Herstøl

Fra lokalhistoriewiki.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Herstøl
Herstøl i Lindesnes - 20120818-1633.jpg
Husmannsplassen Herstøl i 2012.
Alt. navn: Herstøel, Herstøle
Først nevnt: 1726
Sokn: Valle sokn
Kommune: Lindesnes kommune
Fylke: Vest-Agder
Gnr.: 58 (under Valle prestegård)
Bnr: 1 (8)
Type: Husmannsplass

Herstøl er en husmannsplass ved Vigeland i Lindesnes kommune, som har hørt til under Valle prestegård.

Christen Larsen 1703-

Festebrev på Herstøl, mai 1725.
Foto: Rolf Steinar Bergli / Statsarkivet i Kristiansand

De eldste spor i kildene er i prestegårdsarkivet, og der nevnes det i et bygselsbrev i 1725 at Christen Larsen Lien hadde ryddet plassen Herstøl. Her henvises det til et rydningsbrev av 29. oktober 1703, men dette brevet eksisterer trolig ikke i dag. I dette eldste bevarte brevet fra 1725 bygsler Ingier Aslagsdatter plassen Herstøl etter hennes svoger Christen Larsen.

Christen Larsen er dermed den første brukeren av Herstøl vi kjenner til, og det ser ut til at han i 1725 var flyttet til Lian.

En annen kilde som viser at Herstøl eksisterte som husmannsplass tidlig på 1700-tallet, er matrikkelen fra 1723 der det er to husmannsplasser som er nevnt under Walle præstegaard: Abelnes og Herrestøl. [1]

Ingier Aslagsdatter 1725-

Kiendes Jeg underskrevne, at have Bøxlet og Fæst, Saasom Jeg og hermed Bøxler og Fæster, til Ingier Aslagsdatter, Et lidet Platz, Valle Præstegaard underliggende, kaldet Herstøel, Hvilchet af hendes Svoger Christen Larsen Lien, er af vild March og Skoug oprøddet effter Rødnings Brev af dato 29de Octbr. Ap 1703, for hvilken Rødnings Rætt hun siger, hannem at have fornøyet og betalt, effter Deres mellemværende accord, Thj maa og skal da, bemelte Jngier Asla[g]sDatter, til brug og besiddelse, sin Lives-tiid, nyde og beholde forskrevne gaarde Pladz, saalenge hun deraf aarlig og til Rette tiide, Erlegger og betaler den accorderede afgift, med Penge 1 Vi Rdr. Siger Halvanden Rixdr, Sampt holder Pladset ved god hæfd og Dyrchning, iche Hugger i Skougen uden til sin fornødne Brende, og det af hvis ej til andet er tienl., lader iche sine Chreature komme enten i Præstegaardens eller andres Ager eller Eng at giøre Skade, og sig i øfrigt med lydighed mod sin Landherre, og ellers i andre maader efter Norges Lov Rætter og forholder. Til første Bøxel haver Jeg intet bekommet. -

Datum Walle Præstegaard dend, 2den May Ap 1725. Birgitte Sal. Magr Skyttes

(L.S.)

Forestaaende Bøxelseddel Reverserer Jeg Mig, som en hørig og Lydig Leilending udj alle maader at effterleve; Til Stæd[fæ]stelse under mit Sædvanlige Boemerche, og til ydermere Stadfæstelse begiæret Monsr Anders Riberg dette med mig at underskrive og forseigle.- Actum ut Supra.-

Jngier Aslagsdatters I A D. Bomerche.

Anvist og Protocollerit paa Sommer Sage Tinget af Foss Tingsted den 18de July 1725.

T. I. Lem.

Efterseet og Confirmeret

Valle d. 4 Dec. 1726 v[ed] Ole Dampe [2]

Første gang Herstøl nevnes i kirkeboka er i 1726, da Magnhild Olsdatter Herstøle er død, og begraves 20. oktober dette året. Denne Magnhild vet vi lite om. De første årene ble ikke alder på de gravlagte innført i kirkeboka, så vi vet ikke om hun var ung eller gammel.

Aslach Christensen og Maren Herstøl 1733-

Den første familien vi finner på Herstøl, er når foreldrene Aslach og Maren Herstøl er til dåpen med Gonild 24. oktober 1733. Foreldrene hadde overtatt plassen året før, i 1732 etter Ingier ovenfor, og vi ser av brevet nedenfor at hun er tante til Aslach. Ingier flytter da til ytre Lian. Hun vil også sikre seg at hennes bror Matthias får opphold hos Christen på Lian livet ut.

Visedegn Aslach Christensøns signatur og segl 1735.
Foto: RSB/Statsarkivet i Kristiansand
Hermed tilstaaer ieg underskrevne Inger Aslachsdaatter Herstøle med frivillig og velberaad Hue, at have avstaaet saasom ieg og hermed avstaaer uden ringeste paaankning og fortrydelse i nogen maade Plasset Herstøle under Valle Præstegaard (som ieg hid indtil i Byxel og Brug haft haver efter tinglyst og protocollerede Byxel-Brev av d. 2 Maji 1725, som ved denne min godvillig Avstaaelse død og magtesløs giøres) til min Kiere Søster-Søn Aslach Christenssøn Valle, at han samme Platz Herstøle sig av vores Sogne-Herre og Jorddrot til Plasset maa tilbøxle, det ieg og ydmygst begierer, imod at hans Fader Christen Larsson Liene først overlader mig den ham tilhørende Plas yttre Lian, skyldsat, for saa vidt ham tilhører, at ieg den hans anddeel min livestid maa bruge og besidde, demæst at min Broder Matthias Aslachsøn Herstøle hos bemte Christen Liene sin livestid faaer sit ophold, efter den accord og foreening mellem os er giort. Dette til bekreftelse undertegner ieg saavelsom Christen Larssøn Liene vore egne hænder boemerke og Signete og begieres til vitterlighed de 2de Ærlige og velagte Dannemænd Hans Tollisøn Trædal og Peder Christenssøn Fasseland med os at unders[k]rive og forsegle. Valle Præstegaard d. 26 Jun. 1732.

Jnger Aslachs I. A. D daatter boemærke. Christen Larsøn Liene

[segl]

til vitterlighed.

Hans Tollisøn trædal Peder Christensøn Fasseland[3]

To år etter brevet ovenfor er skrevet, dør Inger Atlaksdatter Herstøl, alder er oppgitt til 56 år. Hun gravlegges 23. mai 1734.

