fik skjøde paa Garden i fælleskab overtog et Føderaad til Ole Larsen og Hustru Marte Eriksdatter, ikke har fyldetsgjort Indstævnte for Halvdelen af Føderaadspræstationerne til Marte Eriksdatter, der ble Enke i Oktober 1871 og boede der i 2 Aar, uden at Citanten har givet Indstevnte noget Vederlag herfor, horhos Indstevnte paastaar at Citanten nægter at levere hende Halvdelen af endel Bord, som han og Mikkel Olsen i Fællesskab eiede fra den Tid, de havde Gaarden i Fælleskab, og endelig, at Citanten forholder Indstevnte Halvdelen af en bygning, som han og Mikkel eiede sammen paa Pladsen Bækkesveen under Syljeset, i Hendhold til hvilken Clage Indstevnte ved Contra Stevning har nedlagt saadan.

Paastand

A. For Hovedsøgsmaalets Vedkommende, at Indstævnte frifindes og hos Modparten tilkjendes Sagens Omkostninger.

B. For Contrasøgsmaalets Vedkommende:

a. at contracitandentinden (motsaksøkerinden) kjendes berettiget til Halvdelen

af Bygningen i nedre Bækkesveen.

b. at hun kjendes beretiget til Halvdelen af de i Fotligsklagene Post 2 nævnte

bord i Natura eller til Erstatning for Samme, efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Citantens Bekostning, med renter.

c. at Citanten under en passende daglig eller ugentlig Tvangsmulkt tilpligtes at

yde Contracitantinden 2 Skpd godt Voldhø, ½ Skpd Rughalm, ½ Skpd

Blandakornhalm samt Halvdelen af den for Føderaadsenken i 2 Aar fra

Oktober 1871 fornødne Ved og Tyri, overstemmende med

Føderaadskontrakten, Cvantummet bestemt ved uvlige Mænds Skjøn på Citantens Bekostning – enten in Natura eller Erstatning for samtlige Præstastioner, bestemt med uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Citantens Bekostning, med Renter fra Paaklagen.

(Skpd. Skippund = ca 160 kg)

d. at Contracitantinden hos motparten tilkjendes Omkostningene ved Contrasøgesmaalet.

Den paaberaabte Føderaadskontrakt er fremlagt og udviser, at Citanten og Mikkel Olsen ved Kjøbet af Gaarden overtog det nævnte Føderaads Svarelse i Fællesskab. Dokumentet, der er datert 31. Marts 1855, har under 28 de Oktober 1871 faaet en Paategning, hvis Contentum er, at Føderaadstagersken Marte Eriksdatter indgaar på at flytte til Mikkel Olsen og underhold af ham mod at han af hende erholder et Vederlag i Penge, slipper at betale sin andel i Føderaadet og oppebærer den Andel i Samme, som Elias (Citanten) skulde svare, samt hvad «derpå staar til rest», idet hun dog forbeholder sig at træde tilbage igjen til Status Qvo efter Føderaadskontrakten, saa maatte synes, i hvilke Fald Mikkel Olsen skulde erholde før nævnte Penge tilbage. Denne Paategning er undertegnet af Mikkel Olsen og Marte Eriksdatter (Samt af J. Sølvsberg, hvilken Sidsnænte under nærværende Sag har mødt som Lagsværge for Indstævnte), men kan ikke sees undertegnet af Citanten.

Fra Citantens Side Paastaaes Contrasøgsmaalet afvist da de deri inbragte Paastande ikke staa i saadan Forbindlese med Hovedsøgsmaalet, at de kunde paakjendes under samme sag. Hvad Contrasøgsmaalets Realitet angaar, anfører Citanten forøvrig,

1. at pladsen Bækkesveen efter Delingsforretningens udtrykkelige Ord tilfaller Ham, medens der længere ned i Dokumentet omtales Deling af samtlige Huse på Gaarden med special Oppregning af Samme, uden at Bygningen paa Bækkesveen nævnes hermed;

2. at de omhandlede Bord udgjøre dels Gulv i et Værelse i Citantens Bygning og dels Hjeld i hans Laave, og saaledes tilfaldt hem med Husene;

3. Hvad Føderaadspræstationerne angaar, er Citanten villig til at levere det Paastaaende af Hø og Halm, (hvilket han ogsaa tilbød i Forligelseskommisjonen), dog saaledes at Foderet paa hans Eiendland, eller at han leverer saamegen Gjødsel, som antages at kunde falde af et saadant Cvantum Foder.

Foruden disse har Contracintainden ogsaa gjort Fordring paa noget Ved og Tyri efter uvillige Mænds Skjøn og i henhold til Føderaadskontrakten. – For den tid Føderaadsenken boede hos Mikkel Olsen.

Dette nækter Citanten at levere, da Føderaadskonen boede sammen med Contracitantinden og hendes mand, og Forbuget af mad da noget hanske Andet, end hvad det vilde beløbet sig til, om Føderaadskonen boede alene.

