| Om Norgesbrev
|
|
Norgesbrev er en samling på mer enn 3000 private brev som familie og venner i Norge skrev til emigrerte nordmenn i perioden 1840-1960. Emigrantene var hovedsakelig bosatt i USA, men også i Canada, Sør-Afrika, Skottland og Sverige. Disse brevene er samlet inn av Norsk lokalhistorisk institutt og lagt til hver enkelt lokalbibliografi. Det finnes også en oversikt over Norgesbrev. I lokalhistorisk litteratur som omtaler og/eller gjengir brev fra Norge til emigrerte nordmenn varierer betegnelsen de har fått. Innenfor årbokssjangeren er det en tydelig overvekt av forfattere som kaller disse brevene Amerikabrev, selv om de gikk fra Norge til Amerika. Blant disse forfatterne finner vi for eksempel Aadne Utviks publikasjon om brev fra Rogaland til USA, mens Øyvind T. Gulliksen bruker navnet «Telemarksbrev» og mens Magne Kårhus kaller sine «Melhus-brev». Les mer ...
|
|
|
| Smakebitar
|
Norgesbrev fra Ola L. Lien til Daniel C. Jordahl 1936-11-29
Kjære søskjenbarn!
Aar og dag er no lagt att-om, sidan eg sist skrev brev aat deg.- Eg kan ikkje hugse, naar det sist var. Men eg er redd for at det strekkjer seg heilt til jubileumsaaret 1930, da du - som no i sommar - sendte oss innbyding til aa oververa ein konsert i Kristiansund paa din kostnad.- Noko felles skriv til takk vart det ikkje med oss i sommar. Eg bad Sigurd Jordal, som no er den mest "modne" av oss, aa ta seg av denne sak. Men det ha nok ikkje vorte med ham heller.- No har kanskje alle dei andre sendt deg kvar sin takk.- Ein gong paa ettersommaren tok eg til skulde faa istann eit brev eg og. Men einkvart kom ivegen, saa det ikkje vart fraa-seg-gjort. Og saa vart det gløymt att. Eg skjemmest for dette, og bed deg rett inderleg om orsaking for mi etterlatenhet. Takk skal du ha, fordi du paa denne maate gav meg høve til vera paa denne konserten - paa ein saa sjenerøs maate minte meg om min plikt til at vera der-. Du viste kva dette musikkorpset kunde prestere. Eg hadde ikkje raad til aa miste det. Det vart ei opleving - ei stor opleveng for meg. Paa saa mange maatar: Sang og mussikk er av dei ting som griper meg mest.- Ja, ein ypperleg framførts tale - præken - kan og gjera det-. Kan hende det er riktig av meg - aa karakterisere meg sjølv som eit stemningsmeneskje. Les mer …
Norgesbrev til Sigrid Hoel 1882-01-08
Hoel den 8/1 1882
gode veninde
Saa fik jeg da den store fornøielsse at imodtage brev i fra dig Juleafdagen vilket var en stor glæde at modtage brev i fra saa en langt fraverende ven og som jeg maa syge dig mangge tak for den ærre som du beviste i mod mig. Da jeg havde lest brevet da gik jeg strags borti gaarden og fortelte dem at jeg havde faaet brev i fra dig, og der blev en stor glæde for dem at faa underretning i fra dig for dem har skrevet 3 brev og sente afsted og ikke faaet svar paa noget af dem og derover saa var dem aldeles urolig dem viste ikke vad dem skulde tenke om dig enten du var død heller leven. Du kan ikke tro Sygri vor langs[omt] det har verret, syden den tid du reiste for mig, jeg har ingen saa god en Kamerat som du paa hele Hoelgaarden og ingen som man kan sige et enne[s]te ord, for jeg har ønsket i dag at faaet talt med dig om det ikke var mere en 1 times tid for jeg har haft meget at fortelt dig som jeg ikke kan skrive, men vis jeg engang faar opmaa[!] mit ønske at reise til Ammerika, saa haaber jeg da at vi maate trefes saa vi kan faa tale me[d] verandre ennu en gang. Det kan jerne verre muligt at det berer til at reise, men det blir vis ikke denne Sommer foren en anden vis vi lever og har hilsen saa vi kan reise, men det staar alt sament i J[es]us haan. For vi Mennesker vi ved ikke vad som skal forregaa sig i vor fremtidsdage. Jeg har undres over og sagt saa mangen gang syden Julen kom at jeg skal tro vor en hygelig Juletid du havde syden du kom iblant saa mange Fremmede Folk. Jeg for min del kan ikke klage paa julen den har gaaet, ganske furt og forneelig[?] Juledagen reste vi til Kor[n]stad Kirsken og da var han Jon og han Kristofer med os i fra Kirsken om kvelden og dem var hos os til 4 dagen og da reste jeg utom og da kom jeg hjem Nytaars kvelen. Da kan du tro at jeg smilte mangen gang, for han Jon var saa morsom og han snakede oftan[?] om at han skulde verre der som hun Sigri Hoel var. Les mer …
Norgesbrev fra Johan Bojer til Andreas Wikan 1947-12-22
Hvalstad 22.12.47
Kjære gudsønn
Det var en stor glede å få brev fra deg, og takk fordi du ikke har glemt oss i det gamle landet. Din bror, som med kone og sønn var i Norge i sommer fikk jeg ikke riktig tak på, serlig etter at han kom til Trondheim. Jeg bad ham komme og besøke meg der, så vi kunne få en riktig hyggelig prat på to manns hånd, men han kom ikke. Godt, han om det. Jeg bodde på Aritania, kanske det var det som skremte.
Ja, dere har kommet godt ivei i det nye fedreland, det var vel ikke blitt det samme om dere var blitt i Norge. Den gangen du reiste var det jo så dårlige tider hjemme, men det var jo et lykketreff at du kom dit du nå er. Nå har du vel arbeidet opp en stor forrettning og er en rik man... Det er en ære for meg at du har gitt navnet mitt til en av ungene dine.
Nå er jeg snart 76 år, og da kunne det vel være på tide snart å si verden farvel. Men når helsa er god så får man være tilfreds. Jeg er nå alene i huset sammen med en husholderske, - Randi er prestekone på Hedemark, og dit skal jeg i jula. Halvard er ingeniør i Oslo og Thora gift med billedhogger Dyre Vaa i Telemark. Jeg er bestefar til tolv, så det blir mange julepakker å senne. Les mer …
|
|
|
| Se også
|
|
|
| Kategoriar for Norgesbrev
|
|
|
|
|
| Andre artiklar
|
|
|
|
|
|
|
|