Aslach er "Vice degn", altså klokker og/eller kirkesanger, og trolig ingen fattig husmann. Dette ser vi også blant fadderne ved dåpen, som var blant andre presten selv: Hr. Ole Dampe, Petronella Hr. Ole Dampes, Christen Ingebregtssøn Fasseland og Torkild Askilssøn Fasseland. Aslach er selv fadder for et barn født på Ramsen samme år, og forlover i 1737. Kona Maren Jørgensdatter finner vi som fadder på ytre Ås i 1739, året etter er hun fadder på Fasseland og på Høyland, videre fadder på Kåfjord 1741 og siste gang finner vi henne som fadder på ytre Ås 1743. Maren og Aslag er begge faddere i 1741 for et barn til Johannes Johannesen Stork som var kapellan bosatt på Rødberg, senere død på Konsmo.

I 1746 ser det ut til at det er flere nye folk bosatt på Herstøl. Vi finner Asbjørn Olsen Herstøl, Oudbiør Asbiørnsdatter Herstøl og Else Asbiørnsdatter Herstøl som faddere på Homme. Else er igjen fadder året etter på Kåfjord. I 1747 får også Knud Knudsen og Oudbiør Asbjørnsdatter Herstøl sønnen Knud som blir døpt nyttårsaften dette året. Fenrik Fasseland er blant fadderne.

Siri Jensdatter Herstøl er nevnt som fadder på Vigelandsheia 1747.

Else Herstøl (uten farsnavn) er fadder på Lien og Fasseland 1750. Dette kan både være Asbiørnsdatter (nevnt tidligere) og Povelsdatter (nevnt senere).

Lars Christensen 1749-

Sogneprest Christian Røyem gir i 1749 Lars Christensen bygsel på "Herstøle".[4] Aslach Christensen har flyttet videre til annet sted - "ved hans fra fløttelse udj levende live":

Christian Røyem Sogne Præst udj Undahl kiendes og hermed Vitterlig giør at saasom Herstøle Et Plads under Walle Præstegaard beliggende som afg. Aslach Christensøn tilfom har hafft i bøxel og brug ved hans fra fløttelse udj levende live lovligen er bleven leedigt, Saa haver ieg bøxlet og fæstet som ieg herved bøxler og fæster Lars Christensøn bemelte Herstøle her efter at besidde og bruge med ager og eng som alt oprøddet og indhegnet er, Saa lenge han i Rette tiid betaler den aarlig afgift 2 rdr, holder Pladset ved god hævd og Dyrkning med fornøden gierder, og leed samt Rødder og forbædrer Jorden saameget Mueligt er, betiæner sig ikke af Præstegaardens Skov til noget træ at fælde eller tage, hvorimod han tillades at Skiære Brændende Torv i Myrene ved Herstol til sit Huses fomødenhed, samt at hente Enner og lyng i Marken Omkring sig, ligesom Bugang for De Creature hand af Pladset kan føde i Præstegaardens udmark. Til jorden følger ingen Huse, Men De besørger hand sig selv som og Da bliver hans egen Eyendom. Paa forestaaende han underskrevne Dags Dato har underteignet ligelydende Revers.

Dette til bekræftelse under min haand og Seigl.- Walle Præstegaard

i undahl d. 1 Od Nov. 1749.- C Røyem (L.S.)[5]

I kontakten over står det at det ikke følger hus med, men hva betyr det? Tok Aslach huset med seg? Vil det si at Lars har bygd Herstøl, slik det står i dag? Lars Kristensen Herstøl nevnes første gang i kirkebøka på Herstøl 1753. Han har en datter som dør og begraves 20. februar 1753. Lars er forlover året etter for Aschild Børusen Blørstad og Targier Christensdatter Lian. (Targier er vel trolig familie). Men 1755 dør han, 53 år gammel. Han begraves 22. april dette året.

1754: Else Povelsdatter Herstøl er fadder for Aanen Torjusen Høylands datter.

1760: Gunel Biørnsdatter Herstøl er fadder på Ponsen 1760.

1762: Siri Henningsdatter Herstøl er fadder på Røberg 1762.

Gunnil og Aanen 1762-

1762: gifter Gunnil Larsdatter Herstøl seg med Aanen Nilsen Fardal og det ser ut til at de bosetter seg på Herstøl.

1763: Else Povelsdatter Herstøl er fadder for sønn til Aanen Nilsen Herstøl. (Aanen Nilsen Herstøl er på listen over skoleholdere i Vestre distrikt i Valle sogn 1762-1764, han flytter senere til Fardal?)

1762: Gunnil Larsdatter Herstøl er fadder for Ouen Olsen Høgenæs sin datter Inge Marie

1763: Aanen Nilsen og Gunnill Larsdatter (se registerkort Fardal) Herstøl får sønnen Lars på Herstøl (døpt 24/12-1763).

1763: Aanen Nilsen er fadder på Ponsen.

1765: Kona Gunnil Larsdatter Herstøl er også fadder i 1765 på Høgenæs og 1768 på Lone.

1774: er Gunvor Giestsdatter Herstøl fadder på Rødland

Ingebret Biørnsen 1777-

Ingebret Biørnsesns signatur på bykselbrevet 1777.
Foto: RSB/Statsarkivet i Kristiansand

4. april 1777 får Ingebret Biørnsen byksel på Herstøl.

1782 er Bent Ingebrigtsen Herstøl fadder på y. Lian. I 1784 er Bent Ingebrigtsen Herstøl fadder for barn på Ponsen. Lars Aanonsens datter Ane. Samtidig er Ingebrigt Herstøl fadder. (Bents far?) Bent Ingebrigtsen er igjen fadder på Qvafiord 1789.

1784 er Ingebrigt Herstøl fadder på Ponsen.

1790 Ingebreth Biørnsen Herstøl dør 60 år gammel.

1791 gifter Thore Aanensen Egeland seg med Lisbeth Ingebrectsdatter Herstøl.

1792 er Marte Ingebrectsdatter Herstøl og Ole Elefsen Herstøl faddere for Thore Aanensen og Lisbeth Ingebrectsdatters sønn Aanen på ytre Egeland. Er det familiebånd mellom Marte og Lisbeth?

Ole Ellefsen 1792-

Ole Ellefsen får byksel på Herstøl 29. oktober 1792.

Ole Elefsen og Marthe Ingebrectsdatter Herstøel får i 1792 sønnen Ingebrecht (født 17/4, døpt 22/4-1792). To år senere får de sønnen Christen (født 5/4, døpt 6/4-1794). Denne familien forlater Herstøl rett etter at Christen er født og i 1801 finner vi de igjen på Wigelands Jern Verk i Wennisland (Vennesla).[6] I følge boka om Vigeland Hovedgård [7] fikk de i alt syv barn og de har en stor etterslekt i Vennesla.