Disse Præstationer paastaar Citanten ikke før at have være afkrævede. Han har derfor produceret en ubeediget Erklæring fra G. Rabstad, der en Tid var Føderadskonens Tilsynsverge, gaaende ud paa, at han aldrig af hende hørte, at hun havde manglende Føderaadspræstationer tilgode fra Citanten.

Hovedcitantens udfører derfor Paastanden efter hovedspørgsmaalet nærmere saaledes, «at Indstævnte tilpligtes under en daglig eller ugentlig Tvangsmulkt at underskrive Skjøde til mig paa Gaarden Vestre Syljeset af Inhold, som i den fremlagte Beskikkelse anført, samt at jeg hos hende tilkjendes tilstrækkelig Sagsomkostninger,» og for Contrasøgsmaalet vedkommende paastaaes:

1. prinsipaliter (i første rekke), at dette afvises og at Citanten tilkjendes Cost og Tæring

2. in subsidum (hvis det første faller bort), at han frifindes og tilkjendes tilstrækkelige Omkostninger ved Contraapørgelsmaalet.

Contracitandinnen har ført ende Vidner, hvis Prov hovedsagelig indeholder, at der under Delingsforretningen var paa Tale, at Citanten og Broderen Mikkel skulde have Husene på Bækkesveen i Fællesskab. Ingen hørte dog nogen af Partene selv ytre sig herom og èn af Vidnerne (2. det Contravitne), som forestod Delingen, at Intet blev fastsat om, at disse Huse skulde tilhøre Brødrene i Fælleskab. Et Vidne siger, at Citanten en gang har ytret, at det ved en senere Overenskomst blev afgjort.. at Husene skulle ham. At Provene fremgaar at Husleien betaldes dels til begge Brødre dels til Citanten alene, og ideheletaget af at Citanten og Mikkel Olsen selv inbyrdes være komme paa det Rene om dette Punkt. Det bemærkes , at 3.de Contravidne J. Sølsbergs Prov vel neppe kan tages i fuld Betragtning med Citanten, da dette Vidne baade i Forligelseskommissionen og under Sagen saas at have optraaet som Indstævnedes Lagværge og Befuldmægtiget. Citanten paastaar forøvrig stedse at have oppebaaret den hele Husleie af Husene qvestionis (Som det er spørsmål om).

Hvad fordeførste Citantens Paastand om Contrasøgmaalets Afvisning angaar, finder retten, at Samme ikke kan tages tilfølge, da Paastandene efter Hoved- og Contrasøgsmaalet have sit Udspring fra det samme Retsforhold og desuden maa siges at staa i vis indre Forbindelse med hinanden. Contrasøgsmaalet vil derfor blive at tage under Behandling i Realiteten.

Efter hvad Contracitantinden selv siger, blandt Andet i Indlæg af 1 februar 1875, cfr. ogsaa hendes Udtalelse ligeoverfor Beskikkelsen, er hun villig til at underskrive Skjødet til Citanten, Naar hun faar sine Fordringer efter Contrasøgsmaalet godtgjorte. Nogen grund for Contracitantinden til at nægte at underskrive Skjødet kan heller det af det i Sagen oplyste fremfindes og hun maa derfor bli at paalegge under en daglig Mulkt til Vangs Præstegjælds Fattigkasse, passende ansat til 60 S (Skilling), at underskrive Skjøde på Vestre Syljeset til Citanten, der dog efter Sagens Natur og efter sin egen Udtalelse overtager Omkostningerne ved Skjødet. Dette indhold bør formonlig være overensstemmende med det, Beskikkelsen anførte, Contracitantinden forsaavidt ingen Modsigelse derimod har gjort.

Hvad de under Sagen omhandlede Huse paa Bækkesveen angaar, ser det efter den framlagte Delingsforretning ud som Citanten tilkom Eneret til dem. Noget Fællesskabet i disse blev efter 2. det Contravidnes Prov heller ikke fastsat under Samme, og paa dette Vidnes Prov maa saamegetmere lægges Vækt, som det forestod selve Delingen, formontelig som Voldgiftesmand.

Da heller ikke Vidneprovene forøvrigt oplyse noget Bestemt om at Citanten ikke tilkom Eneret til disse Huse, maa Rette gaa ud fra, at der ikke er tilveiebragt tilstrækkeligt Bevis for Contracitantinden Paastand herimot.

De Bord, Contracitantinden vil eie Halvdelen i, paastaar Citanten ere Apertinents (Tilbehør) til de Huse der tilfaldt ham med Delingen, og da yderligere Bevis Contracitantindens Paastand ikke er fremskaffet, vi Citanten ikke kunne fradømmes Bordene.