Rasmus Olsen og Aschier Torchelsdatter 1795-

Rasmus Olsen Giedelands egenhendige signatur på festebrevet fra 1795.
Foto: RSB/Statsarkivet i Kristiansand

Som nevnt får Rasmus Olsen Gjedeland bygselbrev på "Herstøel" i 1795[8]. Denne familien setter sitt preg på Herstøl i mange år framover.

Utskrift av pantebok nr. 11 for Lister sorenskriveri, 1794-1799.

Jens Jensen Saxe! Provst over Listers Provstie og Sogne Præst for Undahls Præstegield Giør Vitterligt: At da Manden Ole Ellefsen som havde Huusmands Pladset Herstøel under Walle Præstegaard i Byxsel og Brug nu har sagt mig dette Plads i Hændeme og med min Villie overdraget samme til Rasmus Olsen Gieddeland hvilken kiøber Huuseme paa bemelte Plads der er Eyendom, lige som og fomevnte Rasmus Olsen har begiert dette Plads af mig i Byxel og Brug, naar Hands Formand Ole Ellefsen tilligemed sin Familie er fløttet derfra til næste Foraar og derved gandske entlediget; Saa fæster og Byxler ieg herved fomevnte Husmands Plads der ligger i Walle Præstegaards Udmark Herstøll kaldet og har de samme Grændser nu som fra gammelt; Dette skeer da paa disse Vilkaar

1. At Hand holder Pladsen i god Hævd og Stand med at rydde og forbædre (da Huusene ere Hands egne) og foretage indtet til Upligt i nogen Maade.

2. At Hand nyder Buebede i Udmarken blandt Præstegaardens Chreaturer for saa mange af sine egne som Hand om Vinteren kand Føde af Pladsens Auvling.

3. At Hand til Brænde maa ski ere Torv, samle Tørre Vehd og Ener som findes nok af i Udmarken, men indtet ellers af andet Brænde at benøtte sig med uden Tilladelse i Præstegaardens Skoug.

4. At Hand i rette Tiid betaler Aarlig til Jorddrotten 2 rdlr. siger Toe Rigsdaler og i øvrigt forholder sig mod sin Husbond eller Jorddrott som en troe og skikkelig Huusmand.

Under disse Betingelser udstædes dette mit Byxsel Brev endog paa ustemplet Papir i Følge den Kongelige allemaadigste Forordning af 29de Juni 1792, Ligesom ovenstaaende Rasmus Olsen ogsaa egenhændig har underskrevet og forbundet sig samme Aid Vedbørlig Efterlevelse; Walle Præstegaard den 5t Novbr 1795.- J. J. Saxe (LS.)

Ligelydende Reversall Byxsel Brev og Qvitterings Bog foreviist tiligemed Byxelmandens Paa bemelte Byxel Brev tegnede Forbindelse saalydende.- # Alt ovenstaaende forpligter ieg mig til paa Lovlig Maade ubrødelig at holde og efterleve under min Byxsels Fortabelse.- Rasmus Olsen Gieddeland.-[9]

Prestegården har i 1801 disse plassene: Nordre Walle (huusmands pladtzer ved præstegarden), Abelnæs, Øvre Wallemoe, Walleholm, Ydre Wallemoe, Kragstadsmoen, Herstøel og Wallelien.

Rasmus Olsen er husmand med jord, skoleholder og skomager i folketellinga 1801[10]. Han er født 1771[11] på Gieddeland (Gjeideland) og bor på Herstøl sammen med kona Aschier Torchelsdatter som er fire år eldre. Askier er født på Abelsnes 1765.[12]

Rasmus og Askier fikk disse barna:

  • Rejnert, født 2/6 1797, døpt 4/6, begravet 12/9, 14 uker gammel.
  • Inger Gulina, døpt 22/7-1798, begravet 14/8, 21 dager gammel.
  • Rejnert Tobias, født 22/3-1800, døpt 29/3, begravet 22/4. Faddere bl.a. Anna Maria Torchelsdtr.
  • Inger Guline, døpt 17/5-1801. Konfirmert 1817.
  • Rejnert Tobias, født 8/4, døpt 13/4, begravet 21/4, 5 dager gammel.
  • Giert, døpt 7/4-1805, begravet 30/4-1805, 3 uker gammel.
  • Giert, født 1/7-1806, døpt 6/7. Konfirmert 1823.
  • Reynert Tobias, født 30/3-1810, døpt 4/4. Faddere bl.a. Peder Torchelsen Fasseland og Simon Torchelsen Støle. Ikke funnet konfirmert.
  • Rejnert Andreas, født 15/8-1811, døpt 1/9. Faddere: Anna Maria Mauritzen Valle, Ellert Tobias Vigeland, Mauritz Larsen Nyepladts, Simon Torchelsen Støle og Gunel Olsd. Giedeland. Ikke funnet konfirmert.

1799 er Rasmus Olsen Herstøl fadder på Fasseland. I 1799 er Aschier Herstøl fadder på Fasseland. Han er igjen Fadder sammen med Aschier Torchelsdatter i 1800 for barn til Gunnuf Svensen og Anna Maria Torchelsdatter Blørstad. Kanskje Aschier og Anna Maria er søsken?

1800 dør Ranny Gundersdatter på Herstøl, 81 år gammel, begravet 16/8-1800. 1801 er Aschier Torchelsdatter fadder for Rasmus, sønn av Tønnes Torchelsen og Todne Nilsdatter Fasseland. 1809 er Rasmus Olsen Herstøle trulovar når Ingebor Gundersdatter og Jest Joensen gifter seg. Både Aschier og Rasmus er faddere på Fasseland 1809. Faren til barnet heter Tønnes Torchelsen. Rasmus Olsen Herstøl igjen fadder i 1811 for Tørres, sønn til Simon Torchelsen (familiebånd til Askier?) Askier er igjen fadder på Fasseland, er det broren? Peder sin sønn Torkel 1812. Targier (=Askier??) er fadder 1814 for Birthe Marie datter til Gunnuf Svendsen og Anne Marie Torchelsd. Blørstad. (Kan Elisabet f. ca 1812 være datter herfra??)

1802 dør Lægdslem Gunhild Jensdatter 69 år på Herstøl. Hun bodde i 1801 trolig på Homme.

1816 blir Rasmus Olsen skattet ved den såkalte sølvskatten for å skaffe kapital til dannelsen av Norges Bank.[13]

Andreas Rasmussen og Anne Elisabeth Gulufsdatter Herstøl 1835-

Sønnen Andreas Rasmussen Herstøl (Rejnert Andreas) gifter i 1835[14] med Anna Elisabeth Gulufsdatter fra Skofteland (foreldre: Guluf Olsen og Ranndi Pedersdatter).

Barn:

  • Gabriel født 29/10-1837, konfirmert 1852. Ved folketellinga 1865 finner vi han som parafinarbeider i Mandal, bosatt i Østergaden 9. Han er gift og har tre barn.[15] Senere finner vi de i folketellinga 1900 i Kristiansand, der Gabriel er Vognmand.[16]
  • Abraham født 9/2-1839, døpt 24/2 (forelder Abraham Rasmussen - nok en skrivefeil) Faddere Peder, Ole, Peder, Berthe, Thorborg Skofteland. (Bosatt på Herstøl ved folketellinga 1865, død 1874 i Amerika)
  • Reinert født 18/10-1840. Konfirmert 1855. (Ikke funnet i folketellingene 1865 eller 1900, ikke omtalt i skiftet 1874.)

Tobias Tønnesen og Anne Elisabeth Gulufsdatter Herstøl 1841-

Kart fra området rundt «Hærstöl» 1852.
Foto: Statens kartverk

I 1841 dør Huusmd Andreas Rasmussen Herstøl, 30 år gammel 31/8. Han begraves 2/9. Kona Anna Elisabeth sitter alene igjen med de tre små barna på 10 måneder, 2 og 4 år. Først i 1843 er det skifte etter Andreas [17]. I 1844 gifter hun seg med Ungkarl Tobias Tønnesen fra Snig (40). Han er sønn av Tønnes Olsen. Lensm. Ole Syrdal og Peder Peders. Skoftel. er trolovere. [18]

Tobias og Anne Elisabeth får barna:

  • Severine f. 6/5-1844, konfirmert 1858 (Ikke funnet i folketellinga 1865, ikke omtalt i skiftet 1874, bor i Mandal og besøker Herstøl i folketellinga 1891, hun KAN være den Severine vi finner som tjenestepike i folketellinga 1900 på Frøsland i Halse[19])
  • Ole Andreas f. 28/2-1847, konfirmert 1861 (Bosatt på Herstøl ved folketellinga 1865)
  • Regine f. 8/6-1849, konfirmert 1863. (Trolig tjenestepige på Haddeland i 1865[20] Ikke omtalt i skiftet 1874.
  • Johan Arentz f. 30/5-1852, konfirmert 1867 (Bosatt på Herstøl ved folketellinga 1865, ikke omtalt i skiftet etter halvbroren Abraham 1874, men i kirkeboka står det at han flytter til Mandal i 1884: "Ungk. Skomager Johan Arentz Tobiassen Herstøl f. 1852, til Mandal").

Men 13 år etter at Anne Elisabeth mistet sin første mann, dør også hennes andre mann. 28/4-1854 dør husmand Tobias Tønnessen 52 år gammel på Herstøl. Anne Elisabet er nå alene med 7 barn: barneflokken på 9, 7, 4 og 1 år - og de tre fra første ekteskap: 16, 15 og 13 år gamle.

Allerede tidlig i 1854 finner vi Tobias Herstøl i fattigprotokollen for Valle. Senere på året finner vi "Tobias Herstøls enke", så denne familien hadde det nok stritt, og værre ble det da Tobias døde. Det var Valle prestegård, Thorland, Indre Lian, Ytre Lian og Skjæggestad som stod for hjelpen økonomisk til fattigkassa for å hjelpe Anne Elisabet og familien. Lægdmand Johan Gjestsen er oppført i fattigprotokollen.[21]

I 1862 skjøter Enke Anne Elisabeth Gulufsdatter Herstøl over på sønnen Abraham Andreassen Herstøl for 80 Spd.

Folketellinga 1865: På Herstøl dette året bor "husmann med jord" Elisabet Gulufsdatter, 54 år med hennes tre sønner Abraham (snekker, 27), Ole Andr. (20) og Johan (14).

Så i 1874 er det et skifte på Herstøl. Det viser seg at sønnen Abraham som eier Herstøl, har reist til Amerika og han dør der 22. mai dette året. Derfor må boet hans gjøres opp, og dette skiftet er å lese i tingprotokollen:

Aar 1874 den 7de April vare Lensmand Lund, Peder Gulufsen Skofteland og Tobias Rasmussen Fasseland samlede paa Pladsen Herstøl under Valle Præstegaard i Valle Sogn for ifølge anodning fra de myndige Arvinger efter den i Amerika under 22 Mai f. A. ved Døden afgangne ungkarl Abraham Andreasen Herstøl at skifte og dele mellem Arvingerne hvad Afdøde har efterladt sig her i Valle Sogn.

Arvingene nemlig Afdødes moder Elisabeth Gulufsdatter Herstøl og hans myndige fuldbroder Gabriel Andreassen var tilstede. Det blev opgivet at afdødes herværende Eiendele bestar i 1 Vaaningshus, 1 Udhusbygning, 1 Skab, 1 Vingebord og 1 Sengested. Ifølge det Skjøde, hvorefter afdøde blev tilhjemlet Husene paa Pladsen har han forbundet sig til at Moderen for hendes Livstid skulde have Ret til at bebo og bruge diese. Ditto bliver derfor at tage i Betraktning ved Ansættelsen af Husenes Værdi, ligesom at Sognepræsten om den, der har at bortbyxle Pladsen til hvem han finder forgodt, kan paastaa at Husene bliver at bortflytte fra samme. Det blev derhos opgivet at afdøde skylder til Tobias Rasmussen Fasseland ifølge Skadesløsbrev af 10de Marts 1873 - 30 Rdl. Man taxerede derefter Husebygningerne med Kakkelovne til 160 Spd. Den Elisabeth Gulufsdatter tilkommende Beboelses og Brugsret til 50 Speciedaler. Sengestedet til 2 rd., bordet til 2 rd., og skabet 4 rd. Arvingene erklærte sig fornøide med denne taxt. Det besluttedes at Afdødes Halvbroder Andreas Tobiassen Herstøl skal løse saavel Husene som Sengen og Bordet for den satte Taxt. Derimot erholder Gabriel Andreassen Skabet for den paa samme satte Taxt og forøvrigt contant udbetalt af Halvbroderen Andreas Tobiassen Herstøl sin Arvelod. Andreas Tobiassen var tilstede og vedtog dette.[22]

Blant annet ser vi at ved underskrivelse står "Elisabet Gulufsdatter m. p. P.", så hun kunne trolig ikke skrive. Det er kun sønnene Gabriel og Andreas som omtales, så de andre er trolig døde.[23]

Ved folketellinga i 1875[24] bor "Husmand med jord, Snædker" (ugift) Andreas Tobiassen f. 1847 i Valle S.U. og hans mor enke Elisabet Gulufsdtr. f. 1812 på Herstøl.