De af Contracitantindens forlangte Føderaadspræstationer maa derimod blive hende at tilkjende: Had Hø og Halm angaar, er Citanten ogsaa villig at yde det forlangte, dog under Betingelse af at det opgives på hans Gaard eller at han erholder et passende Cvantum Gjødsel i Erstatning. En saadan Betingelse synes dog staa i bestemt Strid med den fremlagte Føderaadsforbeskrivelses Pkt. 12, der bestemmer, at Føderaadspræstationerne I Tilfælde af Føderaadsfolkenes fraflyttelse skulde leveres på deres ny Oppldsted, dog indenfor Bygden. Citanten maa altsaa finde sig i at yde dette uden Betingelse. Ligesaa kan han i følge Contraktens Pgt. 6 ikke undgaa at levere Ved og Tyri saameget, som uvillge Mænd ville skjønne, at Føderaadskonen have tiltrængt for sig i 2 Aar. Dette skjøn formenes dog at burde optages paa Partenes fælles Bekostning, da det ikke kan siges at være Citantens Skyld, at skøn har fornødiges, idet Saadant alligevel havde maatet kræves, om Qvantumet skulde være bestemt i Føderaadskonens levende live, da dette blev nødvendiggjort ved Hendes flytning til Contracitantindens Mand. Disse Præstationer ville blive at tilkjende Contracitantinden under en løbende daglig Mulkt for Citanden. Mulkten antages at kunde sættes som den før brørte til 60 S daglig og tilfalder Vangs Fattigkasse.

Der kunde maaske opkastes Tvivl om, hvorvidt Citanten bør tilpligtes at betale Contracitantinden disse Føderaadspræstationer, da han ikke har underskrevet Contragtens Paategning om, at Mikkel Olsen skulde oppbære Føderaadet for den Tid, hvorom det spørges, den ligesom det Pkt. 12 var Føderaadskonen tilladt at flytte hvorsomhelst inden Bygden, maa hendes Paategnede givne Transport være tilstækkelig, Noget Citanten heller ikke har bestridt, men heller synes at indrømme.

Efter Sagens Stilling vil des Omkostninger fra begge Sider blive at ophæve. Det bemærkes, at er med Parternes Samtykke at Sagens Paadømmelse er udsat over den i Loven givne frist.

Thi kjendes for Ret:

Contracitantinden Berte Syljeset bør under en daglig Mulkt af 60 – sexti – Skilling til Vangs Præstegjælds Fattigkasse for Hver dag, hun sidder den Dom overhørig efter samme Lovlige Forkyndelse at underskrive Skjøde til Hovedcitanten Elias Syljeset, paa Gaarden LNo210 b Vestre Syljeset, af skyld 2 daler 1 ort 9 skilling i Vang overstemmende med dennes under Sagen fremsatte forlangende.

Hovedcitanten Elias Syljeset bør under lignende daglig Mulkt af 60 – sexti – Skilling til Vangs Fattigkasse for hver dag, han sidder Dommen overhørig efter dens Lovlige Forkyndelse at levere Contracitantinden Berte Syljeset 2 Sk.pund godt Voldhø, ½ Sk.pund Blandingkornhalm og ½ Sk.pund Rughalm, samt saameget tør og sunderhuggen Ved og Tyri, som efter uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Parternes fælles Bekostning, skjønnes at have være fornødent til Brug i 2 – to – aar for en Føderaadskone efter den Stilling , Marte Eriksdatter efter Contrakt af 31 Marts, thinglæst 12 April 1855, skjønnes at have indtaget – Alt at levere paa Gaarden østre Syljeset i Vang.

Forøvrigt bør Hovedcitanten og Contracitantinden for hinandes Tiltale i denne Sag fri at være.

Processens omkostninger for begge Parter ophæves.

At efterkommes inden 15 – femten – Dage efter denne Doms Lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.

Johan Zeier

Gustav Bauman Chr. Gramm

(For udskriften betalt 60 skilling i sportelsmerker).

Avskrift av avskiften: 21.07.1993 Anders Anderson.

Fotnoter

  1. Han var gift med Oline Mikkelsdatter f. 13. 06 – 1871 på Syljeset, død 10. 04 – 1957 på Kay. Hun var datter av bruker Mikkel Olsen og Berthe Erichsdatter Markestad. Han var født i Spabergstua 23. januar 1867. Død 27. november 1939 på Kay, hvor han var eier. Han var av finneslekt fra Søre Osen i Trysil. Kay er fortsatt i familiens eie. Se Andreas Olsen Kai i Historisk befolkningsregister.


Forklaring på navn

Åker og eng, størrelse og husdyr

Gårdskart

Eiendommens grenser

Bygninger

Brukere/eiere

Bildegalleri

Husmannsplasser

Husmannsplasser under Østre Syljuset
Bakkesveen
Langengen
Tømte
Rydningen
Aspjordet
Lundbo
Snertop
Fagerblik
Aspjordet II
Granstua
Sylju

Setre

Diverse

Litteratur og kilder


Vang historielag Hedmark logo.JPG Denne siden er en del av prosjektet Digital bygdebok for Vang i Hedmark, og er lagt ut under lisensen cc-by-sa. Prosjektet er en videreføring av den trykte Vangsboka b. 1–5. Denne digitale utgaven av gards- og slektshistoria for tidligere Vang kommune er et samarbeid mellom Vang historielag og Norsk lokalhistorisk institutt – Nasjonalbiblioteket. Lokalhistoriewikis brukere kan fritt redigere og utvide artikkelen. Du kan også ta direkte kontakt med Vang historielag.

Se også: Om prosjektetMatrikkelgarder