15. april 1876 inngår Andreas en Follougskontrakt med sin mor:

No 4: Føderaadskontrakt. Underskrevne Andreas Tobiassen Herstøl erklærer herved og gjør vitterlig, at jeg har tilsagt ligesom jeg herved tilsiger min Moder Elisabet Gulufsdatter livsvarig Føderaad paa følgende Vilkaar!

1. Fra nu af forskaffer jeg hende alt, hvad hun behøver til livsvarigt ophold, være sig Klæder, Føde, Hysly, fornøden Agt og Pleie, saavel i syge som i sunde Dage. Skulde hun attraa saadant skal jeg være forpligtet til at besørge Præsten hjemkkesidet?? For at meddele hende Sakramentet, ligesom jeg under alvorlige Sygdomstilfælde, hjemhenter Læge, hvis hun forlanger det. Hun kan dog ikke kræve eget Værelse eller særskildt Husholdning. Alt det overnævnte skal ydes hende anstændigt og af forsvarlig Beskaffenhed.

2. I Vederlag for Føderaadet beholder jeg al hendes Eiendom saasom hendes Anpart i de af mig beboede Huse, samt det Løsøre hvoraf hun maatte være i Besiddelse, hvilken Eiendom til sammen antages at have en Værdi 50 Speciedalere. Selvfølgelig beholder jeg alt, hvad hun ved sin Død maatte efterlade sig, hvorimod jeg er forpligtet til ved hendes dødelige Afgang at forskaffe hende en anstændig Begravelse, ligesom jeg er forpligtet til at betale min Halvbroder Gabriel Andreassen hans Tilkommende Rest paa hans Arv efter hans i Amerika afdøde Broder 6 Speciedale, 60 skilling.

3. Til Sikkerhed for ovenstaaende Føderaad pantstiller jeg med første Prioritets Renteret?? Mine eiende Vaanings- og Udhuse, opfrte paa Bøxelgrund paa Husmandspladsen Herstøl under Valle Præstegaard.

4. I Tilfælde af Tvist om nogen Del af de i denne Kontrakt indgaaede Forpligtelser, skal samme afgjøres ved tvende uvillige Mænds Skjøn. Hver Part vælger en Mand og blive disse to Mænd ikke enige, kakn du tilkalde en tredie, som da gjør Udslaget.

5. Ovenstaaende Føderaad ansættes til en Værdi af 50 Speciedaler, eller 10 ti- Speciedaler aarlig i fem Aar. Herstøl, den 15de April 1876. Andreas Tobiassen. Med ovenstaaende Kontrakt er jeg i alle Dele tilfreds og vedtager samme. Elisabet Gulufsdatter holt i Pen d. u. s. Til Vitterlighed ved Begges Underskrifter: T. R. Fosseland, Tharal Olsen Louen p. P. [25]

(Det kan se ut til at Tharald Olsen Louen har skrevet under brevet med påholden penn. (p. P.))

Men allerede to måneder senere, 22 juni 1876, dør "huusmandsenke Anne Elisabeth Gulufsdtr, Tob. Tønnesens Hustru, 66 år gammel på Herstøl under Valle Pgd."[26].

Ole Andreas Tobiassen og Andrea Tomasdatter 1880-

Ole Andreas ser så ut til å bo her alene, men så i en alder av 33 år gifter han seg i 1880 med Tobine Andrea Tomasdatter Valand (20) fra Holum. Ole Andreas låner 80 kroner av John Torkildsen Fasseland i juni dette året, med sikkerhet i husene på Herstøl.

Men bare fire år etter bryllupet, den 19. juli 1884, dør Ole Andreas og Andrea blir boende som enke på Herstøl.

I 1882 blir 21 plasser under Valle prestegård fradelt som egne bruk, men Herstøl samt Abildsnes og to plasser på Vallemoen forblir under prestegården. [27]

Herstølodden

Kart over Herstøl og Herstølodden, utsnitt av kart over Valle prestegård fra 1880. Opplysningsvesenets fond.
Maleri av Ståle Strømme fra ca. 1992 slik han forestilte seg husmannsplassen Odden hvor Lisabeth og Tarald Louen bodde.
Foto: Rolf A. Eikaas
Skiltet som viser turgåere at man er ved husmannsplassen på Odden.
Foto: Rolf Steinar Bergli
Det som i dag er igjen av Odden.
Foto: Rolf Steinar Bergli
På prestegårdens eiendom, 200 meter nord for Herstølodden finnes disse steinene. Med litt godvilje kan vi vel tenke oss at dette er restene etter et leskur for dyr som hørte til en av husmannsplassene.
Foto: Rolf Steinar Bergli

Plassen ligger litt øst for Herstøl langs Liansvannet. I bygdeboka fortelles det at Christen først ryddet en plass under Fasseland, men da gårdeieren la på leia fikk han heller bygsel under prestegården og bygde opp Herstølodden.

Hvor kom så denne Christen fra? Vi finner han gift i 1823: Christen Aanensen Lille Leland 37 1/2 år, og pige Anne Christine Knudsdatter Skofteland 33 1/2 år gammel[28]. Forlovere er Gårmand Stig Knudsen Skofteland og Husmand Abraham Aanensen Wallemoen. Christen selv er trolig uteglemt blant døpte i kirkeboka for Vigmostad, og det har heller ikke lyktes å finne ham i folketellinga 1801. Men denne forloveren Abraham kan stemme med en sønn av Aanen Thorsen Lille Leland, og i så måte kan vi med stor sannsynlighet også koble Christen til Gustav Vigelands slekt fra Lille Leland. Torje Leland (1875-1936) nevner litt om dette i sin notatbok:

Mellem Fasseland og Herstøl i S. Undal har bedstefar eller mor vist mig en vei som de kaldte "Farbror Kristens vei". Først efter at ha læst deres optegnelser, forstaar jeg hvem Kristen er. Muligens Elias Lauen (treskjærer) Herstøl, S. Undal vet et eller andet om Kristen, der, hvis jeg ikke tar feil, var E. L.s morfar. ---

Hvor denne Farbror Kristens vei finnes, vites dessverre ikke sikkert. Men det finnes steinsettinger under vann rundt odden mot Lian, og før vannet ble demt opp var denne veien sikkert over vann. Sannsynligvis er det denne veien Kristen Aanensen bygde.

Christen og Anne Christine fikk barna:

  • Rachel Sørina, f. 17/1-1823 på Skofteland
  • Anne Marthea, f. 21/1-1825 på Skofteland
  • Anne Elisabet, f. 22/12-1825 i Goubedal
  • Gunhild Marie, f. 24/5-1828 i Fiddiedal under Erseid
  • Aanon, f. 24/12-1829 i Goubedal

Gustav Vigeland skriver en del om Odden i sine memoarer, og om denne Kristen skriver han:

Kristen hadde fart på Kina, sittet i «Prisongen», kommet hjem og fundet sin kjæreste som han hadde sendt penger til, gift, og dette ga ham en knekk for livet. Han bygget dette Taralds hus og han var meget i arbeide hos bestefar; han var med og satte opp muren til det hus bestefar bygget og han arbeidet pent. Da han kom til «Oddan» hadde han bare en geit og han var meget forsiktig med gjødselen av den geita. Hans datter var Lissabet, Taralds kone. Tarald fikk altså dette huset med Lissabet.

Gustav skriver videre detaljert om hvordan det så ut på Odden, og slik kan vi godt se for oss hvordan det så ut der:

Foran det lille vindu som hadde non blå og grønne bunkete ruter og et par lyse sto en veggfast arbeidsbenk som var fylt eller overfylt med utallige ting, verktøy, knivskafter og slirer, brynestener, ur, tre-emner, presset lær til knivslirer og lommebøker, knivblader, holker av messing og nysølv. Overalt lå der mange ting, men især på benken og i vinduet lå der et virvar av alt smått og likesom ikke for en så grov og gammel mann som Tarald å ta i. Ved ovnen som sto glorød straks innenfor døren til venstre, sto en slipesten og en ambolt. En stor seng som jeg nesten ikke kunne se helt ned i bunnen av sto i hjørnet til høyre og opptok fjerdeparten av det hele rom og foran sengen sto en stor høi kiste med hvelvet rosemalt lokk. Straks til høyre for døren sto en trebenk og et slagbord hvor jeg så de pleiet spise.

Det ble nok sjelden eller aldri gjort rent. Det luktet av skinn, av lær, av politur, av (?), tre og av ukokte og kokte gamle poteter. Der var stokkvegger og bjelketak, mørkebrunt av elde og røk, og i sprekkene i loftet var der innstukket pinner hvorpå der igjen var stukket knivskafter og knivslirer som var fernisert og nu sto under taket for å tørre. Det som lyste og var renest derinne var disse utskårne knivskafter og knivslirer, holkene og en og annen ny klokke.[29]

13. desember 1859 dør Christen Aanensen, huusmand 72 år på Herstølsodden under Valle.[30]

Så kommer Tarald Olsen fra Hægebostad og treffer Christens datter, Anne Elisabet "Lisabet" Christensdatter. Det fortelles at de traff hverandre ved Ramsetroa - hvem vet. De gifter seg 20. oktober 1865, og bosetter seg i hjemmet til Anne Elisabet på Odden og er nygifte da folketellinga 1865 registreres[31]:

''Herstøl under Valle Pgd. (menes Herstølodden), Utsæd: 1/2 tønne havre og 1 1/2 med poteter, Husdyr: 1 ku.

  • Tharald Olsen, 40 år, født i Hægebostad, Yrke: Husmd med Jord
  • Elisabet Christensdatter, 35 år, hans kone, født i S. Undal.

30. juni 1867 blir Elias født på Herstølodden.

På Herstølodden ved folketellinga 1875 [32]bor fremdeles "Husmand m. jord, Træskjærar" Tharald Olsen Louen f. 1824 i Hægebostad, hans hustru Elisabet Christensdat. f. 1825 i Valle sogn og deres sønn Elias Tharaldsen f. 1867. De har 1 ku og dyrker 1/2 tønne havre og 2 tønner poteter.

Her bor de fram til ut på 1880-tallet.

Louen-familien flytter fra Odden til Herstøl

Husmannskontrakt for Herstøl 1883. Uvisst om dette gjelder Herstøl eller Odden, da Tarald trolig bodde på Odden da kontrakten ble inngått.
Foto: Den Norske Kirken i Lindesnes sitt arkiv.
Kart fra området rundt Herstöl 1890.
Foto: Statens kartverk
Avisutklipp fra november 1888.
Foto: Norske Intelligenssedler
Elias Louen 1926.
Foto: Lindesnes bygdemuseum
Lommebok med Louens avtrykk på.
Foto: Rolf Steinar Bergli
Herstølkniv.
Foto: Rolf Steinar Bergli
Utsikt nordover fra Herstøl og ut over Herstøltjønna. Et område som i dag består av høyvokst skog.
Foto: Olav Herstøl
Herstøl med løa bakenfor.
Foto: Lindesnes bygdemuseum
Opp gjennom årene har det vært ulike aktiviteter på Herstøl, som overnatting, klasseturer, årlige Herstøldager for skolen og her hvor det ble arrangert kurs i spikking og preging av lommebøker i skolens sommerferie.
Foto: Rolf Steinar Bergli

Det finnes en husmannskontrakt for Herstøl (uvisst om det gjelder Odden) signert (trolig med påholden penn) av Tharald Olsen i 1883.

Husmandskontract 1883

Jeg underskrevne Morten Kjerulf, Sognepræst til Søndre Undal, erkjender herved for min tid i Kaldet at have bortfæstet et Plads paa Herstøl under Valle Præstegaard med den Udstrækning, som dette Plads forhen har havt, til Husmand Tharald Olsen paa de Vildkaar at han betaler i aarlig Afgift kr 8,- skriver - otte Kroner, der erlægges hvert Aar inden Jul og svarer 4 - fire - Arbeidsdage - tre af en Mand og en af en Kvinde. Arbeidet skal udføres af Personer som kunne præstere et forsvarligt Arbeide og ydes, naar Jordsdrotten forlanger.

Husmanden har Ret til Toveskur til eget Brug i Præstegaardens Torvemyr, ligesom og Adgang paa samme Maade som forhen? til Sommergræsning for de Kreaturer, som vinterfores paa Pladsen. Bygningene paa Pladset er ovennævnte Husmanns private Eiendom. Adgang til noget Fiskeri i Elven er Husmanden uden særskildt Tilladelse nægtet.

Forøvrigt har begge Parter at holde sig efterrettelig Loven om Husmandsvæsenet af 24 Sept 1851 og Lov af 19 Juni 1882 om Salg og det Overflødige og Embedsgaarden.

Valle Præstegaard den 14 Dcbr 1883 Morten Kjærulf

Overstaaende vedtages af Undertegnede Til Vitterlighet: Th. Fasseland, Eilert Nilsen. Tharald Olsen (h.p)

Ikke mange årene senere, i 1888 inngår Elias Taraldsen denne "husmandskontrakt" med presten som er ganske lik den tidligere, kanskje med enda mer tydelig at det ikke er lov å fiske i Kilsbekken. Til slutt i kontrakten står det at Herstølodden, når den blir "fæsteledig", legges under plassen Herstøl.

Husmandskontrakt 1888

Jeg underskrevne Morten Kjerulf, Sognepræst til S. Undal, erkjender herved for min Embedstid i kaldet at have bortfæstet Pladsen Herstøl under Valle Præstegaard - med den Udstrækning som dette Plads forhen har havt til Husmand Elias Taraldsen - paa de Vildkaar, at han betaler i aarlig Afgift kr 24 - skriver fire og tyve kroner der erlægges - hvert Aar inden Jul, og svarer 4 - fire - Arbeidsdage, tre af en Mand og en af en Kvinde. Arbeidet kan udføres - af Personer, som kunne Præstere et forsvarligt Arbeide, og ydes naar Jorddrotten forlanger.

Husmanden har Ret til Torveskur til eget Forbrug i Præstegaardens Torvemyr som forhen, ligeså og adgang samme Måde som forhen til Sommergræsning for de Kreaturer, som vinterfødes paa Pladsen. Bygningene paa Pladsen er ovennævnte Husmands private Eiendom. Adgang til noget Fiskeri i Elven eller Kiddelsbækken er Husmanden uden særskildt Tilladelse negtet. Forøvrigt har begge parter at holde sig efterrettelig Loven om Husmandsvæsenet af 24 Sept 1851 og Lov af 19 Juni 1882 om Salg af det overflødige af Embedsgaarde. Det bemærkes at Pladsen Herstølsodden naar den bliver fæsteledig, lægges ind under Pladsen Herstøl, og har da Husmanden paa Herstøl og Herstølsodden.

Elias Louen gifter seg med enka Tobine Andrea, husmann på Herstøl, 11. januar 1889. Hun hadde bare vært gift i 4 år med Ole Andreas Tobiassen før han døde 19. januar 1884 av tæring. Hun er datter av gardm. Thomas Hansen, står det i kirkeboka.


Slik som Odden var før, ble Herstøl en møteplass for kunstnere, både innen treskjæring og folkemusikk.

Ved folketellinga i 1891 finnes det bare ett Herstøl, og Herstølodden er nok ikke bebodd lengre. Her bor da Elias Tharaldsen gift, født 1866, Husmand med Jord, Træskjærer, sammen med hustru Andrea Thomasdtr f. 1860 i Holme Herred. De bor sammen med Elias sine foreldre, Tharald Olsen, f. 1826, Hægebostad Herred med yrke: Inderst, Fabrikant af Lommebøger af Skind og Treskjærer og kona Elisabet Christensdtr. f. 1825. Og så har Elias og Andrea en datter, Trine Amalie Eliasdtr, f. Marts 1889. Så bor Elias Gundersen her, "Fattiglem til Forpleining", ugift, f. 1823. Forsørges av Fattigvæsenet. Og på besøk er Severine Tobiasdtr, ugift. f. 1844, Dagarb., Vadsk osv. Bosatt: Mandal. Denne Elias er nok den "åndssvake" Elias som ble kalt "Elias i Ponsen", som Gustav Vigeland modellerte på Herstøl i 1896[33]. Elias het egentlig Elias Gundersen og var født ca 1821 i Ponsen, og døde 28. april 1899 på Hollumsland. Severine er trolig datter til Tobias og Anne Elisabet Guluvsdatter som bodde her på Herstøl tidligere. Det merkelige er at hun ikke er nevnt i skiftet etter halvbroren Abraham i 1874, men nå bor hun altså i Mandal og besøker sitt barndomshjem og sin tidligere svigerinne Andrea på Herstøl.

Elias (1867 - 1954) og Andrea (1860 - 1910) får barna:

  • Trine Amalie, f. 13/3-1889. Konfirmert 1903. Til Amerika 21/3-1913 og igjen 18/9-1920
  • Thomas Andreas, f. 25/3-1891. Hjemmedøbt af Tarald Olsen. Konfirmert 1905.
  • Ole Martin, f. 6/11-1893. Han døde 28. mai 1895[34] av bronkitt.
  • Tomally, f. 13/1-1897. Konfirmert 1910. Død 1953.[35]
  • Emanuel August, f. 9/2-1898, konfirmert 1913[36] til Amerika 28/8-1923, hustømrer, bosted Sør-Audnedal. til Amerika igjen 14/7-1925. Gift med Margit (1921 - 1991). Død 1991.[37]
  • Olaf, f. 8/2-1900, konfirmert 1914[38]. Yrke: Smed, til Amerika 30/6-1922. Til Amerika 25/4-1929.
  • Margit, f. 2/6-1902, konfirmert 1916[39]

I folketellinga i 1900 har Elias et nytt yrke: "Husmand og Uhrmager" Elias Taraldsen Herstøl f. 1867 bor her med husmannskone Tobine Andrea Tommesdatter, f. 1860 i Holme LM (Holum). De har barna Trine Amalia f. 89, Tomas Andreas f. 91, Tomally f. 95, Emmanuel August f. 98 og Ola som er 10 mnd gammel. Elias sine foreldre, Tarald Olsen Lauen f. 1825 og kone Anne Elisabet Kristensdtr. f. 1828 bor også her.

3. januar 1901 dør Treskjærer Tarald Olsen Herstøl på Herstøl. Han var født 1825 på garden Lauen i Hegbostad. I kirkeboka står det at han døde av Alderdom.[40]

4. august 1903 dør enke etter Tarald, Anne Elisabeth Kristensdtr (fattiglem), enke, f. 1825, Gaupedal, på Herstøl av kræft.

Den 8. januar 1910 dør Tobine Andrea av "nyresygdom og underlivsbetendelse", 50 år gammel. Elias blir da sittende igjen alene med barna som er mellom 8 og 19 år gamle. Eldstedatter er flyttet da vi kommer til neste folketelling, i 1910. Da har Elias tatt navnet Louen, og bor her som enkemann med de fem barna; fabrikarbeider Thomas Andreas f. 1891, Tomally f. 1895, Emanuel August f. 1898, Ola f. 1900 og Margit f. 1902.

Andre som har bodd på Herstøl

  • 9. juni 1880 blir Theodora Amalie født, og hun blir døpt 4. juli, foreldre: Pige Salmvie? Tobiasdtr Herstøl, husmandsdatter, Um barnefaderen angiver Enkemand Tobias Knudsen Y. Lune? (Lian?) , bosatt Herstøl under Valle. Han født 1821, hun ikke oppgitt år, faddere: Knud Gabriel Tobiassen, Andreas Tobiassen, Tørres Petersen, Olevine Andreassen, Amalie Gabrielsdtr. Uægte. Barnefaderen opgivet af Anne Elisabeth Christensdtr Herstøl i .. ?? Elias Pedersen Braadland og Torje Pedersen...[41]
  • 1895: Aase Aanensdatter, fattiglem, fødselsår ukjent, dør på Herstøl 14/1-1895. Hun var fra Evenstad, fikk en sønn Johan Hendrik i 1858 utenom ekteskap med Johan Henrik Palmgren fra Sverige.[42]. Hun bor senere på Vågestad med sin far og sin sønn i 1865.[43] Det vites ikke hvor sønnen ble av.
  • 26/6-1898 dør ugift fattiglem Gunhild Halkildsdatter på Herstøl, gravlagt 2/7. Gunhild var fra Røsstad, og grandtante til Gustav Vigeland (Gunhild var søster til Gurine (1808-1870) g. Aanen Thorsen Lille-Leland som var mor til Anna Aanensdatter (1834-1907) g. Thorsen).
  • Folketellinga 1900 i Mandal, Stykkene: Marie Herstøl f. 1828 i Nordre Undal, el ug Mandals Fattigvæsen, bosatt Halsaa og Hartmark: Stykkene
  • 10 november 1900 dør Eliseus Askildsen, enkemand, fattiglem, f. 1812 Holen, død på Herstøl av alderdom.
  • 23. februar 1924 dør Harry Støle, sønn av Jordbrugsarbeider Anders Hageland/Høyland? Thorsen Støle, f. 7/9-23 på Herstøl, død på Herstøl av Hjernebetennelse.[44]
  • 28/11-1925 dør Alf Magnus Støle, barn av Dagarb. Anders Hageland Støle. 5 måneder gammel. Født på Herstøl, død på Øvre Ekeland av bronchit.



I dag er det borte, stuen på Herstøl er sterkt tæret av tidens tann, og den som en sen vinterdag vil gå på pilgrimsferd til den lille husmannsplassen, finner forfalne rester av det som en gang var et hjem, et verksted og et møtested for særpregede mennesker med en ubendig skaperglede, et oppkomme av replikker og en livsvisdom som la et forsonende skjær over kunstnernaturen som ble isolert av miljøet og pengemangelen.[45]

Kilder

Bøker og artikler om Herstøl

  • I Tarald og Elias Louens rike, utgitt av Lindesnes kommune 2006
  • Fædrelandsvennen 1963

Referanser

  1. Vest-Agder fylke, Lista, Matrikkel (RA/EA-4070/N/Nb/Nbf/L0129), 1723-1723, oppb: Riksarkivet.
  2. Avskrift: Statsarkivet i Kristiansand
  3. Avskrift: Statsarkivet i Kristiansand
  4. SAK, Lister sorenskriveri, pantebok nr. 4, 1746-1752, s. 327
  5. Avskrift: Statsarkivet i Kristiansand
  6. Folketelling 1801, Wigelands Jern Værk, Wennisland
  7. Vigeland hovedgård : husmannsplasser og slekter. B. 1
  8. SAK, Lister sorenskriveri, pantebok nr. 11, 1794-1799, s. 238
  9. Avskrift: Statsarkivet i Kristiansand
  10. Folketelling Walle 1801, Rasmus Olsen
  11. Ministerialbok for Audnedal prestegjeld, Valle sokn 1766-1815 (1029Q)
  12. Ministerialbok for Audnedal prestegjeld, Valle sokn 1726-1766 (1029Q)
  13. Sølvskatten 1816, nr. 33: Lister og Mandal amt, Mandal fogderi, 1816-1822
  14. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Ministerialbok nr. A 6, 1829-1855, s. 181
  15. Folketelling 1865 for 1002B Mandal prestegjeld
  16. Folketelling 1900 for 1001 Kristiansand kjøpstad
  17. Skiftekort, SAK, Lyngdal sorenskriveri, H, s. 12207
  18. Kirkebok giftermål 1844
  19. Folketelling 1900 for 1019 Halse og Harkmark herred
  20. Folketelling 1865 for 1019L Mandal prestegjeld, Halse sokn og Harkmark sokn
  21. Sør-Audnedal kommune - Fattigstyret - Møtebok - Valle (1850 - 1867)
  22. SAK, Mandal sorenskriveri, pantebok nr. 19, 1853-1863, Foss, Øydne, s. 410
  23. SAK, Mandal sorenskriveri, pantebok nr. 24, 1870-1882, Søndre Undal, Nordre Undal, s. 262
  24. SAK, Folketelling 1875 for 1029P Sør-Audnedal prestegjeld, 1875, s. 922
  25. SAK, Mandal sorenskriveri, pantebok nr. 24, 1870-1882, Søndre Undal, Nordre Undal, s. 322
  26. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Ministerialbok nr. A 8, 1876-1881, s. 80
  27. Sør-Audnedal sparebank : bankens historie gjennom 100 år, s. 79
  28. Kirkebok for Valle 1823, A5 s. 200
  29. Glimt fra Lindesnes 1993, s. 24-25. Lindesnes historielag.
  30. Kirkebok
  31. Folketelling 1865 for Herstøl
  32. SAK, Folketelling 1875 for 1029P Sør-Audnedal prestegjeld, 1875, s. 920
  33. Gustav Vigeland : mennesket og kunstneren s. 88
  34. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Klokkerbok nr. B 6, 1893-1915, s. 224
  35. Gravstedsregister DIS-Norge
  36. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Ministerialbok nr. A 11, 1912-1938, s. 132
  37. Gravstedsregister DIS-Norge
  38. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Ministerialbok nr. A 11, 1912-1938, s. 138
  39. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Ministerialbok nr. A 11, 1912-1938, s. 145
  40. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, F/Fa/Fab/L0010: Ministerialbok nr. A 10, 1892-1913, s. 250
  41. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, Ministerialbok nr. A 9, 1880-1895, s. 4, nr 16
  42. Ministerialbok for Sør-Audnedal prestegjeld, Valle sokn 1855-1876
  43. Folketelling 1865 for 1029P Sør-Audnedal prestegjeld
  44. SAK, Sør-Audnedal sokneprestkontor, F/Fa/Fab/L0011: Ministerialbok nr. A 11, 1912-1938, s. 228
  45. Fædrelandsvennen lørdag 21. desember 1963